En tirsdag morgen i januar læser Laura en artikel højt over morgenmaden. Kaspars reaktion overrasker dem begge — og den nat kan han ikke sove.

Mette foreslår parterapi. Thomas siger ja. Birgitte Holm stiller de hårde spørgsmål. Genopbygningen begynder — langsomt, ærligt, smertefuldt.

Stilheden i badet brydes pludseligt, da en skygge falder over dig. Et håndklæde dækker dine øjne, og kolde fliser presses mod din hud – du er fanget, sårbar og ude af stand til at undslippe.

Vi havde i dagene op til, skrevet om alt det dejlige sex vi skulle ha´, og om alle de skønne ting vi ville gøre ved hinanden. Desuden havde hun sendt billeder af sig selv, og det fortsatte hun med imens jeg sad i bilen.

To uger med kold sameksistens. Thomas kæmper med sig selv, ringer til sin bror og hører de ord, han har brug for. Kampen begynder.

Thomas konfronterer Mette. Skænderiet er grimt, ærligt og nødvendigt. Ord siges, der ikke kan tages tilbage. Spørgsmålet er, om de kan finde vej videre.

Thomas mærker, at noget har ændret sig. Mettes telefon, hendes fravær, hendes smil der ikke er rettet mod ham. Mistanken vokser i stilhed.

Jeg havde skrevet i et par uger med en rigtig dejlig moden kvinde fra Aarhus. Vi havde udvekslet billeder og fantasier og nu skulle vi endelig mødes IRL.

Mette møder Lars til kaffe — alene, uden Thomas' vidende. Intet fysisk sker, men samtalen er mere intim end nogen berøring.