Weekend med drejning

Endelig var det blevet den forlængede weekend, som jeg så længe havde set frem til. Nu skulle jeg ned og besøge min gamle ven fra gymnasiet. Dengang var det Søren og Claus, ligesom Dupont og Dupond. Godt nok er gymnasiet over 20 år siden, og godt nok har livet skilt os ad rent geografisk; men selv om livet har bragt Søren så langt som til Sydtyskland, så er han alligevel min tætteste ven. Jeg skulle ikke af sted alene; Eva, min kone skulle også med. Vi fejrede kobberbryllup i fjor. Søren er heller ikke alene; han er gift med Sabine, og har været det i nogle år. Ingen af os har nogensinde fået børn, men der holder lighederne så også op. Efter gymnasiet gik jeg den traditionelle vej. Højere uddannelse (hvor jeg mødte Eva), villa (som mest er et parcelhus), vovse (som er en kat) og Volvo (som er en Citroën). Nu er det ikke mig, der skal dømme, men hvis jeg skal sige det, så er alting velovervejet, gennemdiskuteret, pænt og en smule kedeligt. Søren tog ud i verden, slog sig på forefaldende arbejde, fik sine kompetencer den vej rundt, og har nu et firma, der handler med træ i det sydtyske. Gymnasietidens stærke anstrøg af bindegalskab har han bevaret: Man kan se det, ikke bare på firmaets lastbiler, der er pyntet med påskriften ”Sørens Hølz” med højtråbende danske ø’er i det sydtyske, men også på den måde, de lever på. Det er usnobbet, spontant og sjovt.

Sabine er en spøjs kvinde, lille og spinkel, kort mørkt strithår og fregner, altid et enormt glimt i øjnene, fræk i mundtøjet, der gemmer sig bag de strålende hvide tænder. Og altid rap i tøjet. For at det ikke skal være løgn er hun oveni købet både livsklog og klog, og har uden problemer lært dansk, selv om hun ikke tit får chancen til at lufte det. Uddannelsesmulighederne er ikke som i Danmark overalt. Med sine mange talenter blev hun frisør, et job, som hun stadig har på deltid.

Sabine har en medrivende, smittende livsglad personlighed.
Eva er … tja, Eva er Eva. Hun er også først i fyrrerne, en mere nordisk type end Sabine; stille, lyshåret og med en spændstig krop, der bærer præg af, at Eva er svømmer på et højt niveau. Hun er også intelligent og ikke sådan til at køre om hjørner med. Hun har en lederstilling indenfor staten. Jo, Eva er smuk; men hun er også det trygge og kendte; og det er der ikke noget galt i. Det er os drenge, der er venner. Begge pigerne trives både med hinanden og med os; men venskabet, det er vores. Vi drenge taler jo ikke så meget; man kan vel også forstå hinanden uden at tale, eller? Derfor sker det engang imellem, at der ikke sker noget. Der går ligesom stilstand i samværet. Sådan skete det også vores første aften dernede, efter at snakken ellers var gået muntert, og der også var røget en øl eller to indenbords. Ingen af os var fulde; ikke engang salonberusede var vi; måske lidt snalrede. Om det var grunden til, at Sabine udbrød: ”så lad os da for h… spille strippoker, så der sker noget!”, eller om det bare er, fordi Sabine er Sabine, det ved jeg ikke helt. Det krævede, som ventet, ikke det store at overtale os mænd; men det er åbenbart virkelig sådan, at spontanitet er smitsom. For uden at tøve indvilligede Eva, men forlangte dog, at nogen genopfriskede reglerne for hende. Min pæne Eva; hvem havde regnet med det? Ikke mig! Reglerne var en smal sag, og vi kom hurtigt i gang. Hvad er der at sige om strippoker? Der skete jo det, der sker ved strippoker: mennesker mister beklædningsgenstande, nogle flere, nogle færre. Faktisk var kortene hårde ved Eva, der på et tidspunkt sad tilbage med bukser og BH; og da hun tabte igen var jeg noget forundret, da hun rejste sig og smed sin Bh og ikke bukserne. Da hun satte sig igen, satte hun sig ligesom ”tilfældigt” sådan, at hendes arm blokerede for udsynet til brysterne. Sabine, der stadig sad i skjorte, strømper og trusser, protesterede: ”Det er jo meningen, at du skal vise dig, når du taber. Det er vel pointen. Frem med brysterne!” Det kunne Eva jo svært argumentere imod og flyttede sin arm og strittede med brysterne. ”Hvis du snyder igen, så må vi jo finde en passende lille straf til dig!” tilføjede Sabine med et stort smil, og satte trumf på. Eva nikkede og rystede på hovedet på samme tid. Næste spil tabte Søren. Der røg en sok. Nogle få sekunder efter tabte Eva igen. Meget langsomt trak Eva sine bukser ned, og dette åbenbarede en plamage af en anden verden i Evas trusser. ”Du er da ikke så lidt liderlig!” udbrød Søren med lige dele morskab og begejstring. ”Det kan jeg vist ikke skjule”, sagde Eva med et glimt. Og det havde hun fuldstændig ret i. Næste spil tabte Eva også; det var næsten synd for hende, men kun næsten! Trusserne skulle af! Eva rejste sig resolut, tog trusserne af, lod os kigge et øjeblik; og satte sig igen. Tilsyneladende uden at tænke over det, placerede Eva hænderne foran sin mis. ”Jeg synes, at straffen er, at hendes dusk skal ryge!” sagde Sabine pludseligt. Eva kiggede forskrækket op og flyttede hænderne, men det var for sent – og Eva var godt klar over det. ”Jeg synes, at straffen skal være, at jeg skal servere for jer nøgen i aften”, foreslog Eva, vistnok i et forsøg desperat forsøg på at afvende barberingen. ”Jeg synes, at Eva, skal onanere lidt for os”, foreslog Søren derimod. Med alle disse muligheder havde jeg ikke lyst til at diskutere. ”Jamen, så er vi jo enige!” udbrød jeg grinende og tændt. ”Det er jo hele tre ting på en gang; men hvad, det går for et Kinderæg; det går vel også for dig, Eva!”. Eva kiggede undrende på mig, men så faldt tiøren, og Eva sank mens hun kiggede på mig med lynende øjne – og antydningen af et smil i mundvigen. ”Er det ok?” spurgte Sabine og jeg alligevel i munden på hinanden. Og med et smil, der var halvt frækt, halvt tændt og halvt opgivende kom Eva hen til mig. Hun bøjede sig ned foran min lænestol og præsenterede sine fyldige bryster med hænderne. ”Det er ok. Den, der spiller, må også kunne tabe. Måske er det helt, som det skal være,” sagde hun og kyssede mig på panden. Da jeg rakte ud efter hendes bryster trak hun sig hurtigt væk. ”Og jeg kan jo ikke” fortsatte hun, mens hun langsomt placerede sin fod på mit armlæn og med fingrene åbnede sin plaskvåde fisse, ”jeg kan jo ikke sige, at det ikke tænder mig”.

Så blev Eva sendt i køkkenet efter flere øl; hun skænkede dem kækt og professionelt, mens hun sørgede for altid at rykke sin krop i en fristende positur. Så blev hun sendt ud på badeværelset sammen med Sabine, De skulle klare en lille barbering.

Nu var det så som så med tålmodigheden, så vi mænd gik også ud til badeværelset. Her sad Eva, med vidt spredte ben, på badekarrets rand. Foran hende på hug sad Sabine, og smurte sæbeskum på Evas køn. Herefter tog hun en ragekniv frem. ”Nej”, udbrød Eva, ”det kan jeg slet ikke holde ud at se på!”. ”Ikke noget problem”, svarede Sabine. Hurtigt havde hun foldet et håndklæde, og vupti bundet det for Evas øjne. ”Det var ikke det, jeg mente” protesterede Eva. Men med myndig stemme sagde Sabine ”hænderne bag nakken, rank ryggen, benene helt ud til siden – og så skal du sidde heeelt stille.” Det gav noget af et jern, at se Eva, med bind for øjnene, udleveret af egen vilje, åben og tilgængelig, mens sæbe på først venusbjerg, siden på skamlæber blev afløst af det bare ingenting. Og hold fast, hvor så det frækt og lækkert ud, da Eva høj, rank og stolt, med gnistrende blik kom tilbage i stuen med en totalt glatbarberet fisse. Egentlig blev hun ført tilbage, for Sabine, der stadig var i T-shirt og trusser, havde en hånd solidt plantet på Evas ryg. Hun førte Eva lige foran mig, og spurgte, om det kunne godkendes. Da jeg rørte for at mærke, kom der heftige gisp fra Eva. Da jeg godkendte barberingen, satte Eva sig på sin lænestol. Med ordene ”og nu til den sidste straf”, spredte hun benene over armlænene og begyndte at røre ved sin bare kusse. Hun åndede mere og mere heftig, hendes blik blev mere og mere fjern. Bevægelserne blev mere og mere intense. Uden at Eva opdagede det, havde Sabine rejst sig, og med en los’ lydløshed bevæget sig hen foran Eva, hvor hun satte sig på hug, og uden varsel stak nogle fingre op i Evas dampende og sejlende kusse, mens den anden hånd greb fat om en af Evas brystvorter. Det brøl, der kom ud af Evas mund, var nærmes maskulint. ”Tak”, sagde Eva, da hun havde sundet sig lidt. ”Selv tak”, sagde Sabine. ”Hvis I skal have serveret mere øl af en nøgen dame i aften, så må I sige til. Jeg er pludselig så underlig træt.” Og med et smil, der gik fra det en øre til det andet, tilføjede hun, ”det var også en lang og hård tur.”

Jeg ved stadig ikke, om hun mente bilturen til Sydtyskland eller aftenens ”underholdning”.

Vi andre trak os også tilbage. Inde på gæsteværelset i sengen ventede Eva på mig under dynen. Nøgen. Helt nøgen. Jeg trak dynen af hende, heldigvis var det varmt, ”der var vist noget, som du skjulte for mig”, sagde jeg. ”Er legen ikke over?” spurgte Eva. Uden at svare spurgte jeg, hvad i alverden det var, der var sket – og hvorfor hun havde været såå liderlig til pokerspillet? ”Claus, jeg ved ikke, om ordene giver mening for andre end mig selv,” begyndte hun, ”men jeg blev tændt af det faktum, at jeg ”skal”. Jeg ved godt, at jeg godt kunne stoppe legen; selvfølgelig. Men på sæt og vis ”skulle” jeg. Jeg ”skulle” blotte mig, vise mig frem, ”skulle” vedkende mig, at jeg er et væsen med køn og seksualitet. Sådan er reglerne. Og ellers ville det have haft konsekvenser. For aftenen, for dig og Søren, for mig og Sabine måske. Jeg skulle – for ellers ville jeg være blevet ramt af, og det er måske et stort udtryk, ramt af foragt.” Jeg nikkede bare. Eva lå stadig, nøgen og blottet foran mig. ”For mig har sex ikke altid været det nemmeste og mest naturlige i verden. Jeg er ikke den sprudlende partner, som kvindebladene synes, jeg skal være. Pæn pige. Sportspige. Atletisk. Asketisk. Hvad ville mor sige? Du ved.” ”Hører sex og skyld sammen da?”, spurgte jeg, en smule forbløffet.

”Nej, ikke sådan at jeg tænker over det, men når jeg grubler over småkedeligt sexliv indimellem, så kan jeg godt analysere det sådan. Men min mis siger i hvert fald, at det virker, når jeg ”skal” – der er tryk på skal! – og når der er en konsekvens.”

Jeg rejste mig på albuerne, så Eva i øjnene og sagde. ”Nu skal du lade mig kneppe din nye mis. Og i morgen får du en opgave, så får du noget, du skal. Og hvis du ikke gør, så får det konsekvenser.” Og mens Eva spredte benene og jeg rullede mig over imellem dem, sagde Eva: ”Jeg kan ikke vente, hverken på din pik eller på i morgen.”

Hendes nye mis føltes herlig, og den så vidunderlig ud…

Næste morgen vækkede Eva mig med et kys. ”Skat, jeg kan næsten ikke vente”, nærmest hviskede hun utålmodigt, mens hun bøjede sig over mig. Hendes hånd søgte min pik. Men jeg tog bestemt hendes hånd væk; jeg bliver simpelthen ikke menneske om morgenen, før jeg har fået morgenmad. Eva lød lidt forurettet, da hun sagde: ”jeg føler mig som en elleveårig, der venter på juleaften.” Søvndrukkent smuttede jeg en hånd mellem hendes ben; ”sådan føles du vel egentlig også. Tænker du kun på én ting?”, spurgte jeg. Evas nik var svar nok. Ud af vinduet kunne jeg se, at det regnede. Men termometeret viste alligevel over 20 grader. ”Her er din opgave. Du skal tage Sabines regnfrakke og gummistøvler på og gå til bageren og hente rundstykker. Hvis du ikke gør det, vil jeg selv putte dig under den kolde bruser i et kvarter.” Jeg vidste jo, at Eva hader koldt vand. ”Og sådan er det bare, når du ikke opfylder en opgave, jeg stiller.” ”Det var godt nok kedeligt!”, udbrød Eva, mens hun rakte ud efter et par rene trusser i kufferten ved siden af sengen. ”Du er godt på vej til et koldt brusebad”, afbrød jeg hende. Hun kiggede uforstående på mig. ”Hvad var opgaven?” Eva svarede: ”at gå til bageren og købe rundstykker med Sabines regnfrakke og gummistøvler på.” ”Altså ikke et ord om trusser, vel?” ”Nå, nej, nu forstår jeg.” Med et koket men stille fnis listede Eva ud i gangen, tog regnfrakken af knagerækken og gummistøvler på, fandt sin pung, listede til hoveddøren og åbnede den stille, og lige da hun havde lukket døren stille tog en trækvind i døren, og den lukkede med et stort BANG, så Sabine og Søren vågnede. Så da Eva kom tilbage, var der liv i huset og Sabine og Søren var allerede kommet i tøjet. Så da Eva var kommet tilbage med rundstykkerne stod hun lidt rådvild i regntøj og kiggede forvirret frem og tilbage mellem Sabine, Søren og mig. Da jeg spurgte, om hun ikke skulle lægge regntøjet på plads, sukkede hun, rystede på hovedet og smilede lidt opgivende. Hun hængte på plads, vendte sig om og slog armene om mig og kyssede mig intenst og sagde: ”Tak min skat; dette er det mest liderlige, som jeg har været med til.” Jeg forsikrede hende om, at der var flere opgaver i vente.

Så spiste vi morgenmad. Det var underligt at spise morgenmad med et vennepar, når ens kone er nøgen. De kommenterede Eva og hendes situation muntert – og alle kunne se, på bækken mellem Evas ben, at det havde en virkning.

Søren skulle arbejde den formiddag og tog af sted kort efter morgenmaden. Regnen var lettet, og solen strålede over det lokale alpelandskab, og der var kun få, højtliggende skyer. Temperaturerne krøb hurtigt i vejret. Nu er Eva en buksepige. Så da Eva omsider fik lov til at tage tøj på, fik hun besked på, at hun skulle tage den ene sommerkjole, som hun havde pakket, på. ”Du nævnte kun kjolen”, bemærkede Eva. ”Kun kjolen”, bekræftede jeg – og tilføjede: ”Vi skal i byen”. Eva gik ind på gæsteværelset, men kom hurtigt tilbage med en sommerkjole på. En stropmodel, der forneden gik helt ned til knæet. Sabine så Eva, og spurgte (spøgefuldt?), om hun ikke lige skulle lægge kjolen 25 cm op. Det mente jeg ikke var nødvendigt. Siden tog vi af sted; to sommerpiger og mig. Da vi fra tidligere besøg kendte parkeringssituationen i byen, tog vi bussen. Der var ikke mange mennesker med, så jeg fik hvisket til Eva, at hun skulle sidde med bar røv på sædet. Hun kiggede sig diskret omkring, løftede så stof og mås i én og samme bevægelse. Sabine, der sad på sædet bag os, smilede vidende, og også på Evas ansigt kunne man se antydningen af et smil, selv om hun også så en smule bekymret ud. Sabine bøjede sig frem og spurgte Eva hviskende, om Eva var liderlig nu. Eva nikkede lidt. ”Vi nyder det!”, kommenterede Sabine, og lænede sig tilbage igen. Det nikkede jeg til. ”Også mig”, tilføjede Eva, ”men det er så grænseoverskridende, det gør mig både liderlig og bange. Det er en mærkelig fornemmelse.” Vi skulle ud og købe lidt tøj til Eva, der nu, under trusler om koldt styrtebad, ikke længere skulle være buksepige. Efter den korte bustur viste Sabine stedkendt vej til en lille tøjforretning, som hverken Eva eller jeg af os selv var gået ind i. Men bag den lille facade gemte der sig et overraskende stort lokale. Og det var helt tydeligt, at forretningen blev regeret af en stram dame i 50’erne, der stod myndig bag disken og var den eneste i butikken. At hun kendte Sabine som kunde fremgik af den venlige, men alligevel sært ”stramme” hilsen. Sabine fremførte vores ærinde, at vi ville kigge på en nederdel til Eva; ungt, ikke for langt og lidt frækt, men ikke mere, end at man sagtens skulle kunne have den på i andre sammenhænge. Damen målte Eva, og kom med flere gode forslag, end jeg havde troet, forretningen kunne klare. En nederdel, lidt kortere end knækort, af almindeligt jeansstof, tiltalte mig, om ikke andet, fordi den havde en diskret men effektiv lynlås i siden, hvor man kunne indstille længden på en eventuel slids ganske meget. Jeg sendte Eva til at prøve den, hvilket indbragte mig et forundret blik fra ekspeditricen. Om det sådan var min afgørelse, spurgte hun mig om, mens Eva nærmede sig prøverummet. Det mente jeg bestemt, det var. ”Det er da velgørende i forhold til mange mænds alt for passive rolle ved kvinders tøjkøb. Det er da immervæk jer, der skal kigge på dem.” Inde i prøverummet må Eva have tænkt på en masse grimme ord, fordi hun kun havde en kjole på; det ville jo sige, at hvis hun skulle vise nederdelen frem, så måtte det være med bare bryster. Så da ekspeditricen spurgte, om Eva havde fået nederdelen på, og Eva lige nåede at sige ”Ja, men…” før ekspeditricen åbnede gardinet, dækkede Eva sine bryster med hænderne. ”Kan du da tage de hænder ned, så jeg kan se, hvordan nederdelens sidder!”, sagde ekspeditricen meget bestemt. Overrasket tog Eva hænderne ned. ”Og hvorfor skjuler du overhovedet sådan nogen pæne bryster?” fortsatte ekspeditricen. Og inden Eva nåede at sige ”Øh… det…”, udbrød ekspeditricen et myndigt ”Det kan vi jo ikke have”, greb ud efter et tørklæde, og inden vi fik set os om havde ekspeditricen arrangeret Evas arme bag hendes ryg. ”Har jeg læst situationen rigtig, når jeg tror, det er i orden?”, spurgte hun Eva. Eva kiggede spørgende på mig og jeg nikkede. Eva fik fremstammet et ja. ”Ja, nådige frue, mener du vel?” sagde ekspeditricen. Da dette var det, man kalder et ledende spørgsmål, svarede Eva ”Ja, nådige frue”, og ordene gjorde deres virkning, kunne jeg se. For mens Eva sagde det, slog hun øjnene ned. Nederdelen sad fint på Eva, og jeg bestemte, at hun skulle have den. ”Jeg har også et andet forslag”, meddelte ekspeditricen, men jeg vil foreslå, at vi går om på lageret. Der er ikke så åbent, hvis der skulle komme nogen.” Jeg nikkede til Eva, og hun fulgte ekspedienten hastigt, mens hun samtidig prøvede at være så usynlig som mulig, kun iført nederdelen og tørklædet om hænderne. På lageret præsenterede den myndige ekspeditrice en meget kort nederdel. ”Det går jeg altså ikke i”, fastslog Eva temmelig omgående. Bryskt irettesatte damen Eva: ”Nu skal du lade Herren og mig tale færdig! Tøser, der ikke værdsætter det tøj, som Herren køber dem, må jo gå uden.” Og i en håndevending sørgede hun for, at Evas nederdel faldt til jorden. Sabine fnisede højlydt. ”Smukt”, udbrød ekspeditricen, da hun første gang så Eva i hel figur, ”virkelig en flot tøs. Men er dine inderlår ikke temmelig våde?” spurgte hun, henvendt til Eva. ”Bestemt ja”, svarede Eva. Damen pegede på en dør, og sagde, at Eva kunne vaske sig der, inden hun prøvede mere tøj; og hun bad Sabine gå med for at sikre, at Eva ikke ”var uartig”, som hun sagde. De to smuttede og kom lidt efter fnisende tilbage; Evas hænder var bundet igen. Henvendt til Eva sagde ekspedienten: ”Du har ret med nederdelen; den er kort og vulgær, hvis man ikke har noget inden under. Men er du ikke enig med mig i, at den sagtens kunne gå ved mange lejligheder, hvis man for eksempel havde et par leggins inden under?” Her måtte Eva give sig. ”Det spændende ved tøj,” fortsatte hun, ”er ikke altid, hvad man ser; det er nu også spændende på din krop; det spændende og pirrende er ofte også, hvad man ved. Du tog i byen uden trusser i dag. Ud over mig har ingen vidst det. Var det pirrende ikke tanken om, at Herren og Sabine vidste det? Og måske, at flere fik det at vide?” Igen nikkede Eva. ”Så tag og prøv den her korte nederdel. Der kommer leggins om lidt. Et øjeblik”. Damen løsnede Evas hænder, rakte hende nederdelen og gik ud i butikken. Lidt efter kom hun tilbage og bød på en kop kaffe. Eva havde taget nederdelen ud. Den sad fantastisk på hende og fremhævede hendes lange, lækre ben. Lidt efter hørte vi forretningens dørklokke gå, og et øjeblik senere stod damen der med et par leggins. Hun rakte dem til Eva, der foldede dem ud og kiggede forundret på dem. Disse leggins var åbne i skridtet. ”Voila,” sagde damen, ”du ser tækkelig ud, ingen ser noget, men både du og Herren her ved det! Øh.. det der er bestillingsvare, men heldigvis bringer byens sexshop, der ligger diskret i en baggård i en sidegade også ud. Det her er trods alt et temmelig katolsk område.” Så blev der prøvet lidt overdele. Det blev også til en forholdsvis stram gennemknappet skjortebluse uden ærmer i et ternet mønster. Eva fik det samt nederdelen med slidsen på, den korte nederdel, leggins og hendes kjole kom i posen. “Jeg håber, Herren har været tilfreds,” sagde ekspedienten, “de er meget velkommen en anden gang.” Udenfor gav Eva mig et hedt kys, og sagde med et smil: “Jeg vil så takke “Herren” for gaven og oplevelsen.” ”Det var så lidt”, svarede jeg, “men hvad med ekspeditricen?” Eva gik ind i forretningen igen. Eva stod med ryggen til talte med hende. Men pludselig hev hun op i nederdelen, mens ekspeditricen rakte ind mellem Evas ben. Så trak Eva nederdelen ned igen og kom ud. “Av!” hviskede Eva, da hun kom ud til mig. “Hvad da?” spurgte jeg. “Hun sagde, at det var pænt af mig at komme og takke, men nu havde jeg gjort hende skrubliderlig, og det skulle jeg betale prisen for. Så beordrede hun mig til at vise hende min Herres ‘fisse’, og så tænkte jeg, at jeg jo havde sagt A, så måtte jeg jo også sige B, så jeg viste min fisse. Men hun tog bare ved min klit, klemte den hårdt og vred den. Så sagde hun, at det var i orden for denne gang. Så gik jeg.” ”En udsøgt forretning”, sagde jeg. Eva nikkede, og Sabine sagde grinende, at hun jo kendte sin by temmelig godt. Sabine viste vej til en lille restaurant, hvor vi kunne spise frokost. Det er jo dagens hovedmåltid på de kanter. Der var ikke mange mennesker i selve restauranten. Måske har endda tyskere det svært med tanken om tysk mad i den varme, der var. Vi fandt en hyggelig krog. ”Du skal sidde dér”, jeg viste Eva pladsen. Jeg havde regnet ud, at Evas slids så vendte væk fra restauranten. Inden Eva satte sig helt tilføjede jeg: ”og du skal åbne slidsen helt og sidde med din bare røv på stolen.” ”Men jeg…”, forsøgte Eva; ”Ja, du kunne også bare vælge et kvarter under den kolde bruser”, afbrød jeg hende. Sabine brød ind: “Jeg synes nu, at du skal tilføje, at hun for hver gang hun stiller spørgsmål ved dine ordrer skal åbne to knapper i sin skjorte.” Sabines påtagede uskyldsrene smil var faktisk ret charmerende. “Så det kunne du tænke dig?” ”Og meget mere til.” sagde Sabine. “Hvad ville du så give for den fornøjelse?” spurgte jeg. Sabine tænkte sig lidt om..” Øh… et kvarter under den varme bruser?” foreslog hun. Det forslag var godt nok morsomt, men det rakte ikke. “Æv” sagde hun fnisende. I mellemtiden havde Eva åbnet slidsen, og placeret sin sexede røv på stolen, uden at noget af nederdelens stof kom imellem. ”Jeg er så tændt”, hviskede hun ”det kan blive pinligt, når jeg rejser mig igen”. ”Hvad skal du så, når vi kommer tilbage i lejligheden?” spurgte jeg Eva. Eva lænede sig frem mod mig, de gnistrende øjne var ikke til at tage fejl af, og det var smilet om hendes mund heller ikke: ”Hvis det på nogen måde kan arrangeres, så kunne jeg tænke mig at blive grovbollet”. ”Det må vi jo se på…”, svarede jeg drillende.

Nej, hvor jeg elskede Eva. Det havde jeg gjort igennem alle årene. Men den forgangne nat havde givet det hele et kæmpeløft. Jeg tror alle mænd på én eller anden måde vil være gift både med en luder og med en helgen – på samme tid. Jeg tror at mange forhold går i stykker, når manden ikke længere kan finde begge dele i én person. Eva havde før altid været mest helgen, men aldrig mere at der også dukkede en lille luder op i ny og næ. Men dette var vildt. Det var helt nyt. Og hvor var det fedt. Eva kunne jeg i hvert tilfælde se begge dele i nu. Og det nød jeg.

”Har I haft det godt?” råbte Søren, da vi kom tilbage. Sabine fortalte om dagens begivenheder, om busturen, om ekspeditricen og frokosten. ”Det lyder spændende. Det ville jeg gerne have set. Har du sagt tak for underholdningen?” spurgte Søren, mens han pegede på Eva. Sabine gik hen til Eva, lidt som en anden skolepige: ”Tak for en skøn formiddag”. ”Selv tak,” svarede Eva, ”men vi to har vist en høne at plukke!” ”Nå da da!” kom det grinende fra Søren i baggrunden. Og Eva fortsatte, med påtaget vrede: ”du har brugt mig som underholdning, du har været med til at holde mig liderlig hele tiden!” ”Uha uha” kom det ude fra køkkenet, hvor Søren lavede en pølsemad. ”Må vi bede om ro på de billigste pladser!” grinede Sabine. Eva fandt tråden igen: ”Af med toppen. NU!” Og om ikke Sabine tog toppen af. Eva greb de mørkebrune vorter og tog ved. Sabine gav sig. Søren, der var i gang med at smøre den næste mad (han har altid kunnet spise uanede mængder) råbte, at det behøvedes Eva da ikke nøjes med og spurgte, hvad hun virkelig havde lyst til at gøre ved sådan en fræk, uvorn én. ”hun har jo fortjent en endefuld”, tænkte Eva højt. ”Jamen værsgo!” råbte Søren fra køkkenet. Sabine var allerede gået i gang med at smide nederdel og trusser, mens Eva så sig om efter en velegnet siddemulighed. Hendes valg faldt på en stol i rustikt ”Wirtshaus-look”. Og inden vi fik set os om, var Sabine ved at blive placeret over Evas knæ. Min Eva! Om jeg begriber det! I det samme kom Søren ind i stuen, balancerende med et bræt med madder i den ene hånd og et glas mælk i den anden. ”Har I det virkelig sådan?” ”Come on Claus. Inderst inde har du da altid vidst det. Men du har aldrig turdet spørge. Så officielt har du selvfølgelig aldrig vidst det.” Jeg er bange for, at jeg måtte give ham ret. I modsætning til mig var indeklemthed imidlertid ikke noget, som Søren nogensinde har besiddet. Nu gik Eva i gang og placerede en halv snes ganske kontante slag over Sabines mås, der langsomt skiftede kulør til en nydelig sart rosa. Da de to piger var færdige, fik Sabine besked på, at hun ikke behøvede tage tøj på igen, i det mindste ikke, før vi havde fundet ud af, hvad vi skulle den formiddag. Pludselig var det Sabine, hvis skød der var afslørende fugtigt, og som måtte stå model til en del bemærkninger. Det tog hun dog i stiv arm, med et smil og med et nydende skær i øjnene. Vi danskere kan jo godt lide at se på alt, der er mere end 500 meter højt. Den slags findes der en del af i egnen, så vi blev hurtigt enige om, at vi skulle se lidt af den nærliggende nationalpark. Søren bestemte, til alles overraskelse, at damerne skulle have shorts på. Men det blev der ikke sat spørgsmålstegn ved. Da vi var kørt fandt Søren en rasteplads på vejen og meddelte, at der ikke måtte være stof mellem damenumser og sæde. Det, der ville have været let med en nederdel, hive op og sætte ned, var pludselig noget andet. Der var ikke mange på rastepladsen, så i stedet for at skulle udføre kunstfærdige fordrejninger bag i golfen smuttede pigerne lige ud og smed bukser og trusser. ”Undskyld, tænker I virkelig kun på én ting?” spurgte Sabine, da hun kom ind igen. “Ja!” svarede vi grinende i munden på hinanden. “Men hvis du er utilfreds med det, så må du gerne skubbe bilen i gang sådan der,” fortsatte Søren. Når alt kommer til alt var det næppe overraskende, at Sabine ikke skulle nyde noget. Søren var i det hensynsfulde hjørne den dag og fandt en stille parkeringsplads i nationalparken. Pigerne kom i tøjet igen, og vi gik en lang tur i den storslåede natur, Her var utallige kløfter og klippesprækker i sommergrønne nuancer. Søren og jeg havde meget at snakke om. Det har vi egentlig altid. Så pigerne gik lidt foran os. De så ud og lød til at have det hyggeligt også. Så fór der en lille djævel i mig. “I skal gå hånd i hånd!” sagde jeg til dem. Eva kiggede forundret, men Sabine smilede skælmskt til os og greb fat i Evas hånd. Og der gik ikke lang tid, før de gik og holdt hinanden om livet – og lidt senere gik hænderne på vandring, under toppene, ned i shortsene og så alt det løse. Det så temmelig frækt ud. Men udenom var virkelig skovens dybe, stille ro, og der var nærmest mennesketomt i området. Efter et stykke tid spurgte jeg Eva “Du ville gerne bolles, ikke?” ”Lige nu er der intet, som jeg hellere vil” svarede Eva. “Det får du også lov til om lidt” sagde Søren “men træk bukserne af og læg dig på træstammen derovre!” Søren pegede på en væltet træstamme. Eva gjorde, som hun fik besked på. “For nu skal Sabine slikke dig” fortsatte Søren. Og straks var Sabine over hende og slikkede af Evas drivende safter. Eva stod snart i en bue, hun jamrede tungt. “Bid i hendes skamlæbe” råbte Søren, og da Sabine gjorde det kom Eva med et skrig som af en anden verden, og en skylle, der ramte Sabines ansigt.
Så jeg tog resolut min pik frem og jog den op i Evas fisse. Sabine satte sig overskrævs på Evas ansigt og lod sig slikke, og med en kunstfærdig fordrejning lykkedes det Sabine, at tage Sørens pik i munden. Jeg tror, at vi larmede temmelig meget. Men vi havde det skønt. Efter at vi havde sundet os lidt gik vi tilbage til bilen. Der var heldigvis ikke en sjæl på parkeringspladsen. Shortsene røg af. Selvom Eva påpegede, at for en gangs skyld ville et koldt bad jo egentlig være dejligt.

På vejen hjem skulle Eva fingerkneppe Sabine. Efter lyden at dømme nød hun det. Og på samme rasteplads som på udturen holdt vi, for pigerne skulle jo have shorts på igen.

Resten af weekenden var såmænd ren afslapning og fornøjelse. Men det havde alt sammen fået en drejning, et twist. Eva og jeg havde fået en drejning. Den måtte vi helt bestemt huske at tage med hjem.

Fortsættes HER