Voldtægten – akten

Hun havde tvunget sig selv til at arbejde hjemme den dag. Der var simpelthen for mange vigtige sager, der havde hobet sig op, og hun kunne ikke koncentrere sig på kontoret. De havde holdt frokost sammen hver dag i de to uger, de havde været sammen. Fire gange havde frokosten indeholdt mad. De havde gjort det i elevatoren et par gange, men det var svært at få den for sig selv i den travle pause. De havde fundet et rummeligt kosteskab i garderoben, men det var svært at holde masken med spande, koste og en uregerlig støvsuger væltede rundt omkring sig. For det meste endte det i latter og uglet tøj. Der var et handikaptoilet mellem dame- og herretoiletterne, men hun kunne ikke rigtig komme i stemning med tanken om, hvad rummet i virkeligheden var til, hængende i baghovedet. Så det blev til en slags konkurrence mellem dem om, hvem der kunne finde det bedste sted. Hendes favorit indtil videre havde desværre været hans. Men det havde været godt. Han havde rejst sig og set direkte på hende, mens han lidt for højt proklamerede, at han ville gå ned på hjørnet for at købe en kop kaffe. Hun havde ventet et par minutter, inden hun greb sin frakke og diskret smuttede efter ham. Per instinkt havde hun valgt udgangen, der gik gennem gården, og ganske rigtigt. Som hun trådte ud, greb han hendes hånd og trak hende hen langs muren og hen i et hjørne. Et halvstort træ lænede sig ind over muren, og skærmede det nogenlunde af for omverdenen. ”Jeg troede aldrig, du kom,” grinede ham, mens han ivrigt åbnede frakkens knapper. ”Du skulle bare ha’ kaffe, hvad skulle du bruge mig til?” grinede hun tilbage og gyste, da hans kolde fingre fandt vej op under hendes skjorte og ind til de forventningsfulde bryster. ”Uhhh!” ”Nu skal jeg varme dem,” hviskede han halvlummert et par centimeter fra hendes læber. ”Scchhhh.” Hun bøjede sig frem og bed ham i underlæben. ”Kys mig.” Og det gjorde han. Om han gjorde. Mens de lidenskabeligt tog hinanden op ad muren i baggården, var hans læber over alt på hendes krop. Inden hun gik tilbage på kontoret, måtte hun binde et tørklæde om halsen for at skjule sugemærkerne, og hun var sikker på, at alle de andre lagde mærke til hendes blussende ansigt. Han havde sat sig i sin stol et par minutter efter, glad fløjtende. Hun så tilfreds, at bunken med færdige sager var vokset stødt, og da der var fem tilbage, ringede hendes telefon. ”Ja?” ”Det er mig.” Hun kunne høre hans smil gennem forbindelsen og mærkede varmen brede sig. ”Hej dig.” ”Jeg tænker, at jeg kommer forbi og begår noget kunst i dit køkken efter arbejde?” ”Det lyder som en god tanke,” sagde hun kælende. ”Skal jeg købe noget ind? Jeg har kun et par sager tilbage.” ”Nej, jeg gør det på vejen. Bare vær… klar… ikk’?” ”Mmmm,” spandt hun og havde lyst til, at han var hos hende. De var stille lidt sammen og afbrød så forbindelsen. Hun kastede sig over de sidste sager, og da hun var halvt igennem den sidste, ringede det på døren. Det var hurtigt, tænkte hun med den efterhånden velkendte kriblen i maven. Hun kastede et hurtigt blik i spejlet i entreen, kørte en hånd gennem håret og åbnede døren. ”Det var hu…” Døren bragede op og ramte hende hårdt i ansigtet. Hun væltede fuldstændig overrumplet bagover og tog sig til næsen. Hun kunne mærke noget varmt og vådt mod sine fingre. En sortklædt mand tårnede sig op over hende, og en anden., ligeledes i sort, låste døren og satte kæden på. Hun kiggede på sin hånd og så uforstående, at den var rød. Uden at sige noget, greb manden foran hende, fat i hendes hår og slæbte af sted med hende ud i køkkenet. Hun krabbede forgæves med benene under sig for at lette vægten fra de følsomme hårrødder, men hun kunne ikke få benene ordentligt ind under sig. ”Stop, hvad er det, du gør? Nej. Stop,” gispede hun og greb fat om manden tykke håndled for at hæve sig op. De kom ud i køkkenet, og den anden mand var i færd med at rydde spisebordet, hvor hun for et minut siden havde siddet og arbejdet. I slowmotion så hun sin bærbar sejle gennem luften i en bue, før den ramte væggen og derefter gulvet med et ødelæggende knas. Hvad skete der? Hun kunne på ingen måde samle sine tanker. Papirer og kvitteringer fløj til alle sider, og manden rev hende op at stå blot for uceremonielt at slynge hende på ryggen ind på bordet. Så var det som om hun kom op efter en lang svømmetur under vandet. Hun fyldte lungerne med luft og skreg alt, hvad hun kunne. Hun sparkede og slog og prøvede at komme væk. Manden langede hende en lussing, der næsten sendte hende sidelæns ud over bordet. Hun smagte blod. Da hun fortsatte med at råbe og sparke, ramte mandens knytnæve hende i mellemgulvet og det føltes, som om lungerne klappede sammen. Hivende efter vejret faldt hun bagover på bordet, ude af stand til at røre sig. ”Hold hende,” kommanderede manden lavmælt sin partner, og hendes arme blev løftet op over hendes hoved i et fast greb. Gennem en tåge så hun manden tage en køkkensaks og klippe hendes bælte over. Som han flåede bukserne af hende, rev han, bevidst eller ej, to negle hele vejen ned ad hendes ene ben. Hendes trusser blev klippe i stykker, og han spredte hendes ben med en grov hånd. Selvom hun inderst inde havde vidst, hvad der skulle ske, var det som om det først gik rigtigt op for hende, da manden med et grin nev hende hårdt i den følsomme hud på indersiden af låret. Hun begyndte at græde. ”Vær sød ikke… Det gør ondt. Stop.” Hun mærkede tårer eller blod løbe ned i øret. Hun blev iskold, da hun hørte lyder af bukser, der blev åbnet, og hun skreg hæst, da manden ved hendes fødder tog hårdt fat om hendes hofte og trak hende ned mod sig, så hendes sårbare skød lå lige ud over bordkanten. ”Hold kæft,” gryntede han og stak sin stive pik ind i hende. Hun var helt tør og det gjorde forfærdelig ondt. Hun gav sig højt. ”Hold kæft, sagde jeg!” Manden stak hende endnu en lussing, men hun kunne ikke holde op med at græde. Han brutale pik flåede hendes underliv i stykker. Gråden og den blødende næse gjorde det svært for hende at trække vejret, så hun prøvede af beherske sig for at få luft. Manden pumpede løs som et svin med en hånd boret ind i hendes hofte og den anden tungt støttende på bordet. Han stønnede med åben mund, og en spytdråbe landede på hendes skjorte. Hun prøvede at tænke, prøvede at finde en udvej, men det eneste, hendes hjerne kunne forholde sig til, var følelsen af afmagt. Pludselig opdagede hun, at det ikke gjorde så ondt mere. Og det ramte hende endnu hårdere, end da hans modbydelige lem trængte ind. Forbandede natur! Hun ville tusind gange hellere have, at det gjorde fysisk ondt. En lille bold af ild samlede sig lige over hendes venusbjerg, og ydmygelsen fik tårerne til at løbe endnu mere. For hvert stød, skød der en lille stråle af elektricitet ud fra bolden, og den voksede støt og roligt. Hun bed tænderne hårdt sammen for ikke at stønne højt. Endelig greb manden hendes hofter med begge hænder og knaldede pikken helt op i hendes livmoder. ”Jaaarrrhhhhh, åårrr.” Han tømte sig i hende og stødte et par gange mere, inden han langsomt trak sig ud. Lettet mærkede hun, at bolden begyndte at opløses. Hun blev liggende helt slap på bordet med lukkede øjne og håbede på, at de bare ville forsvinde. Men så heldig var hun ikke. Hun havde ikke lagt mærke til, at hendes arme var blevet sluppet, men hun lagde mærke til det, da de blev grebet igen. ”Hvordan vil du ha” den?” grinede en grov stemme, og det gik op for hende, at de havde byttet plads. Hun prøvede at kæmpe i mod, men kræfterne var sluppet op. Derfor gjorde hun ingen modstand, da hun blev vendt rundt på maven med røven ud over bordpladen. Hænder æltede hendes baller, skilte dem ad, og to fingre trængte ind i fissen og kneppede hende overraskende blidt. Hun mærkede kuglen forme sig med fornyet hast. Det gibbede i hendes krop for hvert stød, og varmen strålede ud i kroppen på hende. Hun kunne ikke holde små gisp tilbage og prøvede desperat at skjule dem bag gråden. Ingen af mændene virkede heldigvis til at bemærke det. For dem var hun bare en ting. Efter yderligere et par stød, trak manden fingrene ud. ”Naturlig smørelse,” grinede han sjofelt til sin makker, der besvarede grinet. Uden nåde blev de to fedtede fingre boret op i hendes bagerste hul. Hun stønnede af smerte og så, hvordan bordpladen foran hendes ansigt blev plettet af blod, spyt og tårer. Hun ville skrige, kæmpe, tigge, men hun havde ingen energi tilbage. Hun ønskede bare, at det skulle være overstået. Som hun havde gættet på, blev fingrene hurtigt erstattet af mandens lem. Uden nåde kneppede han hende hårdt, og hun både mærkede og hørte hans kugler klaske mod sig for hvert stød. Hun lukkede øjnene og pressede panden ned i bordet. Kom nu, din satan, messede hun inde i hovedet. Men manden var udholdende. Hun hørte ham sige noget til sin makker, mærkede et denne skiftede greb, så hendes hænder kun var holdt af hans ene, og så mærkede hun koldt stål mod sin bare ryg. Hvad ville de gøre? Indtil nu havde hun ikke haft overskud til at frygte for sit liv, men følelsen af stål mod sin hud fik billeder af knive af alle størrelser til at flimre forbi hendes indre blik. Et sekund ønskede hun, at de ville gøre det. Gøre en ende på den skam, hun vidste, ville følge hende for altid. Men så dukkede billedet af ham op. Af hendes kollega. Hendes ven. Hendes… elskede? Nej, hun ville ikke dø. ”Please!” Bad hun. ”Ikke… I må ikke…” Hun hørte lyden af tyndt stof, der blev revet i stykker, og hun mærkede køligere luft mod sin ryg. Han havde klippet hendes skjorte op i ryggen. Mens han stødte i en konstant rytme, lod han hænderne køre op og ned ad hendes nøgne ryg. Hænderne var, modsat hans rasende lem, blide og kærtegnende, og kombinationen fik det til at flimre for hendes øjne. Hendes underliv begyndte at trække sig sammen. Nej nej nej. Manden satte tempoet op, og hun red ufrivilligt med på bølgen. Uden varsel satte han neglene i, og hun vidste, at de trak blod hele vejen fra nakken til lænden. Det værste ved smerten var, at den skubbede hende det sidste stykke, og hun mærkede orgasmen rulle. Hun skreg. Af smerte, vrede, skam. Af nydelse. Det virkede til, at det pirrede manden endnu mere, for hans vejrtrækning blev hurtigere og mere besværet. Han greb hende i håret og flåede hendes hoved tilbage. ”Jeg skal… beskidte… luder…” stønnede han usammenhængende, og hun var tvunget til at stirre lige ind i makkerens slørede, begejstrede blik. Han var tydeligvis godt underholdt. Manden, der havde sin modbydelige pik langt op i hende, slap pludselig hendes hår og lænede sig tungt ind over hende. Hun mærkede hans ækle ånde mod sin hud, som han grådigt slikkede hende op ad ryggen, og endnu værre mærkede hun det rykke i hans pik, som han tømte sig i hende. ”Såååååhhhh…” Han lagde panden mod hendes ryg og blev forpustet stående. Hun kneb øjnene helt sammen og hulkede lydløst. Det værkede i hele hendes krop. Hendes underliv var smadret, hendes næse og flækkede læbe dunkede. Og nydelsen fra orgasmen boblede stadig i hendes skød. Grebet om hendes hænder slækkedes, men hun blev liggende uden at røre sig. Manden bag hende trak sig ud, og hun kunne mærke noget af hans sæd dryppe ud af sig. Manden tørrede pikken af i hendes lasede skjorte, og da han havde proppet lemmet tilbage i bukserne, klaskede han hende hårdt på den ene balde. ”Jeg tror sgu, vi nød det mere end dig, skatter,” råbte han til sin kammerats store morskab. Værelset snævrede ind omkring hende, til hun til sidst ikke kunne se noget. Hendes underbevidsthed registrerede lyden af hoveddøren, der smækkede, men hendes hjerne var tom og hendes krop iskold. Hun vidste ikke, hvor længe hun blev liggende. Hun turde ikke røre sig, for når hun gjorde det, ville det hele blive til virkelighed. Hun trak vejret i små stød. Spekulerede pludselig på, hvad klokken mon var. Var der ikke nogen, der skulle komme senere? Hun kunne ikke huske det. Hun lagde kinden mod bordpladen og fik øje på den ødelagte bærbar på gulvet. Irriterende, tænkte hun. Nu måtte hun begynde forfra med alle sagerne. ”Du tog det meget bogstaveligt, da jeg sagde, du skulle være klar!” råbte en glad stemme men så ændrede den med ét tone. ”Du godeste!” Hun mærkede kolde hænder på sin ryg og så på sine arme. En stemme råbte hendes navn, og så dukkede hans ansigt op lige foran hendes. ”Hej,” kvækkede hun gennem tårerne og prøvede at smile. ”Hvad er der sket?” Forfærdelsen malede hans ansigt gråt. ”Min skat, hver er der sket?” Hun mærkede hans bløde hænder på hver side af sit ansigt. ”De tog… Jeg troede…” Hun prøvede at rejse sig, men hendes krop rystede for meget. Han sagde noget, hun ikke hørte, og hun følte, hvordan han løftede hende op fra det fedtede bord. Han satte sig på gulvet med hende i skødet og holdt hende ind til sig. Hun mærkede sæden sive ud, og skammen gjorde sit forventede indtog for fuld styrke. Hun begravede ansigtet ved hans hals og mærkede, at han trak vejret hurtigt og anstrengt. Han var til hendes lettelse stoppet med at spørge om, hvad der var sket, og nu strøg han hende blidt over håret og ned ad ryggen. Hun slappede langsomt af og begyndte så at fortælle. Det hjalp. Da hun var færdig, vendte hun ansigtet mod ham. Hans læber var presset sammen til en tynd streg. Han opdagede, at hun kiggede på ham. ”Jeg ringer til politiet,” sagde han og prøvede at rejse sig. Men hun greb fat i hans slips. ”Nej. Nej, det må du ikke. Jeg… ingen skal vide det.” ”Men de…” ”Ja. Ja, jeg ved det. Men jeg…” Hun kunne næsten ikke få det sagt. ”…nød det.” Hun hviskede de sidste ord så lavt, hun kunne. Hendes kinder brændte, og hun kunne ikke holde sig selv ud. Han var stille længe. ”Hvad mener du?” spurgte han til sidst.

”Jeg kom.” Hun lukkede øjnene, og tårer løb ned ad kinderne. ”Jeg ville ikke, det skete bare.” Hun forberedte sig på, at han ville skubbe hende fra sig og gå, men han rørte sig ikke. ”Jeg skammer mig sådan.” Hun lagde prøvende armene om livet på ham, dødsensangst for, hvad han ville gøre.

Fortsættes HER