Venskab

Det siges, at ægteskabet er indstiftet i himlen, det kunne være rart at vide, hvor venskaber kommer fra …

Jeg var 12 år gammel, da vi mødtes. Min sædvanlige rute på cykel hjem fra centralskolen i den lille jyske by, som vi kan nøjes med at kalde ‘Byen’, førte mig ad stien langs den nedlagte jernbane, og lige der hvor stien passerer under jernbanebroen mødte jeg ham. Han kom imod mig på sin gule racercykel, og vores øjne mødtes i et par splitsekunder. Så strøg vi forbi hinanden og var begge forsvundet. Få øjeblikke efter begyndte jeg at fortryde bittert at jeg ikke var standset op og havde sagt ”hej”, eller hvad man nu kunne sige, og jeg skældte mig selv ud for at være så langsom. Strengt taget anede jeg jo overhovedet ikke hvad han var for en dreng, men han var nogenlunde på min alder skønnede jeg. Det var øjnene, der gjorde det, han havde set på mig med et blik, der sagde: ”Ham der!” og jeg var sikker på at mine øjne havde udsendt præcis samme melding. I de næste par uger gjorde jeg mig alle tænkelige anstrengelser for at møde ham igen. Jeg sørgede for at passere broen på nøjagtig det rigtige tidspunkt. Om eftermiddagene cyklede jeg rundt alle steder i omegnen, hvor der kunne tænkes at bo mennesker, men uden noget resultat, og da der var gået et par uger, måtte jeg erkende, at det var håbløst, han var og blev forsvundet, måske boede han slet ikke her på egnen, det kunne tænkes, at han bare havde været på besøg. Dagligdagen skulle jo også passes, og det indbefattede et besøg på biblioteket for at aflevere bøger, inden der faldt bøde. Min store interesse var flyvning, og biblioteket skulle have en spændende bog, som desværre bare var kronisk udlånt, om emnet. Denne gang var heldet med mig, bogen stod på hylden, og jeg skyndte mig at snuppe den. Gennem det hul, som derved opstod i bogrækken, så jeg øjnene, og de så også mine. Som i søvne steg jeg ned fra den skammel, jeg havde brugt for at nå op til hylden og gik uden om reolen. Det samme gjorde han, og så stod vi overfor hinanden. Der gik et par øjeblikke i total tavshed, så begyndte han at fnise. Det udviklede sig hurtigt til helt uhæmmet latterkrampe, som virkede så smittende at jeg også måtte bukke mig sammen af grin. Med et solidt tag i skulderen, fik han mig hevet udenfor, hvor vi faldt ned på en bænk og fik grinet færdig. Da vi mødtes på cykel, havde vi ikke registreret det, men nu hvor vi stod sammen kunne vi se at vi så fuldstændig latterlige ud sammen, han var meget højere end mig. Ikke at han var mega-høj; det var mig, der var alt for lille. Det er noget der ligger til familien, min far, som er endt med at være 180 cm, havde også været plaget af sen vækst, og han mente, at det samme havde været tilfældet med min farfar. Han havde mørkt hår, hvor mit nærmest havde farve som modent korn, brune øjne, mens mine var ferskvandsfarvede og stritører, hvorimod mine var små og nærmest klistret til hovedet.

Nå, vi fik altså taget os sammen, så vi kunne gå tilbage til biblioteket og hilse på bibliotekaren, som var hans mor. Undervejs fik jeg at vide, at han hed Troels, og vi fandt ud af at jeg faktisk var to måneder ældre end ham. Her var vi lige ved at lave skandale ved at starte et nyt grine-flip.

Sådan begyndte det, og fra det øjeblik var vi uadskillelige venner. Det første års tid gik vi på hver sin skole, men så kom han i min klasse, og vi sad ved siden af hinanden. Vi blev drillet lidt af de andre, fordi vi var så forskellige, heldigvis var det en god klasse, så drilleriet var aldrig rigtig ondskabsfuldt, vi kunne godt selv grine med.

Troels kom fra et kultiveret hjem, hans mor var som sagt bibliotekar, og faren var højskolelærer i dansk litteratur, så han var stærk i det der med kultur, hvor jeg var mere til matematik, fysik og teknik. Men man siger, at modsætninger mødes, og lærer af hinanden, kunne man tilføje. Ved fælles hjælp kom vi let igennem skoletiden og havde masser af tid til alt det, et par drenge kan finde på at lave sammen. Vi cyklede hasarderede ture i skoven, byggede tømmerflåder, foretog dumdristige sejladser på åer og søer og kunne ikke se et højt træ, uden at vi skulle helt til tops i det. Det gav skrammer på knæ og albuer, og vi blev også tit totalt gennemblødte, når flåden pludselig gik i stykker midt ude på en sø. Da vi blev lidt ældre, var der en fase af vores venskab, som blev udlevet med bukserne nede om hælene, røde øjne og gispende vejrtrækning og efterlod en tydelig hørm af sperm. Det havde sin tid, så blev pigerne efterhånden mere interessante. Det gav ingen krise i vores forhold, for Troels gik efter piger, der så ud som mig, den lyse type, og jeg faldt for dem, der lignede Troels, de mørke, og så skulle de helst ikke være for store, selv om jeg faktisk var begyndt at vokse normalt. I øvrigt var det sådan, at nok var vi fælles om næsten alt; men vores kæresterier diskuterede vi kun sjældent, og detaljerne holdt vi for os selv. Jeg husker kun en enkelt gang, hvor han spurgte mig, om jeg havde prøvet at få oralsex, og da jeg svarede nej, sagde han: ”Julie suttede den af på mig i aftes, og jeg kom i munden på hende. Hun sagde at det smagte totalt ulækkert, og svor at det gjorde hun aldrig mere; men da jeg så slikkede hendes fisse til hun kom, indrømmede hun bagefter, at måske kunne hun vænne sig til det.”

Min udkårne på det tidspunkt hed Anette, og hun reagerede på nogenlunde samme måde, da jeg aftenen efter overtalte hende til at tage min pik i munden og sutte mig til udløsning. ”Det går, bare du ikke forlanger at jeg skal sluge det,” mumlede hun bagefter.

Ved én lejlighed var vi fælles om en pige, og det var helt uplanlagt. Vi gik da i 2. G, og i efterårsferien havde vi lånt Troels’ onkels jagthytte som lå meget ensomt ved en lille skovsø i en privatejet skov. Efter knap en uge kunne vi begge mærke at vi lugtede ret meget af ged, så der var ingen vej udenom, vi måtte hoppe i søen, selv om den var modbydelig kold. Da vi stod på bådebroen og sæbede os ind efter den første dukkert, lød der pludselig en stemme: ”Er det et sluttet selskab, eller er der plads til en mere?” Ti meter fra os stod en pige nogenlunde på vores alder, hun var rødhåret og da hun kom nærmere kunne vi se at hun havde lysebrune øjne. Vi kastede et hurtigt blik på hinanden, et blik der sagde, at hun er vist en type vi begge godt kan lide, og så svarede vi i kor: ”Hop bare i, der er altid plads til en til, som bruger Rexona (det var faktisk den sæbe, vi havde med). Aldrig har jeg set en pige krænge tøjet af sig i den fart, et fingerknips, så stod hun nøgen og viste skamløst sine smukke bryster, de stramme balder og den lille trimmede hårplet over fissen frem, ”Jeg hedder Maj,” syntes hun lige vi skulle vide. Vi var begejstrede for synet, så begejstrede at vi måtte skynde os at hoppe i vandet for at få kølet pikkene lidt af. Da vi bagefter alle stod på broen, overlod jeg ridderligt vores sidste rene håndklæde til Maj, og delte et absolut ikke rent et med Troels. Og ja, vi stod begge med en strunk rejsning og følte os en anelse forlegne; men Maj smilede bare til os og sagde pænt tak for lån af håndklædet. ”Må jeg prøve at kigge ind i hytten?” spurgte hun og tilføjede hendes far var skovtekniker her, så hun kendte skoven godt, men havde aldrig set hytten indvendigt. Vi nærmest sloges om at følge hende ind, og da vi stod derinde, kiggede hun først på rummet og møblerne, dernæst på os og vores stive pikke. ”I kan vist godt lide det I kan se,” sagde hun med et sødt smil og tilføjede mens hun så på os: ”Og det kan jeg også.” Hun lagde sig på min seng med benene ud over sengekanten, ”og hvad kunne sådan et par søde fyre så finde på at glæde en ensom pige med?” Vi skelede lige til hinanden, så knælede jeg ned mellem hendes ben og begravede min tunge i den lækre lille lyserøde fisse, mens Troels bøjede sig frem og tog en strittende brystvorte i munden. Det virkede, inden længe blev Majs åndedræt til dybe suk og stønnen, og da jeg stak først en, så to fingre op i hende råbte hun højt, og så kom hun med en langtrukken klagende lyd. Da hun havde sundet sig et øjeblik, stillede hun sig på alle fire på gulvet med røven mod Troels og hovedet mod mig. Vi fangede straks ideen, Troels gik ned på knæ bag hende og styrede sin pik ind mellem hendes skamlæber, der var våde og bløde efter mit slikkeri, og jeg lagde mig på knæ foran hende så hun kunne sutte pik på mig. Hun sugede så kinderne bulede indad og tog den virkelig langt ind, så jeg måtte snart kæmpe hårdt for ikke at komme alt for hurtigt. Først da jeg kunne se på Troels’ øjne, at nu var han på vej, gav jeg los. Vi kom sammen, og jeg ved ikke hvem der brølede højst, så trak vi os ud af hende, rejste os op, og jeg sagde ‘tak’ og kyssede hende på munden, som smagte af min sæd. Vi satte os alle tre ned, stadig uden tøj, og fik en kop kaffe. Som alle handyr var Troels og jeg lidt hængørede efter samlejet; men Majs gode humør smittede os hurtigt, og inden længe sad vi begge med stiv pik igen. Da Maj opdagede det, foreslog hun, at vi skulle tage hende samtidigt. ”Jeg kan faktisk godt lide analsex”, hviskede hun med halv lukkede øjne. Jeg iagttog Troels’ ansigt, der kunne jeg tydeligt se, at den var han helt med på, så jeg nikkede også.

Ved hjælp af lidt salatolie fra køkkenhjørnet, fik han smurt sin pik og Majs røvhul, jeg lagde mig på sengen, hvorpå Maj satte sig til rette på mig med min pik oppe i kussen. Hun lænede sig forover og kyssede mig, mens Troels så forsigtigt som muligt pressede sin pik op i enden på hende. Det endte med at jeg lå næsten mast under dem begge to, men det hjalp, da de fandt på at støtte med armene. Først kom Troels, så kom Maj, og da hendes kusse strammede om min pik, var det min tur. 

Ja, det kostede jo et bad mere i det kolde søvand; men så kunne vi også klæde os på og se ganske rene og uskyldige ud. Hun sagde pænt farvel og tak, inden hun forsvandt, for aldrig at vise sig mere, og dagen efter skulle vi tilbage til gymnasiet. 

Mens vi gik i 3. G deltog jeg i en fysik-konkurrence og vandt. Det betød at jeg kunne komme to år på et anerkendt teknisk universitet i USA med alt betalt; men det betød jo så også farvel til Troels.
Mine forældre var i København, de ville følge mig til lufthavnen og sige farvel til mig der, så aftenen før inviterede jeg Troels til at overnatte hos mig. Vi undgik så vidt muligt at snakke om afskeden, kun praktiske detaljer, så som at jeg ville skrive til ham, så snart jeg kendte min nye adresse. Det var længe før Internettets tid, og transatlantiske telefonsamtaler var kun for specialister, så det hed sneglepost. Da vi skulle til køjs, jeg i min seng og han på en madras på gulvet, kom vi til at snakke om oplevelsen med Maj. ”Den gang jeg røvpulede hende og du lå nedenunder lukkede jeg øjnene og forestillede mig at det var dig, jeg bollede med,” betroede han mig. Jeg kan ikke huske, hvad jeg svarede, og kort efter sov vi begge tungt.

Jeg vågnede næste morgen som altid med fuld blære og stiv pik, en tur ud på badeværelset ordnede det ene og delvis det andet. Så kom Troels også ud i samme ærinde. Jeg stod og kiggede ud ad vinduet for at tage afsked med udsigten til vores have, Troels kom hen og stillede sig bag mig. ”Kan du huske, hvad jeg sagde til dig i aftes?” spurgte han, og jeg nikkede. Mine underbukser blev trukket ned og så mærkede jeg noget varmt og glat mellem mine balder, og jeg var ikke i tvivl om hvad det var. Jeg lænede mig lidt fremover og prøvede at slappe af mens mit stakkels røvhul blev strakt til det yderste. Det gjorde lidt ondt; men på en eller anden måde nød jeg det alligevel og endnu mere, da Troels’ højre hånd tog fat om min pik og gjorde det, som jeg kunne huske fra vores meget yngre dage.
Det var godt, at mine gamle ikke var hjemme, for kors hvor vi larmede, da vi begge kom. Efter en nødvendig brusetur spiste vi morgenmad sammen uden at sige ret meget. Så pakkede jeg de sidste ting i min rygsæk, resten var sendt i forvejen, og tog overtøj på.

Kort efter sad vi i bilen på vej mod stationen, Troels ved rattet og jeg på passagersædet. Vi var begge tavse, til vi nåede frem til stationen, så drejede jeg mig om mod Troels: ”Du skal ikke gå med mig, jeg siger farvel her i bilen, og så kører du bare hjem. Om lidt vil jeg være så ked af det at jeg sikkert kommer til at græde, og det skal du ikke se. Jeg glæder mig til vi ses igen.”

Jeg åbnede bildøren, tog jeg min rygsæk og gik uden at se mig tilbage. 

Vi så aldrig hinanden igen, et år senere fik jeg brev fra hans mor, et brev skrevet med en rystende næsten ulæselig håndskrift; men det fremgik, at han var omkommet ved en færdselsulykke. Der stod ikke noget om hvor og hvordan.

Glæder du dig til andre noveller af samme forfatter – så tilmeld dig Naterotiks nyhedsbrev, hvis du ikke allerede får det, så bliver du informeret straks der er nye noveller på websiden.