Vagtplanen

Mens jeg ventede på at komme på højskole tog jeg et job som vagt i et stormagasin. Det var ret fredeligt – men en enkelt ting hadede vi alle, nemlig når der skulle skiftes vagtplan. Der var altid en vagt som “kom i klemme” og man fik en masse spildtid i overgangsfasen. Nu var det mit lod at opleve det. Planen blev ændret hver 3. uge så vi gik på nye tidspunkter og i nye mønstre. Min kedelige vagt indeholdt en pause på en halv time, hvor jeg skulle vente på 2. sal før jeg kunne komme videre. Bad luck tænkte jeg mens jeg tog elevatoren op. Det lysnede lidt da jeg opdagede at det var damelingeri, så kunne jeg i det mindste bruge tiden til at finde et let lille sag til kæresten. Jeg gik rundt mellem de meget små og lette stoffer. Sikke en kilopris tænkte jeg, mens jeg vejede en hofteholder i hånden. Lidt efter havde jeg fat i en BH, det må være noget stærkt stof siden den kan holde vilde naturkræfter på plads, tænkte jeg, og smilte for mig selv. Jeg var efterhånden kommet nærmere kontrolboxen som hang ude i prøveafdelingen. Foran en af kabinerne gik en mand utålmodigt frem og tilbage mens han gestikulerede og snakkede gennem forhænget. Da jeg kom nærmere kunne jeg høre ham sige “kom så vi skal videre”. Ganske ubemærket stillede jeg mig i nærheden. Forhænget blev trukket til side og manden fik en ordre af konen. “Ja ja” svarede han træt og gik ned mod udvalget af undertøj. Mine øjne mødtes med kvinden en kort øjeblik hvorefter hun trak forhænget for igen. Der blev dog en åbning på ca. 20 cm som afslørede alt hvad der forgik inde i kabinen. Jeg blev stående og mit blik blev fanget af spejlet på væggen. Der kunne jeg se kvinden, som ellers var helt skjult af forhænget. Hun prøvede trusser og bh’er i et væk. Det var mere måden det blev gjort på som fangede min interesse. For hvert sæt hun tog på blev der brugt meget tid på at sætte stropper og trusser rigtigt. For hver ændring drejede hun sig rundt så man kunne se alle hendes gode sider. Hendes hænder løftede, støttede, flyttede og hvis man kan tale om hænder som kærtegner, så var det her det skete. Jeg blev fascineret af de hænder som gled rundt på kroppen. De blev mere og mere krævende og kærtegnende. Berøringerne virkede så lette som om at kroppen var smurt i olie, hvis man da kan tale om det. Nu kom manden tilbage med et hvidt sæt som han langede ind i kabinen. Kvinden kikkede kortvarigt ud og vores blikke mødtes igen, mens hun uanfægtet snakkede til manden. Atter forsvandt hun bag forhænget og igen var der en åbning så jeg kunne nyde prøverummet. Det var et utroligt flot sæt hun nu havde fået på. Kroppens former blev fremhævet i deres skønneste profil. Hendes hænder var nu i gang med noget som mindede om erotisk massage. Jeg ved ikke hvordan det virkede på hende, men det virkede helt sikkert på mig. Det havde den bivirkning at jeg måtte gå om bag disken. Man ser ikke så satans myndig ud med uniformsbukserne spilet ud, så sømmen truer med at springe og slippe naturen løs. Jeg stod stadig så jeg kunne følge med i spejlet. Nu begyndte hele hende krop at bevæge sig som en slange, der blev kaldt frem af en fløjtespillende fakir. Hendes hænder understøttede, kærtegnede og fremhævede kroppens former, mens den langsomt drejede sig rundt. Hun betragtede sig selv i en form for egenkærlighed eller måske mangel på opmærksomhed. Jeg tænkte på manden som løb rundt og fandt tøjet frem, han skulle hellere gå ind og gi’ hende hvad hun trængte til. Men det var jo bare min egen tolkning af det jeg så og vi er vist alle sådan, at vi overser de oplagte tegn hos den man kommer sammen med. En ting jeg bemærkede var, at når hun ligesom slangede sig ned på hug, så samlede hun armene bag ryggen. For det første stak de lige ud under forhænget, for det andet lignede det en som var i håndjern. Da jeg havde beundret optrinnet et stykke tid og var blevet temmelig interesseret i kabinens indhold, tænkte jeg “nu må det briste eller bære, jeg kan vel kun miste mit job”. Jeg kikkede rundt, der var ingen at se og dermed var det sikkert at gå ud fra disken. Når jeg kikkede ned af mig selv blev jeg helt pinlig berørt over den begejstring, men også en smule stolt. Langsomt bevægede jeg mig over til kabinen. Da hun samlede hænderne på ryggen og de stak ud under forhænget, tog jeg mine håndjern, og placerede på hendes håndled. “Åh altså Viggo, det var du sgu længe om” sagde hun. Nåh så han hedder Viggo tænkte jeg og skubbede hende fremad i kabinen, mens jeg selv stillede mig ind bag hende. Da jeg så hende i øjnene, via spejlet, kunne jeg se at hun måske ikke var så overrasket over, at det ikke lige var Viggo som havde mænget sig ind til hende. Jeg holdt hendes arme lidt højt, hvilket tvang hende fremover så kavalergange var fuldt synlig i spejlet. Med mine ben spredte jeg hendes og lod den frie hånd glide ned mellem hendes ben. “Åh nej det må du ikke” sagde hun. Men min hånd fortalte noget andet. Hun var klar. De trusser som hun prøvet i øjeblikket var drivende våde. Ganske forsigtig lod jeg fingeren løfte stoffet til siden. Hun var nu helt tilgængelig og min finger begyndte en rytmisk massage af hendes køn. Jeg kunne høre på hendes åndedræt at det var ok. Fingeren gled indenfor og jeg fik varmen at føle. Kabinen emmede af kvinde. Jeg trak fingeren til mig. Åh nej var svaret. Med den frie hånd åbnede jeg mit bælte og derefter knappede jeg uniformsbukserne op. Lyden af lynlåsen fik hende til at sitre i kroppen og sige “Åh nej ikke det”. Men stemmen havde det toneleje som kunne oversættes med “nu har jeg helt sikkert sagt nej sådan juridisk, men bliver det ikke snart til noget”. Uniformsbukserne faldt tungt til gulvet grundet radio og andre remedier. Jeg fik hurtigt shortsene af og min manddom stod faretruende ud i luften. Den var parat til at opfylde både hendes og mine egen tanker. Jeg var sikker på at det ikke ville tage så lang tid med den tilstand jeg var i, hvilket også var lidt trist. Jeg trådte et skridt nærmere og hun forsøgte at møde mig ved at gå lidt tilbage. Det medførte at hendes arme tvang hende længere fremover og nu var hendes ende endnu mere indbydende end før. Jeg satte hovedet mode hedes underliv som var rødt og opsvulmet. Langsomt pressede jeg mig indenfor. Jo hun var klar til at mærke mig. Jeg begyndte at bevæge underlivet frem og tilbage. Først langsomt og følsomt, derefter mere og mere kontant. Jeg kunne høre på hende at det var noget hun kunne lide. Pludselig hørte jeg skridt udenfor. Det var Viggo som sagde “Har du fundet en størrelse som passer?”. I dette øjeblik kunne jeg ikke lade være med at give hende nogle ordentlige stød, sådan bare for at drille og kontrollere hendes selvkontrol. “Ja da” svarede hun tilbage, “Men er der ikke noget i blåt” nærmest stønnede hun tilbage. “Ja – ja – ja kom de trætte svar udefra og skridtene slæbte sig tungt ned mod tøjstativerne. Jeg kunne regne ud at tiden var ved at løbe fra os og satte tempoet op. Uden at tænke over konsekvenserne lod jeg naturen ordne tingene. Den ophidselse jeg fik ved at beundre hende i spejlet fik nu fuldt afløb og jeg kom i en forrygende orgasme. Musklerne i underlivet trak sig rytmisk sammen og det var så kraftigt at det næsten gjorde ondt. Min kærlighedsvæske blev sendt op i hende med en kraft som jeg ikke havde prøvet før. Jeg slap hendes hænder og greb hendes hofter mens jeg bankede de sidste bevægelser ind i hende. Lige inde stivelsen forsvandt fra mig kunne jeg mærke hendes muskler trækker sig sammen i hurtige rytmiske bevægelser og hun stønnede nu så højt at Viggo måtte kunne høre det. Da jeg var “færdig” og begyndte at forstå hvad der var sket blev jeg lidt generet, hvad ville hun sige og hvor var nu nøglerne til håndjernene. Det lykkedes at få dem åbnet og hun sagde at det havde været opfyldelsen af en fantasi for hende. Jeg vidste ikke selv hvad jeg skulle sige. Måske at jeg bare blev liderlig af et spejlbillede, jeg ved det ikke. Hurtigt fik jeg samlet uniformen sammen, fik den gjort anstændig igen og gik udenfor. Lidt efter kom manden farende med et blåt sæt undertøj. Da han langede det ind i kabinen svarede kvinden, jeg tror vi tager det hvide. Lidt efter kom hun ud fuldt påklædt i en tækkelig kjole og kyssede manden. Hun kikkede på mig og sagde med et stor smil “Nå så du er vagten, det er ellers sjældent man kan få dem til at komme når man har brug for det”. “Det kan jo være vi ses igen, vi plejer at handle her hver mandag formiddag” sagde hun og hankede op i manden mens de gled ned med elevatoren.

©C.L Vie
Kommentarer, forslag, ris & ros sendes til @