Ugen, dag 6
Har du ikke læst tidligere afsnit, kan du gøre det HER

Resume:
Bane har fået en uges råderet over Ida i fødselsdagsgave. I den anledning har Bane indrettet et lille aflukke til hende hos sig. Én af Idas regler er, at hun ikke må lukke en dør uden at få lov.

Lørdagen begyndte. Sensommeren viste sig fra sin bedste side og lagde allerede fra morgenstunden en dæmper på enhver trang til at foretage sig noget. Ida og jeg begyndte dagen med et langsomt og nydelsesfuldt morgenknald i sengen; blottet for enhver spor af dominans, men fyldt af kærlighed og lyst og, som sagt, nydelse. Morgenen tilbragte vi med at købe lidt ind og lige fjerne de værste spor af, at sommerhuset havde været hengemt i et par uger. Ida havde helt uopfordret afstået fra undertøjet, og ind imellem under rengøringen – og en enkelt gang i supermarkedet – løftede hun frækt smilende op i sin nederdel, når hun bemærkede, at jeg kiggede på hende. Uden at have udrettet det store følte vi os allerede udkoksede ved middagstid og fandt ud af, at det bedste sted at være en dag som denne nok var stranden. Stranden ligger ikke mange hundrede meter fra vores sommerhus. Nådig og blid som jeg er, fik Ida lov til at have bikinitrusser på; og så en hættetrøje, som hun dog ikke måtte lyne på stranden. Det var, når der kom vindpust, at vi kunne mærke, at det ikke helt var august mere. Men det var ikke så tit, at Ida syntes, at hættetrøjen var nødvendig, selv om man i ny og næ kunne se den kølige vind afspejle sig i Idas brystvorter.

Der var ikke nær så fyldt på stranden som i sæsonen. I nærheden af os lå en familie; mor og far i fyrrerne og en voksen datter. Datteren var egentlig gudesmuk, slank, langlemmet, sporty, lyshåret, velproportioneret; hun bar en knap rød bikini med g-streng. Nå, men jeg begyndte på min medbragte bog og blev straks temmelig grebet.

Efter et stykke tid afbrød Ida mig. ”Prøv lige at se derover!” Jeg kiggede, men kunne ikke opdage noget. ”Jo,” fastholdt Ida, ”pigens g-streng har ikke nogen streng!” Der gik lidt tid, før pigen bevægede sig, og alt for åbenlyst ville man jo heller ikke glo. Men jeg endte med at måtte give hende ret. Bikiniunderdelen bestod af en rød snor omkring hofterne, noget rødt stof, der dækkede hendes køn fortil. Men der kom – underligt nok – ikke noget op på den bagsiden. ”Ikke lige den bikini jeg ville tage på på ferie med mine forældre,” kommenterede Ida. ”Det ville jeg nok heller ikke,” svarede jeg. ”Det ville ellers se godt ud,” fnisede Ida, der efter noget tids observationer, mens jeg igen var blevet grebet af min bog, konstaterede: ”Jeg tror ikke, det er en familie. Jeg synes, at jeg kan høre, at hun kalder manden for ”Herre”, og det er altid hende, der gør noget, henter sololie, henter vand. Jeg tror sandelig, at hun er slavinde.” Nu begyndte det at blive interessant, syntes jeg. Denne mystiske, afslørende bikinitrusse, den unge slavinde med det ældre herskab. ”Gå over og spørg fra din Herre, hvordan det med den bikinitrusse hænger sammen!” befalede jeg Ida. Ida rejste sig og gik, som hun var, over til dem. Fra min plads kunne jeg se pigen rødme. Ida samtalede lidt med herskabet og vendte så tilbage. ”De ville ikke foretage en demonstration her. Men de bor i et sommerhus i nærheden og vil gerne byde på en kop kaffe og vise frem,” meddelte hun.

Jeg sendte Ida over at sige, at vi tog imod, og lidt senere pakkede både vi og de sig sammen, men ikke uden at pigen skulle smide toppen og siden tage en næsten gennemsigtig, hvid og ærmeløs skjorte på, som hun også måtte knappe de nederste knapper på. Sammen forlod vi stranden og gik op mod klitterne. Det viste sig, at deres sommerhus lå fem sommerhuse fra vores.

Ankommet i sommerhuset blev pigen sat til at lave kaffe, efter at hun skulle smide skjorten.  Vi andre placerede os i sommerhusets stue. Jeg beordrede Ida til at smide underdelen; det skulle jo være noget for noget. Hun skulle stå skråt bag min stol med hænderne på ryggen. Vi præsenterede os, og de præsenterede sig som Ib og Iben fra Helsinge. Ib præsenterede pigen med ordene: ”Og tøsen der hedder bare ‘hul’!” De forklarede, at de først i en mere moden alder for alvor var begyndt at snakke om sex, hvor de havde opdaget, at dominans tændte dem begge. Desværre var de begge dominante. Men at de havde mødt hul havde været et lykketræf. Jeg fortalte om vores historie. Den var jo på sin vis også et lykketræf, fordi vi kunne give hinanden det rum, der var nødvendigt til at udleve vores seksuelle behov. Efter et øjeblik kom hul ind med kaffe og kopper. ”Tak, hul!” sagde Ida, da hun havde fået kaffe. ”Tak fordi hul må tjene Dem!” svarede hul omgående.
Ida nikkede anerkendende til Ib og Iben. Da hul havde serveret, beordrede Iben hende til at lægge sig på gulvet og vise frem, hvordan hendes bikinitrusse virkede. Hul lagde sig ned med benene vendt mod os, spredte benene, løftede enden en smule og trak sine balder fra hinanden. Nu kunne vi se det. Bikinitrussen bestod af en rød elastik om hofterne, af et stykke stof på forsiden, der blev smallere og smallere, for til sidst at gå over i en lille tynd kæde, der sad fast i noget, der stak op i huls røvhul. ”Tag det ud, hul, tag dem af og gør det rent!” befalede Ib, og hul trak en kugle ud af sin ende. Hun trak elastikken af og endte med at sutte kuglen. Ib viftede med hånden, så hul rejste sig og rakte trussen til ham. Uden at få besked på det lagde hun sig straks ned i den tidligere position igen. Ib skruede kuglen af og viste trussen. En elastik, et stykke stof og et lille gevind i en meget kort, tynd kæde. Det var alt. ”Man behøver ikke være den store håndværker for at lave et gevind i forskellige ting,” forklarede han, ”og en lillebitte kugle kan være en lige så stor straf som en stor dildo, for hul bliver altid bange for, at den falder ud, hvis der er en lille kugle på. Er det ikke sandt, hul!” ”Jo, herre. Hul bliver bange, når dimserne er små. Bange for, at det bliver pinligt,” bekræftede hul. Jeg nikkede anerkendende. ”Det er virkelig godt fundet på!” bemærkede jeg. Iben rejste sig og kom tilbage lidt efter. ”Vi har flere par af trusserne til hul, så vi har noget, der mere eller mindre diskret passer til forskellige farver. Vi kan godt undvære et par,” og hun fortsatte henvendt til Ib, ”og du kan da hurtigt få lavet et par nye kugler og stave, kan du ikke?” ”Jojo,” bekræftede Ib. Så rakte hun mig et par hvide trusser og en frysepose, hvor der lå tre forskellige kugler og to stave af forskellig tykkelse og længde. Begge ting lavet af stål. Glat og afrundet. Ida gispede lidt ved tanken, kunne jeg høre.

Vi snakkede lidt videre, og endda Ida og hul fik lov til at sætte sig på en lænestol. Og inden vi fik set os om, var det ved at være tid til aftensmad. Ida og hul blev sendt til supermarkedet; Ida med sin bikiniunderdel (den tækkelige altså) og hættetrøje og hul med en lille stram top og et tennisskørt.

Da de kom hjem, rumsterede de lidt i køkkenet, og både hul og Ida fik lov til at spise med ”herskabet”; et faktum, som hul satte usædvanlig stor pris på – det var hun vist ikke altid vant til. Det gik hverken værre eller bedre end, at Ib og Iben gerne ville dyrke lidt tosomhed den følgende dag, søndag; så om ikke de måtte tilbyde mig hul i den tid? Det tilbud takkede jeg selvfølgelig ja til, hvilket Ida kvitterede med et lumskt smil. ”Tænk bare at hedde hul,” filosoferede Ida på vej hjem, mens hun puttede sig ind til mig i aftenkulden med sin mangelfulde påklædning; og hun fortsatte: ”Jeg spurgte hende i køkkenet, hvad hun hed; hun svarede, at det måtte hun ikke sige!” ”Er ‘hul’ værre end ‘slavindefisse’?” spurgte jeg. ”Det er i hvert fald lige før,” mente Ida, ”hvad er det mon, der gør, at man bliver sådan?” ”Er du da ikke sådan?” ville jeg vide. ”Jo, jeg har nok lidt af det i mig,” ræsonnerede Ida tænksomt, ”men jeg mener, så ekstremt! Det er nu temmelig vildt.” Jeg nikkede. Vi var kommet til vores sommerhus. Vi gik indenfor. Ida hentede portvinsflasken, vi satte os og spillede et par omgange UNO. ”Hvad skal vi med hende i morgen?” ville Ida vide. ”Du mener, hvad JEG skal med hende?” korreksede jeg Ida. Ida smilede og nikkede.

”Det må vi se på,” svarede jeg. Vi kiggede lidt TV. Det var ikke sent, vi gik i seng den aften.

Fortsættes HER