Ugen, dag 4
Har du ikke læst tidligere afsnit, kan du gøre det HER

Resume:
Bane har fået en uges råderet over Ida i fødselsdagsgave. I den anledning har Bane indrettet et lille aflukke til hende hos sig. Én af Idas regler er, at hun ikke må lukke en dør uden at få lov. Dag 4 har han helt nye planer for…

           ”Stadig øm?” spørger jeg Ida søvndrukkent, efter at hun har vækket mig med et lækkert blowjob og har fået lov til at putte sig lidt ind til mig. ”Føler mig temmelig maltrakteret,” bekræfter hun, ”men jeg overlever. Og desuden er der jo en risiko for, at det koster noget, når man ikke følger reglerne. Det har jeg jo kun mig selv at takke for. Giver du et kys til sådan én?” Og det gør jeg. Et varmt, intenst og ikke mindst hyggeligt et af slagsen.

Senere på morgenen har jeg sendt Ida i skole med en kjole med lynlåslukning fra øverst til nederst samt skoletaske. Og så selvfølgelig også sko og bilnøgler.

Jeg har altid drømt om at have en kvinde i bur. Men jeg har aldrig gjort noget ved det. Sådan et bur er jo heller ikke noget, man kan gemme bag en standerlampe, og jeg har da mere end én gang forestillet mig, hvad min mor eller min varmeaflæser mon ville sige til sådan et bur i stuen. Så det er blevet ved drømmen. Og jeg skal heller ikke købe noget bur denne gang. Men Ida er ikke særlig stor, og det giver visse muligheder. Jeg har boret en krog i hjørnet i stuen, jeg har købt to vasketøjskurve og tre lyn-tvinger. Jeg har håndjern, en lædermaske, der kun efterlader næse og mund åben. Jeg har trådløse høretelefoner. Og jeg har en fastsurringsrem. Desuden har jeg en Ida, der ikke aner, hvad der vil ske, når hun kommer hjem fra skole.
Jeg placerer den ene vasketøjskurv i hjørnet ved krogen og fastgør den med fastsurringsremmen. Det er en ren sikkerhedsforanstaltning, fordi arrangementet helst ikke skal vælte.

Da Ida kommer hjem, bliver hun allerede i entreen beordret til at smide alt tøjet. Hun tager selv masken på, som jeg rækker til hende. Til slut samler jeg hendes hænder bag ryggen med håndjern. Jeg fører hende ind i stuen. Jeg løfter hende op i vasketøjskurven.
”Hvad,” vil hun spørge, men fingeren på hendes læber fortæller hende, at hun skal tie. Jeg sætter de trådløse høretelefoner på hende. Sætter den anden vasketøjskurv på hovedet ovenpå den første. Med lyn-tvingerne fastgør jeg kurvenes kanter til hinanden. Jeg har nu en kvinde i et bur. Jeg tænder for musikken, ikke for at genere hende, men for at tage høresansen fra hende. Det er bare popmusik, hun godt kan lide, hun hører. Hun smiler, da jeg spiller Cockers ”You Can Leave Your Hat On”.

Så går jeg i køkkenet. Jeg skal lave mad, for jeg venter gæster. Min papbrors niece Dea og hendes mand Oscar. Jeg lærte Ida at kende til deres bryllup. De har vist begge to, på hver sit tidspunkt, haft noget kørende med Ida. Så jeg skønner, at jeg godt kan bruge dem i dagens Ida-projekt. Det er såmænd ikke stor kogekunst, jeg præsterer. Det er noget oksesteg, bagte kartofler og en lille salat. Mad, der stort set passer sig selv. Jeg ved ikke, hvad Ida egentlig opfatter. Men hun bliver lidt mere urolig i sit ”bur”, da Dea og Oscar er ankommet. Begge smiler de over arrangementet med Ida, mens vi nipper til vores velkomstdrink. Siden hjælper de mig med borddækningen, mens jeg laver sovsen. ”3 eller 4?” spørger Dea fra stuen ud i køkkenet. ”4 tallerkener og glas, 3 gange kniv og gaffel,” svarer jeg. Jeg bærer maden ind, og jeg er klar. Dea og Oscar sætter sig, mens jeg henter Ida. Ida bliver sat på en stol, uden at se og høre. ”Hvad skal…” nærmest råber hun, bedøvet af musikken i ørerne, før jeg med en finger på hendes læber stopper hende. Hun nikker. Maden går rundt. Jeg fylder på Idas tallerken og løsner hendes hænder. Jeg lægger hendes hænder sådan, at hun kan mærke maden. Vi tre seende begynder at spise, mens Ida lige skal føle sig til rette og tilsyneladende konstatere, at hun må spise med fingrene, uden at se, uden at høre og uden at være helt sikker på, hvad det er, hun spiser. Det ser til tider lidt sjovt ud, og da alle er færdige, også Ida, ser Ida lidt sjov ud, med sovs og dressing smurt ud over ansigtet, delvist løbende ned af hendes bryster og indsmurte hænder. ”Kunne I tænke jer lidt dessert?” spørger jeg de to hørende og peger på Ida. Både Oscar og Dea griner og nikker. Jeg sender de to i soveværelset, hvor tanken er, at Oscar lægger sig på sengen for at lade sig ride, mens Dea skal anbringe sig ved hovedgærdet, så hun kan nås af Idas tunge. Jeg ville så sidenhen tage mig af det sidste hul. Men mens Oscar og Dea gør sig klar, tager jeg Ida ud på badeværelset, vasker hende og linder en lille smule på høretelefonen for at spørge, om hun skal på wc. Det skal hun, så jeg sætter hende på toilettet, hvor hun tisser og tørrer sig bagefter. Da hun er færdig, fikserer jeg hendes hænder igen og fører hende ind i soveværelset. Jeg løfter hende op på sengen, hvor Ida hviner overrasket, da hun bemærker, at der ligger nogen. Men denne nogen får anbragt Ida og får faktisk problemløst trukket Ida ned over sin ikke helt lille pik. Han får også trukket Idas overkrop så langt ned, at hun kan nå Deas skridt. Igen bliver Ida overrasket og vil trække sig tilbage, men et hårdt slag på hendes ende får hende på andre tanker. Dea holder også fast og presser hele Idas ansigt ned i sit skridt, hvor Ida tilsyneladende begynder at finde sig i sin skæbne og begynder at slikke Dea. Det ses på Dea, at hun nyder det. Så kommer jeg, parat med glidecreme, til et besøg i Idas røv. Hurtigt smører jeg pikken og to fingre gør den overraskede Ida klar til min indtrængning, der kommer straks efter. Ida er utrolig stram med to pikke i sig. Faktisk er det Ida, der kommer først. Skriget bliver kvalt af, at hendes hoved er presset ned i Deas barberede skridt; sprøjtet ramte både Oscar og mig. Og straks efter kommer både Oscar og jeg. Det er en fornemmelse, jeg ikke kender magen til, at komme sammen med en anden fyr i nabohullet. Ubeskriveligt. Kun Dea blev snydt. Men det ordnede vi, efter Oscar og jeg havde trukket os ud; så blev Ida væltet om på ryggen, og Dea satte sig på hendes ansigt. Og så måtte Ida arbejde, indtil Dea var tilfreds og tilfredsstillet. Da hun var færdig med det, kom Ida i buret igen. Sammen ordnede vi andre hurtigt køkkenet, så sad vi og snakkede i en time, og så gik Dea og Oscar. Nu var det vist på tide at befri Ida, så det gjorde jeg. ”Hvem var det?” spurgte hun, mens hun prøvede at få gang i øjne og led igen og prøvede at begribe den nyvundne stilhed.   ”Det behøver du ikke vide,” bemærkede jeg tørt. Ida nikkede tænksomt. ”Du Bane?” sagde hun efter noget tid. Og efter at jeg havde lavet en spørgende lyd, fortsatte hun: ”Jeg er lidt en partykiller nu, men jeg har altså noget skolearbejde, jeg SKAL nå til i morgen.” ”Det kan du ordne, når du har ordnet det svineri, du har foranstaltet i min seng”, bestemt jeg. ”JEG?” sagde hun hovedrystende og grinende på vej derud, hvor hun lagde nyt sengetøj på. Bagefter forsvandt hun til sit aflukke og arbejdede lidt. Det var sent, da hun kom ud. ”Hvad 7. klasser kan skrive om kærlighed,” sagde hun, da hun kom ind til mig på mit kontor; og hendes stemme smilede: ”de skulle bare vide, hva’?” Jeg smilede og nikkede. Ida satte sig overskrævs på mig på skrivebordsstolen, nøgen som hun var. Med en koket hovedbevægelse fik hun arrangeret sit nye hår. Og puttede sig så ind til mig og hviskede: ”Jeg vil bare sige, jeg har ikke fortrudt Bane.” ”Heller ikke mig, elskede,” svarede jeg, ”og i nat skal du sove inde hos mig.”

”Det er jeg glad for. Det vil jeg gerne.” Vi må konstatere, at den dag fik Ida det sidste ord. Det var vist en smutter.

Fortsættes HER