Tilbage til gården, del 3

Tilbage til gården, del 3
Har du ikke læst tidligere afsnit, kan du gøre det HER

Resumé:
Sire lærte Dorthe og Iver at kende under et stort strømsvigt i Danmark under hendes ferie. Det uventede ophold hos dem medførte mange sexoplevelser, herunder med dominans. Nogen tid efter vender hun tilbage, og det først hun får at vide er, at hun ikke må tale mens hun er der og i det hele taget skal adlyde Iver i alt.
Har du ikke læst de to første afsnit som blev bragt i december, kunne det være en god idé at gøre det, det er dog ikke et absolut must for at følge med.

Siri stod tidligt op, for hun var alligevel tidligt vågen. Hun listede ind til Iver og Dorthe, prikkede til Iver og fortalte, at hun gik over i stalden og ordnede, så kunne han sove lidt længere. Han gryntede tilfreds og vendte sig om. Siri fandt sin kansasjakke og gummistøvler og skuttede sig, så godt det gik, mens hun småløb over gårdspladsen i den tidlige morgenkølighed. Hun ordnede malkningen og fodrede herefter kreaturerne, før hun kom ind i stuehuset igen. I det stille begyndte hun at gøre klar til morgenmaden, som også var klar, da Iver og Dorthe kom. Nu var Siri også sulten. “Du har vel været henne og tisse, da du stod op?” spurgte Dorthe. Siri nikkede. “Fra nu af skal du have lov til den slags,” konstaterede Dorthe. Siri syntes, at det var indlysende; hun skulle vel også kunne tisse ordentligt, når hun senere skulle tisse i bukserne. Hun græmmedes. “Siri!” sagde Iver strengt. Siri næsten fór sammen. “Du har talt – stik imod dine ordrer!” fortsatte han. Det havde hun slet ikke tænkt på, da hun var gået ind til Dorthe og Iver for at sige, at hun tog stalden. Men jo, hun havde talt. Siri nikkede. “Straffen følger,” bemærkede han.

Siri nikkede igen. Dette tegnede til at blive en hård dag.  

Ud over at spise morgenmaden, skulle Siri drikke rigtig meget kaffe denne morgen. Siri havde en ubændig trang til at sige noget sjovt, men måtte hellere vare sin mund. At de ønskede hende rigtig tissetrængende, var tydeligt. Dorthe kom med det tøj, hun havde valgt til Siri. Den gennemsigtige skjorte fra forleden gik igen, men Siri fandt ingen BH til. Så var der et par hvide bomuldstrusser, som Suri ikke kendte, samt hendes stramme cowboybukser. I hånden havde Dorthe Siris kondisko. Tavst tog Siri tøjet på. Hun kiggede ned af sig selv. Hendes bryster var meget tydelige. Denne mærkelige utryghed, nervøsitet, gjorde hende våd igen; det vidste Siri bare. I Ivers bil kørte de til Haderslev. Da de steg ud, rakte Dorthe hende en jakke, som Siri taknemmeligt tog imod. “Siri, når det er lige før du ikke kan holde dig mere, skal du sige til!” sagde Iver. Siri nikkede lydigt. Først gik de på gågaden, kiggede på tøjstativer og vinduer. Efter rum tid meddelte Siri, at hun snart ikke kunne holde sig mere. Resolut forlod Dorthe og Iver gågaden med Siri; Siri blev lidt lettet. De førte hende til anlægget ved Haderslev Dam. Der var ikke mange mennesker i parken, men da de bare stillede Siri, hvor to brede stier krydsedes, blev hun lidt nervøs. Iver og Dorthe satte sig på en bænk i nærheden. Siri kendte sin opgave: Hun skulle tisse; og hun trængte til at tisse, men fik ikke en dråbe frem. Hvorfor skal man kæmpe, for at give slip, undrede Siri sig. Siris timing blev elendig, for da det endelig lykkedes hende, skete det lige i det øjeblik, da en pensionist med hund og en ung mor med barnevogn nærmede sig uopdaget. Den mørke plamage i skridtet spredte sig hurtigt. Moren skyndte sig hurtigt videre og lod tydeligvis som ingenting. Pensionisten stoppede op, så Siri i øjnene og rystede bebrejdende på hovedet. Siri blev ildrød i hovedet og skyndte sig at kigge ned i jorden. Hun kunne høre Iver passere forbi. “Hen til bilen i god afstand, Siri,” hviskede han. Hun fulgte dem i god afstand. Det var vådt og klamt at gå. Flere så hende. “Tror du virkelig, du må sidde i bilen sådan?” spurgte Iver, da Siri åbnede bagdøren. Uden for bilen måtte hun smide bukser og trusser. “Bukser i bagagerummet! Trusser i hånden!” befalede Iver. Siri måtte om til bagagerummet og tilbage før hun fik lov til at komme ind i bilens relative tryghed. Der var et tykt håndklæde på sædet, da hun satte sig ind og lettet smækkede døren. Dorthe rakte hende en anselig dildo med et nik. Den gled helt ind i hende uden at møde modstand. “Jeg tænkte det nok,” sagde Dorthe bare. Også dette var dybt pinligt, syntes Siri, som dog fik andet at tænke på, da Iver åbnede munden: “Nu skal du lære ikke at snakke uden tilladelse; tag dine trusser i munden!” Der gik et øjeblik, før Siri indså, at hun havde hørt rigtigt. De trusser, hun lige havde tisset i? Nølende proppede hun dem i munden. Smag og lugt af hendes tis var intens i mund og næse. “Og vis os nu, at du kan være en lydig pige og onaner med dildoen uden at komme!” befalede Iver. Efter nogle minutter kom den onanerende Siri med tissetrusser i munden ud af bytrafikken. Ti minutter senere var hun, trods smag og lugt, mør; hun måtte kæmpe for ikke at komme. Endelig drejede de ind på gårdspladsen. “Vil du gerne komme, Siri?” spurgte Iver. Siri nikkede ivrigt. “På maven i perlegruset!” befalede han. Lige nu var Siri ligeglad med perlegrus; hun nærmest kastede sig ud af bilen og ind i gruset og kørte dildoen ind og ud mens den anden hånd bearbejdede klitten. Og så kom hun med et skrig! Ikke, at Siri havde været “væk” som sådan, men lidt efter kom hun til sig selv. Hun fik øje på mælkebilen få meter fra sig og var målløs over at hun havde kunnet undgå at høre, da den kom. Der gik et øjeblik, før Siris hjerne opfattede, at mælkebilchaufføren så også måtte være der et sted. Han var nu nem at finde, for i samme splitsekund trådte han hen til hende og rakte hende sin hånd. Hun tog imod den og lod ham hjælpe sig op. Da hun forsigtigt kiggede op, kiggede hun ind i et par smilende mørke øjne, som var lige ved at slå benene væk under hende igen. Nedenfor et smilende, strålende tandsæt. Han var på hendes egen alder og hans maskuline, muskuløse former var tydelige selv under det uformelige arbejdstøj. “Du lugter af tis og har lige fået orgasme herude på gårdspladsen. Har du tisset i de trusser, du har i munden?” spurgte han. Der var ingen brod i stemmen. Han smilede bare. Siri nikkede genert. “Er det, fordi du er en lydig pige?” ville han vide. Siri tænkte lidt og nikkede tøvende. “Smukt,” mumlede han. Uden at sætte spørgsmålstegn ved, om han måtte, begyndte han at knappe Siris skjorte op, nedefra. Siri lod det ske. Efter to knapper fik han øje på strækmærkerne. “Du har barn,” konstaterede han. Siri nikkede opgivende igen. Stemplet som de unge mødre igen, sukkede hun inderligt. “Jeg har også en derhjemme på 5,” sagde han og afventede Siris reaktion. Siri prøvede at smile, opløftet over denne drejning. “Vis mig dine hænder,” forlangte han. Siri rakte hænderne frem. “Ingen ring,” bemærkede han. Siri rystede ivrigt på hovedet. “Du må gerne tale, Siri,” indskød Iver, der godt nok havde bemærket, at noget var under opsejling. “Det må du ikke!” sagde chaufføren blidt men bestemt. “Lige nu vil jeg nøjes med at tale TIL dig. Første gang jeg taler MED dig, skal du ikke stå halvnøgen og lugte af tis,” forklarede han. Han fandt en kuglepen i sin brystlomme og skrev et nummer i Siris håndflade. “Hvis du tror, vi to kunne have noget at tale om,” tilføjede han. Siri nikkede mens han knappede de to skjorteknapper, han havde nået at åbne. “Det håber jeg,” sagde han og gav Siri et kys på panden, der efterlod Siri med bløde knæ og tissetrusser i munden. Så gik han for at hente mælken.

Siri var forvirret. Hun ærgrede sig over, hvor ynkeligt hun havde spillet sine kort. Hun var forvirret og hektisk hele den lange dag. Og Dorthe og Iver lod hende være. Siri var taknemmelig over, hvor fintfølende de var.  

Sent på eftermiddagen kunne man høre Siri ringe. “Det er Siri” kunne man høre. “Ja det er mig” lød det fornøjet efter et øjeblik. “Det vil jeg gerne,” lød det entusiastisk.

“Ja, det vil jeg riiigtig gerne!” sagde hun begejstret. 

Lidt senere kom Siri i køkkenet; med tøj på. “Undskyld, men… men jeg spiser ikke med i aften,” meddelte hun lidt brødbetynget. “Sagde du virkelig undskyld?” sagde Dorthe.

“Kan du så se at komme afsted! Pøj pøj, min pige!” sagde Iver.  

“Det var da næsten godt, at du ikke havde tænkt på mælkebilen,” sagde Dorthe til Iver. “Nå, det havde jeg ikke?” svarede Iver. Dorthe kiggede overrasket – og lidt vantro – på ham. “Nå. Men smuttet er hun. Det bliver godt for hende,” sagde Dorthe. Iver nikkede: “Mon ikke det er en god lejlighed til, at du kravler herover og slikker din husbond og herres pik?”

I næste sekund kravlede Dorthe henover gulvet.

Fortsættes om 2-3 uger oplyser forfatteren /Red.

Relateret noveller

Vil du hjælpe med at kategorisere vores historier?

Mest læste noveller

© De Grå Sider 2025
Er der en novelle som du gerne vil have fjernet? Klik på knappen herunder
Denne side er reklame finansieret

Fjernelse af novelle

Ønsker du at denne novelle bliver fjernet? Så udfyld nedenstående formular, så kigger redaktionen på din forespørgelse.