Tilbage til gården, del 1

Opmærksomt drejede Siri Massey-Fergusonen om hjørnet og passede på at gødningen i tankvognen bagved også nåede ud i markens yderste krog. Så styrede hun traktoren ligeud igen. Hun havde fået et vist håndelag i at tumle traktoren ved sine snart talrige besøg hos Dorthe og Iver. Hun vidste at Iver forventede omhyggelighed og præcision. Hun var koncentreret og var fokuseret på trods af sin tilstand. Tilstanden bestod i, at hun i munden havde en gummiarmeret stålring, som var fæstnet med en læderrem bag om hovedet og holdt hendes mund åben. Hun havde en åbentstående Kansasjakke på og gummistøvler. I en pose lå en nederdel, som Iver havde givet hende med, med strenge ordrer om, at det var til nødstilfælde. Siris brystvorter gnubbede sig mod det ru kansasstof og fastholdt hende, sammen med den dildo, som Iver havde anbragt på førersædet og som fyldte hende, i en konstant tilstand af liderlighed.  

Det var nu over syv år siden, at hun havde lært Iver og Dorthe at kende under det store strømsvigt, og hun fik sine første seriøse erfaringer med dominans. Det var så også over syv år siden, hun havde lært Ask at kende. Hun opdagede, at en tåre løb ned af hendes kind.

Efter opholdet i Højby under strømsvigtet var hun blevet ved med at se Ask. Siri var begyndt på linjen ”Digital Design og kommunikation” på IT-universitetet. Så blev hun gravid, giftede sig ung med en endnu yngre Ask. Men da Siri så fødte deres dreng, var Ask allerede kommet hjem fra Afghanistan i en kiste indhyllet i Dannebrog. Hun gav drengen navnet Asger. Som alenemor var man stemplet, følte Siri. Som en, der ikke havde styr over ting, som smådum, som billig, som let bytte. Dem, der ville have en alenemor som kæreste, oplevede Siri som meget lidt kræsne og noget desperate. Det ville Siri ikke nedlade sig til. Alenemor under uddannelse var ekstra hårdt, men Siri havde klaret sin bachelor og havde fået ansættelse i et firma i Odense, der lavede e-læring. Efter to års ansættelse blev hun leder for sin egen lille afdeling. Jo, der var nok at se til; nogle gange var det hæsblæsende. Så da hendes chef, Kasper, for nogle dage siden havde stillet sig foran hendes skrivebord og fortalt hende, at hun lignede én, som trængte at slippe tøjlerne lidt, og at hun ærlig talt havde fortjent et par fridage, havde hun blot nikket taknemmeligt. Kasper havde ret; Siri trængte til at slippe tøjlerne, ikke at tænke, ikke at have ansvar. Det sted, hvor hun bedst kunne det, var hos Iver og Dorthe.

Hurtigt traf hun en aftale med Asgers farmor, og kunne dagen efter aflevere en begejstret Asger på 4 til en begejstret farmor i Højby. Og bagefter styrede hun sin Opel Corsa direkte til Iver og Dorthe. Af erfaring vidste hun, at det ville blive overraskende, hårdt, grænsesprængende, smertefuldt, ydmygende og vidunderligt hos Iver og Dorthe.

Da Dorthe og Iver kom ud, da Siri var kørt ind på gårdspladsen, meddelte Iver bare: “Dit tøj kommer ikke ud af bilen!” Allerede derude måtte hun så klæde sig af. Så var scenen ligesom sat. De ventede velkomstscener med knus og kram på gårdspladsen måtte Siri deltage i nøgen. Efter Ivers velkomstkrammer holdt han hende blidt om skuldrene og mønstrede hende fra øverst til nederst med et glad smil. Så kiggede han intenst på hende. “To regler, Siri: 1. Du lystrer, Siri!” “Det var lissom klart,” mumlede Siri. “2. Fra nu af taler du ikke mere; undtagen dit stopord eller hvis du udtrykkelig har fået lov,” tilføjede Iver. Denne opgivelse af den personlige frihed, som i virkeligheden var det befriende ved besøgene hos Iver og Dorthe, fordi det også betød opgivelse af det personlige ansvar, havde Siri det altid svært med. Det var en indre kamp. Men dette var mere end hårdt, syntes Siri. Hun så på Iver med bedende øjne. Iver grinede lidt og sagde: “Det nytter ikke Siri. Sådan er betingelserne.”

Siri sukkede. Så nikkede hun.

I stuehuset var der kaffe. Siri følte sig underlig til mode, mens hun sad der, nøgen og tavs. Så skubbede Dorthe nøglerne til Volvoen over til Siri. Siri kiggede spørgende på hende. “Forklaring følger,” grinede Dorthe og forlod køkkenet et øjeblik. Hun rakte Siri noget tøj, som viste sig at være et par hotpants og en kort top uden stropper. Toppen viste sig ikke at dække navlen, og begge dele kunne godt være et nummer større. Siri følte sig billig, især fordi hun hverken havde fået trusser eller BH. “Du tager Volvoen til denne adresse,” sagde Dorthe og rakte hende en seddel, “det er salon Sikker Saks. Der er bestilt tid, der er betalt, og de ved, hvad de skal og må!” Det gav et lille chok i Siri. Hun åbnede munden for at sige noget, men kom på bedre tanker. Dorthe lagde en knaldrød læbestift foran Siri. “Behøver du instrukser til denne?” spurgte Dorthe. Siri rystede på hovedet. Hun tog læbestiften med foran spejlet. Knaldrød var så meget ikke hende, som bestemt foretrak diskret makeup. Hun malede sine læber røde og følte sig billig.

Iver stak hende en notesblok og en kuglepen, som hun taknemmelig tog imod. Med Iver og Dorthes gode ønsker i ørerne trådte hun ud på gården, steg ind i Ivers Volvo og kørte til adressen i Kolding, som ganske rigtig indeholdt en frisørsalon.

Da en af frisørerne hilste på hende, gik det op for Siri, at hun ikke måtte tale. Hun griflede hurtigt på notesblokken, at hun havde en tid. “Er du Siri?” spurgte frisøren. Siri nikkede. “Og du kan ikke tale?” Siri orkede ikke at skrive en forklaring. Så hun nikkede bare. Hun satte sig nervøst og ventede til det blev hendes tur. Hun havde lige taget plads i frisørstolen og fået slag på, da frisøren bøjede sig ned og hviskede: “Giv mig dine shorts og hiv op i din top!” Siri rødmede, men prøvede at tage shortsene af diskret under slaget. Frisøren lod dem heldigvis forsvinde diskret. “Du bliver ikke umiddelbart bundet, men du skal have mindst én finger fra hver hånd i dig!” Frisørens ordre var ligeså stilfærdig som den var indiskutabel. Siri måtte sande, hun var våd. Og så blev hun klippet uden overhovedet at være spurgt. Det blev til kunstfærdigt tjavset pandehår og resten blev klippet af, lidt pageagtigt, så man lige kunne ane hendes øreflip. Det var grænseoverskridende at blive sat uden for indflydelse over sit eget udseende, syntes Siri. Hun kom så i tanker om, at hun nu var glad for, at hun ikke var blevet sendt til en tatovør – men det havde hun nok også nægtet. “Skal du have noget at tørre fingre i?” spurgte frisøren. Siri rødmede. Hun vidste alt for godt, hvor fedtede hendes fingre var. “Jeg er ikke overrasket,” mente frisøren med et smørret grin. Siri håbede bare, at den anden kunde i forretningen ikke fik fat i noget af alt dette. Og da hun havde fået stukket sine shorts, overvejede hun, hvordan man diskret kunne tage dem på inde under frisørslaget. Om det så blev diskret, vidste hun ikke, men hun tog dem på og rettede sin top.

Lidt efter stod hun på gaden igen. På det korte stykke til bilen var der flere, der kiggede efter hende, bed hun mærke i. Og da hun passerede en gruppe indvandrerknøse, piftede en af dem efter hende. Det var med et noget tvetydigt gys, hun satte sig i bilen og kørte tilbage til Højby.

Iver og Dorthe roste hendes frisure, da hun var kommet hjem til gården og havde fået besked på at smide tøjet igen. Men pludselig formørkedes Dorthes mine. “Min søster siger, at du har løjet for hende og har bildt hende ind, at du ikke kunne tale,” sagde hun. “Nej, det…” sagde Siri, før fadæsen gik op for hende. “Har du ikke ladet hende, altså frisøren, forstå, at du ikke kunne tale? ” fastholdt Dorthe. Siri tænkte efter. Jo, hun havde vist nikket for ikke at skulle forklare. Brødbetynget nikkede Siri. “Nu har du både løjet og talt uden tilladelse,” sagde Iver truende tørt. Siri sank og nikkede. Hun havde en sindssyg lyst til at forklare sig, men vidste godt, at det ikke ville bringe noget godt med sig. “Luk munden op!” beordrede Iver og rejste sig. Han rodede i en skuffe og pludselig lod han en sort ring, som hang i en læderrem, dingle foran Siris øjne. Et øjeblik efter sad ringen fast i Siris mund og læderremmen var spændt bag hendes hoved. Nu var det ikke et spørgsmål, at hun valgte at adlyde ordren om ikke at tale; nu kunne hun ikke. “Og den ødelægger ikke engang den nye frisure, men går nedenunder,” bemærkede Dorthe muntert. I øjeblikket var Siri ligeglad. “Du kan ikke længere sige dit stopord,” konstaterede Iver. Det glædede Siri, at han huskede sådan noget. Det gjorde, at hun kunne føle sig tryg i sin intense usikkerhed og udsathed. Iver bandt et stykke gavebånd om hendes hånd. “Prøv at få det af uden at bruge den anden hånd,” opfordrede han. Siri prøvede at gøre sin hånd lidt smal; gavebåndet sejlede lige så stille mod gulvet. Iver satte det på hånden igen. “At smide båndet er dit nye stopord,” fortalte Iver. Siri nikkede. Det skulle nok virke. Med et smil trykkede han Siri i knæ og tog sit lem frem. “Se mig i øjnene!” sagde han med skarphed i stemmen. Uden varsel stak han lemmet gennem ringen. Han tog en hånd bag Siris hoved og begyndte at kneppe hendes mund uden at Siri kunne gøre noget. Flere gange var Siri ved at kløjes, før han ned en tilfreds brummen tømte sig i Siris mund og trak sig ud. Det var billigt sluppet, tænkte Siri, da Iver havde trukket sig ud. “Nu har vi sikret, at du ikke taler mere og ikke lyver, mens du er her. Nu kommer vi til straffen,” bemærkede Iver. Siri blev lidt forfærdet. Skulle hun have denne ting i munden alle dagene? Og hvis dét ikke var en straf, hvad var så? “Gå over i laden, Siri!” sagde Iver. Nu vidste Siri, at det ville blive hårdt. Modstræbende rejste hun sig og gik ud af huset, småløb nøgen over gårdspladsen og trådte ind i laden. Da Iver trådte ind, beordrede han Siri til at lægge sig i trillebøren. Siri fik anbragt sig i trillebøren. “Hænderne bag nakken,” sagde han stille, mens han placerede Siris lår på ydersiden af trillebørens håndtag. Så stod Iver pludselig med en ridepisk. “5 slag,” sagde han stille, “5 frygtelige slag, vil jeg tro. Og hør nu godt efter: Hver gang du modarbejder mig, hver gang du vender dig væk, får du et nyt slag. Forstået?” Siri nikkede. Vidtåbne øjne. Med et smæld ramte pisken Siris klit. Hendes krop nærmest hoppede i trillebøren. Hun jamrede, men det lykkedes Siri at holde benene åbne. Det næste smæld. Siri skreg. Ved tredje slag forrådte kroppen Siri og prøvede at vride sig væk. Iver ramte alligevel. “Det tager vi én gang til,” sagde Iver tørt. Siri magtede at få sin krop til at holde stille. Det gjorde hun dog ikke ved slaget efter… Siri skreg af sine lungers fulde kraft, da ellevte slag ramte hendes forpinte klit. Tårerne nærmest sprøjtede ud af hende. “Det var det,” sagde Iver. Siri lå lidt og fik vejret. Hun spekulerede over, hvorfor hun gjorde det her. Men så kom hun i tanker om, at hun, siden hun kom, ikke havde tænkt på alle projekterne på arbejdet en eneste gang, ikke tænkt på madpakker og på at hente ungen for sent, ikke havde tænkt på at få pengene til at slå til eller noget andet.

Alle hendes tanker havde kredset om her og nu, om smerte og lyst, om Ivers pik og om alt muligt andet, hun ikke tænkte på til daglig; helt frit og uden ansvar. For hun kunne alligevel ikke gøre noget.

Siri krydsede gårdspladsen med usikre skridt. Iver gik lige efter hende. Da Siri og Iver kom tilbage i køkkenet, lagde Dorthe en isterningepose på en stol og lagde et viskestykke over. Taknemmeligt gik det op for Siri, at det faktisk ville være dejligt at få kølet skridtet. Hun ventede, til hun blev budt stolen og satte sig forsigtigt ned. “Iver kan være hård,” bemærkede Dorthe og stillede et krus kaffe foran Siri. Siri nikkede. “Husk ikke at tale! Vi tager den der af, mens du drikker kaffe.” Dorthe tog ringen ud af Siris mund. Siri havde ikke anet, at det at bide sammen var en så fed fornemmelse. Iver og Dorthe fortalte om året, der var gået i Højby, mens de drak kaffe, og det eneste akavede var, at hun var nøgen og ikke måtte sige noget; men det var også akavet nok. Da Siri var færdig, satte Iver ringen i igen. “Jeg kunne godt tænke mig at få støvsuget overetagen,” sagde Dorthe. Siri vidste, at for hende var det en ordre, som hun nok skulle se at efterkomme, for ellers skulle fodpanelerne pludseligt også pudses; og rengøring, nøgen eller ej, hørte ikke til Siris favoritter. Så hun spænede op ad trappen, fandt støvsugeren frem og begyndte. En gang imellem stak Iver hovedet op, smilede tilfreds og nød tydeligvis synet af Siris nøgne krop arbejde. Det var faktisk noget, der gjorde Siri glad og … hun kunne ikke finde andet ord end “stolt”. Samtidig tændte det hende, ikke at ane, hvad han pønsede på. Da hun var færdig, satte hun støvsugeren, et gammelt sølvfarvet Nilfisk skrummel, på plads. Ikke så snart hun trådte ind i køkkenet, hvor Iver og Dorthe var, generede ringen hende igen. Mens hun støvsugede, havde den nærmest ikke generet hende, opdagede Siri og indså, at jo hurtigere hun indså, at det var som det var, og at hun ikke kom til at snakke, jo bedre. Hvordan man så gjorde det, anede hun ikke. Dorthe og Iver smilede begge varmt, da de så hende. Der duftede af den mad, Dorthe stod og lavede. Iver rejste sig og gik hen til Siri. Hånden søgte ind mellem Siris ben, som hun lydigt spredte. Siris bedende øjne sagde “Vær sød at være forsigtig. Jeg er rigtig øm.” Om det var derfor, vidste Siri ikke; men Ivers hænder var nænsomme og blide, men fingrene føltes underligt fremmede på grund af den forslåede klit. Og netop denne cocktail af smerte, nydelse og fremmedartethed gjorde, at det kriblede ekstra dybt i maven, og at Siri snart stod og stønnede. Iver standsede sin behandling af Siris køn. Hun sukkede. “Sæt dig op på køkkenbordet, Siri! Røven ud til kanten. Træk benene helt op og spred dem!” Siri satte sig i den ende, hvor Dorthe ikke arbejdede. Hun var meget bevidst om, hvor åben hun sad. Iver åbnede bukserne og trak pikken frem. Ubesværet trængte hans store organ ind i Siri, der ikke kunne undgå et smægtende suk. Med stor tålmodighed, langsomhed og blidhed begyndte han at kneppe Siri, der snart stønnede heftigt, så begyndte at klynke for siden at gå over til gutturale grynt. “Husk, du har ikke lov,” advarede Iver. Den lyd, Siri frembragte var nærmest et hulk. Iver øgede kadencen en anelse. Siri måtte kæmpe for ikke at komme. “Du slikker selv op?” spurgte Iver drillende efter en tid. Siri nikkede ivrigt og desperat. “Så værsgo’, min pige!”  Siri brugte et øjeblik på at give los, mens Iver nu bare pumpede løs i Siri. Siris forløste skrig og Ivers brøl, da de kom, rungede i køkkenet. Dorthe kiggede op fra madlavningen. Hun smilede og spurgte: “Kan I ikke lege lidt stille, børn?” Siri kiggede på hende. Siri kiggede på Iver. Så prustede de løs. Det var en underlig fornemmelse med ringen i munden. Selvsamme ring, som Iver lidt efter, mens Siri knælede på gulvet, stak sin indsmurte pik i, så Siri kunne slikke ham ren. “Kan du huske, hvor vandposten er, tøs?” spurgte Iver. Siri nikkede. “Gå ud og vask dig!” befalede han. Slukøret trissede Siri afsted. At skulle ud på gårdspladsen nøgen, og ovenikøbet at vaske sit varme, tændte skridt med pumpens iskolde vand, var ikke Siris kop te. Da hun, med gåsehud, kom tilbage i køkkenet, fik hun lov til at sidde ved bordet efter først at have slikket sine sprøjt op. Dorthe satte et dampende krus te foran hende og tog ringen ud af Siris mund. Taknemmeligt nød Siri denne pause i stilhed. Det var et godt og rart øjeblik, hvor man faktisk ikke behøvede sige noget. Genert smilede Siri til Dorthe og Iver. Et smil, som blev gengældt med varme. Den største udfordring for Siri, da de lidt senere fik aftensmad, var ikke hendes nøgenhed, men det at holde kæft, alt imens Iver og Dorthe muntert konverserede og ovenikøbet indimellem afæskede Siri et svar, som hun så egentlig blot kunne give ved at nikke eller ryste på hovedet.

At hendes situation tændte hende meget, var jo en tilstand, som hun godt kendte fra tidligere besøg.

Til Siris overraskelse fik hun ikke ringen i munden efter aftensmaden. Hun fik besked på at hjælpe Dorthe med oprydningen, og det gjorde hun i tavshed; hun skulle ikke nyde noget. Bagefter gik de alle i stuen. Dorthe sad på en lænestol; Iver stod bag ved hende og nussede hendes kinder. Konfronteret med tosomheden følte Siri sig lidt overflødig, da Iver pludselig stod med Dorthes hænder i hænderne – og holdt dem. Dorthe protesterede lidt, nok mest for et syns skyld, og Iver sagde: “Siri, giv Dorthe en orgasme og lad det gå lidt tjept!” Siri trak Dorthes cowboybukser af, selv om Dorthe vred sig lidt, og blotlagdes hendes frodige, trusse- og hårløse bækkenparti og de kødfulde skamlæber. Hurtigt var Siris fingre ved Dorthes grotte. Dagens begivenheder havde ikke ladet Dorthe være upåvirket. Hun var våd. Mens Siris mund begyndte at kysse Dorthes underliv og inderlår, begyndte to fingre at støde ind i Dorthe. Dorthe nød behandlingen; to fingre blev til tre; da det problemfrit blev til fire fingre, og Siri skønnede, at Dorthe vist ikke mere tænkte ret meget over, hvad hun sagde, fik hun en ide. Og mens hendes mund gik over til at suge og nappe Dorthes klit, gjorde hun sin hånd så smal som muligt – og efter et kort pres var hun inde. Der kom en række små skrig fra Dorthe, hvis karakter forvandlede sig fra overraskelse til ekstase. Og da Siri snart uden hæmninger pumpede løs i Dorthes fyldte kusse, kom Dorthe. Dorthes sprøjt ramte Siri i ansigtet; Siris arm blev snasket. Iver tog Siri væk fra Dorthe og hun fik ringen i igen. “Du kysser hende vel ren,” sagde han til Dorthe, som straks rejste sig og efterkom ordren. Samtidigt begyndte Dorthes hænder at nusse Siris bag. “Jeg sagde ‘kysse ren’, tøs, ikke andet!” vrissede Iver, så Siri forskrækket nåede at tænke “hvad har jeg nu gjort?”, før det gik op for hende, at ‘tøs’ lige nu var Dorthe. Dorthe fjernede hænderne. At stå dér, bare at blive kysset af en halvnøgen Dorthe uden at kunne gøre fra eller til, var både æggende og frustrerende. Og da Iver havde stoppet Dorthe og spurgt Siri, om hun selv var våd, måtte hun rødmende nikke. “Godt, så kan du gøre din røv gangbar til lidt herresjov,” krævede Iver. Fast arbejde for Siri at gøre det selv; en finger i fissen – en våd finger i røven – en finger i fissen – en våd finger i røven -en finger i fissen – en finger dybt i røven. Siden to fingre. Hun nikkede, da hun mente, hun var færdig. “Udspil din røv, mens jeg knepper min pik våd i din mund!” kommanderede Iver og placerede Siri på alle 4 på gulvet. Og mens Siri pressede tre fingre igennem sin stjerne, knælede Iver foran hende og tog hendes hoved og invaderede hendes mund, uden at hun kunne gøre noget. Hun var lige ved at kaste op, da Iver stoppede.  “Hvorfor gør jeg dette?” nåede Siri at tænke, men da Iver var kommet om bag ved hende og langsomt havde presset sin pik op i hende, kom hun i tanker om det igen. De dybe, seje stød i røven var forbløffende lystfyldte for Siri. Hun nød det, selv om hun ikke var kommet, da Iver trak sig ud. Men hun fik andet at tænke på, da Ivers pik pludselig var ud for hendes mund. Og da den trængte ind i den, var det ikke et spørgsmål.

Lydigt lod hun sin tunge rengøre den, så godt hun kunne.

Jo, hun kendte sin plads; og den blev tydelig, da Dorthe kort efter førte hende op på hendes kammer og lagde hende i seng. Hun tog ringen ud af Siris mund, masserede hendes kæbe blidt, børstede Siris tænder, gav hende et stille kys på panden og hviskede: “Så. Nu er det voksentid!” Så slukkede hun lyset og gik. Klokken var kvart over 8.

Fortsættes HER