18.12.2015

Tante O af Alexa – 2010

Der var ét forsonende element ved min barndoms jul. Én person, der gjorde juleaften til at holde ud, det var Tante O. Det var ikke min tante, men så vidt jeg ved min morfars kusine. Det var en gammel dame, som aldrig selv havde fået familie, så hun havde betragtet min mor som sit barn, og nu var det så mig, der var hendes barn. Hun blev mere og mere svag og senil med årene, men det gjorde kun hendes glæde ved julen og at give gaver større. Men denne jul var hun blevet for senil og for svag til at komme juleaften. Hun boede tæt ved os, så en eftermiddag kort før jul tog jeg op og besøgte hende og for at udveksle julegaver.

Hun havde det med at gentage de samme ting igen og igen, som f.eks., at jeg var blevet stor. Det bedste var at snakke om gamle dage, det kunne hun bedst huske, og hvis man var heldig, kunne man få hende til at fortælle en historie, fra dengang hun var ung, således også denne eftermiddag. Selv om historien sine steder blev lidt intim og vovet, fortalte hun den uden at rødme og uden omsvøb. Det, der fik hende til at fortælle historien var vist, at hun den jul havde været 16, lige som jeg var nu. Jeg ved ikke, hvor gammel tante O var, men så vidt jeg kan regne ud, må historien have foregået i starten af trediverne.

Tante fortalte: Hun var den vinter for første gang hjemmefra, hun var i huset hos en familie i København. Hun havde savnet sin familie, og der skulle arbejdes hårdt, men familien, hun boede og arbejdede hos, havde været rimelige. Hun skulle arbejde til middag på juleaftensdag, men havde til gengæld fri både første og anden juledag. Det gjorde, at hun kunne nå med toget og bus hjem og være der omkring kl. 18. Men så var det begyndt at sne, i starten kun lidt, men efterhånden som toget kom frem, begyndte det at sne mere og mere, det betød at toget blev nødt til at køre langsommere og langsommere. Så da hun stod af toget og skulle finde sin rutebil, var den kørt. Og så havde hun stået der, alene og kold, og ikke vidst, hvordan hun skulle komme hjem. Hendes forældre havde aldrig haft bil, der var for langt at gå, og der gik ikke flere rutebiler den aften. 
Men så havde hun fået øje på doktoren hjemme fra byen, han var kørt i sin bil til stationen for at hente sønnen, der læste i København. Hun havde samlet mod og var gået hen for at spørge doktoren, en stor og statelig mand, der ud over at være læge for alle på egnen, også var sognerådsformand. Han havde smilet og sagt, at hun gerne måtte komme med og havde så tilføjet: ”Så kan du jo hygge med os mandfolk på vejen hjem.” Min tante vidste ikke helt, hvad han mente med ”hygge”, men det kunne ikke være noget farligt, det var jo trods alt doktoren, så hun havde bare sagt: ”Ja, naturligvis.” De havde læsset bilen, faderen satte sig bag rattet, og sønnen og tante O satte sig på bagsædet. Bilen havde været meget stor, der var et sæde, der kunne vippes ned, bag forsæderne, men når de sæder var vippet op, kunne man uden problemer strække benene helt ud uden at nå forsæderne.

De havde først småsnakket lidt, det sneede tæt, så faderen måtte køre ganske langsomt. Efterhånden kom der en god varme på, og faderen havde sagt, at nu kunne de godt lægge frakkerne, det havde næsten lydt som en ordre. Sønnen havde øjeblikkeligt lagt jakken, og min tante havde derfor også lagt sin. Det havde mest været faderen og sønnen, der snakkede, tante O kunne forstå, at han lige var begyndt at læse til læge. Pludselig havde faderen sagt: ”O, tag dine underbenklæder af, jeg skal høre min søn i anatomi.” O var blevet meget overrasket, det var vist ikke helt almindeligt at vise sig for andre, men det var jo doktoren, han måtte vide, hvad han gjorde. Og tante O var jo vant til at gøre, det han sagde, f.eks., som den gang hun skulle tage trøjen af, da hun var hos ham, fordi hun hostede. Hun var begyndt at få bryster, så det havde været lidt flovt, men han lod slet ikke til at have bemærket dem. Hun havde kikket i bilens bakspejl, og mødt doktorens øjne, de var strenge og bestemte, så der var ikke andet at gøre end at trække kjolen op og benklæderne ned.

Faderen havde rettet på spejlet, så han kunne se tante O’s underliv, mens han kørte, og så var sønnen begyndt at forklare, hvad de enkelte dele hed. O kunne kun huske, at de snakkede om klitoris, labia og vagina, men der var vist mange flere dele. Tante havde aldrig vidst, at der var navne for hendes køn, for hende havde det aldrig været andet end ”den”. Det havde været mærkeligt at sidde der og blive berørt af en mand, hun ikke kendte, mens hans far overvågede det hele i bakspejlet. Ikke mindst fordi hun ikke helt kunne sige sig fri for at mærke lidt af den varme snurren, hun nogle aftener kunne føle, hvis hun berørte sig selv dernede, mens hun lå under dynen. Men de to mænd lagde heldigvis ikke rigtigt mærke til noget, det virkede mest som om, hun bare var en dukke, som de brugte til at demonstrere noget på.

Men så havde faderen spurgt: ”Hvordan kan man se på en kvinde, om hun er klar til at blive taget?” Sønnen havde forklaret grundigt om ”labia minora” og fugtighed. Faderen havde derpå spurgt om hun, dvs. tante O, var klar, og da sønnen svarede benægtende, var han begyndt at forhøre sønnen om, hvordan hun så blev klar. Sønnen havde forklaret om massage af klitoris, mens han begyndte at massere den. Det havde fået O til at føle en voldsom varme og snurren ”dernede”, og sønnen havde stolt vist faderen, der stadig så med i bakspejlet, at nu var hun klar til samleje. Derpå havde doktoren spurgt min tante O om, hvornår hun sidst havde haft sin periode. Tante havde vist lignet et spørgsmålstegn, så doktoren havde fortsat: ”Ja, vi skulle jo nødigt besvangre dig.” Meget chokeret havde tante fået fremstammet, at den var stoppet et par dage før. Mens tante O forsøgte at vende sig til tanken om, at de, faderen havde sagt ”vi”, havde tænkt sig at ”være sammen” med hende, var de begyndt at tale om ”cyklus” og sikre perioder, de blev enige om, alt var i orden.

Så havde faderen sagt til sønnen: ”Jeg kan da se, at du er klar, så du må hellere tage hende.” Inden tante kunne nå at reagere, havde sønnen sat sig på knæ mellem hendes ben, havde trukket hende helt ud til kanten af sædet og var begyndt at spænde sin livrem op. Tante var endelig vågnet op, og begyndte så småt at protestere. Men faderen havde bare helt tonløst spurgt hende, om hun hellere ville gå hjem. Det sneede stadig tæt, der var langt hjem, det var længe siden, de havde mødt andre biler og næsten lige så længe, siden hun havde set et hus. Men hun kunne jo ikke lade ham tage hende, det gjorde pæne piger ikke, de rigtige piger gemte sig til den rigtige, deres ægtemand. Det værste, der kunne ske, var, at hun kunne blive med barn, men det havde de jo sagt ikke kunne ske. Men inden O kunne tage en beslutning, havde hun mærket hans manddom mod sit skød. Hun havde tænkt, at den da var alt for stor til at kunne være der, selv en finger var det svært at få op, og det der kæmpe store, blanke hoved kunne umuligt være der. Men inden tante havde nået at svare hverken ja eller nej, havde sønnen presset sig op. Hun havde fået øje på faderens øjne i bakspejlet, han havde smilet indforstået, mens sønnens glans var gledet op i hende. Hun havde først følt en spids smerte, men den blev langsomt til en helt ukendt varme.

Men det var vist meningen, at han skulle have hele længden indenfor, men det, var tante O ganske sikker på, ville være umuligt. Men så var bilen kørt over en snedrive, og i det den skred ned igen, var han gledet helt i bund. Igen mærkede tante en lille smerte, der dog hurtigt var blevet afløst af en endnu voldsommere snurren. Herefter var han begyndt at bevæge sig frem og tilbage, men efter kort tid så han pludselig helt underlig ud i ansigtet, som om det gjorde ondt, eller at noget var forket. Men han begyndte snart at smile og faderen sagde: ”Det var du ikke længe om.” Og så havde tante vidst, at han var kommet. Tante O havde egentlig troet, at hun ville være lettet over, at det var så hurtigt overstået, men hun mærkede også en slags sult, der ikke var blevet stillet.

Sønnen satte sig op sædet og begyndte at ordne sine bukser, men så lagde tante mærke til, at bilen var stoppet. Hun kikkede over til faderen, han havde vendt sig rundt og sagt til tante: ”Kom.” Skulle hun om og sætte sig ind til doktoren på forsædet, ville der være plads det? Tante var steget ud af bilen, det sneede stadig tæt, men vinden havde lagt sig, så der var helt stille udenfor, bortset fra motoren, der tøffede stille. Faderen havde åbnet døren, så tante var gået derom, han havde trukket bukserne ned, så han sad med sit nøgne lem, der stak lige op i luften. ”Sæt dig”, havde doktoren sagt, men tante vidste ikke hvordan. Da hun ikke gjorde noget, havde han trukket hende ind i bilen, så hun sad med ryggen mod ham, og uden tante helt vidste hvordan det havde gået for sig, havde hun sat sig ned over hans lem. Heldigvis var tante ikke ret høj og bilen havde god plads, så hun kunne lige være der. Lægen havde taget fat i hendes hofter og var begyndt at trække hende op og ned, men han ville have hende til at hjælpe med, tante havde sat fødderne op på kanten af sædet, og var begyndt at ride ham langsomt.

Det havde vist behaget herren, han sukkede og stønnede, mens hans hænder fandt rundt om hendes mave, og ned til hendes skød, hvor en finger landede på spidsen, som fingeren begyndte at nulre, mens hun langsomt gled op og ned. Doktoren var ret kraftig og lemmet ikke ret langt eller stift, så hun kunne kun bevæge sig ganske lidt, for at den ikke skulle falde ud, men kombinationen af fingeren på klitten og lemmet gjorde alligevel, at den varme snurren i skødet, som hun havde mærket med sønnen, var vendt tilbage, nu endnu kraftigere end før. Uden helt at ville det, var tante begyndt at ride hurtigere og hurtigere, mens doktorens finger i hendes spalte blev mere og mere insisterende og direkte. Men så var hans lem sluppet udenfor, og de måtte stoppe, for at få det på plads igen. Hun havde hurtigt fundet ind i rytmen igen, spændingen og varmen steg og steg, til det var næsten uudholdeligt, men hun kunne ikke stoppe. Men bedst som hun red ham, så hurtigt hun kunne, var han faldet ud igen, denne gang forsøgte han ikke at få den ind igen, i stedet havde han kommanderet: ”Ud.”

Tante næsten væltede ud af bilen, doktoren steg ud, trak hende med om til forenden og sagde: ”Buk dig,” mens han vendte hende om, så hendes hænder kom til at ligge på motorhjelmen. Så havde han løftet hendes kjole op og var trængt ind i hende. Et kort øjeblik var hun blevet bange for at blive opdaget, de stod jo midt på landevejen, enhver kunne komme forbi og se dem, og der var ingen, der kunne være i tvivl om hvad de lavede. Men så havde det, der foregik i hende, fortrængt alle tanker, det snurrede og værkede i hende, som hun aldrig havde prøvet før, det var næsten ikke til at holde ud, men det måtte ikke stoppe. Nu havde doktoren frie hænder og kunne gøre præcis, som han ville, det udnyttede han til at gøre det hårdt og hurtigt. Tante nåede lige at finde ind i rytmen, at mærke varmen og den der behagelige sitren vende tilbage i sit skød, da faderen kom med nogle hule hulk.

Selv om tante vidste, at det var forkert, hun kunne ikke gøre det, hun havde slet ikke villet det, de havde end ikke spurgt hende, måtte hun i det øjeblik indrømme for sig selv, at hun var skuffet. Skuffet over, at det var forbi, over at de ikke kunne fortsætte, at der ikke skulle ske mere, at det skulle stoppe på den måde, mens hun havde det allerbedst. Men så havde hun fået øje på sønnen, der sad inde på bagsædet. Han sad med sit lem, der allerede var hårdt igen, i hånden og gned stille på det. Tante havde meget svært ved at styre sig, havde mest af alt lyst til at flyve ind og sætte sig på ham, få fyldt det tomrum, som faderens nu hastigt skrumpende lem efterlod i hende, ud med sønnens rejste manddom. Men sådan var pæne piger ikke, det kunne hun ikke gøre. Hun skulle jo forestille at være lokket ud i det, at være tvunget til det. Pæne piger efterkom uden at klynke mændenes ønsker, hun kunne ikke sige det, som var hendes hjerte og hjernes eneste ønske: At blive taget, at være sammen med en mand, at få stillet den vidunderlige sult, der var i hendes skød. Men så havde faderen fået øje på sønnen, havde set at han var klar til en ny runde. Faderen vendte sig om mod tante og sagde: ”Læg dig ind på sædet, og lad ham tage dig.” Det havde lydt som en ordre, og tante vidste, at hun burde stritte imod, men lige der var det som at få opfyldt det højeste juleønske.

Tante havde forsøgt at agere modvillig, mens hun gik hen til bagsædet, og lagde sig ned på ryggen på sædet, men der var vist ingen, der lod sig narre. Sønnen var imens steget ud, og var kommet over på hendes side, hun havde troet, at han ville have hende til at ligge helt inde på sædet, men i stedet havde han trukket hende ud, så hendes ende var helt ude ved siden af sædet, benene stak lige op i vejret. Så havde han lagt sig ind over hende og var trængt direkte op i hende igen, mens hans fødder stod på jorden uden for bilen, og han havde hænderne på sædet på hver side af tante. Imens havde doktoren fået tøjet i orden og gang i en cigar, han stod ved siden af bilen og var tydeligvis glad, for det han så. Det han kunne se, var sønnens muskuløse krop og runde bagdel, der vippede op og ned, mens hans lem, skjult for tilskueren, bankede frem og tilbage i tantes mere end villige skød. Selv om tante lå med bar ende og næsten var nøgen, midt i snevejret med flere graders frost og for åben bildør, var hun varm som aldrig før, hun svedte, så det drev af hende. Tante havde ikke tanke for andet end den fantastiske uro, der var i hendes skød, og det lem, der forsøgte at stille den uro, men kun formåede at gøre uroen endnu større.

Og mens sneen langsomt dalede og lagde sig på studentens bare ende, der for op og ned, steg temperaturen og uroen i tante. Og så var tante O eksploderet. Eller tante vidste ikke, hvad det var, hun vidste ikke, at der var noget, der hed orgasme, eller at kvinder kunne komme. Men der i sneen, midt på landevejen, havde sønnen, faderen og derpå igen sønnen taget hende, og O havde haft den mest vidunderlige oplevelse nogensinde. Det eneste, hun havde sanset uden for sin krop, i de sekunder det havde varet, var det indestængte skrig, der kom fra sønnen, mens hans lem pumpede en ny ladning op i hende.

Bagefter havde de sat sig ind i bilen igen. Tante O havde fået benklæderne på igen og snart efter gik snakken på hyggeligste vis, ingen talte, om det der var sket, og det var O sådan set glad for. Doktoren havde kørt tante O helt hjem, tantes far og mor havde takket ham mange gange, de var meget benovede over, at selveste doktoren havde forbarmet sig over deres datter.

Da tante var færdig med at fortælle, var klokken blevet mange, jeg skulle være gået for længst, men jeg havde været nødt til at høre hele historien. Jeg forsøgte at sige pænt og roligt farvel til min elskede tante O, men det var svært, for hendes historie havde bestemt ikke været virkningsløs på mig.

Rigtig glædelig jul