Syklubben

Solen er gået ned. Fjorden ligger stille, men der er stadig en enkelt fugl der synger. Dansk sommeraften når den er bedst.
Jeg er på vej ud til Bøgeknuden i bil, sammen med min kone Louise og min 16 årige datter Anne.
Når vi skal hjem igen, vil det ikke være mig, men Louise der har rattet. Jeg vil sidde med mine hænder under mig, medens jeg jamre. Når bilen rammer et hul i vejen, vil jeg skrige. – Nej nej min røv, jeg kan ikke. Jeg ved det. Det er Syklubbens møde. Syklubben er en helt speciel forening. Min kone blev medlem af den, da vi flyttede til X-købing
Det er en forening af kvinder der dominerer deres mænd. Ikke bare i almindelighed men helt og totalt. Som regel fordi de har en klemme på manden, noget der skal hævnes, eller fordi manden bare er et holdningsløst skvat på det ægteskabelige område.
Jeg selv falder ind under begge områder. Jeg har lavet noget, som hvis det kom frem, ville få helvede til at falde ned over mit stakkels hoved. Desuden har lige siden jeg var barn lidt af en underlegenhedsfølelse overfor kvinder, noget jeg har arvet fra min far.
Jeg elsker min kone højt, men adlyder hende i et og alt, også når hun straffer mig. Vejen til Bøgeknuden er lang. Først gennem skoven, så ender vejen med en bom låst med en hængelås. Heldigvis findes nøglen på et skjult sted som de indviede kender.
Så kører man ca. 1 km på det, de lokale kalder Lars Tyndskids mark, ad noget der knap kan kaldes en vej, til man kommer til en anden bom.
Samme procedure. Bommen låses op, man køre ind, bommen låses igen.
Så først er man på Bøgeknuden. En lille halvø bevokset med bøgekrat, som gør, at man intet kan se udefra, men hvor der er en ryddet plads i midten. De fleste andre er kommet, alle med familie. Der er Lars i den røde Skoda, Peer i sin Opel, Niels med Citroënen, Jens med den store sorte leasede Audi. Han er direktør!
Alle står og snakker, men i to grupper. Mændene for sig og pigerne for sig. Der mangler kun et par. De kommer nu. Knud på motorcykel med Henriette bagpå, de er de yngste. Knud er vel 20 og Henriette et par år yngre.

– Jamen så starter vi. Det er Camilla der fører ordet.

– Mændene stiller op på række og tager tøjet af… alt tøjet. Kom så i gang køtere, I ved hvorfor I er her. I er selv ude om det.

Der lyder en sagte protestmumlen, men ingen tør rigtig sige noget. Vi kender vores skæbne, og den magt vores kvinder har over os.
Aftenen er kølig, men det er ikke det, der får den kolde sved til at springe frem. Det er synet af spanskrør og en enkel paddle, som pigerne har taget frem.
– Hænderne ned langs siden. Op med “DEN”. Den der kommer sidst får 10 rap ekstra.
Langsomt begynder vore pikke at rejse sig, medens vi alle ryster for “ekstrapræmien”, de 10 slag.
Vi prøver hver især at tænke på noget, der stimulerer processen. Jeg kan mærke, hvordan min egen bliver stiv og hård, til sidst stritter den skråt op. Heldigvis!
– Nå. Det blev Niels, der indkasserede gevinsten. Tillykke, lyder det ironisk fra Louise, min egen kone.
Niels bøjer hovedet, han er allerede begyndt at ryste. Nok er han salgschef til dagligt, men her er han bare en slave. Endda med en ussel ineffektiv pik.
Jeg ser på de andre. Alle står de med en strittende pik… mere eller mindre. Unge Knuds bærer prisen. Den er stor og jernhård. Forhuden er trukket tilbage og fra pikhovedet dryppe præspermen allerede. – Så begynder vi.
Igen er det Camilla.
– I kender reglerne og ved, at I alle har fortjent jeres straf, for hvad I har lavet siden sidst. Vi trækker lod om i hvilken rækkefølge, I skal have jeres klø, og hvem der skal give jer dem.
– Nummer 4 det er Lars, og nummer 3 det er Anne. Læg dig over båden. Båden er en fladbundet pram, der ligger i græsset med bunden i vejret. Lars sukker dybt og lægger sig på knæ. Anne tager et spanskrør, ser op på Lars kone: – Hvor mange?

– 60, lyder svaret.

Schwich…
– Auuuuuuuuugh! Det første slag lander på Lars nøgne røv.
Anne, min egen datter. Hun er kun 16 år og det er første gang hun er med på Bøgeknuden.
Men hun kan sit job. Hvor mange gange har hun ikke set og navnlig hørt Louise straffe mig hjemme. Nu er det hende selv der svinger spanskrøret over en rystende og bævrende røv, og hun ser ud til at kunne lide det.
– Oooooooooooooogh! Nej du må ikke… hører du.
Lars skriger og skriger, men det hjælper ikke.
– Tag de hænder væk, eller bliver det bare værre.
Efter de 30 er Lars’ ende helt rød. Efter 50 har Anne hevet al huden af ham, og da hun når til 60, er der kun en klyngende og jamrende figur tilbage, af det der startede som en 38 årig mand.

– Næste. Nummer 2 Peer. Læg dig ved siden af Lars.
Han ryster over hele kroppen medens han lægger sig. Han er ikke i stand til at sige noget fornuftigt. Bare: NEJ… NEJ.
Det er Niels’ kone Karin, der “vinder” lodtrækningen.
Et nyt spanskrør. Nye hyl.
– UNDSKYLD… UNDSKYLD… Sophie lad mig slippe!
Han tigger og be’r sin kone om at slippe for mere, man hun står bare og ser, hvorledes Karin lægger stribe efter stribe på ham.

Nummer 3 er Niels. Der er ikke meget tilbage af den selvsikre salgschef. Han står og prøver at dække skridtet med hænderne. Han ved at han skal have ekstra fordi han ikke kunne få sin pik op og stå.
– Han er din Tove, annoncerer Camilla.
Tove er Lars’ kone. Stor og kraftig og vant til at svinge ridepisken i det lille hjem.
Det bliver til nye smerter. Niels er ikke nogen helt, tværtom. Hyl og skrig genlyder hele tiden, medens han vender og vrider sig.
– Så er det godt din kryster. Men glem ikke at du har en ekstra omgang til gode. Den får du senere!
– Nej, nej, det kan I ikke. Jeg er fået nok. Jeg skal nok stå med stiv pik.

Så er der kun 3 tilbage. Jens, Knud og mig. Hvem bliver den næste? Jeg gyser ved tanken om at det bliver mig. Og hvem skal straffe mig? Karin, Lis eller Henriette. For Guds skyld ikke Lis. Jeg har prøvet det før. Hun slår hårdt, længe og ubarmhjertigt. Sidste gang varede det uger inden jeg kom over det og kunne sidde ned igen.
Det blev Jens, og det blev Lis, der skulle straffe ham. Jeg drog et lettelsens suk. Lis kunne det ikke blive nu.
Jens er klar over, hvad der venter. Han udstøder et brøl og smider sig på jorden.

– DET MÅ I IKKE. Hører I. Jens er stor og fed. Hele hans krop, dirrer medens han skriger. – I MÅ IKKE!

Det hjælper ham ikke. Henriette og min egen kone Louise tager fat i hans arme og slæber ham hen til prammen, medens han sparker vildt.

Der lægger de ham ved siden af de der allerede har fået deres tæsk. De ligger stille, næsten da. Man kan hører hvordan de græder og snøfter. Hænderne er strakt frem. De ved udmærket godt, at hvis de rører ved det der er tilbage af ballerne, så er det en ny omgang.
Louise og Henriette måtte holde ham, medens Lis svang sin paddle.
Indtil nu havde ofrene skreget og hylet, så alle kunne høre det, men Jens slår alle rekorder. Skrigene når til himlen, medens han vræler usammenhængende ord, om hjælp og nåde, blandet med undskyldninger.
Det hjælper ikke. Lis slår hårdt 80 gange. Hans røv er hævet og blodet løber ned ad lårene. Paddlen sætter ingen egentlige striber, men store røde pletter.

Nummer 1, Peter. Det er mig. Nu sker det. En gysen farer igennem mig. Hvem skal slå mig? Camilla trækker lod igen: – Henriette. 18 år og Syklubbens yngste medlem. Men et af de ubarmhjertigste når det kommer til at håndtere paddle og spanskrør.
Henriette måler mig fra top til tå. Jeg står nøgen og venter. Jeg kan mærke hvordan jeg begynder at pisse. Jeg kan ikke stoppe.
– Over ved siden af de andre. Køter. Op med din røv. Lad dog være med at dryppe, svin.
Jeg fik som de andre og jeg opførte mig som de andre. Jeg tudede, medens jeg med en kraftanstrengelse holdt hænderne strakt frem. Øjnene var lukkede, men jeg kunne høre spanskrørets SCWICH lige før det ramte, efterfulgt af den brændende smerte over ballerne.
Om jeg fik 60 eller 80 rap, ved jeg ikke, det gjorde bare så afsindigt ondt.
Omsider holdt det da op. Jeg var ligeså ødelagt som de andre. Og lige så kuet.

Der var kun én tilbage. Knud, den yngste mand, er lige fyldt 20. Jeg mærkede hvordan han roligt lagde sig ved siden af mig. Hans varme krop søgte helt op til min.
Hvem skal give ham tæsk. Jeg ligger på maven og kan intet se. Det må enten være Camille, hjernen bag ved “syklubben” eller min egen kone Louise.
– ÅÅÅÅÅÅÅGH… AVVVVVVVVV.
Han prøver på at undgå at skrige, men jamrer sig alligevel dybt, når han får et slag.
– NEEEEEEJ… LA’ VÆR‘… LA’ VÆR’.
Hver gang han bliver ramt giver det et ryk både i hans egen og min krop.
Han får mange slag, hvor mange kan jeg ikke afgøre. Heller ikke hvem det er, der udfører straffen. Camilla eller min egen kone. Men det kan mærkes, når han kaster kroppen op ad mig.

Så er vi ved at være færdige.
– Bliv liggende I usle skvat. Nu ved I hvad der venter, når man ikke kan adlyde eller opføre sig ordentlig.
Vi kan intet gøre, bare ligge ned med enden strittende op, meden Camilla håner os. Alle ved vi, at vi har fortjent vores straf, og inderst inde lover vi at adlyde i fremtiden, selvom vi godt ved, at Syklubben mødes på Bøgeknoppen igen om en måned.

– Vi mangler lige ekstrapræmien til Niels. Louise vil du tage dig af det, der er frit slag.
Så det vart altså Camilla, der tog sig af Knud, og min egen kone der nu skal “rydde op.”
Jeg misunder ikke Niels, jeg kender Louise. Og ganske rigtigt, Niels får en ny omgang, der får ham til atter at skrige og love guld og grønne skove. Bare Louise vil holde op. Det vil hun ikke, og aftenen genlyder af en salgschefs – AUUUUUUGH. ÅÅÅÅÅÅÅÅÅGH! Og andre brøl.
Louise nøjes ikke med de 10, Niels var stillet i udsigt. Det bliver til mange flere. Alle med et – OOOOOOOH!! Eller et – NEEEEEJ.

– Op med Jer. Vend jer om! HOLD DE HÆNDER NED LANGS SIDEN.
Vi stirrer på hinanden. Der er ikke én hvis røvballer ikke gløder om kap med den nedgående sol. Selvfølgelig bærer Niels’ prisen. Hans ende ligner et stort stykke fugtigt tatar, hvorfra det drypper rødt.

Vi må atter stå med strittende pikke, medens vi venter på at få lov at tage tøjet på. Igen er Niels taberen og Knud vinderen. Niels ryster af skræk da Tove stiller sig foran ham. – Lærer du det aldrig? Tove lader sit spanskrør glide over det slappe lem.

– NEJJ NEJ DET MÅ DU IKKE. Karin hjælp mig! Han appellerer fortvivlet til sin kone, der bare ser på ham med foragt.

– Godt så må VI lære dig det. Se på Knud! Læg dig på knæ foran ham og slik ham. Tag fat i hans pik!!
Rystende lægger den 37 årige mand sig foran sin 20 årige lidelsesfælle, tager den stive pik i hånden og begynder at slikke. Alle ser på det. Tårerne vælter ud af ham Der er ikke noget tilbage af den flotte autosalgschef, kun et skvat der blindt adlyder.
Knud står stille. På den ene side er han flov. Hans ansigt er lige så rødt som hans røv.
På den anden side kan vi se hvordan han tænder mere og mere. Han tvinger sin pik ind i munden på Niels, der sprutter og er ved at kvæles.
Den kommer længere og længere ned, til sidst er roden helt inde ved Niels læber. Endelig eksploderer han
Niels kan ikke følge med. Han når ikke at synke Knuds sperm. Den flyder ude ad munden og ned over hagen.
– Så nu ved du hvordan det skal gøres. Gå så hjem og træn!
Knud trækker den ud, den er lige så slap som Niels’, men den har gjort sin pligt!
– Er der flere der vil vise os noget? Hvad med Peter. Tror du din far er god Anne?
– HJÆLP, DET KAN HUN IKKE. Jeg har ikke gjort noget.
Men der er ingen vej uden om.. – Hvad vil du helst: Røven eller munden?
Det er valget mellem pest og kolera. Jeg tænker på Niels. Nej nej. – Røven hvisker jeg
Louise vælger for mig. Det bliver Peer der får fornøjelsen af at lægge pik til.
Den arme fyr har ikke noget valg. Han ved ikke hvad alternativet er, men det er sikker værre. Måske er det ham der kommer til at lægge røv til.
– Bøj dig. Tag fat om anklerne med spredte ben. En finger kommer op i mig. Den vender og drejer sig inden den forsvinder for at give plads til Peers enorm pik.
Han støder og støder. Det gør rasende ondt i en røv der i forvejen har fået gad vide hvor mange slag med et spanskrør.
Jeg skriger med en blanding af smerte og skam. Endelig kommer han… Åh Gud ske lov.
Derefter er mødet færdigt. De andre trækker vejret lettet. Det gik ikke ud over dem… i denne omgang.

Det sidste der sker, er en kortege af biler der langsomt bevæger sig ind ad hjulsporet på Lars Tyndskids mark. Hjem til de små stuer med aftenkaffe… eller hvad?
Syklubben har holdt sit sommermøde.