Johannes graviditet
Del 6 – Stig bliver helt gravid

Resumé:
Stig og Johanne danner par. De leger med dominans. Børn var noget der kunne komme ud i fremtiden – men – sådan skulle det ikke gå. Johanne fortæller Stig at hun er gravid. Stig er overrasket men ikke negativ over for denne kommende status som far. Men hvordan får man det til at passe ind med erotisk dominans? I første afsnit læste man, hvordan han begyndte med anal udnyttelse. Siden fandt de ud af at selv en jordemoder har interesse for dominans, men kan hun gøre den som Domina?

Hvordan straffer man en gravid? Eller rettere: Hvordan straffer jeg min gravide Johanne? Spørgsmålet dukkede op med jævne mellemrum under hele hendes graviditet. Tillad mig at forudgribe svaret: De vises sten fandt jeg aldrig! Johanne kom hjem fra studietur i Skotland og måtte indrømme, at hun havde onaneret og tilmed var kommet efter vores telefonsamtale om min aften hos Jasmin og Jens. Og hvad medførte det? Jeg kom i vildrede! Lidt senere samme aften kom Jasmin. Hun var kommet mod min udtrykkelige ordre. Kom jeg i vildrede? Nej! Selvfølgelig skulle Jasmin straffes – mærkbart! Helt nemt var det nu alligevel ikke, for hun måtte meddele, at Jens ikke var en del af aftalen mere. “Hvis du kan give mig alt det, du drømmer om, behøver jeg ikke indblande andre,” havde han sagt til Jasmin. Han havde været ganske klar og velovervejet, og havde fortalt hende, at han var afklaret med, at hun skulle have dækket sine behov for en fast hånd. “De må godt låne dig, bare jeg får dig tilbage,” havde Jens sagt. Og nu stod Jasmin så her og henvendte sig specifikt til Johanne: “Det er jo pludselig en helt anden aftale; næsten som om Stig pludselig fik serveret en alenepige på et sølvfad. Det er jeg ikke sikker på, at du er indstillet på,” forklarede Jasmin. “Hov,” indvendte jeg, “det er da vist noget, jeg bestemmer!” “Forkert,” svarede Jasmin smilende. “Du kan kun bestemme, hvis jeg vil. Og jeg vil ikke, hvis Johanne ikke går ind for det.” Således var Herren blevet sat grundigt på plads og mindet om, at han kun var Herre på tøsernes nåde. Jasmin morede sig lidt over denne, lettere bizarre situation, mens Johanne var hensunket i dybe overvejelser. Ville hun eller ville hun ikke gå med til, at jeg skulle “rode” med Jasmin. Og jeg må indrømme, at jeg ville forstå et nej. “Må jeg stille betingelser?” spurgte Johanne mig. “Det må du nok hellere spørge Jasmin om,” svarede jeg. Jasmin nikkede. “To ting,” sagde Johanne: “Højst 48 timer pr. måned er den ene. Den anden er: Stigs pik kommer ikke i din kusse. Der vil jeg gerne have monopol” Johanne kiggede spørgende på os. “Lyder fornuftigt,” svarede Jasmin. “Jeg har en betingelse også,” sagde jeg til pigernes forbløffelse: “Du har ikke sex med andre end Jens i den øvrige tid, Jasmin!” “Det er ok,” nikkede Jasmin, “det er nærmest en selvfølge. Men skal vi begynde nu, Herre, eller aftale en anden dag? Jeg har en idé om, at jeg har en straf til gode.” “Utvivlsomt,” bekræftede jeg. “Og det er du ikke ene om, kan jeg oplyse.” Jasmin blinkede til Johanne, der opgivende trak på skuldrene. “Og du, Jasmin, er jo nem at straffe, mens du, Johanne, giver mig hovedbrud. Men I kan begynde med at klæde jer af.” Hurtigt kom begge piger af tøjet. “Du, Johanne, tager ved kanten af spisebordet og skubber rumpen så langt ud, som du kan!” Overrasket fulgte Johanne ordren. “Du… du vil slå mig? Det har du ikke gjort siden… siden jeg blev gravid,” spurgte hun. Svaret blev nonverbalt. “Av!” udbrød hun, da min flade hånd første gang havde ublid kontakt med hendes balle og efterlod aftegningen af en hånd. “Det … det ville du,” fremstammede hun. Andet slag ramte den anden balle. Så lod jeg hænderne synke; det her duede ikke. Hvert slag frembragte på ny bekymring i mig for det ufødte liv, som hendes krop rummede. “Bliv… bliv sådan, men gør din røv gangbar med dine safter,” befalede jeg opgivende. Jeg afventede ikke Johannes svar, men gik i køkkenet, fandt en ingefærrod, prøvede at skære den til, så den var dråbeformet på en lidt tykkere base. Da jeg kom tilbage, stod Johanne ved bordet med to fingre i sit stramme hul. “Jeg er klar, Stig,” meddelte hun. Jeg satte min lille økologiske natur-plug op i hende. Jeg tror ikke, hun opfattede, hvad jeg puttede i hende. Da jeg derimod rev et stykke af den rulle gaffatape, jeg bar om håndleddet, så hun betænkelig ud. Jeg satte det på hendes mund, før hun protesterede. “At holde håndfladerne sammen betyder stop,” forklarede jeg. Johanne nikkede, en anelse bleg. Så fik hun besked på at gå hen i et hjørne og se Jasmin blive straffet. “Og dig unge dame, hvad skal jeg stille op med en ulydig tøs som dig?” spurgte jeg Jasmin. “Jeg ved det ikke, Stig,” mumlede Jasmin brødbetynget. “Stil dig dér, hvor Johanne lige har stået,” sagde jeg bestemt. Øjeblikket efter kom jeg tilbage fra køkkenet. Man kan altid bruge en grydeske. Det kunne jeg også på Jasmins strittende og indbydende bag. Og dog var det, som om lysten til at fortsætte ebbede ud af mig efter de første 6-8 slag. Jeg stoppede efter det 10, tog Jasmin ved armen og gik med hende på badeværelset. Hun forstod min bevægelse rigtig og knælede ned i brusekabinen. Jeg åbnede buksernes gylp; Jasmin var klar til at slikke, men jeg gav bare los. Det var med et blik af vantro, at Jasmin blev ramt af den første stråle. Da blæren var tømt, tørrede jeg demonstrativt lemmet med hendes fletning. Hun slog øjnene ned. Ydmygelsen lykkedes. “Vent her – sådan!” sagde jeg til hende. Hun nikkede. “Ja, Stig.” Johanne havde ikke flyttet sig, da jeg kom tilbage. Jeg satte mig i sofaen, greb bunken med reklamer og begyndte at bladre dem. Som tiden gik, fik Johanne det tiltagende svært med at stå stille. Hele tiden lavede ben og fødder små bevægelser, og hun måtte kæmpe for at være lydig. Jeg rejste mig og gik efter en sprittusch. “Der er noget, du vil sige, kan jeg mærke,” sagde jeg, da jeg rakte hende den, “værsgo, brug din krop!” Et øjeblik stod hun og tænkte. “DET ER UBEHAGELIGT!” skrev hun. “Det er straf,” forklarede jeg. Hun nikkede. Jeg begyndte med reklamerne igen. Efter et stykke tid kunne jeg høre, at hun skrev igen. “DET SVIER!!” skrev hun. “Det er klart,” svarede jeg. Johanne tænkte et øjeblik, så skrev hun: “HJÆLP!” Der blev mindre og mindre plads på hende, men bønnen var utvetydig: Nu var det vist på tide at stoppe.. Jeg gik om bag hende og trak ingefærroden ud og trak hende ud i køkkenet. Mit ræsonnement var: Hvad der hjælper i den ene ende, hjælper nok også i den anden. Jeg hældte mælk i en lille skål, dyppede fingrene i den og gav hendes røv en omgang; eller rettere, jeg smurte og rensede den med mælk. “Bedre nu?” spurgte jeg. Johanne nikkede taknemmeligt. “Var det virkelig slemt?” ville jeg vide. Igen nikkede hun. Jeg gav hende et knus. Blidt strøg jeg over den voksede mave. Bag ved gaffatapen kunne jeg ane et stolt smil. “Hvis din efterhånden noget sammenpressede blære skal af med noget, så sidder toilettet i brusekabinen,” fortalte jeg. Johanne løftede et øjenbryn med et spørgende udtryk. “Du behøver ikke bruge mange ord. Hun ved, hvordan det fungerer,”  tilføjede jeg med et smil. Jeg kunne se, Johanne havde lyst til at række sin frække tunge frem, men ikke kunne det for gaffatapen. Jeg fulgte Johanne på badeværelset, hvor hun trak badeforhænget til side og afslørede, at Jasmin stadig sad på knæ. Det udtryk af kedsommelighed, som var i Jasmins ansigt, forsvandt. Uden ord tog Johanne fat i Jasmins arm og styrede hendes bevægelser, indtil hun lå på ryggen i brusekabinen. Og efter lidt gestikuleren fra Johanne, begyndte Jasmins fingre at onanere. Johanne stillede sig hen over den onanerende Jasmin og lod det løbe. Det var fascinerende at se, hvordan den gullige væske ramte den onanerende pige, hvordan noget sprøjtede til alle sider, noget langsomt løb ned af kroppen og en lille sø samledes i navlen. “Bliv ved,” beordrede jeg Jasmin til, da Johannes stråle ebbede ud. Hurtigt nåede hun et punkt, hvor det egentlig var temmelig lige meget, at hun var ret klam. Mere og mere ekstatisk arbejdede fingrene i skødet, mens hun lå i en sø af tis. Hendes vejrtrækning gik over i staccato; støn blev til klynk, blev til skrig. Forløsningen blev råbt ud, ledsaget af en trækning i kroppen og en smule sprøjt, der ikke gjorde badeværelset mærkbart mere ulækkert. Johanne tog hætten af tuschen, bøjede sig ned og skrev på den forbløffede Jasmin: “Gør rent og kom, t…” Så stoppede hun, forsøgte at smile og rakte tuschen til Jasmin, der forvirret kiggede ned af sig selv, kiggede på tuschen, tænkte et øjeblik og kluntet tilføjede: “æve”. “Skal ske,” sagde hun så; “Er rengøringsmidlerne under vasken?” Johanne nikkede. “Du sørger også lige for selv at være ren og lækker, når du kommer ind til os, Jasmin,” tilføjede jeg og gik. Den stumme Johanne blev sendt ud at lave kaffe. Hun var ved at sætte den på bordet, da Jasmin kom tilbage, frisk, som man nu engang er, når man har været i bad. Hendes numse og mave var påfaldende rødlige. Slag og skrubning efter tuschen satte sine spor. “I må godt sætte jer,” fortalte jeg. Johanne satte sig ved min side i sofaen. Jasmin tog lænestolen. Forsigtigt tog jeg ved hjørnet af gaffatapen for Johannes mund og trak det af. “Undskyld,” var det første hun sagde. “Hvorfor ‘undskyld’?” spurgte jeg undrende. “Det … det var måske … lidt skabagtigt, som jeg reagerede på det, du havde puttet op i min numse,” forklarede hun, “for så slemt var det måske ikke. Men det var ubehageligt og … uerotisk og meget …. intenst – og jeg kunne ikke få følelsen ud gennem munden, hvis I ved, hvad jeg mener. Og så gik min hjerne nok lidt i panik,” forklarede hun. Jeg nikkede. “Det er i orden,” mumlede jeg. “Må jeg spørge, hvad du havde puttet op i hende?” spurgte Jasmin. “Frisk ingefær,” svarede jeg. “Det er ikke lige noget, der bringer mindelser frem i min krop,” konstaterede Jasmin. “Og det er slemt?” “Det er nok værre, at jeg ikke kunne jamre,” indrømmede Johanne med lille stemme. “Det kan godt være, Jens må prøve det,” bemærkede Jasmin en smule entusiastisk. “Eller du, inden du byder Jens det…” indskød jeg. “Eller det,” medgav Jasmin knap så entusiastisk. Så kiggede hun op på mig, undersøgende. Hun vendte nogle ting i hovedet; så åbnede hun munden: “På mig virker du, som om straffen er ovre. Er den? For uden at ville brokke mig, synes jeg, jeg slap billigt.” Jeg tog en kop kaffe; måtte sortere tankerne. Pigebarnet havde jo ret. “Det er du også; men … men det var meget mærkeligt. Det var bare, at det føltes forkert at slå Johanne – det nok det med barnet – og pludselig føltes det heller ikke rigtigt at slå dig. Så gjorde jeg det alligevel; og det gjorde ikke følelsen bedre,” prøvede jeg at forklare, “så ja, Jasmin, jeg er lidt … øh … lystløs.” Jasmin nikkede. Det kunne hun faktisk godt følge. “Det er jo nok sådan,” tilføjede hun, “at man tager farve af den, man er sammen med. Og så gør det jo nok en forskel, om Johanne er gravid eller ej.”  Efter en pause fortsatte hun: “Bare et indspark: Jeg tror egentlig ikke, at du er mindre dominerende end ellers. Du skal bare finde nogen andre redskaber at være det med, ikke?” “Ikke nemt,” svarede jeg. “Men jeg har kunnet se, høre og mærke, at du er godt på vej,” sagde Jasmin smilende. “Nu bliver jeg helt ked af det ståhej, jeg lavede om den der rod i røven,” sukkede Johanne, “den sammenhæng havde jeg simpelthen ikke set…” “Det er i orden. Det HAR jeg sagt,” irettesatte jeg. Hun nikkede. “Lystløs?” sagde hun spørgende. “Den slags går jo altid over,” sagde jeg med et lille smil. Johanne kiggede skælmsk, mens hun nikkede. “Kom herover,” sagde jeg, samtidig med jeg løftede mig lidt op af sofaen for at tage bukserne af. “Gør mig så lidt stivere og sæt dig på mig med ryggen til,” instruerede jeg. “Og din mund, Jasmin, tager sig på skift af Johannes frække klit og mine nosser. Sekunder efter tog Jasmin plads mellem vores ben, og Johanne begyndte at ride mig med bevægelser, der fulgte mine hænder, der tog ved hendes flanker. Jeg hørte hende nyde Jasmins mund, lige før jeg blev udsat for en ny fornemmelse, da Jasmin blidt sugede hele min ene nosse ind i munden. Lystløshed går altid over, og kort før jeg kom, fik jeg vippet Johanne af. Hele ladningen landede i den overraskede Jasmins ansigt. Hun skulle lige sunde sig et splitsekund, før hun takkede for spermen. “Slik mig ren, Johanne,” beordrede jeg. En opgave, som Johanne udførte fortræffeligt. “Og kys så Jasmin ren!” “Kys?!” sagde Johanne overrasket, men udførte også den opgave. Det så ekstremt sensuelt og erotisk ud, ikke mindst fordi Johannes krop stadig var fuld af bogstaver, men også fordi Jasmin, med lukkede øjne, virkelig gav sig hen i den passive rolle. “Og nu får du hende til at komme, Jasmin,” sagde jeg, da Jasmin var ren. Og pludselig lå min Johanne på gulvet med hænderne holdt fast over hovedet, mens en hånd nådesløst banede sig vej mellem hendes ben.

Forbløffende hurtigt og effektivt, ja det virkede næsten klinisk, havde Jasmin taget herredømmet over Johannes krop og fået den til at gøre, hvad hun ville: at få Johanne til at komme med et brag; selv om jeg havde det indtryk, at Johanne næsten kæmpede imod; så billig ville hun ikke være.

Johanne fik lov til at fjerne tusch, mens Jasmin og jeg kastede os over resten af kaffen. Kort efter Johanne kom tilbage med lyserød, renskuret mave, tog Jasmin hjem. “Var det ingefær, du sagde?” spurgte hun på vej ud af døren. Jeg nikkede og vendte mig mod Johanne. Dejlige, sexede, smilende og lige nu også frodige Johanne. “Og til dig siger jeg ‘Den lille italiener’,” sagde jeg.
Hun lyste op. “Si Signore! Grazie Signore!” sagde hun, mens hun samlede hænderne bag min nakke og sørgede for, vores læber mødtes.

Da vi kom hjem fra italieneren smuttede vi i seng. Langsommelig, blid elskov har altså også sin eksistensberettigelse.

Fortsættes HER

Glæder du dig til fortsættelsen – så tilmeld dig Naterotiks nyhedsbrev, hvis du ikke allerede får det, så bliver du informeret straks der er nye noveller på websiden.