Sommerbukken

Han vidste alt, hvad en ordentlig råbuk skulle vide, han kendte hver eneste plet i sin skov, var fortrolig med lyde, lugte og synsindtryk og vidste hvordan de ændrede sig i løbet af døgnet og med årstiderne. Han var skovens ubestridte hersker, hans flok af råer så op til ham, respekterede ham og nød den beskyttelse han gav dem og især hans virile råstyrke i parrings-sæsonen.
Og dog, midt i hans egen velkendte verden var der pludselig dukket noget nyt op. Det lille røde hus havde været der altid; men det lå der bare og lugtede nærmest som skoven. Nu var der så kommet en ny lugt, lugten af røg. Den kendte han godt, der var grill-pladser i skovens udkant, og de udsendte tit en stikkende os, som fortalte ham, at her var der mennesker. Det nye var, at nu begyndte den samme lugt at komme fra huset. 

Lillebror Jacob, 7 år, havde først været skræmt ved tanken om at skulle flytte ud midt i den store skov; men da far havde taget ham med en tur rundt i nærheden af huset, var han blevet så begejstret for skoven, planterne og dyrene, at han næsten ikke havde været til at stoppe. Han sugede begærligt indtryk til sig med alle sanser, snakkede med alle dyr de så og påstod, at de bestemt kunne forstå, hvad han sagde. Storesøster Cecilie derimod havde på sand teenager-maner ikke afsløret hverken glæde eller modvilje; kun havde hun på det bestemteste krævet, at hendes 16 års fødselsdag skulle holdes med veninderne inde i byen, ikke i et antikt skovløberhus 8 km fra alting. Det lod sig heldigvis let arrangere, aftalen blev at der var morgenbord med chokolade og gaver i skoven, og ud på eftermiddagen kørte far hende ind til byen, hen til yndlingsveninden Amalie, som den dag disponerede over et ‘forældreløst’ hus med plads til alle veninderne. Far sagde muntert farvel, ønskede god fest og kørte roligt hjem. Havde han kendt den sande årsag til Cecilies insisteren på fest i byen, havde han nok ikke været så rolig. Cecilie havde en plan eller snarere et klippefast forsæt om, at hun skulle miste sin jomfrudom den aften. Det var ikke fordi, hun følte et brændende begær efter sex, heller ikke for at gøre oprør mod noget, det skyldtes et væddemål, hun havde indgået med en anden veninde fra klassen. Den, der vågnede op som jomfru dagen efter sin 16 års fødselsdag, havde tabt. Amalie og navnlig hendes storebror Esben var indviet i planen og Esben havde ridderligt indvilliget i at hjælpe en jomfru i nød. Overetagen i villaen var låst af; men Esben havde naturligvis en nøgle, da hans værelse lå deroppe. I et ubevogtet øjeblik sneg han og Cecilie sig op ad trappen, låste sig ind på værelset, og stod så lidt tøvende og forlegne overfor hinanden. Esben var ikke helt uerfaren; men han havde aldrig oplevet, at pigen var den, der var den krævende og havde taget hele initiativet, det gjorde ham lidt usikker på, hvordan han skulle gribe det an. ”Jeg tror, du skal ta’ tøjet af,” indledte Cecilie, ”så gør jeg det også.” De klædte sig langsomt af, begge var en smule generte ved situationen, og da de endelig stod nøgne overfor hinanden, var Cecilie lige ved at fortryde. Hun havde regnet med at Esbens pik ville være en forstørret udgave af Jacobs lille drengetissemand; men Esbens stive pik var uhyggelig stor, og så mærkelig ud. Der var ingen forhud og det runde hoved var opsvulmet og  nærmest blåt. Hun nåede ikke at betænke sig ret længe, for nu overtog Esben initiativet, han pressede hende ned at ligge på hans seng, spredte hendes ben og satte munden mod hendes kusse. Hans tunge fandt klitten, og Cecilie nåede lige at tænke, ”Hov det her var ikke meningen, han skulle bare stikke sin pik ind i mig, så jeg kunne få det overstået,” men nu mærkede hun en dejlig kildrende fornemmelse i sit skød, og så glemte hun helt at protestere. Da Esben havde slikket et par minutter, rejste han sig og sagde, at nu ville han gøre det. Han rodede et kondom frem; men Cecilie stoppede ham. ”Jeg har skaffet en ‘fortrydelsespille’, den tager jeg i morgen, så jeg vil ha’ dig uden gummi,” forlangte hun, og Esben adlød gerne. Han forklarede hende, hvordan hun skulle ligge, placerede sig mellem hendes ben, lempede spidsen af pikken ind mellem hendes skamlæber, der var godt våde af hans slikken og hendes safter, og så trykkede han langsomt, med stor kraft, sit lem op i hende. Hun gispede og fik tårer i øjnene af smerte, og måtte bide tænderne sammen for ikke at skrige, det var hende selv, der havde ønsket det, nu måtte hun ikke fortryde. Selv om Esben gjorde sit bedste, klarede han ikke at holde igen mere end et par minutter, så gik sæden med et brag og et gisp. Cecilie lå med lukkede øjne og nød sin triumf, hun havde klaret det, og det sidste minut af akten havde faktisk været nærmest behagelig. Esben trak den halvstive pik ud af hendes kusse, og med et håndklæde, han diskret havde lagt parat under sengen, tørrede han blod og sæd af hendes skridt og af sin pik, og så lå de lidt stille side om side på sengen og pustede ud. Ti minutter senere rejste Cecilie sig beslutsomt op, forsvandt ud på badeværelset med sit tøj under armen og kom så fuldt påklædt tilbage.

”Tak fordi du hjalp mig. Nu vil jeg gerne hjem, jeg ringer lige efter min far.”  

Han nærmede sig forsigtigt huset, han måtte prøve at finde ud af om det nye var farligt. Der var fire mennesker, to store en mellemstor og en lille, vidste han nu, og de virkede ikke specielt skræmmende. Erfaringen havde lært ham at lugte et jagt-instinkt på stor afstand, her mærkede han ikke noget; men han måtte hellere holde godt øje med dem en tid, man kunne aldrig helt stole på mennesker. Han sneg sig lidt rundt om huset og iagttog alt, hvad der skete fra forskellige retninger. Nej, der syntes ikke at være nogen umiddelbar fare. Da han vendte sig for at liste bort, fik han et chok. Lige bag ham sad der et menneske i det høje græs, og han, bukken med de knivskarpe sanser, havde ikke opdaget det. Alle hans instinkter skreg flygt, men noget holdt ham tilbage. Hans lugtesans sagde ham, at det var en dreng, en ung han; men det var ikke en af den slags, han skulle jage bort for at have sine råer i fred. Længe så de vagtsomt hinanden ind i øjnene, hver gang drengen gjorde den mindste bevægelse, sprang han forskrækket i vejret, men uden at flygte, og så til sidst vovede han at lægge sig ned i græsset ved siden af drengen og turde endda lade sig klappe forsigtigt på ryggen og ae på halsen. Han koncentrerede sig fuldstændigt om at prøve at forstå, hvad det var drengen tænkte, det var helt umuligt, mennesketanker var næsten plat uforståelige. Med ét fornemmede han, at der var endnu et menneske, som nærmede sig, han rettede alle sine sanser i den retning og opdagede, at det var det yngste menneske, som kom. Barnet var ikke spor overrasket over at møde en buk, det var kun endnu et af skovens vidundere, han stod lidt og bare kiggede, og så begyndte han at snakke. Bukken kunne, til sin store overraskelse, forstå næsten alt hvad barnet sagde, og han blev endnu mere overrasket, da det viste sig, at barnet også forstod ham ganske udmærket. Med barnets mellemkomst fik bukken så at vide, at drengens mage var det mellemstore menneske i huset, og at problemet var, at hun ikke længere ville parre sig med ham.

Erfaringen sagde ham, at når en rå var genstridig, skulle han bare gå i gang med dem der var villige, og når der så lugtede godt af sæd og safter, endte det altid med, at hun alligevel faldt til føje og bød sig til. Måske skulle han prøve at hjælpe drengen.

Esben troede næsten ikke sine egne sanser. Han havde siddet skjult i buskadset som så mange gange før og håbet på at Cecilie ville vise sig, pludselig stod der en stor flot råbuk lige foran ham, og i stedet for at flygte havde den lagt sig ved siden af ham og han havde kunnet røre ved den. Og så var Jacob kommet til, og det virkede fuldstændig, som om han havde talt med bukken og forklaret den, at han, Esben, var ked af det, fordi hans mage ikke ville parre sig med ham. Nu havde bukken rejst sig, og var stille listet bort, og Jacob var også forsvundet. En tid følte han sig helt opløftet ved det, der var sket, så vendte de triste tanker om Cecilie tilbage. Han havde troet, at han bare kunne tage hendes mødom, når hun nu så gerne ville, og så var det slut; men efterhånden måtte han erkende, at han var uhjælpeligt og ulykkeligt forelsket i hende. Hun derimod, syntes at være ganske ligeglad med ham.
Han for sammen, Cecilie kom ud ad fordøren og spadserede målbevidst hen ad stien. Hvis han skyndte sig, kunne han ’tilfældigvis’ dukke op henne ved lysningen og møde hende der, det var bare med at komme af sted. 

Cecilie gik i dybe tanker hen ad stien. Hvad skulle hun stille op med Esben? Han var da både køn og sød nu; men hun huskede alt for godt, hvordan han havde været den evigt irriterende storebror, der havde benyttet enhver lejlighed til at drille Amalie og hende, da de var yngre. Derfor skulle han bare have været et redskab, hun kunne bruge en enkelt gang; men det var tydeligt, at han ikke var tilfreds med den rolle. Når de mødtes inde i byen, var han kejtet og bedrøvet, og Cecilie syntes, at han var irriterende. Nu var hun imidlertid begyndt at drømme om ham om natten, og de drømme var altid ledsaget af den behagelige kilden i underlivet, hun havde mærket lige op til, at han havde sprøjtet sin sæd ind i hende. Der var bare det, at hendes stædighed gjorde det næsten umuligt for hende at ændre sin beslutning og give sig hen til ham igen. Så stod han med ét foran hende i lysningen under birketræerne. Helst ville hun være fortsat; men hun sagde alligevel ”hej” og satte sig sammen med ham på den store træstub. Lang pinlig tavshed, så noget trivielt småsnak. Nej, det her duede ikke, hun skulle lige til at rejse sig og gå, da en stor buk fulgt af to råer med ét trådte ind i lysningen. Råerne var tydeligt nervøse; men bukken virkede, som om han beroligede dem. De kom nærmere og stod til sidst kun fem meter fra Esben og Cecilie. Den ene rå vendte bagdelen imod dem, så løftede hun sin lille stump hale og viste sin skede frem, så de kunne se safterne, der stille løb ud af hende. Bukken kiggede en gang på dem, så snusede han råen bagi, løftede hovedet og prustede triumferende, hvorpå han sprang op, pressede sit lem ind i hendes skede og, som bukke plejer, kom efter få sekunder. De to mennesker så måbende til, og da Esben lagde sin arm om Cecilies skulder, rykkede hun nærmere hen til ham og betragtede ham med et lille smil. Bukken kaldte nu på den anden rå, som stillede sig op på samme måde som den første havde gjort. Han nikkede opmuntrende til de to mennesker og så afventende ud. Forsigtigt trak Esben Cecilies trøje af, så undertrøjen. ”Rejs dig op” hviskede han, og da hun stod der, trak han hendes bukser og trusserne ned. Hurtigt kom Esben selv af tøjet, imens havde Cecilie stillet sig ned på alle fire, og han havde fri adgang til at snuse til hendes kønsdele, mens bukken gjorde det samme med sin rå.

Esben nøjedes ikke med at snuse, han stak tungen ind mellem Cecilies skamlæber slikkede ivrigt på hendes klit.

Det havde været en kende besværligt for ham at finde to råer, som var villige til at lade sig bespringe her udenfor sæsonen. Ja, den ene var ikke noget problem, hendes biologiske ur var gået i stå med viserne pegende på parring; men han skulle bruge to, og den eneste af de resterende råer, der lugtede bare svagt af lyst, var en ganske ung uprøvet en, som var meget nervøs og modstræbende. Nu havde han bedækket hende den altid beredte og beordret den anden til at stille sig klar. Han snusede til hendes bagdel, der var overhovedet ikke åbent for noget, det her blev nok en besværlig omgang, måske skulle han opgive.

Hans skævede til menneskeparret og undrede sig. Det drengen gjorde med sin mage, var helt tydeligt noget, der behagede hende, de lyde hun udstødte var vist fælles for mange dyrearter. Han prøvede selv at stikke sin lange spidse tunge hen til råens skede og slikke ligesom drengen gjorde, og det varede ikke længe, så rystede hele hendes spinkle krop af glæde, hendes skede åbnede sig med længsel, og hun nærmest forlangte at blive bedækket nu. 

Det samme gjorde Cecilie, ”tag mig ligesom bukken der” stønnede hun, og Esben lagde sig ind over hendes ryg. Hun rakte højre hånd bagud, greb om den stive pik og hjalp begærligt med til at presse den ind. Nu gjorde det slet ikke ondt mere, den behagelige kilden var der med det samme, og snart kunne hun mærke at orgasmen som en uimodståelig bølge skyllede ind over hende. Da hun igen kunne sanse og samle, havde Esben trukket sin dryppende pik ud af hende og nu hjalp han hende op at stå. Sammen stod de to unge mennesker og så bukken forlade lysningen med sine to råer. Begge så tydeligt, at han nikkede og blinkede til dem, lige inden han forsvandt. Efter en hurtig aftørring med en tot græs klædte de sig på og fulgtes hånd i hånd tilbage til huset. ”I ser så glade ud, er der sket noget?” spurgte faren, der sad med sin elskede pibe ude i solskinnet. ”Ja vi har lige været så heldige at se en buk parre sig med to råer, mindre end ti meter fra os,” skyndte Cecilie sig at berette. ”Det lyder mærkeligt, det er jo slet ikke deres parrings-sæson, det er først til efteråret, den begynder, nu er sommeren først lige begyndt,” indvendte faren. Her var det Jacob kiggede op og udbrød: ”Så har det nok været en sommerbuk.”