Solgt – del 11
Har du ikke læst tidligere afsnit, kan du gøre det HER

Resume:
Hun er efterlyst. Han ved det, og hun ved at han ved det. Vil han udlevere eller beholde hende som sin personlige elskerinde/slave. Læs den spændende fortsættelse her.

—————

Regnen piskede ind mod ruderne i stuen. Vindstødene fik bygningen til at knage og hun havde på fornemmelsen af, at solen slet ikke havde været stået op hele denne dag. Han var gået tidligt og nu lå hun på sofaen foran brændeovnen og nød ildens knitren og strålevarmen. Langsomt vendte hun siderne i en bog, men den fangede ikke rigtigt. Hun lagde bogen ned på brystet og lukkede øjnene. En dyne blev lagt henover hende og hun mærkede et blidt kys på panden. Hun missede med øjnene og så op. Han stod og så på hende, med noget, der mest af alt lignede et ømt blik i øjnene. ”Sov bare videre.” Hun lukkede øjnene og døsede hen, mens hun kunne høre, at han fyrede op i brændeovnen for så at sætte sig ved skrivebordet. Regnen stod stadig lige ind på ruderne og vinden susede i brændeovnen. Hun strakte sig nydende og satte sig op i sofaen. ”Du ligner en kat, der lige har spist en hel skål fløde.” Hun så op på ham. Han sad og så på hende, med et bredt smil om munden. ”Hvordan har du det? Hans blik gled undersøgende henover hende. ”Jeg har det fint. Bogen var vidst bare ikke så spændende.” Hun lo og rejste sig. Han løftede kaffekoppen og hun sørgede for at hente kaffe til ham. Mens hun skænkede for ham mærkede hun, hvordan hans hånd gled kærtegnende nedover hendes varme ryg. Han så smilende op på hende. ”Din hukommelse er nu ikke helt god endnu.” Han drak af kaffen og hun så undrende på ham. ”Hvad mener du?” ”Så mange regler synes jeg da ikke, du har fået, at du ikke skulle kunne huske dem.” Han så strengt på hende. Hun tænkte sig forvirret om. Hvad i al verden, var det han mente? Så slog det hende. Hun havde sovet på sofaen og havde sikkert været ret kold, da brændeovnen var gået ud. Han så opmærksomt på hende og da hendes ansigtsudtryk afslørede, at hun vidste, hvad han talte om, brød han ind i hendes tankerække. ”Gå ud på wc, hvis du trænger og kom så her tilbage, men skynd dig!” Mekanisk gik hun på wc og tissede en smule. Hun stod og stirrede på sit ansigt i spejlet. På den ene side var hun nervøs, men hendes øjne skinnede af forventning. Hun kunne ikke forstå, hvad det var der skete med hende. Hvad var det han kunne, som ingen anden mand før han havde kunnet? Hun kunne høre, at han gik rundt inde i stuen. Der blev rykket rundt på nogle møbler. Et sidste blik på hendes øjne i spejlet, så gik hun ud til ham. ”Det var du længe om! Stil dig der!” Han pegede ud midt på gulvet og så vredt på hende. Hun skyndte sig at adlyde, men kunne godt mærke, at hendes ben rystede under hende. Han stillede sig foran hende og løftede op i hendes hage, så hun så ham lige ind i øjnene. ”Stoler du på, at jeg aldrig vil skade dig?” Hans stemme var blid. ”Ja. Det gør jeg.” Hun så ham dybt ind i øjnene, da hun svarede. Hun stolede på, at han aldrig ville skade hende. Smerte og nydelse ville han give hende, men nej hun troede ikke et sekund på at han ville skade hende. Han smilede tilfreds og kyssede hende på panden. Han gik om bagved hende. ”Fold hænderne bag nakken og spred benene!!” Hun for sammen og adlød tøvende. Hendes sind skreg i protest. Lige netop sådan ville ordren have lydt, hvis de havde fået fat i hende. ”Kom så i gang!!” Alt i hende gjorde oprør. Hun havde troet at det ville være de sidste ord, hun ville komme til at høre i sit liv. Hun havde forestillet sig, at det var det der blev sagt, lige inden de opdagede, hvem hun var og skød hende. Hun stod stille, som hun havde fået besked på, og kun hendes vejrtrækning kunne afsløre oprøret i hendes indre. Der var stille. Hun kunne ikke se, hvad han lavede, da hun stod med ryggen til ham. Hun for sammen, da hun mærkede hans hænder på hendes hoved. Han bandt et tørklæde stramt om hendes øjne. Hun stod ganske stille, mens hendes mave trak sig sammen til en stor klump. Rædslen skyllede gennem hendes krop og en tåre løb ud af øjenkrogen, men den blev fanget af bindet. Hun kæmpede for at koncentrere sig om at trække vejret roligt, ikke at gå i panik, ikke bryde sammen. Han var stadig stille og sådan fik hun lov til at stå længe. Hvor længe anede hun ikke, men efterhånden lykkedes det hende, at overbevise sig selv om, at hun ikke skulle være bange. Hun hørte ham gå om foran hende og denne gang stod hun roligt, da hun mærkede hans hænder på hovedet. Han fjernede bindet og kærtegnede blidt hendes våde kind. Han smilede til hende, som om han vidste, hvilken kamp hun havde kæmpet med sig selv. Han gik om bag ved hende og lod hånden glide ned over hendes ryg, ned mod hendes balder. Han kærtegnede hende blidt, men sluttede af med et halvhårdt klask. I ren refleks svajede hun i ryggen og indbød til mere. Hun undrede sig over, hvordan hun på denne måde kunne gå fra ren rædsel til nydelse. Hvad var det, han kunne? Tankerækken blev stoppet, da hun med en gysen mærkede snerterne fra den ni halede kat mod hendes balder. Hun strammede fingrenes greb om nakken. Det var altså det, der var hans plan. ”Lige som sidst. Svaj i ryggen og sig klar.” Hun nikkede for at vise at hun havde forstået og kvækkede så. ”Klar.” Pisken faldt henover hendes balder. Det gav et ryk i hende og hun skulle i den grad tage sig sammen for ikke at træde et skridt frem. Det lykkedes hende at blive stående og hun koncentrerede sig om at svaje i ryggen og melde klar. Langsomt øgede han styrken i slagene og hun kunne mærke hvordan hendes balder begyndte at brænde. Der kom ikke anden lyd fra hende end et sammenbidt, klar, når slaget var faldet. ”Spred benene mere!” Ordren brød hendes rytme og med en gysen spredte hun benene, så hendes skød var ubeskyttet. Hun kunne mærke, at hun var drivvåd og mere end tændt, men hun frygtede for at mærke pisken på de følsomme skamlæber. Han lod pisken glide ind mellem hendes ben og en hæst stønnen gled over hendes læber, da den ramte hendes klit. Pisken gled frem og tilbage et par gange, så trak han den væk og slaget faldt.  Hun samlede benene uden at tænke over det. Det gjorde simpelthen for ondt og hun peb stille. ”Spred de ben. Nu! Eller du vil komme til at fortryde det!” Hun spredte tøvende benene og hviskede usikkert. ”Klar.” Endnu engang faldt pisken og en snert gled ind mellem hendes skamlæber. Hun jamrede højt, men formåede at holde benene spredte. ”Godt.” Det sved og brændte i hendes balder og mellem hendes ben, alligevel bed hun tænderne sammen og hvislede. ”Klar.” Igen faldt pisken. Smerten skød gennem hendes krop som hvide lyn, men hun formåede at tie og holde benene spredte. Hun knugede fingrene tæt sammen om nakken, som om de kunne holde hende oppe. Hans hænder gled undersøgende rundt på hendes balder og da en finger gled hen over hendes dunkende skamlæber, blev hun nødt til at gispe højt af nydelse. Hvad var det dog, der skete med hende? Det gjorde ondt, meget ondt og alligevel stod hun her og var drivvåd. ”Tag armene ned!” Hun løsnede fingrenes faste greb om hinanden og sænkede armene. Langsomt og forsigtigt rystede hun dem, for at få blodet til at vende tilbage til de stive muskler. Han gik rundt om hende. ”Jeg har adskillige gange fortalt dig, at du ikke skulle være bange her hos mig. Jeg har gjort mit bedste for, at du skulle være tryg. Da du blev syg, sørgede jeg for, at du fik den bedste pleje, der kunne skaffes og hvad er takken!? Du farer sammen og bliver ligbleg af skræk, blot fordi, jeg beder dig stå pænt på gulvet. Jeg gav dig en chance for at samle dig sammen og alligevel mindede du om en hund, der har fået bank, da jeg fjernede bindet fra dine øjne. Er det tillid!?” Han lød rasende. Hun så op på ham og kunne se, at han så lige dele skuffet og vred ud. ”Jeg har forsøgt at gøre din tilværelse her så behagelig som muligt. Du har haft mange friheder og goder. De forsvinder nu. Ræk dine arme frem!” Hun adlød med det samme. Hun var bange nu. Hvorfor var han så vred? Han lagde pisken fra sig og tog to læderremme fra bordet, så spændte han dem hurtigt om hendes håndled, mens han sikrede sig at de ikke sad for stramt. Det føltes ikke meget anderledes end at gå med et ur, med læderrem, på trods, af at hun havde et på begge håndled. I stedet for et ur sad der en metal ring i hver rem. Hun så lidt undrende på hendes arme. Hvad var nu det for noget? Hendes skød brændte og det var ikke udelukkende de direkte eftervirkninger af slagene. Hun trippede lidt uroligt. ”Du kan glemme det. Som jeg sagde til dig den allerførste dag, men det husker du vel heller ikke, orgasmer skal du gøre dig fortjent til. Din krop er villig, meget villig, men dit sind må lære at følges med kroppen, før du igen kommer til at nyde. ” Det føltes, som om han havde smidt en spand koldt vand i hovedet på hende. Det kunne han da ikke mene? Hun stirrede på ham. Han så sammenbidt ud. Jo han mente det vidst. Hun sukkede dybt og forsøgte at ignorere hendes krops krav om tilfredsstillelse. ”Fra nu af kommer du ikke til at gå alene på toilettet. Du går ikke alene i bad, og skal jeg ud, så bliver du bundet til sengen. Du vil skulle spørge om lov til alt, hvad du hidtil, har betragtet som en selvfølge og du vil lære ikke at bryde reglerne, eller at adlyde for langsomt.” Hun så vantro på ham. Hvad i al verden var det der havde stukket ham? ”Jamen …” Han afbrød hendes protester. ”Du må ikke tale, medmindre du bliver spurgt!” Hun tav vantro og så afventende på ham. Hvis det var det han ønskede, så skulle han få det! Vreden boblede i hende og ubevidst rankende hun ryggen og løftede hovedet. Et lille smil gled hastigt over hans læber. ”Kom her. Det er sent og din sengetid.”

Hun fulgte efter ham ind i soveværelset og lagde sig i sengen, stadig sydende af raseri. Fuldt påklædt satte han sig på knæ ved siden af hende og bandt reb i ringene på hendes håndled. Han fæstnede rebene til sengegavlen. De var lange nok til, at hun kunne vende sig og ligge behageligt, men ikke så lange at hun ville kunne røre ved sig selv. Han smilede tilfreds, og strøg hende blidt over kinden. Så klædte han sig af og lagde sig ved siden af hende som om intet var hændt. Hans arm gled rundt om hendes liv og trak hende tæt ind til hans varme krop. Lidt efter kunne hun høre på hans åndedrag at han sov, men hun kunne ikke falde til ro. Dels hungrede hendes krop stadig efter tilfredsstillelse, dels var hun rasende. Han kunne da ikke behandle hende på denne måde. Hensigten var sikkert at få hende til at bryde sammen, men hun skulle vise ham skulle hun.

Fortsættes HER