Slaveliv i provinsen – del 4

Apotekeren og apoterfruen

Det var ved at blive sent, og apoteker Strøm manglede da også kun ganske få ekspeditioner, inden det var tid at gå hjem og holde fyraften. Han havde kun været apoteker i den lille provinsby nogle få år, men han elskede sit arbejde mere end noget andet, og havde for længst besluttet, at her ville han arbejde resten af livet. Hans kone, den meget stilfærdige og ydmyge Irene Strøm, havde endnu mere travlt, hun kvitterede på medicinglasset og udleverede de stærke nervepiller til den midaldrende kvinde ved disken, med en høflig forespørgsel om moderen, som pillerne egentlig var bestemt for.

”Jo tak” svarede kvinden, ”Vi må nok erkende, at nu har mor haft de bedste år, og nu er hun så senil, at hun end ikke aner, at jeg er hendes datter” Apotekerfruen havde ondt af kvinden, og ikke mindst ondt af, at sparkekrav havde lukke så mange plejehjemspladser, at dødssyge og dybt senile ældre nu måtte passes af deres pårørende, i stedet for at få en plads på et plejehjem. Fru Strøm havde dog glemt kvinden og hendes genvordigheder, næsten før hun var ude af døren. Nu var det snart fyraften, og i aften skulle hun altså igen prøve at få lidt liv i sin apotekermand. Hun trængte i den grad til sex, og håbede inderligt, at han ville smide nogle af sine mange hæmninger, og i stedet bolle  hende hårdt og kontant, til hendes liderlige kusse ikke orkede mere pik.

Der gik dog lang tid, inden parret vendte hjem til det lille beskedne hus i det stille forstadskvarter. Irene havde ofte tænkt, at de lige så godt kunne bo i en lejlighed, de kendte ikke en eneste af naboerne, og der var aldrig hyggelig snak over hækken. Den var nu også så høj, at de slet ikke kunne se hvad der foregik hos naboen, og naboen kunne jo så heller ikke se, hvad der foregik hos apoteker Strøms.

Da de endelig var kommet hjem, fået bikset lidt aftensmad sammen og spist, faldt apotekeren i søvn på sofaen, og fruen kunne godt se den hyggeaften forsvinde, og begyndte også at nikke over de sene nyheder. De blev dog begge lysvågne, da det pludselig ringede på døren. De så forskrækkede på hinanden, og Jens gik ud for at lukke op. Det var den lokale læge, Søren Mørch, der stod udenfor med et pilleglas i hånden.

Jens Strøm inviterede ham indenfor med et par sædvanlige høflighedsfraser og bød på den sidste rest af aftenkaffen. Han afslog venlig kaffen og blev stående ved bordet og kiggede nedladende på apotekerparret, der havde svært ved at styre deres nysgerrighed. Lægen holdt glasset frem, og spurgte venligt om det kunne passe, at det var udleveret fra apoteket samme dag. Apotekeren kiggede på glasset og kunne kun bekræfte, at han selv havde ekspederet pillerne, og at Irene havde kontrolleret på recepten. ”Så er jeg bange for, at det ser sort ud for jer” svarede lægen, ”disse piller er jo 100 mg, og på recepten står der 10 mg, og den gamle kvinde, der intetanende har spist af pillerne er afgået ved døden her i aften, helt sikker på grund af apotekets helt utilgivelige sløseri.” 

Irene og Jens blev ligblege, de kunne godt se deres apotekerstilling smuldre mellem fingrene, og ydmygelsen ved at måtte lade en ny apoteker overtage var næsten ikke til at bære. De forsøgte forsigtigt at udfritte lægen om de nærmere omstændigheder, men han var tavs og afvisende, medens han tilsyneladende næsten nød parrets kvaler.

Pludselig afbrød han apotekeren, og meddelte koldt, at han jo nok kunne undlade at oplyse embedslægen om den fatale fejlekspedition. ”Min tavshed er naturligvis ikke gratis” hånede lægen, medens parret stumt betragtede ham. ”De næste tre måneder vil jeg have fuld rådighed over jeres elendige kroppe” forlangte han. ”I skal fuldt og helt underkaste jeg mig og min kones seksuelle ønsker, og derudover kan der også blive tale om at i skal tilfredsstille nogle af vores venner.” Jens og Irene var lamslåede, men inden de nåede at tænke sig om, meddelte lægen koldt, at såfremt parret ikke mødte op på hans bopæl inden midnat, ville han overgive sagen til embedslægen. ”I skal begge være helt nøgne, og uanset hvem der åbner døren, knæler i bare ned og kysser vedkommendes fødder. I må ikke så meget som se på personen der lukker op.” Jens skulle til at protestere, men Irene lagde sin hånd på hans arm. ”Den mindste ulydighed, og embedslægen ved besked med jeres slendrian” Søren vendte sig og gik, uden så meget som at sige farvel.

Irene så på uret, der var stadig næsten en time til midnat, og hun følte hvordan uroen fuldstændig lammede hendes tankegang. Jens sad og støttede hovedet med hænderne og kunne slet ikke tage stilling til noget som helst. Der gik over en halv time, hvor der var dødstille i stuen. Til sidst brød hun tavsheden ”Lad os køre ud til Mørchs” sagde hun. Jens protesterede svagt, men begyndte alligevel at gøre miner til at rejse sig. Irene følte en kriblende spænding i underlivet, hun forestillede sig selv knæle ned og slikke lægens sikkert store varme pik, medens en fremmed pik banede sig op i hendes lidt forsømte grotte. Samtidig var hun rædselsslagen for hvad der ventede, så hun sagde ikke et ord, men kravlede tavs ind ved siden af sin mand og trak selen ned over den tynde bluse, der dækkede hendes fyldige bryster.

De nåede lægens landsted et par minutter i midnat. Irene mindede sin mand om, at de jo skulle være nøgne, når de bankede på døren. De fik hurtigt tøjet af, og smed det skødesløst på bagsædet af bilen. ”Husk nu at knæle ned uden at se på den der åbner” formanede hun medens de fulgtes ad op af den lange havegang.

Irenes hjerte dunkede, så hun troede det skulle sprænges, da hun forsigtigt lod den tunge dørhammer ramme den lille plade. Intet skete. Hun prøvede en gang til, denne gang lidt hårdere, men stadig ingen reaktion. Irene løftede min rystende hænder endnu en gang den tunge løveformede hammer og lod den ramme sit mål. Hun hørte en let raslen, og den tunge dør begyndte at åbne sig. Irene trak Jens i armen, og sammen knælede de ned og kyssede noget der lignede et par nøgne kvindefødder. Irene var målløs, hun så lige et glimt af kvinden der lukkede op, det var formanden for det lokale menighedsråd, enkefrue Trine Søndergaard. Det føltes som en evighed, men i virkeligheden gik der ikke engang et minut, før en forsigtig kvindestemme brød den dybe stilhed. ”Herskabet venter dem i dagligstuen, bare kravl efter mig.” Tankerne for rundt i hovedet på Irene, hvad var det der foregik i lægeboligen, hvorfor var det den stilige og elegante menighedsrådsformand der åbnede døren og hvad ville der ske de næste timer. Apotekerparret gjorde som befalet, og befandt sig snart i en hyggelig og lun stue. Møblementet var afslappet, men alligevel meget stiligt og elegant. Sussi Mørch sad afslappet i en enorm læderhjørnesofa, medens Søren Mørch sad mageligt tilbagelænet i en lænestol med lyst læderbetræk. Han var som sin kone klædt i en halvlang silkekimono, der sluttede lige over knæene.

Det var lægefruens skarpe stemme, der brød tavsheden, ”Det var i længe om, fremover vil det være vældig smart at være lidt hurtigere.” Irene mærkede hvordan nervøsiteten var ved at kvæle hende, igen pumpede hendes hjerte, så hun troede alle kunne høre den rytmiske dunken. ”Kom her hen, så jeg kan se om I mener det alvorligt. I kan begynde med at vise lidt ærbødighed for jeres nye herskere ved at slikke vores fødder. Jens, du kan slikke mine fødder, og dig, din fede so, du kan jo smage din nye herskers lækre tæer.” Både Jens og Irene var lamslåede, men Irene begyndte nølende at kravle hen mod lægens stol. Jens var lidt længere om at komme i gang, men en skarp kommando fra Sussi fik ham endelig i gang.

Aldrig havde han følt sig så ydmyget, skamrødmende begyndte han at slikke den elegante kvindes nøgne fødder. Han kendte udmærket lægefruen, men havde aldrig brudt sig om hendes ubehagelige og nedladende attitude. Nu lå han så nøgen og slikkede hendes fødder, der både lugtede og smagte af sved. Den ydmygelse var næsten ikke til at bære, men han turde alligevel ikke at protestere det mindste.

Det blev en lang aften for apotekerparret. De fik bestemt ikke lov at slippe med lidt fodslikning, men måtte også lade lægefruen inspicere deres kroppe, en øvelse hun gennemførte med en sådan brutalitet, at Irene til sidst begyndte at græde. Søren kommanderede hende til at tie, og da hun ikke adlød omgående, fulgte han op med en syngende lussing, der efterlod fem ildrøde fingre på hendes venstre kind. Jens forsøgte at protestere, men et hårdt spark fra Sussi, lige i hans mest ømme legemsdel, bragte ham hurtigt til tavshed. ”Det kniber da lidt med lydigheden” kommenterede hun nedladende, ”lad os pacificere dem inden vi går videre.” Inden apotekerparret nåede at protestere, havde lægen og hans frue fundet håndjern og kæder i et skab i dagligstuen, og snart lå Jens og Irene hjælpeløse på det bløde gulvtæppe. 

Nu overtog Søren inspektionen. Intet undgik hans nysgerrige fingre, og han holdt sig ikke tilbage for at gramse og pille overalt på Irenes nøgne og forsvarsløse krop. Hun forsøgte at klemme ballerne sammen, da han kom betænkelig tæt på hendes helt jomfruelige tarmåbning, men Sussi lænede sig forover, tog fat i hendes ene brystvorte og vred til, til den forskræmte kvinde skreg højt. ”Nu er det os, der ejer jeres kroppe, prøv ikke på at stoppe os, det bliver bare værst for jer selv” formanede hun og smækkede den forskræmte kvinde over brysterne. Derefter rettede hun sin opmærksomhed mod apotekeren. Da han ømmede sig over hvordan hendes fingre maltrakterede hans brystvorter, kvitterede hun ved at spytte ham direkte i munden.

Irene begyndte at blive liderlig ved lægens behandling. Hun vred sig vellystigt, hver gang lægens stærke fingre krammede hendes følsomme bryster, og da han strejfede hendes klitoris med en albue måtte hun undertrykke en stønnen. Hun forstod slet ikke hvad der foregik, her lå hun nøgen og blottet, og nød at lade sig overgramse af en fremmed mand, medens hendes elskede Jens lå lige ved siden af. Hun snød sig til at se på hans pik, men den var lige så lille og slatten som den plejede at være.

Lægen opdagede straks hendes liderlighed, og han generede sig ikke for at håne hende, medens lægefruen hånligt kommenterede apotekerens ynkelige status. Irene måtte lægge krop til lægens overgreb, han æltede hendes fyldige bryster, og stak ugenert et par fingre op i hendes våde kusse. Hun skreg højt af smerte og angst, da han klemte et par fingre sammen om den ene skamlæbe og rykkede for at se hvor lang den kunne blive. Han satte sig overskrævs på hendes bryster, trak hendes ben helt op og begyndte at lade den frie hånd klaske mod hendes nøgne baller, der snart begyndte at skifte farve. Kvinden klynkede og forsøgte at vride sig fri, men det øgede kun lægens morskab, og han lod sig glide lidt tilbage, så tøsen kunne se hans nøgne behårede baller, medens hans begyndende rejsning blev stimuleret at hendes bløde varme bryster. Aldrig havde hun følt sig så ydmyget, hun forsøgte at dreje hovedet væk fra de varme baller, men kunne alligevel ikke løsrive sig fra hans dragende krop.

Apotekeren brød sig ikke om lægefruens forsøg på at stikke en pegefinger op i hans tarm, men hun fik ham hurtigt om på maven og brugte sin krop som vægt til at holde ham helt nede. Så stak hun en hånd ned mellem hans ben og krammede hans ømme kugler, til han skreg af smerte. Inden han nåede at sunde sig, havde hun stukket en lang hård genstand op i hans forsvarsløse hul, og nu kneppede hun i lange seje tag, medens han skreg som en stukket gris. Til sidst blev det for meget for lægen, han rejste sig og hentede en lang tyk påspændingsdildo, hvor attrappen endte som en tyk bold, som han stoppede i munden på den skrækslagne apoteker. De solide læderremme spændte han om nakken på slaven og det satte omgående en effektiv dæmper på hans skrigeri. 

Lægeparrets leg blev ved et stykke tid endnu, men efterhånden ebbede det lidt ud. Irene var ved at være sanseløs liderlig, og lægen havde naturligvis bemærket sig hendes tilstand. Han havde den største lyst til at voldtage hende enten bagi eller i munden, men han ønskede at trække nydelsen længe endnu. Apotekeren havde helt opgivet sin modstand mod lægeparrets overgreb. Han lå helt stille og viste slet ikke hvad han nu skulle gøre, og fortrød bitterligt at han havde indladt sig på lægens bizarre handel. Det var begyndt at gå op for ham, at legen nok ikke sluttede fordi der var gået de aftalte måneder. Han havde også bemærket Irenes skamløse liderlighed, og forstod slet ikke hvad der foregik. 

Sussi havde naturligvis også opdaget hvordan hendes slavetøs nød behandlingen, og hun fik lyst til at se hvor liderlig tøsen kunne blive. Hun væltede slaven om på ryggen og kommanderede tøsen til at sætte sig på hug over hans ansigt, så den tykke dildo gled op i hendes velsmurte kusse. Hun tændte for den indbyggede vibrator, og bemærkede med tilfredshed hvordan det rykkede i apotekerfruens nøgne krop. Apotekeren havde aldrig haft næse så tæt på sin kones endetarm, og han kunne tydeligt dufte hvad lægens stimulering havde medført. Der sad lidt afføringsrester omkring den rynkede åbning, og han følte kun ubehag ved duften. Irene var til gengæld mere liderlig, end hun nogensinde før havde været. Hun gned skamløst sit våde underliv mod ægtefællens ansigt, og stønnede højt. 

Lægen stillede sig bagved den liderlige kvinde og greb fat om hendes velformede bryster med begge hænder. Hans brutale kærtegn sendte nye bølger af vellyst gennem hendes sitrende krop. Hun stønnede højt og pressede sit våde underliv mod apotekerens ansigt. Det sortnede for hendes øjne, og var det ikke for lægens stærke arme var hun nok væltet om på gulvet. Hun skreg højt og gav fuldstændig los, medens safterne løb ud af hendes kusse og lige ned i munden på Jens, der var ved at kvæles i hendes slimede safter. Hun glemte alt omkring sig og sansede kun sin egen liderlighed, og end ikke lægens brutale behandling af hendes brystvorte medførte andet end nye bølger af vellyst gennem hendes krop.

Søren begyndte også at blive liderlig af at mærke den velskabte kvindes nakke mod sit underliv. Han stillede sig foran tøsen, og hun åbnede villigt munden og slugte hans halvstive pik lige til roden. Hun havde aldrig haft apotekerens pik i munden, ikke fordi hun ikke havde lyst, men det var slet ikke noget der indgik i hans begrebsverden. Hun var ved at kvæles i lægens efterhånden meget stive pik, men det generede ikke den liderlige slavetøs, der slikkede og suttede som gjaldt det livet. Lægen havde godt fat om hendes nakke, og han kneppede sin slavetøs i lange seje tag. Hver gang stødte han helt i bund, og da han mærkede en udløsning nærme sig, trak han sig kun lidt tilbage, så han var sikker på, at hele ladningen ville lande i munden på Irene.

Irene kendte ikke smagen af sperm, og da lægen havde gjort sig færdig i munden på hende, skubbede hun det meste ud, så det løb ned af hagen på hende. Det sidste skyndte hun sig at sluge, så hun kunne slippe for den lidt ubehagelige smag. Lægefruen blev rasende, ”Hvad fanden, kan sådan en tæve ikke engang holde den lækre herskersperm i sig, fremover har du bare at beholde det i munden i mindst fem minutter, inden du synker det eller hvad du nu får besked på. Nu må du lade køteren slikke dig ren, når han er færdig med dine nederste huller.” 

Apotekerfruen kunne slet ikke skjule sin liderlighed, og hun hørte dårligt nok hvad Sussi sagde. Den store dildo snurrede stadig i hendes kusse, og hun kunne ikke lade være med at gnide underlivet mod apotekerens ansigt. ”Jeg tror sgu soen er liderlig” grinede lægen og stillede sig lige foran sin slavetøs. Han tog fat om sin våde halvslappe pik, trak forhuden tilbage og rettede en stråle direkte mod Irenes ansigt. Hun gjorde intet for at undgå den varme stråle, og selv da han pissede hende direkte i munden, sad hun bare helt stille og lod ham gøre som det passede ham.

Den varme urin løb ned af apotekerfruens pæne let buttede overkrop og ned mellem hendes ben. Ægtemanden kunne ikke undgå at få noget i munden og i næsen og han hostede voldsomt. Hans bevægelser pirrede den i forvejen liderlige slavetøs, og endnu en højlydt orgasme fik hendes krop til at sitre. 

Lægefruen var stadig utilfredsstillet, men det kendte hun råd for, hurtigt sparkede hun den stønnende Irene væk fra sin mand, og væltede hende om på ryggen. Derefter satte hun sig på hug over apotekeren, så den vibrerende gummistav kunne stimulere hendes brændende kusse. Der gik ikke mange minutter, før den liderlige lægefrue stønnede højt, og da apotekeren hostede et par gange, mærkede hun den første orgasme rulle gennem sin krop.

Hun ville dog ikke nøjes med en tilfredsstillelse, så hun fik hurtigt løsnet den store dildo, og anbragte sig igen så Jens kunne slikke hendes våde kusse. Han var aldeles utrænet i arbejdet, og desuden var han segnefærdig af træthed, så det blev ikke til meget fornøjelse for Sussi. Lægens pik var der heller ikke meget ved, den havde Irene suget godt og grundigt, så der var kun tilbage at lade apotekerfruen slikke hende liderlige underliv. Det lykkedes da også nogenlunde, men lægefruen var absolut ikke tilfreds, da hun et kvarter senere sparkede sin slavetøs over brysterne og kommanderede hende til at slikke sin ægtefælle til han spermede i munden på hende. Det tog hende lang tid at tilfredsstille sin mand, men da han endelig afleverede sin ladning i munden på hende, huskede hun at beholde det i munden, til lægefruen befalede hende at aflevere det i munden på Jens. Han var til gengæld ved at kaste op, og Sussi kom med et par hånlige bemærkninger om slaver, der ikke ville sluge deres egne safter.

Det var efterhånden blevet meget sent, og lægefruen kneblede sine slaver i nogle gamle klude og lænkede dem til de tunge møbler. Derefter forlod hun stuen sammen med ægtefællen og overlod sine nyerhvervede slaver til deres egen frygt for hvad den nærmeste fremtid ville bringe. Der gik da også lang tid, før de faldt i søvn, og specielt Jens vågnede mange gange og undrede sig over, at Irene sov sødt og fredfyldt på gulvet, der stadig var vådt af lægens stinkende pis.

Næste morgen vækkede Sussi sine slave med et par brutale spark. De fik kun kort tid til at blive vasket og få sig gjort klar til morgenmaden. Lægefruen var morgensur, hendes mand var blevet så grundigt tilfredsstillet af den nye slavetøs, at han ikke havde haft den mindste smule seksuel energi, og hun var nervøs for, at han skulle sætte større pris på tøsens unge krop, en han gjorde på hendes lidt ældre og knap så svulstige former.

Medens hun spiste den morgenmad Trine, familiens slavetøs gennem de sidste fem seks år, havde gjort klar, fandt hun en løsning på problemet, slavetøsen skulle fedes godt og grundigt op, så skulle lægen nok miste noget af interessen for de ydelser hun kunne tilbyde. Tanken om at tvinge den forsvarsløse kvinde til at æde sig tyk og fed, gjorde lægefruen så liderlig, at hun stillede sig hen foran den forskræmte apotekerfrue, spredte benene og trak sine store slappe skamlæber lidt fra hinanden, hvorefter hun sendte en tyk stråle gul morgenurin i ansigtet på den rædselsslagne slavetøs, der fortrak ansigtet i væmmelse, men dog allerede var kuet tilstrækkelig til ikke så meget som dreje hovedet en anelse for at undgå den stinkende væske.

Da hun havde tømt sig, ringede hun med en lille klokke, og da Trine straks kom springende ind, gav hun den måbende kvinde besked på at føre slaverne ned i kælderen og lænke dem i det store baderum. Apotekerparret betragtede den erfarne slavetøs med slet skjult overraskelse. Kvinden var nøgen, bortset fra et diminutivt forklæde og et bredt læderhalsbånd. Hendes nøgne baller var stribede i forskellige farver, og selv om hendes krop var rynket og så lidt gammel ud, osede hun stadig af sex. De små bryster havde ikke længere ungdommens spændstighed, men det blev delvist opvejet at en stor skinnende guldring i hver brystvorte. Hun gik lidt akavet, for hun havde endnu ikke fået lov at aflevere sin morgenurin, og som den veltrænede slavetøs hun var, kunne hun end ikke drømme om at tømme sig, før herskerinden havde givet hende lov. Lægefruen havde dog helt andre planer. Først måtte Trine vaske stuegulvet. Derefter hentede hun en stor portion havregryn i køkkenet, og kravlede, stadig bærende på skålen efter sin herskerinde ned i det store baderum i kælderen. Sussi tog skålen, stillede den foran slaverne og kommanderede dem til at æde. Det gik naturligvis trægt, dels var slaverne både forskrækkede og bange, dels var de tørre gryn ikke nemme at få tygget. Herskerinden kom med et par nedsættende bemærkninger, og kommanderede Trine til at bløde morgenmaden lidt op for de stakkels slaver. Trine, der var vant til fruens særprægede ønsker, satte sig på hug over madskålen, og følte kun nydelse ved at tømme blæren i slavernes morgenmad.

Apotekeren afviste kategorisk at æde den stinkende blanding i sig, men da lægefruen sparkede ham to gange direkte i skridtet, erkendte han overmagten og kom han hurtigt på bedre tanker. Sussi nød synet af sine to slaver, der villigt åd den ulækre morgenmad, og hun besluttede, at apotekerparret skulle knækkes fuldstændigt, og ikke kun nøjes med at være slaver i den aftalte periode. Hun havde allerede en plan klar, og ville havde den udført hurtigst muligt, helt allerede den følgende weekend.

Da madskålen var tom, lod hun Trine vaske slaverne og sendte dem derefter af sted, så de kunne nå hjem og få lidt tøj på, inden de skulle åbne apoteket lørdag formiddag  klokken ti.

Parret mælede næsten ikke et ord til hinanden hele dagen, Irene var skamfuld over at være blevet så liderlig af lægens overgreb, og Jens forsøgte at få hold på sine egne tanker. Han forstod heller ikke sin kones utilslørede liderlighed, men var alt for genert til at spørge. 

Da de havde lukket apoteket skyndte de sig hjem og klæde sig af, hvorefter de kørte nøgne til lægeparrets landsted. Som dagen før måtte de knæle ned og kysse Trines fødder, da hun åbnede døren. Knap var døren lukket, før lægen trak af sted med Irene, medens lægefruen tog fat i håret på Jens og slæbte ham med i kælderen. Han fik lidt at drikke, og mærkede ikke da Susi dopede ham med noget narkotisk stof fra lægens medicintaske. Han mærkede ikke da han pissede Trine direkte i ansigtet, og da han lidt senere stak tungen op i en ung drengs dunede røv stønnede han vellystigt. Sussi holdt sig ikke tilbage. Hun ledte den sanseløse apoteker gennem utallige sexscener, den ene mere bizar end den anden. En tid var han sammen med sin hustru, men de var begge godt dopede, så de anede bogstavelig talt ikke hvad der foregik. Der var en scene, hvor Jens piskede den unge dreng, og derefter bollede ham bagi, for til sidst endnu en gang at slikke hans røv, der stadig gabte efter voldtægten. Orgiet sluttede først søndag formiddag, hvorefter lægeparret lod deres slaver sove til sent søndag aften. De var stadig lidt forvirrede, da de blev sendt hjem, med besked på at møde igen tirsdag lige efter at apoteket var lukket. 

Det blev dog ikke til megen frihed for det plagede par. Allerede mandag aften aflagde lægeparret uanmeldt besøg i det lille hus, medbringende adskillige videofilm og en stor stak billeder. Både Irene og Jens var chokerede over billederne, de troede blindt på lægeparrets forklaring om, at det var en dreng på kun elleve år de begge havde forbrudt sig imod, og lægen meddelte med skarp stemme, at hvis Irene og Jens ville gøre sig nogen forhåbninger om at undgå en lang og ydmygende fængselsstraf ville det nok være klogt i et og alt at adlyde hans ordrer. ”Husk også på, at seksualforbrydere ikke altid har det nemt i fængslerne” sagde han, medens Jens erindrede sig en udsendelse om hvordan medfanger havde slået og mishandlet en fængslet pædofil. Sussi fulgte godt op med at betro Irene hvordan det var endnu værre i kvindefængsler. Apotekerparret var så bange og kuede, at de uden videre afleverede både bankbøger og kreditkort til deres bødler, lige som de fandt sig i at få deres hjem gennemrodet af Sussi. Hun grinede højt og samlede alt Irenes lækre undertøj i en dynge og kommanderede så sin slavetøs til at smide det hele i skraldespanden. ”Slaveludere bruge slet ikke hverken trusser eller undertøj” grinede hun, og begyndte at forklare sin slavetøs, at hun fremover skulle belave sig på at være slavetøs på fuld tid, og at hun altid skulle være nøgen under kitlen, så lægeparret og deres venner havde fri adgang til hendes krop.

Det blev en lang aften for apotekerparret. De skulle lægge rent sengetøj på i soveværelset og på gæsteværelset blev der lagt et par madrasser på gulvet. Der kunne Irene og Jens sove fremover. Soveværelset med de gode senge med springmadrasser var kun til lægeparret og deres venner. Irene og Jens fik forbud mod at tilbringe natten i soveværelset, medmindre de fik udtrykkelig ordre om det. Irene forsøgte med et par spage protester, da Sussi forlangte, at hun skulle spise så meget, at hun tog mindst tre kilo på hver uge indtil videre, men Søren stillede sig lige foran hende og slog hende i ansigtet, hvorefter han forklarede, at de ikke ville finde sig i nogen form for ulydighed. ”Vil i ikke lystre, overlader jeg alt materialet til politiet, så vil i nok få at føle hvordan samfundet ser på sådan et par sexdyr, der er så sexfikserede, at de end ikke kan ekspedere nogle almindelige piller rigtigt.” Truslen i hans stemme var ikke til at tage fejl af, og Irene begyndte forskræmt at indstille sig på sit nye liv. 

Irene måtte lave mad til lægeparret og da de havde spist måtte hun æde samtlige rester direkte af fadene. Sussi smeltede en stor klat smør på panden og hældte det ud over maden. Hensigten var ikke til at tage fejl af, og Irene var da også klog nok til bare at spise den mad der blev stillet foran hende. Først da hun ikke kunne klemme en bid mere ned, måtte Jens tage til takke med de sørgelige rester.

Medens Jens ryddede op, måtte Irene betjene både lægen og hans kone i stuen. Døren til køkkenet var åben, så Jens kunne tydeligt høre hvad der foregik. Irene stønnede vellystigt, da lægen bankede sin store pik op i hendes kusse, og lægefruen var glad for sin beslutning om at fede tøsen op, så hun var knap så attraktiv.

Da lægen var færdig med at voldtage Irene, måtte Jens slikke både hende og lægen helt rene for kussesaft og sperm, og derefter måtte han slikke lægefruen til han ikke orkede at bevæge tungen mere. Det var dog ikke nok til at tilfredsstille den perverse kvinde, så Irene måtte overtage og betjene sin herskerinde, til hun ikke orkede flere orgasmer.

Lægeparret brugte også et par timer på at udstikke nye retningslinier for slaverne. Al form for sex var naturligvis forbudt, men for at træne slaven i kusseslikning, skulle han hver dag slikke slavetøsen mindst tre gange, og mindst et kvarter hver gang. Første gang om morgenen inden tøsen havde været på toilet eller vasket sig. Hun måtte ikke få udløsning og kom hun til at pisse slaven i munden, skulle han bare drikke det der kom uden at protestere. De skulle altid være parat til at betjene deres herskere, og var der nogen af parrets venner der havde lyst til en villig slave eller slavetøs, skulle de altid stille sig til rådighed, uanset sted og tid. De skulle begge sørge for altid at være nybarberede, kun hovedhår måtte de beholde, og det skulle være helt kortklippet. 

Slaveparret måtte også aflever ekstranøgler til både huset og bilen, og Sussi indskærpede, at de altid skulle være klar til at modtage ”gæster” i hjemmet. Irene ville få et fast beløb hver måned til mad og andre daglige fornødenheder, skulle de bruge penge derudover, måtte de selv tjene dem ved at tilbyde seksuelle ydelser.

Irene og Jens måtte hjælpe deres bødler med nattoilette, inden de selv gik til ro i det lille gæsteværelse, hvor de skulle tilbringe nætterne fremover. De havde knap nok lagt sig, før lægefruen grinende kommanderede Jens til at betjene Irene med munden. ”Bare lige så I husker hvem og hvad i er” grinede hun hånligt, spredte benene og pissede stående ud over apotekerparrets usle leje. Dybt ydmyget måtte Jens slikke sin kones uvaskede kusse, medens herskerinden hånede hans evner som kusseslikker. Det lykkedes ham underlig nok at tilfredsstille slavetøsen, men langt fra overbevisende nok til at stille lægefruen tilfreds. Irene måtte til gengæld indkassere en syngende lussing for at få orgasme uden direkte ordre.

Næste morgen lykkedes det ham at huske ordren om at slikke Irene mindst et kvarter, inden de stod op og gik i bad. Lægeparret ønskede morgenmaden serveret i soveværelset, og medens de nød Irenes anretning måtte slaverne kravle op i sengen og tilfredsstille deres herskere. Sussi lagde beslag på slavetøsen, så Jens måtte finde sig i at tilfredsstille lægen med munden. Han var ved at kaste op, da han lugtede til lægens uvaskede pik, men han turde ikke protestere og slugte villigt hele ladningen, da lægen kom i munden på ham.

Apotekerparret vænnede sig hurtigt til den nye tilværelse. Irene begyndte hurtigt at trives, snart var kitlen ved at sprænges af hendes fyldige barm, og da Sussi en dag med et hånligt grin fjernede den nederste knap i kitlen, måtte hun gå meget forsigtigt for ikke at apotekerkunderne kunne se hendes nøgne kusse. Sussi inspicerede ofte sine slaver, de måtte posere nøgne foran hende, hvorefter hun med militærisk grundighed inspicerede deres kroppe. Fandt hun så meget som et eneste kønshår tog hun et pincet og rykkede det ganske langsomt ud. Specielt Irene måtte i begyndelsen gennemgå mange pinsler når lægefruen helt overdrevent langsomt fjernede hår omkring hendes tarmåbning. Irene følte sig dybt ydmyget, når hun blottede sig fuldstændigt foran sin herskerinde og lod hende stikke både fingre og forskellige redskaber op i sine intime åbninger.

Brysterne begyndte at volde slavetøsen problemer, de blev hurtigt så store, at hun fik ondt i ryggen af at gå med dem hængende frit. og hun befandt sig ikke godt med, at kunderne kunne se hendes nøgne baller under kitlen når hun skulle strække sig for at nå de øverste hylder. Hun lagde lidt husholdningspenge til side og købte et par trusser. En BH var der ikke penge til, men hun fandt en brugt i en genbrugsbutik. Irene nød igen at kunne gå rundt uden hele tiden at frygte, at kunderne kunne se hendes nøgne baller og hårløse kusse. Lykken varede dog kun kort, Der gik dog kun nogle få dage, før lægefruen kom på uanmeldt kontrolbesøg på apoteket. Hun kommanderede den rystende slavetøs ind på kontoret, men i stedet for at bebrejde slavetøsen den uautoriserede påklædning, tog hun en stor butplug op af tasken og kommanderede sin slavetøs til at proppe den op bagi. ”det var så straffen for at gå med trusser” smilede hun djævelsk og kommanderede tøsen til at aflægge den ulovlige brystholder. 

Lægefruen lagde den på kontorgulvet, trak sine trusser ned om knæene og satte sig på hug, så hun kunne gennemvæde klædningsstykket med sin urin. Den stinkende væske flød hen af linoleumsgulvet, men Irenes plager var ikke slut med det. Lægefruen kommanderede hende til at lægge sig på maven på det våde gulv, så hendes store bløde bryster var lige i skålene. Den perverse herskerinde følte en voldsom ophidselse, da hun så den efterhånden ret kraftige kvinde lægge sig på maven i hendes våde pis. Hun nød at tænke på, hvordan den salte urin helt sikkert sved i de skrammer der var på hendes krop, og det stod klart for hende, at Irene nu var en tæve, der ikke ville modsætte sig nogen som helst ordre, uanset hvor ydmygende de end ville være. Hun kommanderede sin slavetøs til at samle stropperne op over skuldrene så lægefruen kunne hægte dem på ryggen. Hun benyttede lejligheden til at plante en fod på slavetøsens nakke, og presse hendes ansigt mod det våde gulv, inden hun fik besked på at rejse sig igen. 

Hendes krop drev af herskerindens pis, men hun måtte bare tage kitlen ud over sin våde krop, og så gå ud og ekspedere igen. Hun kunne selv mærke stanken af pis, og der var da også et par kunder der rynkede lidt på næsen når hun kom for tæt på, men hun fandt hurtigt på en forklaring om at der var noget galt med udsugningen, og slap så for flere spørgsmål. Hun kunne tydeligt mærke, hvordan det våde stof irriterede den sarte hud under brysterne, og hun kunne næste ikke gå med den store prop i sin endetarm, men hun kunne ikke drømme om at protestere over den måde herskerinde havde valgt at straffe hende på. Hun havde jo selv brudt de klare regler, og den slags skulle naturligvis straffes, så hun kunne lære at være en god slavetøs, der altid adlød sin herskerinde, og ikke var ulydig på nogen måde. Lægefruen ønskede også at overbevise sig om apotekerens ydmyghed, så hun kommanderede ham med ind på kontoret, hvor han måtte klæde sig af foran sin bøddel, lægge sig på maven på det våde gulv og begynde at slikke fruens kolde tis i sig.

Hun nød synet af den tidligere så agtværdige og selvhøjtidelige apoteker, der nu lå nøgen foran hende og slikkede gulvet rent for hendes pis, medens hun planlagde, hvordan hun skulle udnytte og misbruge sin magt og parret til sin egen fornøjelse.

Fortsættes HER