Har du ikke læst tidligere afsnit om Sif, betyder det ikke alverden, afsnittes kan sagtens stå alene, men de tidligere afsnit om hvordan Sif blev kæreste med sin venindens far og hvad der videre skete i hendes liv, er absolut et besøg værd. Kan læses HER

Det var fredag. Sif var kommet hjem til Casper fra sit studie i Aarhus. Forrige weekend havde hun været så ophængt studiemæssigt, at hun ikke havde set Casper, så hun havde glædet sig til denne weekend med ham. For at sige det ligeud: Hun trængte. Nøgen kom hun ud af badeværelset, nybruset, frisk og liderlig. Casper stod i stuen. Han var lige ved at putte sin telefon i lommen. “Jeg … der … er lige opstået en slags krise. Jeg bliver altså lige nødt til at bruge et par timer på arbejde,” sagde han. Et øjeblik stod Sif tavs og stirrede på ham. Så udbrød hun med stemmen fuld af vrede: “Altid arbejde. Så kan vi endelig være sammen, så skal han arbejde!”  Caspers blik stoppede hende, og i samme nu ønskede hun sin mund hen, hvor peberet gror.

“Sådan taler min slavinde ikke til mig. Heller ikke, når hun er min kæreste!” sagde Casper roligt, men lagde samtidig en hånd om Sifs overarm og trak hende ind i køkkenet. I en krog fik han hende til at knæle. Han tog en to krone op af lommen og trykkede den på væggen foran hende. “Din næse holder den på væggen – og den falder bare ikke ned!” sagde han alvorstungt. Og da hun havde bøjet sig frem og holdt mønten med næsen, rumsterede han i en skuffe, kunne Sif høre. Da han kom tilbage samlede han ublidt hendes håndled bag ryggen med en enkelt strimmel gaffa. Han fortsatte: “Og højre tommel skal op i din røv!”

Hun fik sig bakset tilrette, som han ville, velvidende, at hun havde gjort i nælderne; teenageagtig fornærmethed var nok det værste, Casper vidste, og det vidste Sif jo egentlig godt.
“Sådan bliver du, indtil du får besked på andet!” Med disse ord lukkede han døren og forlod køkkenet.

Der gik ikke mange minutter, før stillingen blev umage for Sif. Men hun skulle holde mønten med næsen og have tommelfingeren oppe i sit lille hul, så det var begrænset, hvor meget hun kunne bevæge sig. Et kort øjeblik kom Sif til at smile, da hun kom til at tænke på, at hun i starten flere gange måtte forklare sin uerfarne, usikre og famlende “Massa” Casper, at det ikke gjorde noget, at han var hård. I aften føltes det meget længe siden; følsom var han, men blød var han bestemt ikke længere. Et par gange kunne hun høre Casper tale i telefon i stuen uden at kunne høre, hvad han egentlig sagde. Så ringede dørklokken; det gav et sæt i Sif, så hun næsten tabte mønten på gulvet. Straks efter var der flere, som talte inde i stuen. Om det var med hinanden eller i telefon, kunne Sif ikke afgøre.

Så kom hun pludselig til at tænke på, hvad der skete, hvis en af dem nu forvildede sig i køkkenet … de ville finde hende nøgen, knælende med sin egen tommelfinger i røven. Hun ville gerne have trippet nervøst men havde ikke rigtigt mulighed for det; og så opdagede hun, at de også ville finde hende liderlig. Hun rødmede over den indsigt.

Det ringede på døren igen. Straks blandede en kvindestemme sig i den brummen, som Sif ellers kunne høre fra stuen. Var det mon planlagt, overvejede Sif. Var der mon opstået en slags force majeure med alle de mennesker i huset, som gjorde, at hun kunne snige sig ind i soveværelset og tage tøj på? Eller var dette netop Caspers pointe? Sif blev mere og mere usikker, hvad hun skulle og hvad hun kunne tillade sig. Der var skridt på gangen, konstaterede hun pludselig med rædsel. De nærmede sig. Sifs hjerne ledte fortvivlet efter en udvej. Dørhåndtaget blev trykket ned, kunne Sif høre. Hun ville ønske, hun i det mindste kunne dreje hovedet og se; men hun måtte holde mønten. Så hørte hun Caspers stemme råbe: “Ikke dén dør, den anden!” Dørhåndtaget blev sluppet og øjeblikket efter kunne Sif høre de karakteristiske mand-på-toilet-lyde, og straks bagefter hørte hun skridtene gå den anden vej.

Lidt efter hørte hun igen skridt på gangen. Det var vist Caspers … og … det andet var en kvinde … klak – klak – klak. De gik forbi. Gik Casper i deres soveværelse med en anden kvinde? I næste øjeblik hørte hun Casper gå tilbage. Der blev snak i stuen igen, og kort tid efter gik også kvinden tilbage. Sif havde snart ingen idé om, hvor længe snakken i stuen fortsatte, men pludselig registrerede hun kvindens skridt på gangen igen. De stoppede lige udenfor køkkenets dør. Hun hørte håndtaget. Hun lukkede øjnene, da hun hørte døren gå op. Hun kunne mærke, hun rødmede.

Kvinden trådte ind. ” Casper bliver vist glad, når jeg fortæller ham, at jeg har fundet dig sådan.” Det var Yvonnes, Caspers sekretærs, stemme. “Du må smutte ud på badeværelset nu og vaske hænder, og så har jeg lagt en kjole frem til dig i soveværelset.” Yvonne trådte hen til hende og fjernede gaffatapen fra hendes håndled. En hånd tjattede blidt til Sifs numse. Taknemmeligt rejste Sif sig. Knæene værkede. Og samtidig var hun rystet; ikke nok med straffen og at Casper nu havde udstillet hende for Yvonne. Men Yvonne havde også været i hendes klædeskab! Casper ville virkelig straffe hende. Og det var som sædvanlig Sifs mund, der havde fået ham til det. Sif vaskede sin tommel grundigt. Efter hun var tilfreds med, at den ikke lugtede mere, smuttede hun ind i soveværelset så usynlig som mulig. Yvonne havde ret; og det var lykkedes hende – eller var det i virkeligheden Casper – at finde Sifs korteste sommerkjole, en sandfarvet viskoseting, som godt nok ikke gik langt ned på lårene. Sif sank, for der lå intet andet, før hun tog kjolen på. Men når alt kom til alt var denne kjole da bedre end ingen kjole. Lidt i vildrede over, hvad der skulle ske, gik hun ud på gangen. Døren til stuen var lukket, og foran den stod Casper. Han havde en plug i hånden. Den glinsede af glidecreme. “Buk dig,” sagde han stille, da Sif var kommet frem til ham. Hun behøvede ingen instruktion til at hive op i kjolen. Så pressede han pluggen på plads, og Sif var vant til at tage imod og kunne derfor hurtigt rejse sig op igen, godt fyldt. “Når du nu går ind i stuen,” hviskede han, “skal du holde kjolen oppe om livet indtil du får anden besked!” Sif nikkede stille og bed sig på læben. Casper kendte hende godt efterhånden. Han kunne straffe hende og tænde hende på én og samme tid. “Tror du, de kan se, du er våd?” spurgte han hviskende. “Ja, Massa,” svarede Sif lige så stille tilbage og vidste, at alene tanken gjorde hende endnu mere våd. Hun løftede op i kjolen, tog mod til sig, åbnede døren og trådte ind i stuen. Stuen var tom. Der stod brugte kaffekopper og coladåser på bordet. “Hvor er du ond,” udbrød hun og blev i samme omgang et øjeblik betænkelig over, om også dette udbrud var for meget; men Casper grinede bare og sagde, at han også gjorde sig umage. Sif smilede lettet. “De andre er gået i forvejen,” oplyste Casper, “tag dine badeklipklappere på!”

“Hvad…” forsøgte Sif at spørge, men Casper rystede bare smilende på hovedet. Og uden at kende målet, befandt Sif sig et øjeblik efter på vej til en ukendt destination sammen med Casper, med flipflops, en plug i røven og en kjole, som hele tiden truede med at flagre op i den svale forårsvind. To gader længere henne blev det klart, hvor de skulle hen: Den lokale italiener. Og da de trådte ind under akkompagnement af Eros Ramazotti, sad Peter, Søren og Yvonne allerede ved et bord med et glas vin foran sig. Hun kendte dem jo fra sit sommerferiejob i Caspers firma. De gik hen til bordet. Hun lod klogelig Casper sætte sig, før hun selv satte sig med et genert nik, mens hun omhyggeligt passede på, hverken at vise noget, at samle benene eller at sætte sig for hårdt på pluggen. Hun følte sig uendelig nøgen.

Tjeneren kom et øjeblik efter. Casper lod galant Yvonne, Peter og Søren bestille, før han selv bestilte en pizza og en karaffel rødvin. Så tilføjede han: “Og til den unge dame kun en Pizza Margarita og vand!” Sif rødmede igen over denne behandling. Hvad skulle de andre ikke tro? Og så slog tanken hende: med det, som Casper havde sat Yvonne til, hvad vidste de andre? Men snakken begyndte at gå lystigt og lettet, og som Sif forstod det, havde krisen bestået i, at serverne i det hostingfirma, hvor Caspers firma havde deres e-lærings-moduler liggende, pludselig var nede, uden at der skete noget og uden at man kunne komme igennem til dem på telefon. At det var en truende situation for et firma, der laver e-læring, kunne Sif godt se. Og da de så var gået i gang med at finde på udveje, havde Yvonne fundet hostingfirmaets direktørs privatnummer, og så var der kommet der gang i løjerne og skidtet kom op at køre igen (Det viste sig at være sort uheld, noget med at både servere og serverovervågningssystemerne var gået ned samtidig med at medarbejderne var på seminar. Sort uheld med andre ord). Selvom Casper stadig skulle tale et alvorsord med denne direktør, var de alle lettede. Og med dén historie kunne Sif egentlig godt se, at det havde været nødvendigt for Casper at arbejde. Hun lænede sig over mod ham. “Undskyld,” hviskede hun til ham. Casper kiggede kort på hende. Så nikkede han og hviskede: “Ligeså irriteret du nogle gange kan gøre mig, ligeså imponeret kan du gøre mig, når du bærer straffen som du gør. Og jeg er både stolt og beæret over, at du giver mig lov til at straffe dig og elske dig.” Sif anede ikke lige, hvad hun skulle svare, så hun sad bare benovet. Så fortsatte Casper: “Du tænder mig for vildt, og jeg kan slet ikke vente med at hamre min pik i din drivvåde fisse!” Sif kunne mærke, at hun rødmede. Ja, ikke bare rødmede, men blev amaronefarvet. “Det var vist en fræk bemærkning, chef,” konstaterede Søren, da han så Sif. Sif nikkede forsigtigt, de grinede alle, og heldigvis kom maden i samme øjeblik.

Efter maden brød alle hurtigt op, ivrige efter at få så meget weekend som muligt med familien.

Casper og Sif gik også hjem. Det korte af det lange er, at Sif nærmest blev smidt på spisebordet. Casper åbnede bukserne og fandt sin pik frem. Så holdt han hendes stænger i vejret, mens han ubesværet gled op i hende. “Åh Sif, udbrød han, du føles helt fantastisk med plug i,” udbrød han. Og så begyndte han nådesløst og selvisk at pumpe inde i Sif, indtil han tømte sig i hende med et brøl. Dér var Sif kun på vej, så meget på vej dog, at han problemløst kunne gøre hende færdig med fingrene. “Må jeg?” klynkede Sif. Casper nikkede, og mens hans fingre lavede smaskelyde i hende, blev hendes krop og bordet, den lå på, gennemrystet af den bølge af forløsning, som hendes krop og sind i den grad trængte til efter denne aften. “Tak,” stønnede hun hurtigt; for hun vidste, at Casper satte pris på god opførsel.

Og efter at have fået vejret et øjeblik, tilføjede hun: “Du er den mest vidunderlige udfordring, jeg har mødt.”

Den smilende Caspers smil blev endnu bredere. Han vidste godt, at han ikke behøvede sige noget. “Tak,” sagde han alligevel.