Sandra Ferms debut, del 1

Hun havde deltaget i et 3-dages seminar med temaet ”Kulturen tilbage i erhvervslivet”, som blev afholdt på en gammel herregård med en tilhørende rideskole. Selve seminaret var jævnt kedeligt, og hun havde allerede den første dag profileret sig selv ved at antage en måske lidt for hård linje om effektivitet: Kunne kulturen ikke fremvise resultater, hvor var så dens berettigelse som andet end underholdning? På andendagen var der indlagt en længere pause om eftermiddagen, hvor man fik lejlighed til på egen hånd at gå på opdagelse. Gården og dens tilstødende jorder, inklusiv en rideskolen og dennes stald, samt en lille skov, gav rig mulighed for at bruge et par timer på at slappe af og få lidt afveksling fra konferencen og dens lidt tørre miljø. Der virkede lidt dødt en sådan sensommer eftermiddag, men en vrinsken fra stalden vakte hendes opmærksomhed, og hun lukkede sig ind ad en dør i gavlen af staldbygningen. Kontrasten fra den solbeskinnede gårdsplads til den mørke stald var markant, og hun stillede sig med missende øjne i en tom bås lige indenfor døren. Der var ikke meget liv i stalden, men i båsen overfor stod en nervøs hoppe og stampede. 2 stutteriarbejdere, en mand og en kvinde, prøvede at tale den til ro, mens de tøjrede dens grime til en ring på endevæggen af båsen. Årsagen til dens nervøsitet stod i båsen ved siden af: En stor hingst stod vrinskende, med skum i mundvigene og en kraftigt begyndende rejsning, mens den trampede begejstret i halmen. ”Vi kommer også til at fiksere hendes bagben!” sagde manden og fandt nogle manchetter frem – ”Sparker hun bagud og rammer ham, så får vi et helvede med godsejeren!” Han gav med megen forsigtighed hoppen manchetterne på og bandt dem til siden af båsen, så den nu stod fikseret, alt imens hans kvindelige kollega førte hingsten ind i båsen: Den var i modsætning til hoppen ikke det mindste nervøs – den var i hvert fald ikke i tvivl om, hvad der skulle ske. Det dryppede fra dens dirrende rejsning, og den vrinskede igen begejstret, da den sprang på hoppen. Manden tog fat i hoppens hale og holdt den væk, mens kvinden med et fast tag ledte hingstens pulserende pæl op i hoppen. Hingsten prustede, og da den med ét voldsomt stød trængte i bund, kunne hun ikke tilbageholde et gisp. Hun trådte et par skridt tilbage i båsens beskyttende mørke, og mærkede hvordan en intens varme bredte sig i hendes skød. Hun kunne høre sit blod banke i tindingen, og hun klemte lårene sammen, mens hun så hingsten få sine drifter forløst på den bundne hoppe. Det var en kort, men ophidsende forestilling. Da hingsten gled ned fra hoppens ryg, og dens voldsomme erektion begyndte at falde, stod hun stakåndet, forbløffet over den virkning synet havde givet hende. Stutteriarbejderne løsnede hoppen, og da de trak de to heste ud af stalden, stod hun først alene i halvmørket, så gik hun over i båsen, hvor hoppen havde stået. Hun tog fast i rebene og de manchetter, hoppen havde været spændt fast med, tog dem om sine håndled og rykkede i dem, mens hun forestillede sig, hvordan det måtte være at stå tøjret – klar til at blive brugt… ”Inspirerende ikke?” lød en mørk stemme bag hende. Hun for sammen, men beholdt, af grunde hun ikke selv kunne forklare, manchetterne på. ”Hvis man da tør og vil!” fortsatte stemmen, blød og behagelig, men samtidig fast. ”Bliv stående!” bød stemmen, da hun ville vende sig. Hun adlød instinktivt, selv om hun brændte efter at se, hvem det var, der kunne se så direkte ind i hendes tanker. ”Tør du?” spurgte stemmen, ”tør du gi’ efter for lysten til at lade dig styre?” Tanken om at spørge, hvad i alverden han bildte sig ind, og hvilken ret han troede han havde til at spørge en kvinde om noget sådant, strejfede hende et kort sekund, inden hun hørte sin stemme svare: ”Jeg tør!” ”Godt! – alt andet ville også ha’ skuffet mig! Næste spørgsmål er så: Vil du?” Hendes fornuft kæmpede en forgæves kamp. Hun havde ofte sagt ironisk om mænd, at de for tit tænkte for meget med det lille hoved for neden, nu var det på samme måde de lyster, som brændte i hendes skød, der fik overtaget. ”Jeg vil!” svarede hun med en fast stemme, der delvis slørede uroen i hendes krop. Hendes hjerte bankede, så han måtte kunne høre det, og hun kneb pr. refleks benene sammen, som var hun bange for, at de safter hun kunne mærke fylde hende, ville flyde synligt ned ad hendes lår. ”Udmærket!” kom det igen med den faste stemme, som hun allerede havde måttet overgive sig til. ”Så stiller du her i aften kl. 22 præcis!” Hun hørte, han forlod stalden, og da hun var helt alene igen, sank hun næsten sammen af sindsbevægelse. Pyh, tænkte hun, hvad i alverden skete der lige her, og hvad i alverden har jeg rodet mig ind i? Tankerne og følelserne myldrede rundt i hende, og hun slap reb og manchetter og tumlede ud af stalden, ud i den skarpe sol, der fik hende til at misse med øjnene, og småløb op til hovedbygningen, ind i sikkerhed på sit værelse. Hun smed sig på sengen og prøvede at få skik på sit åndedræt. Det dunkede i hendes skød, og hendes bryster nærmest smertede af ophidselse over det sceneri, hun lige havde overværet, og HAM! Ham med den mørke, bløde og alligevel så kommanderende stemme, som hun havde følt nærmest som noget fysisk. Det var som om, hun havde overladt kontrollen til den stemme! Kontrollen over hendes vilje, hendes krop. Hun forstod det ikke, hvordan kunne en ukendt, endda uset mand have den virkning på hende? Og hun skulle møde ham igen, hun skulle stille nede i stalden præcis kl. 22. Hvad ville han hende? Hun forstod ubevidst, hvad det var, han ville! Hun forstod, at han ville bruge sin magt over hende til at tilfredsstille sig selv og sine specielle lyster, men var de lyster også hendes? Hun måtte indrømme, at hun, helt fra hun var teenager, fra sin spirende opvågnende seksualitet, havde følt sig draget over mod ”den mørke side” af det seksuelle univers. Hvor hendes veninder var romantiske og drømte om “Den Eneste Ene” og middage i stearinlysets skær, om ungersvende med blondt hår og blå øjne og varme, ømme kærtegn, så var lysene i hendes fantasier sorte, hendes elskede havde sort langt hår, som var samlet i en hestehale. Hans stemme var fast og bydende, han kommanderede hende til at udføre diverse seksuelle ydelser på sig selv og på hvem, han ønskede det, og hun måtte til alle tider stå fysisk til rådighed for ham, og hans kærtegn dukkede altid først op i allersidste del af et scenarium, hvor blandt andet en pisk optrådte før hans hænder!

Men hun havde aldrig oplevet noget som helst i den retning før ”in real life”, aldrig havde hendes vej krydsedes af en Herre, som påbød hende at gøre, som HAN ville. De få mænd hun havde været i seng med, var for umodne, for ivrige og for unge til på længere sigt at kunne tænde hende helt igennem. Indtil nu! Indtil i eftermiddags nede i stalden! Hun gøs i spænding, og hendes skridt dunkede varmt og vådt, og næsten umærkeligt gled en finger ned til varmen, ned til klitoris og vupti, efter blot nogle få sekunders berøring, kom hun i en forløsende orgasme, og hun faldt omgående i en dyb søvn.

Da hun vågnede igen, var der næsten helt mørkt inde på værelset! Hun satte sig op med et sæt! Hun havde misset aftensmaden, de måtte være startet på aftenens lektion. Hurtigt sprang hun i tøjet, friserede sig og løb ned i undervisningssalen. Hun listede sig ind og sad med ved foredraget, men hendes tanker var ikke hos omgivelserne, i tankerne så hun sig selv nede i hestebåsen, nøgen og bundet, og hun så for sig hingsten, der bedækkede den bundne hoppe, og hun følte, hun havde feber! Ordet slavinde dukkede op i hendes tanker som så ofte før, og hun mærkede liderligheden snige sig ned i sine trusser! Endelig blev klokken 21, og hun kunne forlade lokalet og gå op på værelset igen til et kølende brusebad.

Hun stod længe under bruseren og prøvede at samle tankerne – uden synderligt held – hans mørke stemme lød stadig for hende i baghovedet. Hun sæbede sig godt ind ad flere omgange og gav sit hår en behandling, så det ville skinne ekstra meget. Så frotterede hun sig godt og smurte sig ind i sin mest velduftende creme. Det var vigtigt for hende, at han ville finde hende lækker og smuk, allerede nu ville hun gøre sit yderste for at imødekomme hans krav og stille ham tilfreds. Mærkeligt! tænkte hun, jeg føler, jeg kunne underkaste mig ham fuldstændigt, og jeg kender ham ikke. Hun tog en sort blondebrystholder på og lod sine hænder runde omkring brysterne i den. De føltes runde og varme, og hun syntes, de havde fået ekstra fylde, det er min ophidselse, tænkte hun. Hun klemte ganske let på brystvorterne gennem blonderne, de reagerede omgående med signaler ned til hendes skød, der blev tykt og vådt! Hun tog en sort hofteholder på og trak lange sorte silkestrømper på, som hun gjorde fast til hofteholderen. Så fandt hun et par helt minimale trusser frem, lavet i de samme sorte blonder, og som afslørede mere af hendes krop, end de skjulte! Til sidst trak hun en kort hvid kjole over, lige over knæene gik den. Kjolen var ret udringet og afslørede hendes dybe kavalergang.  Egentlig var den tiltænkt festen den sidste aften på kurset og måske ikke så egnet til et besøg i en stald, ligesom de høje sorte stiletter, som hun stak fødderne i til allersidst. Hun stillede sig foran spejlet, tog en rød læbestift på, børstede sit lange løsthængende hår til det skinnede og vurderede kritisk sit spejlbillede. Nu kan det vist ikke blive meget bedre, tænkte hun. Klokken var blevet 10 minutter i 22, og normalt ville hun være gået nu, hun kunne godt lide at være i god tid, når hun havde aftaler, men i dag ville hun ikke virke for ivrig, så hun trak med vilje tiden, så hun først forlod værelset 5 minutter over!

Hendes hjerte hamrede, hendes mave trak sig sammen i kramper, hendes mund var tør, den nærmest snerpede sig sammen af nervøsitet over, hvad denne aften ville bringe. Pludselig, næsten uden hun vidste, hvordan, var hun kommet ud af bygningen og stod nu foran stalden. Jeg tør ikke, tænkte hun i et øjebliks panik, men i næste nu havde hun trukket stalddøren op og var smuttet indenfor.

Fortsættes HER