Særudstilling, del 5 – Bondeplagere
Har du ikke læst de tidligere afsnit, kan du finde dem HER

Resumé:
Maria arbejder på et museum, hvor man pt. har en udstilling om afstraffelsesredskaber. Maria har erfaret at hun tænder meget på tankerne om at det er hende der har været utugtig og derfor skal afstraffes med disse redskaber. Det har hendes chef fundet ud af og hun er nu op til flere gange blevet straffet af ham og senest en medhjælper, Hans, han havde taget med.

      Hans løftede Maria op og bar hende gennem museet ind på kontoret. Hun lo lidt protesterende, men da hun mærkede, at han havde godt fat i hende, slappede hun af og nød det bare. Hun følte sig godt tilpas i hans arme, og da han i stedet for bare at lægge hende på sofaen, satte sig i stolen med hende på skødet, smilede hun. Hun var træt. Hun var kommet så hårdt, men hun havde ikke lyst til at slippe fornemmelsen af hans krop imod sin. Svend rakte hende en kold cola, og hun tog imod den og drak tørstigt. Det var som om, de to mænd fornemmede, at hun ikke havde det store behov for at tale lige nu, for de begyndte stilfærdigt at småsnakke, mens de drak kaffe. Maria sad lænet ind til Hans. Det var underligt at tænke på, at han havde givet hende så perfekte orgasmer, og det var første gang, hun rent faktisk mærkede hans krop. Den føltes godt. Hans lem havde føltes fantastisk inde i hende, hans hænder havde været perfekte om hendes liv. Hun nød at sidde ind til ham. Det føltes så trygt og rart, selvom hun jo slet ikke kendte manden. Hun anede faktisk intet om ham. Hun rystede på hovedet. Var hun nu ved at forveksle sex med… noget andet? Hun mærkede Hans stramme grebet om sin krop. ”Er der noget galt Maria?” Svend så bekymret på hende. ”Nej nej slet ikke, jeg tænkte bare.” Hun rødmede dybt. Svend så smilende på hende, som om han godt vidste, hvad det var hun tænkte på. ”Var det så, som du havde tænkt dig det ville være?” Maria nikkede smilende. ”Ja, det var utrolig dejligt.” ”Det virkede nu også på dig, som om det var tilfældet.” Svend smilede lunt. Maria rødmede dybt og mærkede Hans tage lidt bedre fat i sig. ”Jeg nød det nu også, meget.”

Hun mærkede en sitren i sin krop. Betød det virkelig noget, om han nød det? Han var jo bare en, der gjorde det, Svend af så mange årsager ikke kunne. De småsnakkede som vanligt lidt, men Hans slap hende ikke på noget tidspunkt, selvom Maria nu ikke mente, at det kunne være behageligt for ham at sidde med hende på skødet så længe. Til sidst gabte Svend, og Maria gjorde sig fri af Hans’ favn og rejste sig for at gå ud og klæde om. Hun var sulten og skævede til uret for at se, hvornår den næste bus gik. Svend ventede på hende uden for garderoben, så hun ikke behøvede at bøvle med låse og alarmer. Hun følte sig sært skuffet over, at Hans ikke havde ventet og sagt farvel, men sådan var det jo. Det var bare en tjeneste, han gjorde Svend.

Hun sukkede lidt og skuttede sig i aftenkulden. En nederdel var praktisk, når man havde en rød bagdel, men køligt var det nu. Hun gik hurtigt hen mod busstoppestedet, da en bil kørte op på siden af hende. ”Du var godt nok hurtig. Vil du ikke køre med mig i stedet for bussen?” Maria så overrasket på bilen. Det var Hans, og hun mærkede en lille kriblende varme i kroppen. Han var altså ikke bare smuttet uden at sige farvel, men havde hentet sin bil i stedet for. Endelig sansede hun at takke ja og sætte sig ind i bilen til ham. Han så smilende på hende, satte bilen i gear og kørte. Maria anede ikke, hvad hun skulle sige til ham. Det føltes akavet, at de havde været sammen fysisk, men dybest set ikke kendte spor til hinanden. ”Jeg tænkte på, hvis ikke du synes, det er for sært, men spise skal du jo alligevel, om du ville gå med mig ud og spise i aften?”

Maria så forbløffet på ham. Havde hun lyst til det? Ville det ikke bare blive pinligt? Hendes mave rumlede højt, og hun lo stille. ”Jo tak, det vil jeg gerne.” Ville hun lære ham at kende, måtte hun jo hoppe ud i det.

Det blev hyggeligt. Det viste sig, at de ikke manglede noget at tale om, faktisk var det først, da en træt tjener uopfordret kom med regningen, at de opdagede, at de var de sidste tilbage i restauranten. Hans kørte hende hjem, og det var en træt men smilende Maria, der gik i seng den aften.

Hun sad smilende på kontoret mandag morgen, da Svend forhørte hende om fredagens oplevelse. Hans havde heldigvis fortalt ham, at de var taget ud at spise sammen, så Maria, der ellers havde været lidt i tvivl om, hvor vidt hun skulle sige det, skulle ikke bestemme sig. Svend virkede endda godt tilfreds, faktisk så meget, at Maria begyndte at spekulere på, om han havde bedt Hans om at invitere hende ud. Den tanke gjorde hende lidt trist. ”Bondeplagere. Ridefogeder og Herremænd. Hvilke tanker giver det dig Maria.” Maria smilede bredt. Her havde hun fået sig en overraskelse af de større. Maria var af landbofamilie, og hun havde undersøgt sin egen historie. Træhesten var symbolet på fæstebonden, og så viste det sig, at det var yderst sjældent, den var blevet brugt som andet end symbol. Maria så på Svend. ”Træhesten, ridepisken og hullet. En lidt for køn pige, som har fået Herremandens opmærksomhed, og nu sørger han for, at fogeden straffer hende for enhver lille forseelse, fordi hun ikke vil lade ham få sin vilje med sig. Han lader hende smage pisken, ved enhver lejlighed og lader hende endda ride træhesten, dog uden lodder i benene, inden han tager, det han vil have.” Svend sad og smilede. ”Det kan nok lade sig gøre, hvis en vis person vil hjælpe, hvilket jeg er ret så sikker på, at han gerne vil.”

Maria rødmede og Svend smilede bredt.

Maria stod og stirrede på træhesten. Om et par dage skulle hun ride den, og hun forsøgte at forestille sig, hvordan det ville blive. Hun læste på skiltet ved siden af hesten

Den populære opfattelse, der går ud på, at træhesten og de andre straffemidler var i stadig brug overfor bønderne til alle tider og overalt i landet, bliver gendrevet i denne undersøgelse. På (nogle) krongodser var træhesten i brug kort før trediveårskrigen, mest vel som soldaterstraf, fra private godser hører man først om den efter 1700, og det er tvivlsomt, om den har været anvendt nævneværdigt i den sidste halve snes år før den store fæsteforordning af 8. juni 1787, der forbød træhest, fængsel i hullet m. fl. straffe overfor fæstebønderne. — Det fremhæves med rette, at træhestens brug ikke synes konstateret i Vendsyssel eller på Langeland, skønt disse landsdele har haft flittige lokalhistorikere. Det kan tilføjes, at Vendsyssel i flere henseender bød fæstebønderne ringere kår, end de havde i Jylland som helhed, og noget tilsvarende gjaldt i vistnok endnu højere grad om Langeland sammenlignet med Fyn. (dr. Gunnar Olsen)

Maria smilede. De havde diskuteret, hvorfor træhesten i så høj grad var blevet et symbol på bondeplagerne og fæstevæsnet, og var nået frem til, at den med god symbolværdi havde kunnet brændes af. Det var ikke til med hullet, og der var ikke megen brændværdi i en ridepisk. Snart skulle hun ride den. Hun stønnede indvendigt ved tanken.

Maria kvalte en latter. Svend havde overgået sig selv. Han havde bedt hende om at vente i udstillingen i aften, og nu kom han og Hans ind til hende. Svend var i klædt en typisk vadmelsfrakke og benklæder, men Hans var udstyret med en flot rød frakke, gule beklæder, trekantet hat og paryk og tydeligt ikke glad for det. Hans lystne blik, da han fik øje på hende, passede dog fint til rollen. Han rømmede sig. ”Ja Maria, nu har du jo igen sjusket med dit arbejde, og da du ikke på nogen måde anstrenger dig for at være mig til… behag, så må du tage din straf. Min gode foged har lovet at belære dig, og jeg vil se til, at den belæring bliver udført… passende. Så du måske kan komme på andre og bedre tanker.” Svend greb fat i Maria. Han stod med en ridepisk i hånden, og hun gøs. Hun kunne godt huske spanskrøret, og hvis pisken var lige så slem… hun var nervøs, for hun ville gerne have hele oplevelsen med og nå frem til den del, hvor Hans… hun gispede højt, da Svend trak skørt og særk op over hendes bagdel og blottede hendes balder for Hans. Hans sukkede dybt og nydende ved synet. ”Synd så smukke balder skal stribes, men ingen anden vej. Foged gør din pligt.” Svend greb fat om hendes liv og lod ridepisken glide over hendes balder. Så faldt slaget, og Maria skreg nervøst. Det svirpede og gjorde ondt. Svend holdt hende presset ind mod sin krop, så hun ikke kunne vride sig væk fra pisken. Igen faldt pisken, og Maria skreg. Det gjorde så ondt. Hun vred sig og mærkede så, at Hans’ hånd gled over hendes balder. Han sukkede beklagende. ”Nej, hun har ikke fået nok. Giv hende tre mere.” Maria klynkede. Hun følte sig virkelig i Herremandens vold nu. Svend lod pisken falde tre gange i streg, og hun skreg igen. Nu trillede tårerne ned ad hendes kinder. Det gjorde så forfærdeligt ondt. Igen mærkede hun Hans’ hånd på sine brændende balder. Det dunkede i striberne, og hun stønnede hæst. Hans fingre gled ned til hendes skamlæber og mærkede på den væde, der sivede ud mellem dem. Hun stønnede hæst. Det var så godt. Svends arme der holdt hende helt fast, og Hans’ fingre, der kælede for hendes blottede skød. Hans sukkede igen. ”Nej, det er stadig ikke nok. Tre slag mere og så på hesten med hende.” Maria jamrede, kunne hun holde til det? Hans klemte blidt om hendes skamlæber og masserede dem om hendes klit, mens de sidste tre hårde slags faldt på hendes balder. Maria skreg. Nu kunne hun ikke mere. Det dunkede i striberne, og hun græd af smerte. Svend trak hende ud fra sig og så undersøgende på hende. Maria mærkede skørt og særk glide ned over sine balder og sukkede lettet, nu manglede hun bare hesten.

Svend måtte have vurderet, at hun kunne fortsætte, for han tvang ublidt hendes arme om på ryggen og bandt dem der. Maria mærkede, hvordan det fik hendes bryster til at stritte. Hans havde et sultent blik i øjnene, og de stramme bukser kunne ikke skjule bulen. Hans utilslørede begær fik Maria til at stønne. Svend gjorde dog kort proces, løftede hendes ben op over træhesten. Maria var drivvåd, og det var ikke en fordel. Hendes skamlæber skiltes, så det hårde træ blev presset ubehageligt mod hendes sarte skød. Hun peb sagte. Hans og Svend stod og betragtede hende. Hun forsøgte forgæves at finde en stilling, så det hårde træ ikke skar op i hende. De to mænd nød synet, det var der ingen tvivl om. Hans gik om bag hende og løftede op i hendes skørt, så hendes stribede bagdel kunne ses. Han fæstnede skørtet til hendes bundne hænder og trådte så igen tilbage.

Maria vred sig under deres blikke. Det gjorde ondt. Hun forestillede sig uden problemer den unge piges kvaler, specielt da Hans stønnende lod hænderne glide over hendes fremskudte bryster. ”Du siger bare til, hvornår du vil… være til behag.” Maria klynkede. Det gjorde simpelthen for ondt i hendes skridt. Hun nikkede, og Hans greb om hendes hage og løftede hendes ansigt op. ”Giver du dig?” ”Ja.” Hun peb og mærkede Svend løfte sig ned fra hesten. Hans greb fat i hende og løftede hende op i sine arme, da hun stod på jorden. Hun nåede ikke at kunne mærke om hendes ben kunne bære hende, han var der med det samme. Han så smilende på hende. ”Jeg glæder mig.” Han bar hende ind på kontoret og lagde hende på sofaen. Maria så lidt forvirret på ham, men han smilede bare. Svend kom også ind på kontoret, og de to mænd så på hende. ”Maria, vi er lidt i tvivl om, hvordan det nu skal forløbe, men det er dit valg. Vi kan stoppe her. I kan.. det I nu har lyst til her, mens jeg ordner lidt papirarbejde, jeg kan gå, så I får fred, eller du kan tage med Hans hjem. Jeg står inde for, at du er i gode hænder hos ham, og at et nej er et nej.” Maria så tavst fra den ene til den anden. Hun havde faktisk ikke megen lyst til at have sex for øjnene af Svend eller her på kontoret i det hele taget, men tage med Hans hjem? Ville han overhovedet det? At hun ville have sex, var hun dog ikke i tvivl om. Hun så spørgende på Hans. ”Hvordan har du det med det?” Hun rødmede lidt usikkert. Han smilede bredt. ”Valget er dit, men hvis ikke du har noget imod det, ville jeg som minimum gerne ud af denne paryk og det her latterlige tøj.” Hun kunne ikke lade være med at le. ”Hvis du virkelig ikke har noget imod det, ville jeg gerne med dig hjem.”

Han smilede venligt. ”Det var lige det, jeg håbede på, og vil du så have mig undskyldt et øjeblik, jeg skal lige af med det her tøj.”

De kørte i tavshed, og det var først, da de trillede op foran hans hus, at han så på hende. ”Du er sikker? For ellers kører jeg dig bare hjem, du skal ikke føle dig tvunget.” Maria rødmede dybt. ”Jeg er sikker. Meget sikker.” Han smilede. ”Det er jeg glad for.” Han fulgte hende ind ad sin dør og havde knapt lukket den bag dem, før han kyssede hende dybt. Hun gispede højt ind i hans mund, og det gik op for hende, at dette var det første kys, hun havde fået af ham. Det føltes så godt. Han slap hende. ”Uhmm. Det har jeg haft lyst til længe. Nå min søde bondepige, tager jeg fejl, hvis jeg tror, at du gerne vil fortsætte i din fantasi?” Hun rødmede og nikkede. ”Jeg vil gerne fortsætte, hvis du har lyst?” Han smilede bredt. ”Meget lyst. Men igen, du siger bare stop. Nej, faktisk så siger du Svend, så stopper jeg.” Maria så på ham og lo. ”Svend?” ”Ja Svend. For i din rolle vil du vist gerne kunne sige nej og stop, uden at jeg stopper, men siger du Svend, så stopper jeg omgående.” Maria nikkede smilende. Hans lænede sig frem og kyssede hende blidt. ”Tak Maria.” Han tog hårdt fat i hendes arm og slæbte hende efter sig gennem huset. Maria fulgte snublende med. Han slæbte hende ind i noget, hun overrasket indså, var en alkovestue og smed hende på sengen i alkoven. Hun skreg forskrækket op, da hun ublidt landede i sengen. Han trak hurtigt af tøjet, fumlede bandende med et kondom og kravlede ind i alkoven til hende. ”Så tøs. Så er det på tide, du er mig til behag. Sådan en lille knibsk sag som dig! Træk op i skørtet og lad mig se på varerne.” Maria klynkede. ”Må jeg ikke nok slippe?” ”Nej tøs, men bliv ved med at stritte imod, så henter jeg Fogeden.” Maria trak op i skørtet og blottede sit underliv for ham. Hun var lidt øm efter hesten, men drivvåd. Hun stjal sig til et blik på hans krop. Han så dejlig ud. Han greb ud efter hendes bryst og klemte det ublidt, så hun gispede. ”Nej ikke nu.” Han mumlede for sig selv, lagde sig op over hendes krop og spredte hendes med sine. Maria klynkede af utålmodighed. Hun var så tændt. Han greb fat i hendes arme og holdt dem op over hendes hoved, mens han holdt hendes krop nede med sin. ”Det nytter ikke, du klager tøs, nu tager jeg det, jeg vil have.” Hans stødte hårdt op i hende, og hun skreg højt af nydelse. Endelig. Han stødte hårdt og hurtigt, som om han virkelig havde ventet på dette meget længe, og Maria skreg, da den ene orgasme afløste den anden. Det var så godt. Han føltes så godt oppe i hende. Han kom dybt oppe i hende, og hun mærkede, det rykkede i hans krop, så slap han hendes arme bøjede sit hoved og kyssede hende blidt på munden.

”Dejligt min tøs. Dig glæder jeg mig til at få sat skik på.”

Fortsættes HER

Katrine er på
Tilkendegiv din mening om serien på Facebook – eller brug gæstebogen her /Red.