Særudstilling, del 3 – Forbrydelse og straf
Har du ikke læst de tidligere afsnit, kan du finde dem HER
Resumé:
Maria er ansat på et museum, der har en udstilling om gamle strafferedskaber. Hun føler sig voldsomt tiltrukket af den historie der ligger bag disse redskaber, og ufrivilligt må hun erkende at hun sagtens kan se sig selv som skøgen, som tyven, som horen der skal straffes. Det kan lederen af museet heldigvis også, og hun har indgået en aftale med Svend om, at han straffer hende med redskaber fra den gang, og bliver hun så tændt, at hun bare må have tilfredsstillelse, foregår det på hans kontor og ikke på museets toilet…
Maria kunne tydeligt mærke de fem striber fra spanskrøret, da hun lukkede sig ind på museet fredag morgen. Hun var igen mødt tidligt, da Svend havde bedt hende om det. Han mente, det var vigtigt, at de lige fik snakket tingene igennem, inden en ny arbejdsdag truede. Hun gik ind i garderoben, lagde alt sit tøj, der var ingen grund til at kæmpe med på- og afklædning på det minimale toilet, når hun var alene i bygningen, og trak i den dragt, som hun nu færdedes hjemmevant i. I dag var hun endda ikke ked af ikke at skulle have trusser på. Hun havde gået rundt hjemme uden noget som helst på underkroppen, men særkens kølige hør hjalp faktisk på hendes bagdel. Hun havde ellers haft lidt svært ved lige den del. Hendes trusseløse underliv mindede hende konstant om, hvad det var, hun havde sagt ja til og gjorde, at hun konstant følte sig småtændt. Det var kun bevidstheden om, at hun skulle onanere på Svends kontor, der fik hende til at holde sig i ave, så længe hun var på museet. I det sekund hun kom hjem, var det en ganske anden sag. Hun flåede stort set sit tøj af i entreen og satte straks kursen mod sit soveværelse, hvor hun smed sig på sengen med en hånd mellem benene. Scener fra både nutid og fortid blandede sig for hendes indre blik, mens hendes fingre hurtigt og øvet sendte hende udover kanten. Hun nød de ting, Svend udsatte hende for, men det var som om, at han bare gjorde hendes hunger større. Det forstod hun ikke helt for, han gav hende jo det, hun havde drømt om, fra de startede med de første løse ideer til udstillingen, eller hvis hun skulle være helt ærlig, det hun havde drømt om i mange år uden at turde stå ved det overfor sig selv.
Hun bankede høfligt på døren ind til kontoret og gik så ind uden at vente på svar. Svend sad ved skrivebordet og så smilende op på hende. ”Godmorgen. Du ser ud som om, du har sovet godt på trods af, at din bagdel sikkert er øm.” Maria nikkede rødmende. De utallige orgasmer hun havde givet sig selv, da hun var kommet hjem, havde fået hende til at sove dybt. ”Vær god at vende bagdelen til og trække op i tøjet, så jeg kan se.” Maria vendte sig rødmende om og trak op i skørtet og særken, så hun blottede sine balder for ham. ”Bøj dig frem!” Hans stemme lød en anelse hæs. Hun bøjede sig ned, så hendes bagdel var det højeste punkt på hendes krop og rødmede dybt. Det føltes som om, der gik meget lang tid, inden han lod hende rette sig op igen. Hun trak ned i særken og skørtet og glattede begge dele, så det sad pænt, inden hun blev nødt til at vende sig om mod ham. Han sad og smilede til hende og gjorde tegn til, at hun skulle sætte sig. Maria så lettet, at han havde lagt en pude på stolen foran skrivebordet og satte sig forsigtigt. Han skænkede kaffe op til hende, og de sad tavse en tid. ”Det var på kanten af, hvad du kunne holde til ikke sandt?” Maria nikkede. ”Jeg er ked af det, men mere end det kan jeg ikke klare, det gjorde så ondt.” Han så opmærksomt på hende, og hun følte sig mærkeligt flov over at måtte sige fra. ”Var det for meget.” ”Nej.” Hendes svar kom omgående. ”Nej, men jeg kan ikke mere end det.” Han så lettet ud. ”Det skal du heller ikke, men jeg vil gerne have, at du lader mig vide med det samme, hvis du kommer i tvivl, om du vil fortsætte.” Hun nikkede. ”Det skal jeg nok, men hvis ikke det bliver værre end det, så vil jeg gerne.” Han smilede bredt til hende. ”Det var, hvad jeg håbede på, at du ville sige.” Maria rødmede. Det føltes så sært at sidde her med en øm bagdel og bede om mere, for det var jo det hun gjorde, men hun kunne ikke benægte, at hun var våd, ikke bare fugtig men våd, og hendes brystvorter stod stive og gned mod særkens grove hør. Hun nippede til kaffen. ”Hvad ved du om kagstrygning?” Maria for sammen. ”Straffen har været brugt længe, og med Danske Lov af 1683 bliver den givet som straf for småtyveri og hor. Det var altså skøger, der havnede ved kagen.” Han nikkede. ”Ved du mere? Fortæl mig, hvilke billeder du ser for dig.” Maria rødmede og lukkede øjnene. ”Jeg er en kvinde, der bliver ført frem mod kagen. En nøgen træpæl midt på torvet. Der hænger en kæde fra den med to manchetter af jern for enden. Dem skal mine hænder låses fast i. Mængden hujer forventningsfuldt. Det er en fest for dem. De to mænd, der fører mig frem mod kagen, har et solidt greb i mine overarme, jeg vil ikke få mulighed for at stikke af. Jeg er bange. Jeg skal straffes for at være en skøge. Jeg ved, det vil blive rædselsfuldt, og at mængdens tilråb kun vil gøre det værre.” Hun var blevet stakåndet og sad uroligt på stolen. Ømheden fra spanskrøret hjalp ikke med til at køle hende ned tværtimod. ”Se på mig Maria!” Hans stemme var venlig men bestemt. Hun åbnede langsomt sine øjne og fandt tilbage til nutiden igen. Han sad helt stille og så på hende. ”Du er tændt nu?” Det var det mest konstaterende spørgsmål, hun nogensinde havde hørt, og hun kunne ikke andet end at nikke. Han smilede til hende. ”Du er god til at leve dig ind i scenerne. Hvad er det, du tydeligst kan mærke nu?” Hun så på ham. ”De to mænds greb om mine arme. De holder ikke hårdt nok til, at det gør ondt, men hårdt nok til, at jeg ved, at de lynhurtigt kan tage fat.” Hendes stemme lød hæs. Han nikkede igen, som om han var blevet bekræftet i noget, han allerede vidste. Han åbnede en skuffe i skrivebordet og tog æsken med dildoen frem. Maria rødmede dybt, da han rakte hende den, men hun tog imod. ”Det varer mindst en halv time, inden de andre dukker op. Læg dig på sofaen og nyd billederne i dit hoved.” Maria nikkede igen og rejste sig med dildoen i hånden og gik over til sofaen. Det var først, da hun lå der, at hun undrede sig over, hvorfor hun bare adlød. Begæret rasede i hendes krop, og hun skubbede skørtet og særken op over sine hofter og spredte sine ben. Langsomt lod hun spidsen af dildoen glide mellem sine drivvåde skamlæber. Hun stønnede sagte. Hun mærkede sine ømme balder og tænkte på den ømhed, som ville blive resultatet af den næste afstraffelse. Hun pressede stønnende dildoen ind i sit våde skød og begyndte at tage sig selv med den. Hun var så våd. Hun lukkede øjnene og nød dildoen, som hun bevægede frem og tilbage, hårdt og hurtigt. Det var ikke tiden til finesser, hun ville komme, og hun ville komme nu! Hun hørte sig selv stønne hæst, så kom hun hårdt om dildoen. Da hun åbnede øjnene, sad Svend smilende og så på hende. ”Det trængte du til.”
Hun nikkede lidt flovt.
De havde drukket kaffen, og Svend havde fortalt hende, at der ikke ville ske noget før næste fredag, hvor hun igen skulle blive, efter museet havde lukket. Da de hørte de andre ansatte møde, mindede han hende om, at onani foregik på kontoret, og at hun altid kunne sige fra, hvis hun ikke ville mere.
Maria stod og stirrede på kagen. Det var bare en pæl med en kæde hængende ned fra toppen. Hun stirrede på baljen med risene i. En balje der oprindeligt havde været fyldt med saltlage. Hun gøs og vente sig mod citatet fra danske lov.
Danske lov 6-13-30
Hvilken Mands-Person sig i Horehuus lader finde til utugt at bedrive, og der antreffis straffis første Gang med otte Dagis Fængsel, anden Gang dobbelt så længe. Qvindfolk, som sig i saadanne Huse opholde til Utugt, straffis med Kagen, eller settis i Spindehuset.
Hun gøs igen, og billederne dansede for hendes blik. Hun var tændt, meget tændt, og det var kun tirsdag. Hun frygtede, at hun måske ville blive nødt til at give efter for trangen til at få lidt ro for kroppens krav i løbet af dagen, men indtil videre havde flovheden vundet over liderligheden, nu skulle hun bare holde sig et par dage mere.
Maria gøs. De sidste kollegaer var ved at forlade bygningen, og hun stod nu foran kagen og spekulerede på, hvad det dog var, hun havde sagt ja til. De havde haft travlt i dag, hun havde måttet vise en fnisende historieklasse fra det lokale gymnasium rundt. Det var så utroligt få seriøse spørgsmål, der var kommet fra dem. Hun sukkede dybt. Heldigvis havde hendes irritation over de unge mennesker for en tid fået hende til at glemme, hvad det var, der ventede hende, men nu var det tid. Svend havde fanget hende, da hun holdt frokostpause og sagt, at hun skulle skifte tøj til det, han havde lagt frem til hende, når de andre var gået, så hun gik nu ud i garderoben og kiggede. Pænt sammenfoldet lå der en særk, der så ud, som om den var syet af godt slidt sækkelærred og et meget lidt pænt skørt. Hun klædte sig langsomt af og trak i det nye sæt. Hun skuttede sig, det var lidt køligt, så hun satte de nøgne fødder ned i træskoene, selvom hun godt vidste, at hun ikke skulle have dem på senere. Det føltes, som om der gik lang tid, og hun begyndte at overveje, om hun havde misforstået Svend, da han sagde, at han ville hente hende. Hendes tanker kredsede om kagen, hvordan ville det føles at stå der, ville han give hende de lovbestemte tre slag med ni forskellige ris? Ville hun kunne holde til det? Hun var nervøs, men hun kunne også mærke, at hun var våd, meget våd. Hun hørte skridt ude på gangen, trak fødderne op af træskoene og rettede sig op. Døren gik op, og Svend trådte ind sammen med en anden mand. Maria stirrede spørgende på Svend, der smilede beroligende til hende. ”Dette er min, i dag i al fald, kollega Hans, som har lovet at hjælpe mig med at føre dig til kagen, når først du står der, kan du vælge at sende ham væk, og han vil forsvinde.” Maria rødmede dybt. Det var sandt, hun havde forestillet sig den gåtur til kagen mellem to mænd. Hun nikkede beroliget og rejste sig. De to mænd tog fat i hver deres arm, og Maria mærkede, hvordan varmen fra deres hænder spredte sig gennem hendes krop. De gik en omvej gennem museet, så turen blev lang, og Maria sitrede imellem dem. Hvad var det dog, hun havde sagt ja til? Hendes skød dunkede af liderlighed, da de endelig stod ved kagen, og de to mænd pressede hende ind mod pælen og holdt hende fast ind mod den, mens de gjorde hendes hænder fast til jernene, der hang for enden af kæden. Maria følte sine bryster presse imod kagen og det ru træ, der gned mod hendes brystvorter ved hver eneste vejrtrækning. Svend gik om på den anden side af kagen og så på hende. ”Skal jeg sende Hans væk, eller vil du have vidner på, at du har fået din straf? Han rører dig ikke, medmindre du selv beder om det.” Maria tænkte sig lidt om, men hendes skød var ikke i tvivl..” Lad ham blive.” Hendes stemme var hæs. Svend så smilende på hende. ”Det vil du ikke komme til at fortryde.” Han gik igen om bag hende, og hun kunne høre, at han hviskede noget til den anden mand. ”Maria. Du er fundet skyldig i hor og vil nu modtage den straf, som loven har bestemt.” Hun gøs i en blanding af skræk og forventning. Han tog fat i hendes særk og rev den i stykker med sine hænder, så hendes ryg og balder blev blottet. Hun kom med en lyd, der halvvejs var et gisp og halvvejs en stønnen. Hun opdagede, at baljen med risene var blevet flyttet, så hun kunne se den ud af sin øjenkrog. Det var friske ris, der lå i den, men der var ikke noget vand i den. Svend rakte frem og tog et ris. ”Hvad er straffen for hor, Maria?” ”Tre slag med ni forskellige ris.” Hendes stemme var en hæs hvisken, men svaret faldt prompte. ”Korrekt. Dengang ville du have fået dem alle på ryggen, det får du ikke i dag. Du får et på ryggen og resten på din bagdel. Står du hele straffen igennem, lover jeg dig, at belønningen vil være det værd.” Maria nikkede sammenbidt, så skreg hun overrasket, da riset ramte hendes ryg. Det gjorde så ondt. De næste to slag ramte hendes balder. Her var smerten nemmere at holde ud, men hun skreg alligevel, hver gang riset faldt. Svend lod riset falde til jorden og tog et nyt fra baljen. Igen faldt slagene hårdt og hurtigt, og Maria skreg og vred sig mod kagen. Det gjorde så vanvittigt ondt. Hun vidste, at der stod en fremmed og så på, at hendes balder blev farvet ildrøde, og tanken fik hende til at stønne i pausen mellem to ris. Det var, som om Svend øgede styrken i slagene, selvom han aldrig lod smerten nærme sig den grænse, hvor hun ville give op. Hendes hænder rykkede i jernene, når hun vred sig under risene, og hendes bryster gned mod kagen. Nu var der kun et ris tilbage i baljen. Svend greb det sidste ris, og de sidste tre slag faldt over hendes balder. Maria hang gispende og stønnende lænet ind mod kagen. Hun mærkede, at tårerne trillede ned ad hendes kinder, og det dunkede i hendes balder. At det dunkede næsten lige så voldsomt mellem hendes ben, kunne hun ikke benægte. Hun var så tændt. Hun mærkede Svends hånd stryge en forvildet hårlok væk fra hendes ansigt. Han smilede bredt til hende. ”Jeg er så stolt af dig, Maria, nu til din belønning. Du kan vælge, om vi to går alene tilbage til kontoret, hvor du i fred og ro kan give dig selv, det du trænger til nu, eller om du vil blive stående her ved kagen og lade Hans give dig den.” Liderligheden rasede i hendes krop, hun kunne ikke se, hun skulle vente, til hun var på kontoret, og desuden trængte hun til ikke at komme for egen hånd. Hun jamrede hæst. ”Her… NU!!” Svend så smilende på hende og stillede sig, så hun kunne se hans hænder. Hun mærkede et par meget forsigtige hænder glide over sin smertende og brændende ryg og sine balder og stønnede højt. En finger gled ind mellem hendes ben, og hun spredte dem så langt ud, som hun kunne komme til og stønnede højt. ”Du er så våd.” Hans’ stemme lød lidt overrasket. Hun mærkede en finger finde vej til sin klit og stønnede højt, mens hun vred sig for at få den til at bevæge sig, som hun ønskede. En kold og hård genstand pressede sig mod hendes skød, og hun spærrede overrasket øjnene op, men genkendte så dildoen fra kontoret. Hun stønnede hæst.
Han begyndte at tage hende med rolige tag, mens hans finger strøg over hendes klit. Der gik ikke ret længe, før Maria højt skrigende måtte lade orgasmen rulle ind over sig. Hun mærkede, hvordan hun rykkede i den raslende kæde, mens hun kom, men han stoppede ikke, satte bare farten lidt ned, så hun lige fik pusten igen, inden han på ny tog hende med dildoen. Maria mærkede, hvordan det nu var kagen, der holdt hende oppe. Hendes ben kunne knapt bære hende, og da den næste voldsomme orgasme gled indover hende, endte hun med at hænge i sine håndled. De to mænd fik travlt med at hale hende på benene. De løsnede hende hurtigt fra kagen og hjalp hende ind på kontoret. Maria fandt sig selv liggende på maven på Svends sofa med et tæppe over sin halvnøgne krop og overkroppen oppe på armlænet, så hun kunne drikke af den kolde cola, de to mænd insisterede på, at hun skulle drikke. Hun smilede bredt.
Fortsættes HER
Katrine er på
Tilkendegiv din mening om serien på Facebook – eller brug gæstebogen her /Red.
Ønsker du at denne novelle bliver fjernet? Så udfyld nedenstående formular, så kigger redaktionen på din forespørgelse.