Særudstilling, Revselsesretten del 2
Har du ikke læst tidligere afsnit, kan du gøre det HER

Resumé:
Maria arbejder på et museum, der kører en særudstilling med gammeldags strafferedskaber. Af uforståelige årsager reagerer Marias krop på disse redskaber, og hun går rundt med våde trusser, og må flere gange om dagen gå ud og onanere på toilettet. Det har Svend, hendes chef bemærket, og han konfronterer hende en aften med dette. Maria bliver pinligt berørt over afsløringen, men lysten, til at prøve at blive afstraffet med disse redskaber, er for stor. Første afsnit omhandlede hendes første afstraffelse, som var med riset, lad os se hvad der videre sker…

            Maria var nervøs. Hun havde tænkt og tænkt og var nået frem til en beslutning. Der havde været så utrolig mange ting, der vejede både for og imod, men to ting gjorde, at hun havde besluttet sig. For det første, at hele hendes krop sang af fryd. Hun havde sovet fantastisk godt i nat. Hun havde set sig selv i spejlet, da hun kom hjem i aftes, og selvom hendes bagdel havde været ildrød med tydelige striber efter riset, så føltes det så godt. Det her var, hvad hun havde drømt om bare meget bedre. Det andet, der gjorde, at hun havde besluttet sig, var, at Svend ikke havde rørt ved hende udover endefulden. Hun havde kunnet se på ham, at han havde nydt det, men han havde behandlet hende med respekt. Hun var nok nødt til at snakke med ham om fortsættelsen dog, for der var bestemt ting i udstillingen, hun på ingen måde havde lyst til at prøve. Hvis det endelig blev for meget, kunne hun altid søge et andet job, ikke at det ville blive nemt at få i disse tider, men det var da alligevel en mulighed.
På en måde var hun rystet over sig selv. Det lignede hende ikke på denne måde at smide al forsigtighed overbord, men det havde været så godt, og nøjagtig hvad hun havde drømt om. Nysgerrig var hun jo også, og tanken om hvad hun ellers ville kunne opleve med udstillingen, pirrede hende voldsomt. Så voldsomt at hun havde måttet give sig selv orgasme, da hun stod under bruseren i morges. Nu mødte hun lidt tidligere end ellers. Svend plejede altid at være det første på museet, og hun håbede, at han også ville være det i dag.

Hun lukkede sig ind på det tavse museum, og hendes skridt gav genlyd i den tomme indgangshal. Hun smuttede lidt tøvende ind i garderoben med sin taske og smilede, da der på hendes plads hang en dragt, hun rakte frem og mærkede på det grove vadmel i skørtet, og en lysten gysen gik gennem hendes krop. Det var nøjagtig, det hun havde tænkt på i aftes, da hun lå over Svends knæ og for første gang i sit liv smagte riset. Hun tog dragten i hånden og gik ud på toilettet for at klæde om. Langsomt trak hun særken nedover sit hoved og mærkede det kølige lidt stive hør over sin varme hud. Hun mærkede, hvordan det stive forsvandt, da kroppens varme nærmest blødte stoffet op, og det smøg sig om hendes krop. Hun anede en svag duft af lavendler ved tøjet og smilede. Hun trak i skørtet og strammede livstykket, så hendes bryster blev skubbet lidt op. Hun rullede de lange uldne strømper op over sine ben og fik dem efter lidt fumlen med strømpebåndene til at sidde som de skulle, så stak hun fødderne i træskoene og smilede bredt til den meget anderledes Maria, hun så i spejlet. Så falmede smilet, da hun kom i tanke om, hvad dette tøj betød hendes accept af, at hun ville blive udsat for udstillingens mange metoder til afstraffelse. Hun så rødmen skyde op i sine kinder og mærkede en kriblende varme i sit skød. Hun blev nødt til at se, om Svend var kommet og få talt med ham, inden de andre dukkede op. Hun åbnede døren og trådte ud i den lille garderobe. I det samme kom Svend ind med en bakke med rundstykker og kaffe i hånden. Han smilede bredt til hende. ”Det klæder dig meget Maria, kunne du tænke dig en kop kaffe og et rundstykke?” Hun nikkede, pludselig genert og usikker. Han gik foran hende ind på kontoret, hvor han satte bakken på skrivebordet, inden han satte sig i sin stol og så på hende med et bredt smil. ”Jeg er meget glad for, at du valgte at tage dragten på. Jeg ser frem til at gennemgå udstillingen med dig.” Maria skulle lige til at sige noget, da han fortsatte. ”Og bare rolig. Jeg kunne ikke drømme om at udsætte dig for noget, der ville skade dig eller give dig permanente mærker. Du kan også altid sige fra.” Maria åndede lettet op. Han havde altså tænkt det samme som hun. Han sad og så nøje på hende, så smilede han igen. ”Lad mig lige se din bagdel, inden du sætter dig.” Maria rødmede dybt, men hun kunne ikke modstå hans rolige stemme, som ikke lagde op til nogen form for diskussion. Hun trak op i skørtet og særken. ”Hvad er det!? Har du trusser på? De var ikke en del af dragten! Læg dem med det samme!” Maria stivnede så trak hun dybrød i hovedet sine trusser ned og trådte ud af dem. Hun rakte ned efter dem. ”Bliv stående sådan!” Han stemme havde mistet lidt af det skarpe, men tålte stadig ingen modsigelse, og hun blev stående med bagdelen lige i vejret. Hun kunne se på lyset, der ændrede sig, at han måtte have vendt skrivebordslampen mod hendes bagdel som en projektør. Det føltes som om, der gik lang tid, og Maria mærkede, hvordan hun rødmede, fordi det føltes ret så ydmygende at stå på denne måde. Hun kunne dog ikke nægte, at hun igen var blevet fugtig mellem benene. ”Kom bare over og sæt dig.” Hun rettede sig op, lidt svimmel efter at have stået med hovedet nedad i så lang tid og vendte sig om, mens han drejede lampen på plads igen. Han skænkede kaffe op for hende og smilede. De drak kaffen og spiste rundstykkerne i fred og ro, mens de sludrede om udstillingen, åbningsdagen osv. Det var først, da de hørte indgangsdøren gå, at han så på hende med et smil. ”På torsdag arbejder du over Maria, og indtil da ville jeg nok se nærmere på ferlen og spanskrøret, hvis jeg var dig. Hvis dette skulle gøre dig så liderlig, at du må have orgasme på jobbet, så kommer du ind på mit kontor. Forstår du det?”

Hun nikkede dybrød i hovedet. Hun kunne mærke sit skød trække sig sammen, og at hun blev våd. Snart efter kom en af de andre ansatte ind i kontoret, og de fik ikke snakket yderligere den dag.

Maria stod og stirrede på ferlen. Spanskrøret havde de fleste, også hun, en ide om, hvordan føltes eller i al fald så ud, men ferlen var anderledes. Egentlig lignede den mest en krydsning mellem en slev og en paletkniv, en rund plade med et skaft på. Ferlen brugtes ind imellem til voksne i husholdningerne, men især i skolen, hvor også spanskrøret fandtes. Hun havde haft fat i begge dele og var blevet drivende våd, men hun havde holdt sig i skindet. Tanken om at skulle onanere foran Svend var alligevel for ydmygende. I stedet for koncentrerede hun sig om at passe udstillingen, svare på publikums spørgsmål og alt i alt virke saglig og imødekommende. Nu var det blevet torsdag, og hun kunne mærke, at hun både var spændt og forventningsfuld. Hun forsøgte at tvinge tankerne væk fra det, der skulle ske efter lukketid og koncentrerede sig om skiltet med uddrag fra Christian den femtes Danske lov fra 1683. 

6-5-5
Husbond maa refse sine Børn og Tyende med Kæp, eller Vond, og ej med Vaaben; Men giør hand dem Saar med Aad, eller Eg, eller slaar dem Lemmer sønder, eller skader dem paa deris Helbred, da straffis hand saa som hand een fremmet hafde giort Skade.

6-5-6
Den samme er og Hustruens Ret over hendis Børn og Tyende.

6-9-4
Det er ej heller Husfred, om Husbond, eller Hustrue, slaar deris Børn, som ere i Fællig med dennem, eller deris Tyende i anden Mands Gaard.

Forskellen fra Jydske lov var tydelig. Nu var det forbudt at banke sin hustru, og man havde at holde hustugten inden for ens egne døre. Børn og tyende kunne man dog straffe, som man ville inden for ens egen matrikel så længe man ikke slog dem fordærvede. Maria skævede igen til ferle og spanskrør. De stod sammen, da de begge var blevet brugt som pædagogiske virkemidler. Maria gøs ved tanken om alle de latinske verber, der var blevet banket ind i børn med disse to redskaber. Det var nu ikke kun i skolen, de var blevet brugt, men også ude i hjemmene.

Der var blevet stille på museet. De sidste gæster havde forladt bygningen, og de andre ansatte var også smuttet. Maria anede ikke helt, hvor hun skulle gøre af sig selv. Skulle hun stå i udstillingen, på kontoret eller? Hun skævede en sidste gang til ferlen og ville gå mod kontoret, da Svend kom ind i lokalet med en stol i hånden. Han smilede til hende.
”Glæder du dig Maria?” Han satte stolen ned og satte sig på den, hvorefter han så på hende. ”Tag ferlen, det er en kopi.” Maria rakte frem efter ferlen og tog den rystende i hånden. Han rakte ud efter den, og hun gav den til ham. Nu rystede benene under hende. Hvad var det dog hun havde sagt ja til? Ville hun virkelig det her? Hun måtte da være gal.
”Egentlig er ferlen mest kendt som et redskab, man slog eleverne over fingrene med, men så modtagelig en bagdel du har, tror jeg, den vil have god effekt der. Har du glædet dig Maria? Du har ikke onaneret de seneste dage.”
Hun mærkede, at hun blev tør i munden. Hun kunne da ikke sige, at hun havde glædet sig til det her.
”Vær venlig at svare Maria. Har du glædet dig.”
Hun nikkede tavst. Han sukkede dybt.
”Det der var ikke et svar. Lad mig høre dig sige det!” Hans stemme lød irriteret nu.
”Jeg… jeg har glædet mig.”
”Og hvad har du tænkt på, hvilken scene forstiller du dig?”
Maria rødmede dybt. ”Jeg… Jeg tænkte på samme scene som sidst, men denne gang har han grebet mig i det igen.”
”I hvad?” Svend så på hende med et drillende glimt i øjnene.
Maria blev om muligt mere rød. ”I at onanere igen.”
Hun hviskede nærmest.
”Ahh, du havde altså ikke lært noget af riset?”
Hun rystede på hovedet.
”Så er det klart, der skal mere til. Læg dig henover mit knæ.”
Maria adlød. Hun var nervøs, men også så tændt. Han trak hendes skørt og særken op og strøg over hendes balder med hånden.
”Nej, hånden er ikke nok. Han lod ferlen glide henover hendes balder, og hun mærkede med en gysen træet mod sin hud. Klask. Det første slag ramte, og hun spjættede overrasket. Det lød meget værre, end det føltes. Klask. Denne gang slog han hårdere, men hun var ikke længere bange og lå roligt og tog imod. Det gjorde ondt, men det var på ingen måde uudholdeligt eller i nærheden af risets svirpende smerte. Hun mærkede, hvordan han fordelte slagene jævnt henover hendes balder. Han øgede styrken i dem, og hun begyndte sagte at stønne, da varmen spredte sig mellem hendes ben. Han stoppede og lod en hånd glide hen over hendes balder. Hun pressede sine glødende balder mod hånden.
”Du kan lide det Maria. Det næste gør ondt, men står du din straf igennem, har jeg en belønning til dig.”
Hun gøs ved tanken om spanskrøret. Hun hørte ham lægge ferlen på gulvet og mærkede ham række om bag stolen. Han måtte have haft spanskrøret med ind sammen med stolen.
”Du skal have fem slag Maria. Er du klar?”
Hun hviskede sagte. ”Ja.”
Han lod røret suse i luften uden at ramme hende, og hun for sammen.
Så ramte spanskrøret hende balder, og hun skreg af smerte. Det gjorde så ondt. Hun sprællede, men han strammede bare grebet om hendes krop og lod det falde igen. Igen skreg hun og mærkede, at hun fik tårer i øjnene. Hurtigt faldt de sidste tre slag, og hun skreg højt og endte med at ligge hulkende hen over hans knæ, mens det dunkede i striberne på hendes balder.
”Du er så dygtig Maria. Det var så flot. Jeg er så stolt af dig.”
Hans rosende ord faldt på et tørt sted, og Maria fik langsomt hold på sig selv. Han hjalp hende nænsomt op at stå.
”Kom, jeg lovede dig en belønning, og den skal du få.”
Han førte hende blidt ind på sit kontor og rakte hende en pakke. ”Den er til dig.”
Maria følte sig lidt skuffet, men pakkede den så op. Der lå en lang tyk stav i pakken, og hun så lidt undrende på ham. Ham smilede lunt.
”Det er en nøjagtig kopi af Katarina den stores foretrukne dildo, læg dig på sofaen og lad mig se dig bruge den.”
Maria satte sig forsigtigt på sofaen og skubbede sig ned at ligge. Hendes balder sved og striberne dunkede, men hendes skød krævede sit. Hun tog om dildoen og kørte den op og ned mellem sine skamlæber. Hun var så ufatteligt våd. Hun stønnede sagte, da den gled henover hendes klit, så stødte hun den resolut op i sit skød. Hun næsten skreg af nydelse. Den var stor, men føltes så godt oppe i hende. Hun begyndte at kneppe sig selv med dildoen, og der gik ikke ret lang tid, før hun kom skrigende af fryd. Da hun kom ned på jorden igen, fandt hun sig selv liggende på sofaen med dildoen begravet dybt oppe i sit skød, og Svend der sad og stirrede på hende. Hun rødmede flovt, men Svend smilede bredt til hende.
”Tak Maria. Jeg går ud fra, at du kunne lide din gave.”

Fortsættes HER

Katrine er på
Tilkendegiv din mening om serien på Facebook – eller brug gæstebogen her /Red.