Regn, del 1

Nu havde det regnet i tre dage. Uafbrudt. Det var sommer i Danmark, og Torbjørn var afsted i autocamperen. Den havde han fået. Konen havde fået huset. Sådan er skilsmissespillets regler vist. Og så regnede det, som sagt. Ud af autocamperen kunne Torbjørn se de få mennesker, som var tilbage på campingpladsen. Også de to cykelpiger, som han havde døbt dem, og deres lille telt. Der var pløre og pytter og vand. Deres telt så ikke for godt ud. Og når de kom frem fra mørket, så de helt opgivende ud. De var allerede våde, da de dukkede op i teltindgangen næste gang og trådte ud i regnen. Græd den ene af dem? Det var da ikke til at bære, tænkte Torbjørn. Han trådte ud. Fjernede en sø fra autocamperens solsejl på vej derover. “Sådan. Nu redder I, hvad reddes kan og bringer det over i autocamperen. Så må vi se, hvad vi kan tørre. Og I kommer ind og får varmen,” foreslog han.

Hende med det lange lyse hår sagde et stille tak og smilede mat.

Lidt efter havde han to våde piger (på den ikke frække måde. Gennemblødt er snarere ordet) og to rygsække i autocamperen. Sammen bredte de tøj og soveposer ud til tørring. “I kan sove på hemsen, hvis I vil,” forklarede han. De så spørgende på hinanden, rundt i autocamperen og på ham. Han rejste sig, og med nogle få greb var hemsen klappet ud som hems. De nikkede trætte og smilede så til ham. De så lettede ud. “Og hvis I vil- og jeg understreger HVIS – kan jeg finde et par tæpper, så I kan få det våde kluns af. Jeg vil prøve at lade være med at kigge, men her er småt, så jeg tør ikke love noget,” tilbød han. Den lyshårede så sig lidt omkring, og smilede så. “Nej, det er jo ikke stort. Men det er tørt! Den risiko kan vi nok godt løbe.” Han fandt nogle tæpper frem, og med et blev der trangt på gulvet i den lille autocamper. Den lyshårede fik placeret sig i den fjerneste krog. Den høje med brillerne kom så til at stå lige ved det bord, han sad ved. “Du behøver ikke skabagtigt knibe øjnene sammen. Det er trods alt din autocamper, vi må være i,” sagde den lyshårede. Hun sendte den anden et blik. Torbjørn overvejede et øjeblik, hvordan han skulle reagere, besluttede at åbne øjnene, og så så lige ind i en topløs pige, som var i gang med at tage cowboybukser af; godt nok fra siden, men lidt har vel også ret, tænkte han. Pigen var ung, lys i huden, smal og langlemmet, men alligevel med de relevante rundinger, skønnede han. Hendes bryster var ikke store, måske ikke engang gennemsnitlige. Vorterne var små og lysebrune. Hun smed trusserne og rakte ud efter et tæppe. Han greb sig i at stirre. “Det kan du vist godt lide,” bemærkede den lyshårede med et stort smil. Hun havde pæne tænder og var allerede indhyllet i tæpper. Det gik op for den anden pige, og hun rødmede, men ikke så meget, som Torbjørn troede, han selv rødmede. Torbjørn vidste ikke, hvad han skulle synes, ud over, at det var nogle lækre unge piger, så han var lettet, da pigerne tog imod hans tilbud om varm the, og han derfor havde en grund til at foretage sig noget (og vende ryggen til med sin rejsning).

Pigerne nød den varme drik i den varme og tørre autocamper. Torbjørn kunne godt lide bevægelsen, når den lyshårede strøg en tot hår ud af ansigtet og satte den fast bag øret, hvor den heldigvis ikke lod sig pacificere ret længe.

Pigerne havde lige begyndt deres ferie, cykelferie i Danmark. Til daglig studerede de på lærerseminariet i Assens. Den lyshårede, charmerende, sprudlende og lattermilde pige hed Ninna og var 20. Hun præsenterede Caroline på 24 som sin veninde. Torbjørn kiggede kritisk på dem. “Veninde?” gentog han. “Ok, kæreste,” bekendte Caroline kulør, “man ved bare aldrig, hvordan folk reagerer, og jeg vil lige nu nødigt tilbage i vådt tøj og telt.” “Hun var min tutor, og så skete der et eller andet, jeg ikke vidste, jeg var interesseret i,” tilføjede Ninna. “Ja, det der livstykke derovre blev jeg nærmest tryllebundet af,” oplyste Caroline med et grin. “Nu har I bragt det på bane,” brød Torbjørn ind, “men vidste du, at du var interesseret i piger. Altså… det rager jo ikke mig!” Caroline afbrød ham: “Det er ok, du spørger. Jeg er faktisk ikke helt skråsikker, at jeg er interesseret i piger, men Ninna dér, blev jeg og er jeg eftertrykkeligt interesseret i. Jeg var sådan nærmest viljeløst savlende på en drengeagtig måde.” Ninna spruttede af grin. Caroline begyndte også at grine. “Som du kan sige det! Åh, disse minder,” sukkede Ninna, “men der var også noget hundehvalp over det.” Så grinede pigerne igen. “Der er et eller andet, I ikke fortæller mig her,” konstaterede Torbjørn. Caroline kiggede på Ninna. Så fortalte hun: “Tja… Da det så lykkedes at få Ninna til at invitere mig med hjem – det havde kostet et par shots – kom vi hjem i den lejlighed, Ninna deler med et par andre. Ude i entreen siger Ninna så: ‘Hvis du vil med på mit værelse, skal du klæde dig af her og nu! Jeg så på hende. Hun havde det der smil, som jeg nu ved, hun kan få, når hun er stangliderlig. Men jeg kunne ikke få mig til det.” Torbjørn observerede, at Ninnas kinder fik lidt farve, og hun sænkede blikket. “Hvad med de andre? spurgte jeg panisk,” fortsatte Caroline. “Men Ninna svarede: ‘Det er lørdag. De er nok ikke hjemme. Du har ét minut til at vise, at du mener det!’ Ninnas blik var fast, selv om hun smilede. Og tror du ikke, jeg stod og klædte mig af foran en rus uden at vide, om der pludselig dukkede andre op i entreen?” Caroline kiggede på Torbjørn, før hun fortsatte: “Så trak Ninna afsted med mig og kastede mig på sengen… Og … sådan har det så været siden.” Det var, som om det pludselig gik op for Caroline, hvad hun fortalte. Hun kiggede betænkeligt på Torbjørn, som rømmede sig: “Det… det gav da nogle fine billede i hovedet. Men… jeg havde nok overlevet uden detaljerne.” “Se nu, hvad du har gjort! Nu blev Torbjørn helt hylet ud af den. Man kan heller ikke tage dig med i byen!” grinede Ninna pludselig. Hendes latter løste op for en let akavet situation inde i autocamperen.

Udenfor silede det ned.

Fortsættes HER

Giv mig feedback, skriv i min gæstebog, HER eller send mig en fantasi eller noget andet frækt.
I min profil kan du se, hvordan du kan kontakte mig. PROFIL

—————————-