Prinsessens første lektion
af Anni Mela og Merlin

Nu hvor det var besluttet at Prinsesse Mela skulle undervises af troldmanden, kunne det ikke laves om, og hun måtte affinde sig med at møde op i troldmandens tårn 2 gange om ugen, til moralundervisning og store tunge bøger om hvordan man som kvinde og prinsesse burde opføre sig.

Den første undervisningsdag kom. Det er tidlig morgen, og det kolde marmorgulv får et gys til at rulle igennem prinsesse Mela, da hun med små skridt bevæger sig op af den lange snoede og mørke vindeltrappe, der kun er oplyst af de store fakler der hænger på væggen. Prinsesse Mela nærmer sig den store tunge egetræsdør der fører ind til troldmandens kammer, det er faktisk første gang at hun skal besøge troldmandens kammer, og det kan ikke lade være med at krible spændt i hendes mave. Med sin fine hånd banker hun på den tunge dør, venter lidt men intet svar. Hun slår lidt hårdere på døren, de små fine knoer på Prinsesse Melas hånd bliver helt ømme. Hun mister tålmodigheden… Troldmand eller ej, man lader altså ikke en prinsesse vente! Med begge hænder skubber Prinsessen hårdt mod døren. Hun må bruge alle kræfter, før døren giver efter. En klagende knirken runger mellem de kolde stenvægge på vindeltrappen da døren langsomt glider op. Prinsesse Mela træder ind i troldmandens mørke kammer, hun kniber øjnene sammen, og venter på at de skal vænne sig til det halvdunkle lys. Langsomt kommer tingene i kammeret til syne, hylder med glas og kolber, og underlige maskiner den unge Prinsesse aldrig har set før. En natsort ravn sidder på en bjælke højt oppe under taget, og skelettet af dragen der sidste år hærgede landet ligger i en grotesk bunke i det ene hjørne. Jo mere prinsessens øjne vænner sig til mørket, jo flere detaljer kan hun se. Der løber en gysen igennem hendes krop da hun fik øje på et glas med noget der lignede øjne, og et lille skrig undslipper hende da et af dem blinker til hende. Midt i kammeret står en gammeldags skolebænk, en af dem med skammel og bord ud i ét. Med små og forsigtige skridt går Prinsessen hen og sætter sig. Troldmanden er ikke at se nogen steder, og Prinsesse Mela sidder stille nu og ser sig omkring. Den store sorte kedel hænger i en kæde over bålstedet, hvor der kun er gyldne rødlige gløder tilbage. Rundt om er der høje reoler, der når helt op til løftet. Det varer ikke længe før hun begynder at kede sig, hun trommer utålmodig med fingrene i bordet. ”Hvor pokker bliver den troldmand dog af?” tænker hun, mens hun føler at tiden bare snegler sig af sted. Hun får øje på det store timeglas ovre i hjørnet, der er så stille i kammeret at hun næsten synes at hun kan høre sandkornene rasle ned. Prinsessen sætter albuen i bordet, hviler hovedet på sin hånd. En stilling som hendes far kongen hader allermest, det er ikke en stilling en ordentlig pige bør sidde i. ”Dette er vel nok det mest kedelige hun nogensinde har oplevet, nej så er det skam sjovere at være nede ved den lille sø, bagerst i haven. Hun må ikke være dernede for hendes far kongen, og hendes mor dronningen har gentagne gange sagt, at det er for farligt at lege så tæt ved vandet. Hun kunne jo falde i og drukne.

Men hun går ofte derned i smug, og ligger på maven og kiggede på fiskene der svømmer rundt i deres egen lille verden. Tit ønsker hun at hun kunne forsvinde ned og bare lege med fiskene og glemme alt om det med at være den perfekte kommende regent.

Som hun sidder der og drømmer sig ned til søen og væk fra dette mørke, kedelige og klamme troldmandskammer, fyldt med alle de der ækle glas med alle de modbydelige og underlige ting i, begynder en let kriblen i prinsessen mave. Helt ny fornemmelse, og hun sætter sig forbavset op, lidt bange for at hun måske nu er ved at blive syg.

Men den nye kriblen er slet ikke ubehagelig og et lille smil finder sin vej frem på den ærbare prinsessemund. Kriblen begynder at sprede sig, ned af ryggen på prinsessen, og en let kilderen kribler som om en fjer der blidt glider henover den fine lyse prinsessehud.

Hun lukker øjnene og lader stille den ene hånd røre ved den flade mave, det er som om hun får små blide stød, hver gang hendes hånd rører hendes krop.

Varmen og den kildrende fornemmelse i Prinsesse Melas krop tager stille til. Hun lader hånden glide frit rundt på kroppen, ned over hendes mave, ned på hendes lår, op mellem brysterne, videre op mod halsen. Hun lægger hovedet let tilbage, og med lukkede øjne, fører hun hånden ned igen, ned over brystet. En varm og dejlig fornemmelse giver de bløde bryster et stød, og uden at tænke over det, griber Prinsesse Mela fat om det ene bryst, og føler hvordan den lille brystvorte stivner lige med ét. En voldsom trang til at røre sig selv vælder op i den ærbare og urørte Prinsesse Mela. Det er som om hendes hænder selv ved hvad de skal. Det kribler og prinsessen smiler med et blankt og drømmende blik. Nu begynder den store kedel over bålstedet at boble og ilden blusser op.
Prinsessens skød bliver varmere og det er som om det bobler inde i hende i kap med den store gryde over ildstedet. Forsigtigt og med røde kinder lader prinsessen hånden glide op af sit inderlår og videre op mod det nu næsten brændende skød.

Ubemærket begynder en tåge at danne sig ovre ved vinduet, og langsomt kommer Troldmanden til syne. Han står og betragter prinsessen med et lille lumsk smil. Han sætter hænderne sammen, løfter dem og skiller dem langsomt fra hinanden. Prinsessens ben spredes, og hendes ene hånd finder vej mod hendes skød, mens hun med lukkede øjne nyder den lette pirrende berøring af hendes sarte hud. Hun sukker højt idet håndfladen for første gang rører ved det varme venusbjerg. Troldmanden samler hænderne igen, og prinsessens ben lukker sig om den lille fine prinsessehånd. Sagte mumlende besværgelser kommer fra troldmandens mund, mens han koncentreret holder blikket fast på prinsessen, og hun begynder at dreje hovedet fra side til side mens hendes hånd bevæger sig mellem de fastklemte lår. Prinsessen bevæger sig frem og tilbage på stolen, først ganske langsomt også lidt hurtigere mens hendes slanke fingre nusser og kæler i den nu våde revne og små smaskelyde fra hendes skød lyder i det mørke kammer. Intensiteten øges og prinsessen har nu overhovedet ingen kontrol over sin krop, det begynder stille at boble under huden og hun stønner højere, hendes puls stiger og hendes åndedrag bliver skiftevis tungt og let. Troldmanden træder et skridt ind i rummet, uden at se sig for, kommer han til at sparke til en gammel pergamentrulle, den tørre raslende lyd, afbryder forbindelsen mellem dem.

Prinsessen glipper med øjnene, som vågnet af en dejlig drøm. Hun vender sig om og ser Troldmanden der lader som ingenting idet han går hen imod hende. Hun kigger genert ned, ser hvordan hendes pæne kjole er trukket op om hendes lår, og rødmende trækker hun ned i den så den igen ærbart dækker hendes knæ.

”Godmorgen Deres Højhed” siger Troldmanden og går forbi Prinsessen. Den søde duft af ophidselse hænger i luften omkring Prinsessen og troldmanden smiler for sig selv mens han går op til det store egetræsbord, og uden nogen kommentarer begynder undervisningen.

Troldmanden fortæller om kongerækken og tronfølgerens pligter, men Prinsessen har svært ved at følge med, hendes krop sitrer og kræver sin ret, og hun kan ikke helt forstå hvad det var der skete. Uden hun ved hvorfor, kan hun mærke at det hun lige havde gjort, var ganske forbudt. Men det var dejligt og hun vil ha mere!

Senere den dag, sidder Prinsessen på sit kammer, hendes kammerpige står ved siden af hende, klar til at opfylde hendes mindste vink. Tankerne om morgens nye fornemmelser kommer tilbage og en rødmen farver hendes kinder. Varmen kommer langsomt tilbage i hendes krop. ”Gå du bare ned og hold dig en pause” Prinsessen vifter med hånden og sender sin kammerpige af sted. Kammerpigen forlader kammeret, glad for den ekstra pause, og Prinsessen er nu helt alene. Den pirrende fornemmelse tager til, og Prinsessen spreder sine ben, mærker forsigtigt med en finger mod de begyndende hævede skamlæber. Det er en dejlig fornemmelse. Brystvorterne stivner igen, ganske langsomt begynder de at spænde. Prinsessen nulrer blidt den lille men hårde brystvorte gennem kjolens silkestof. Hun trækker langsomt, næsten tøvende op i kjolen og lader en nysgerrig finger glide ned mellem de fugtige og uberørte skamlæber. Det gibber i Prinsessen, hun lader undersøgende fingrene udforske hele sprækken, finder først den frække knop, der giver varme stød gennem hendes krop når hun lader fingeren røre ved den. Hun fortsætter med at undersøge den nu våde sprække, fingeren finder selv hullet, og uden meget overtalelse forsvinder første led på pegefingeren op i den stramme jomfruelige Prinsessemis. Det er frækt, og ganske forbudt. Åhhh stønner Mela, mens fingeren stille glider ind og ud af hullet. Aldrig før har Prinsessen følt det sådan. Det er som om hun bare vil have mere og mere, hun øger farten i hullet, og små smaske lyde kommer fra dybet. Prinsessen knapper hurtigt kjolelivet op og lader en hånd glide ind på det nøgne faste bryst, kniber lidt i den lille stive brystvorte, der bliver mere og mere tændt. Det er så frækt at hun ikke kan stoppe, den følelse der kommer i kroppen er bare så intenst at hun MÅ fortsætte. Fingeren fortsætter sin liflige leg i missen. Hun slipper sit bryst og lader hånden glide ned over den bløde varme Prinsessemave, ned over navlen. Med to fingre skiller hun skamlæberne ad, og med pegefingeren gnider hun på klitten, mens fingeren i hendes stramme hul hurtigt knepper hendes våde mis. Det er som en bølge der bruser frem og tilbage på stranden. Stor bølge der kaster sig mod sandet, for så at trække sig lidt tilbage. Prinsessen nyder det, og lige med et, bliver det for meget for hende. Hun stønner højt og tungt. Små kramper klemmer om fingeren, og hun støder den højere op. Jaa… åhhh… stønner hun mens hun spænder i kroppen, holder spændingen lidt og giver så slip. Hun falder tilbage på himmelsengen, med benene spredte og våde fingre. Hun ligger med lukkede øjne, og nyder at mærke hvordan bølgen langsom siver ud af hendes krop. Oppe i det højeste tårnkammer, smiler Troldmanden ved sig selv. Hans lange fingre glider næsten kælent over krystalkuglen der står på hans egetræspult. Den gløder med et blåt klart skær der oplyser det ellers så dunkle rum. I kuglen ser han den smukke Prinsesse Mela ligge på sin seng, med kjolen trukket op om livet og de unge faste bryster blottede. Hendes ben er stadig let spredte efter den forbudte leg, og hendes hænder hviler blidt på den dunede mis. Han mærker hvordan hans lem begynder at rejse sig under den store kåbe han altid bærer, et tegn på hans høje status inden for magikerlogen. Han har set hvordan den smukke Prinsesse er vokset op fra at være en lille tøs med rottehaler til en smuk ung kvinde, og hans begær og lyst efter hende er vokset i takt med hende. Han knipser med fingrene og et nyt billede dukker op i krystalkuglen… Han ser den unge kammerpige sidde nede i køkkenet og sludre med de andre. Troldmanden kender hende, han har flere gange haft fornøjelsen af hendes unge villige krop når begæret efter Prinsessen er blevet for stort, selv for en mægtig Troldmand. Han mumler sagte et par ord, ilden blusser op under gryden på ildstedet og nede i køkkenet rejser kammerpigen sig op og går med langsomme skridt op mod Prinsesse Melas værelse. Hun banker sagte på døren og uden at vente på svar, som hun ellers plejer, åbner hun og går indenfor. Hun smiler lidt ved sig selv ved det syn der møder hende. På sengen ligger den ærbare Prinsesse Mela med kjolen skamløst trukket op om hofterne og de små faste bryster frit til skue og de slanke ben spredte. Kun hendes skød er dækket til, og det af en lille fin Prinsessehånd hvoraf en finger stadig befinder sig oppe mellem de våde skamlæber. ”Nådig Prinsessen kaldte?” Ordene får Prinsesse Mela til at fare sammen og sætte sig op. Med et forfjamsket udtryk siger hun ”Gjorde jeg det? Nåh ja det gjorde jeg måske” hun får øje på sin kjole der nu ligger krøllet op om hendes smukt rundede hofter, og de klistrede plamager på indersiden af hendes lår fra hendes safter der flød så rigeligt for lidt siden. ”Øhmm” stammer hun… ”jeg tror at jeg har haft et uheld. Du må gerne vaske mig” Kammerpigen nejer dybt og forlader værelset for et øjeblik senere at vende tilbage med et vaskefad med lavendelvand og en blød svamp. Hun knæler mellem Prinsessens let spredte ben og begynder med blide bevægelser at vaske Melas inderlår og dunede skød, lader den bløde svamp glide forsigtigt op og ned i Prinsessens let åbne sprække. Prinsesse Mela lukker øjnene, prøver at holde et lille overrasket gisp tilbage. Det er ikke første gang at kammerpigen vasker hende, det er en af hendes daglige pligter, men fingrenes forbudte leg har gjort hendes fisse utrolig følsom og de rislende dråber fra svampen føles som tusinde lette slag af sommerfuglevinger. Oppe i tårnkammeret følger Troldmanden med i sin krystalkugle. Hans blik er blevet mere intenst, og hans vejrtrækning hård. Hans hånd søger ind under kappen, og griber om det kraftige lem og han begynder langsomt at gnide det hårde skaft, mens hans blik fanger enhver detalje i det smukke sceneri i Prinsessens værelse. Han smiler ved sig selv, mumler en utydelig besværgelse og en klædelig rødmen farver kammerpigens kinder mens hendes blik bliver fjernt og en uforklarlig varme spreder sig mellem hendes lår. Hun lader forsigtigt den bløde svamp glide op og ned i den fine prinsesse sprække, presser lidt hårdere da den glider op over den nydelige lyserøde klitoris. Prinsessen udstøder et forskrækket gisp og sætter sig halvt op, ”er det nu nødvendigt?” spørger hun med en stemme der ikke er fri for at skælve lidt. ”Ja”, siger kammerpigen.. ”Vi må jo sørge for at nådig frøken er helt ren, ikke?” Prinsessen nikker lidt forlegent og synker så beroliget tilbage på sengen. Oppe i sit kammer rækker Troldmanden ud efter en figur der ligger ved siden af krystalkuglen. Han tager kammerpigens trusser, som hun glemte sidst hun var på besøg, og vikler det tynde stof rundt om dukkens underliv, Hans læber bevæger sig i lydløse besværgelser mens hans finger glider fem og tilbage mellem figurens lår. Nede i Prinsesse Melas værelse er virkningen øjeblikkelig. Den unge kammerpige når lige at kvæle et forbløffet gisp da hun mærker noget hårdt presse mod sit skød. Hun spreder ubemærket benene og mærker hvordan det usynlige hårde kryber ind under hendes trusse og presser sig op mellem hendes fugtige skamlæber. Hun lukker øjnene halvt, bider sig i læben og begynder forsigtigt at bevæge underlivet frem og tilbage. Lavendel svampen falder fra hendes kraftløse fingre, men hun lægger ikke mærke til det og fortsætter med at gnubbe den fugtige sprække foran hende. Prinsesse Mela, mærker at svampen er forsvundet. Hun ved at hun burde irettesætte kammerpigen, men følelsen mellem hendes lår er så ubeskrivelig dejlig at hun beslutter sig for at vente lidt. I stedet spreder hun benene lidt mere og stønner blidt da hun mærker en slank pigefinger glide op i sig.. ”Ohhhh… ” tænker hun, ”det føles anderledes end da jeg selv gjorde det… meget bedre endda.” Kammerpigen hviler hovedet på Prinsessens lår, betaget stirrer hun på det lyserøde skød foran sig, de åbne skamlæber der skinner forførende vådt i lyset og hendes egen finger der langsomt glider ind og ud af den våde Prinsessefisse. Det er som om en usynlig hånd griber hende om nakken og blidt, men dog bestemt, skubber hendes ansigt nærmere og nærmere den fristende åbning foran hende. Kammerpigen har lagt sig på knæ mellem Prinsesse Melas lår. På mystisk vis løfter hendes kjole sig og lægger sig om hendes hofter, og hendes trusser glider langsomt ned over hendes smukt rundede balder, ned om hendes lår. Hendes mørke køns hår glimter vådt i lyset og hendes lystfyldte skamlæber har åbnet sig indbydende. Hendes ansigt er nu så tæt ved Prinsesse Melas fisse at hendes varme ånde kærtegner den rejste klit. Prinsesse Mela ved ikke hvad hun skal tro eller endsige gøre. Det føles SÅ dejligt det der sker mellem hendes lår og alligevel ved hun inderst inde at hun burde skubbe kammerpigen væk og skælde hende ud, ja, måske endda lade hende piske. Men inden hun når at beslutte sig, bliver beslutningen taget fra hende. Oppe i sit tårnkammer har Troldmanden taget sin store pik frem. Stiv og hård som en kølle står den svajende fra side til side. Forhuden er gledet tilbage og det blåviolette hoved er vådt af de udsivende dråber der pibler frem. Han tager figuren, og lader spidsen af sin pik glide op mellem dens spredte lår. Han stønner højt ved følelsen af et varmt vådt pigeskød der blidt glider ned over hans mægtige pik. Nede i Prinsessens værelse er virkningen øjeblikkelig. Kammerpigen udstøder et lystent gisp da hun mærker noget varmt og hårdt presse sig vej op i hendes fisse, og bevægelsen skubber hende fremad, og presser hendes ansigt mod Prinsesses våde fisse. Hendes læber lukker sig automatisk om den hårde rejste klit, og næsten ubevidst lader hun tungen glide kærtegnende rundt om den. Prinsesse Mela udstøder et lille skrig af lyst. Sådan har hun ALDRIG følt før!! Hvad er det dog der gør så dejligt? Alle hendes tanker om straf forsvinder, og hun rækker instinktivt ned og griber fat i kammerpigens tykke mørke hår og holder hendes hoved fast mod sin fisse, mens hun kører de faste balder fra side til side over de glatte silkelagener. Kammerpigen stønner lavmælt mod det dunede skød, hun lader tungen glide ned langs Prinsessens skamlæber og op i mellem dem, op i det varme våde indre hvor hun lader den vride og vende sig til stor lyst for Prinsessen. Hendes læber nipper og napper i skamlæberne og Prinsesse Mela lukker sine øjne i nydelse mens hun magtesløs drejer hovedet fra side til side. Hun rækker instinktivt hænderne op, lægger dem om sine unge faste bryster og lader fingrene knibe og trække i de små stenhårde brystvorter… Hvor hun dog elsker sin trofaste kammerpige i dette øjeblik. Nede mellem Prinsessens spredte ben er kammerpigens tunge ivrigt gået på opdagelse. Hendes stønnen er blevet mere ophidset og det store usynlige det nu er presset op i hendes fisse og spænder den er begyndt at glide frem og tilbage i en langsom dyb rytme. Hendes fisse er åben, og hendes safter driver uhindret ud og ned af hendes lår. Oppe i troldmandens tårnkammer har troldmanden slået sin tunge kåbe til side. Hans mægtige pik står stift fem fra hans krop. Det knudrede skaft og det store hoved er glinsende vådt af kammerpigens liderlige safter, og han kan mærke hvordan hendes skedevægge kærtegnende glider frem og tilbage om den følsomme pik, mens han langsomt bevæger sit underliv. Hans øjne er lukkede i koncentreret nydelse og duften af liderlig pigefisse fylder rummet mens hans læber bevæger sig i lydløse besværgelser. Han griber frem for sig, lukker hænderne og gør en bevægelse. Nede i Prinsessens kammer mærker kammerpigen hvordan hun bliver løftet op. Modstandsløst glider hendes krop op, op over Prinsessens indtil de to unge piger ligger ansigt til ansigt, og skød mod skød. Prinsesse Mela slår øjnene op da hun mærker tyngden af kammerpigens krop mod sin. Et øjeblik lyner et glimt af vrede i hendes øjne, men da stødene fra det usynlige i kammerpigens fisse, får hende til rytmisk at gnubbe sit skød mod Prinsessens, glemmer hun alt om det uhørte i situationen og lukker automatisk sine slanke lår om kammerpigens talje og støder op mod hende. Hendes arme glider op om kammerpigens hals, og hun holder hendes krop tæt mod sin egen, mens bølge efter bølge af begærlig lyst syder gennem hendes krop. Troldmanden gør endnu en besværgelse, og det er som Prinsessens krop bliver super følsom. Hun kan mærke kammerpigens hårde brystvorter som små sten imod sine egne, og den våde fisse der skamløst gnubber mod hendes. Hun åbner øjnene og ser ind i kammerpigen slørede blik, ser de fristende læber der let adskilte udstøder små liderlige støn mens de to fisser igen og igen støder mod hinanden. Hun får en umættelig trang til at kysse disse læber og uden at tænke trækker hun kammerpigen hoved ned mod sit og lukker sine læber om kammerpigens mund. Kammerpigen reagerer øjeblikkeligt, hun åbner læberne og lader sin tunge glide in i Prinsessens mund, og sultent kysser hun de adelige læber, lader sin tunge glide frækt rund, kæler for Prinsessens tunge med sin egen, sugen den, slikker på den. Oppe i det mørke tårnkammer står troldmanden hans hånd har et fast greb om den store pik, og de store årer står spændt til bristepunktet på det stenhårde skaft. Han føler sine nosser spænde klar til at sende deres ladning af i hede stråler af sperm. Nede i Prinsessekammeret mærker kammerpigen hvordan det spænder hårdere i hendes fisse og hvordan det usynlige støder stadig hårdere og vildere frem og tilbage i hendes drivvåde skød. Begge de unge piger, den adelige fornemme Prinsesse Mela, og den almindelige kammerpige mærker hvordan en ild langsomt bygger sig op i deres underliv. De griber begge om hinandens balder og borer neglene ned i det faste kød og gnubber fisse endnu hårdere. Ilden breder sig, den blusser op til en uslukkelig ildstorm, bemægtiger sig deres kroppe og skyder så som et lyn ud i alle retninger… til de følsomme brystvorter og videre ned over de flade ungpigemaver og ned til de to våde fisser der begærligt og smaskene gnider mod hinanden. Orgasmen overtager dem. I et lyn presser de sig mod hinanden, deres kroppe ryster ukontrollabelt mens orgasmens lavastrøm flyder i deres fisser. Deres liderlige skrig af utæmmet lyst lyder gennem værelset, og kun de tunge stenmure gør, at ikke hele slottet bliver vækket. Oppe i tårnkammeret skyder kraftige sprøjt af varm sperm ud fra troldmandens pik, mens orgasmen gennemryster ham. Han klemmer hårdt om det stålhårde skaft. Skyder underlivet frem og endnu en ladning sendes af sted fra det svulmende pikhoved. De tunge spermdråber flyver gennem luften for på mystisk vis at forsvinde. Nede i Prinsessekammeret, spænder kammerpigen igen sin krop, og gisper højlydt da hun mærker spermen plaske mod bunden af sin fisse. Det er som om hun bliver spulet derinde, og hun lukker øjnene i nydelse mens ladning efter ladning skyder op i hendes åbne fisse. Langsomt synker hun ned over Prinsessen. De to unge piger ligger udmattede og tilfredse tæt sammen på de nu plettede silkelagner. Prinsessens åndedræt bliver sagtere og hun glider langsomt over i en afslappet søvn. Kammerpigen bliver liggende lidt, hun kan mærke hvordan væden langsomt driver ud af hende og ned over hendes lår og over Prinsessens mis. Hun smiler lidt ved sig selv, er godt klar over at Troldmanden vist havde lidt mere end en finger med i spillet her.

Forsigtigt rejser hun sig, glatter sin kjole, og trækker forsigtigt edderduns tæppet hen over den sovende prinsesses krop. Så forlader hun stille Prinsessens kammer og lukker sagte døren bag sig.

Inde i prinsessekammeret vender prinsessen sig i sin seng. Et lille smil spiller om hendes mund, i drømmen glæder hun sig allerede til næste undervisningstime.

Anni Mela & Merlin