Prinsesse DONGs hævn

Til læserne: Denne fortælling udspinder sig i riget YT, der ligger på det store kontinent, der strækker sig fra østen for solen til vesten for månen. Der gælder andre love og regler der end på vor klode, og det er vanskeligt at komme dertil. Først må man passere fantasiens to søjler og rejse forbi de leende løver og de gnækkende kameler. Så sejler man over begærlighedens hav for at ankre op i liderlighedens bugt.

Der sad jeg en aften, som gæst, hos min ven månemanden. Det var lunt, begge måner både den røde og den gule var oppe. Ved fødderne af månemanden lå hans yndlings ynja, slavinde, Anta.

          Jeg kan næsten ikke tage øjnene fra hende. Anta er en nyerhvervelse og må have kostet månemanden en formue. Hun stammer fra de vestlige provinser og har derfor en hel hvid hud og lyst hår der går over i det rødlige. Hun er født som ynja og opvokset i sin hjemstavn, inden hun kom til hovedstaden, hvor hun blev solgt til månemanden. Ikke på slavemarkedet, men under hånden af en handler der kendte månemandens smag… og pengepung. Det er uhøfligt at stirre på sin værts slavinde, men månemanden føler sig smigret. Han smiler og siger: – Jeg kan se hvad du tænker jordbo, men du er min trofaste ven, som har reddet mit liv mere end een gang. Jeg skænker dig en nat med ANTA, så du kan drikke hendes skød. Men pas på. Hun kan være som en tiger. Hun har mere end en gang måtte smage kæppen, og hendes skrig og bønner har ikke hjulpet hende. – Men først må hun fortælle os en historie, fortæl vor gæst en historie, befalede månemanden. – Ikke et eventyr, men en historie fra livet i dag. Anta så på mig, så sagde hun, – Jeg vil fortælle historien om den unge KEOP, der forelskede sig i MIRIAM, halvsøster til prinsesse DONG vor herskers yndlingsniece og en magtfuld kvinde. Dong forbød dem at komme sammen, men de fortsatte, og så kom STRAFFEN. Den jaloux princesse DONGs hævn! Det er Keop selv der har nedskrevet historien og smuglet den ud til nogle gamle venner til skræk og advarsel. —————————— – Jeg skal have klø, regulære tæsk. Jeg er ikke nummer et i rækken, det er Miriam, frøkenens yngre halvsøster. Vi står begge nøgne og venter.

Vi kender begge årsagen, Miriam og jeg blev forelskede, og sammen nød vi kærlighedens glæder. Men frøknen havde andre planer med sin halvsøster. Hun forbød os at se hinanden. Jeg havde og har kun tanker for Miriam, end ikke da frøknen tilbød sig selv ændrede det noget. Vi mødtes hemmeligt indtil en vagt fangede os.

.
Selv nu kan jeg ikke lade være med at beundre Miriam. En perfekt skikkelse. Ikke et hår på den lysegrønne krop. Intet under armene og et fuldstændigt glat skridt. To perfekte bryster der stritter frem, faste og runde. De peger lidt opad. For enden helt runde gule brystvorter der ender i to hårde sorte nipler. Hendes røv er en drøm. Ballerne er pæreformede og stikker bagud. De er svagt grønne, som vinteræbler, og glider perfekt over i de smukke lår. Hendes hår er kulsort og når ned ad ryggen til hofterne. Selvom jeg prøver på at undgå det, kan jeg ikke forhindre min pik i at rejse sig. Den stritter hård og skråt op, medens det drypper svagt fra den. —————————— Frøkenen kommer ind. Hendes gule øjne lyser af raseri. Uvilkårligt falder vi begge på knæ, da hun sætter sig på sin stol. Hun stirrer på Miriam. – Kom her hen din ludder. Læg dig over mine knæ. Rystende gør Miriam som befalet. – La’ vær’ søs. Du må ikke give mig klø. Jeg er ingen ludder. Lad mig slippe. Klask. – ÅUUUUGH! OOOOH! NEJ NEJ. Frøkenens hånd falder hårdt. For hvert slag ses et aftryk af alle 6 fingre. Miriam skriger og skriger. Hun ligger over frøkenens venstre knæ, medens det højre klemmer hende lår fast. Frøkenen har vredet hendes højre arm om på ryggen, den anden stritter ud i luften. – AV AV. STOP SØS… – LIG STILLE HORETØS, ellers bliver det værre. – Jeg har ikke horet. Jeg sværger. Jeg er ikke en ludder. NEJ… NEJ! IKKE MER’ SØS! Frøkenen slår med sin bare hånd, uden redskaber, men med en enorm kraft. Miriams ende skifter farve. Den ender med at blive mørkerød over det hele. – NEJ… NEJ. Ikke der. Ikke på lårene. Frøkenen har skiftet mål, nu er det lårene der mærker de 6 fingre. – Spred så de ben! Nu er det de følsomme indersider, der skifter farve. Endelig holder hun op, og Miriam ligger gispende over knæene, – Jeg har ikke horet, jeg er ikke en ludder. Jeg sværger Søs! Pludselig udstøder hun et brøl. – Nej Nej søs. Det må du ikke. Ikke med fingeren. Ikke i mit hul. Hører du. – Nå min tøs, der mangler noget. Jeg kan få den helt op. Er der noget han har tage? Lyder det hånligt. Miriam vrider sig i en blanding af smerte, skam og vellyst, medens hun stønner, – Ikke min klit, ikke den OOOOH! OOOOH! – Rolig. Det kommer du til at vænne dig til. Jeg har fået min onkels tilladelse til at sælge dig som ynja, og det gør jeg. Til et bordel. Der kan du få din lyst styret af sømænd og kameldrivere. NEJ… NEJ. Miriam hyler op. – Du må ikke gøre mig til en slavetøs. Du må ikke sælge mig. Jeg vil ikke have sømandspik. Hører du søs. Lad mig blive her. Hun skriger desperat. IKKE I ET BORDEL. DU MÅ IKKE, JEG ER DIN SØSTER… HØRER DU! – Godt. For vor fælles moders skyld. Måtte hun hvile i fred i sin grav. Du beholder din frihed, men bliver sendt til din kvart onkel, mælkefabrikanten, i de nordlige provinser. Der skal du tjene ham ydmygt i hans hus om dagen og betjene dine fem 1/8 fætre om natten. – Tak… tak, hviskede Miriam. – Tak Søs. Frøkenen tilkaldte en af sine tjenere, Sem. – Tag hende væk! Sørg for at hun får et kyskhedsbælte på, så hun ikke laver ulykker, og put for en sikkerheds skyld en buttplug op i hende. – Javel. Miriam var ligbleg da Sem tog fat i hendes lange hår og slæbte hende ud. —————————— – Så er det din tur. Horebuk. Jeg rejser mig fra min knælende stilling, går uden et ord hen og lægger mig over frøkenens knæ. Jeg er delvis lammet af skræk efter at have set, hvad det var sket med Miriam. Frøkenens egen halvsøster. AV… AV. Det startede, som jeg havde ventet. En byge af slag over min nøgne røv. Denne gang brugte frøkenen et redskab, en slags bordtennisbat med en gummibelægning. Det var fyldt med små pigge der skar ind i huden. Det varede ikke længe, før end jeg kunne mærke, hvordan mine baller blev fugtige af blod, der løb ud af de små huller som piggene lavede. – AAAAUGH.. AAAAUGH… OOOOOH. Jeg hylede lige så højt som Miriam, hvis ikke højere. – La’ vær’. Jeg er ikke en horebuk. Det var ikke sådan det skete. Jeg har ikke bollet hende! Frøken, lad mig slippe. AUUUUUGH! – Ti stille DU slipper ikke. Du bliver en ynjo, en slave, men før jeg sælger dig, fjerner jeg dine nosser og klipper din pik af. NEJ… NEJ. Jeg mærker hvordan jeg pisser af skræk. – NÅDE, Gør mig til ynjo, men lad mig beholde mine juveler. Ikke det. Nåde frøken. – Godt. Jeg skænker dig dine juveler, men når du går ud herfra, er du en slave… for evigt. Og du får ingen glæde af juvelerne. Du får en ring på pikken og kommer aldrig til af få udløsning mere. Jeg fik endnu en omgang. Det gjorde lige så ondt som før, men jeg mærkede det næsten ikke, så optaget var jeg af, at jeg havde reddet mine juveler. Jeg hviskede: – Tak frøken. Tak. Da jeg havde fået min omgang nr. 2, kaldte frøkenen igen på Sem. Hun sagde noget til ham. Han vred armene om på mig og hev af sted med mig. Jeg kunne mærke hvordan blodet løb ned af mine ben og kunne se hvordan frøkenens bordtennisbat var blevet helt rødt. —————————— Sem slæbte mig ned ad en lang gang og ind i endnu et rum. Der stod Miriam. Hun lignede en stenstøtte. Øjnene var udtryksløse da hun stirrede på mig. Hendes pragtfulde lange hår var klippet af og lå i totter på gulvet. Hun var næsten plysset. Det eneste hun havde på var en kort bluse, der kun halvvejs dækkede hendes ende. Man kunne se det nederste af hendes røv og lårene med frøkenens fingeraftryk. Ud over det havde hun et kyskhedsbælte der bestod af en dildo, der var presset ind i hende og sikret med læderremme for og bag. En af remmene gik gennem øjet på en buttplug der var stukket op i hendes røvhul. Det hele var sikret med en hængelås. Hun sagde intet, bare stirrede ud i luften. En af Sems brødre, Kam, gav hende et klask bagi, hvilket fik hende til at igen at skrige. – Så, nu er det af sted med dig, sagde han og åbnede døren. DER VAR SIDSTE GANG JEG SÅ MIN ELSKEDE MIRIAM —————————— Det var mine sidste minutter som en fri mand. Jeg strittede imod, det bedste jeg havde lært, og der måtte tre mand, Sem og hans to brødre, til for at binde mine håndled og ankler til de fire hjørner af en briks, der stod midt i rummet. Jeg lå på ryggen og vred mig, medens jeg skreg. – La’ vær’ la’ vær’! Først vaskede de mig i skridtet, så kom den mellemste bror, Kam, med en kniv og begyndte at rage alt mit hår af. Jeg skreg endnu mere, indtil de puttede en ballgag i munden på mig og bandt den fast i nakken med remme. Fra nu af kunne jeg sige UMMM og AHHH. De kom med et bord, hvor der var en lille esse af den type som guldsmede bruger, opvarmet af en blæselampe. Jeg skreg inde bag ballgaggen. Jeg bed i bolden, samtidig med at jeg både sked og pissede. Jeg vred mig og kunne mærke, hvordan min ømme ryg gled rundt i mit eget lort. Omsider kunne jeg ikke mere. Hverken skide eller pisse. – Så er han vist færdig, der kommer ikke mere, sagde Sem. Han tog gummihandsker på og tog fat i min slappe pik. På essen lå allerede en ring, som var ved at blive hvidglødende. De vaskede mit skridt og pik med noget desinficerende. Det sved i alle de små rifter, som ragekniven havde lavet. En af de andre tog den hvidglødende ring med en tang, stak min pik igennem den og førte den helt op til pikroden. Der klemte han den fast, så den sluttede helt ind til kødet. Man skulle tro, at det gjorde ondt, men varmen var så intens, at jeg intet mærkede, før ringen trak sig sammen og begyndte at køle af. Først da begyndte en vanvittig smerte at forplante sig op i mit underliv. Men igen, jeg kunne intet stille op, kun bide i gummibolden. Jeg har ladet mig fortælle, at det er de samme folk, der giver sultanens heste deres sølvsko på, som forsyner slaver med en pikning. Så kom de sidste sekunder som en fri mand. Jeg skulle have slavelænken på. Det er en kæde, der sidder om halsen, så stramt at man ikke kan få den af. Den er lavet af et metal der hedder thornit, og som også bruges til blade i jetturbiner. Det er så hårdt, at man hverken kan save i det eller bide det over med en boltsaks. På midten sidder en plade med mit borgernummer indgraveret og et Y foran. Y for Ynjo, slave. På bagsiden er der en chip, som gør, at min herre eller et centralregister til hver en tid kan se, hvor jeg opholder mig. Min frihed eksisterer ikke mere! Jeg så hvordan den blev varmet på essen. Så lagde de den rundt om min hals. Det sydede og røg. Jeg kunne lugte det brændte kød. Da den var svejset sammen, løsnede de mine remme, og jeg fik lov til at stå op. De spulede mig med koldt vand. Det hjalp på halsen og pikken. Jeg måtte vaske mig og rense mit røvhul, medens de så på, inden jeg blev ført til den celle, der skulle være mit fremtidige hjem. —————————— Vi er fire i cellen. En ung dreng på 17 år. Dømt for både voldtægt og mord. Egentlig burde han have haft sine juveler fjernet, men da han kun var 16 år, da forbrydelsen skete, fik han lov til at beholde dem. Han græder hver nat, mens han kalder på sin mor. Nummer to er lidt ældre end jeg. Han er dømt for tredobbelt voldtægt. Han har fået juvelerne fjernet. Han fortalte hvordan det var sket. Man hængte ham op i benene, efter at have spredt dem helt ud til siden. Så skar de først hans nosser af med en kniv, dernæst klippede de hans pik af med noget der lignede en grensaks. De skyndte sig at forbinde ham, så han intet blodtab led, og lod så meget af pikken blive tilbage, at han kunne få en penisring på ligesom os andre. Han siger næsten ingenting, det er, som om han lever i en anden verden. Den sidste er en bankmand, der begik million bedrageri. Også han synes at have affundet sig med sin skæbne, undtagen når han fortæller os andre om den kone og de fire børn, som han aldrig vil få at se igen. Så løber tårerne ned ad ham. Alle tre arbejder de med at rense de offentlige kloaker. Det er hårdt arbejde med at grave i de snævre rør. Ofte arbejder de helt nøgne. Vogterne er strenge. Der går ikke en uge, hvor man ikke ser sporene af en drommedarpisk over deres ryg. Selvom man spuler dem hver dag, inden de går hjem, hænger der altid en svag lugt af lort ved dem. —————————— Hjemme skal vi holde os selv og vores celle ren. Hvis det ikke er tilfredsstillende, lyder det: – Pik eller pind?

Pinden er en 1½ meter lang, rund pind af ryantræ.

Ca. så tyk som en tommelfinger. Den er utrolig smidig og slår umådeligt hårdt. Hvis man vælger den, er det bukserne af. Man skal ligge på knæ over en bænk. Vi andre prøver at lukke ørene, medens offeret skriger og vræler. Forleden dag var det bankmanden. Han hylede som en besat.. NEJ NEJ JEG KAN IKKE HOLD OP AUUUUUGH! Efter 25 slag er der ikke megen hud tilbage på røven. Man må ligge på maven de næste 14 dage, og søvn er der ikke tale om. Enkelte gange får man endda 40 rap! Hvis man vælger pik, er det også bukserne af. – Spred benene. Åbn dit røvhul! Først er det fingeren ind, så kommer pikken, og så bliver man bollet så meget som vogteren har lyst til. Det gør måske nok mindre ondt end pinden, men skammen er stor, og som regel hyler og skriger vi, medens vi vrider hele kroppen. Det er ikke altid vi får valget. Drengen får det næsten aldrig. Han græder hjerteskærende, når vogterens pik går ind i ham. —————————— Selv er jeg heldig. Jeg har beholdt mit gamle job. Det skyldes, at jeg arbejder i et af regeringens hemmelige værksteder, højt kvalificeret arbejde med nye prototyper. Men enhver kan se min status, slavens. Den grove skjorte med den åbne hals, de korte bukser (slaver må ikke bære lange bukser), de bare tæer stukket i klip-klap sandalerne og ikke mindst slavekæden der hænger om min hals med pladen og chippen. Vi er fem slaver, der arbejdet i et specialværksted. Arbejdet er hårdt og sommetider ensformigt. Hvis det ikke er i orden, falder straffen prompte, og en slaveskjorte yder ikke megen beskyttelse mod en dromedarpisk. Striberne ses, når jeg kommer hjem! —————————— En gang om måneden får vi lov til at få udløsning, men kun på vores medfanger.

Ringen bliver løsnet. Tre af os knæler nøgne over en bænk, medens den fjerde få lov at vælge hvem han vil bolle. Når han har tilfredsstillet sig, er det hans tur til at knæle medens en anden overtager hans plads.

På den måde bliver man ved til alle har bollet og selv er blevet bollet. Også ham der ingen juveler har. Ellers må vi ikke røre eller lege med vores pik. Hvis det bliver opdaget enten af en vagt eller et overvågningskamera, er det pikken eller pinden? —————————— Hvor længe skal dette blive ved? Til jeg dør, eller vil frøkenen forbarme sig over mig og give mig friheden tilbage? Og hvad vil der så ske? Man vil altid kunne se den brune ring rundt om min hals, hvor slavekæden brændte sig ind da jeg fik den på. Jeg vil for evigt være en ynjo, en slave. Jeg hørte om en fyr, hvis herre efter 10 år gav ham friheden tilbage. Han fører en ussel tilværelse som toiletrenser i finanscenteret. —————————— Og hvad med Miriam, min elskede Miriam. Jeg tænker på hende hver dag. Hun arbejder vel for sin onkel i det fjerne nord. Om dagen som stuepige, om aftenen som køkkentøs. Om natten må hun ligge på ryggen og kneppe med sine fem 1/8 fætre, der betragter hende som en luksus ludder fra hovedstaden, som de har ret til at bolle, så ofte som de vil. HENDE SER JEG ALDRIG IGEN —————————— Anta holdet inde og så på sin herre, månemanden. Så bøjede hun igen hovedet og spurgte: – Må jeg trække mig tilbage og gøre mig i stand, så vor høje gæst kan nyde at ligge med mig? Månemanden nikkede. – Sørg for at han får en god oplevelse ellers…

Der for en gysen gennem Anta, hendes hvide hud blev endnu hvidere, næsten som kridt, og hun slog øjnene ned, men så vendte hun sig mod mig og spurgte med et smil: – Må jeg tage min lillebror Anto med? Han er ung og smuk og dufter af lavendel. Og, tilføjede hun efter en pause, … OG HAN ER GOD I EN SENG!