Pendlerne, del 2
Har du ikke læst del 1, kan du gøre det HER

Resumé:
De pendler til og fra arbejde, og der, i toget, kommer de i snak. Det starter dog lidt uheldigt, men som dagene går, glæder de sig til at se hinanden hver morgen, og en dag bliver de enige om at gå ud og spise. Meget belejligt ender de hjemme i hendes seng, men sover over sig den næste morgen og haster hver til sit… 

             Fanden ta’ mig! Jeg skulle nok se hende igen dagen efter, havde jeg tænkt. Dagen efter, onsdag, var hun ikke med toget; heller ikke torsdag; heller ikke fredag. Det gik op for mig, at jeg ikke var særlig rutineret som trussetyv og scorekarl; jeg kendte ikke hendes telefonnummer. Hvis jeg skal være helt ærlig, kendte jeg ikke engang hendes navn. Lørdag formiddag tog jeg ud til hendes lejlighed; navneskiltet “S. Hansen” åbnede ikke de store muligheder; og ingen åbnede døren. Søndag eftermiddag gentog jeg det med samme nedslående resultat.

Et eller andet sted var konklusionen oplagt: Hun prøvede at undgå mig.

Forstemt og med den underlige fornemmelse at håbe noget, man ikke turde håbe, satte jeg mig i toget mandag morgen. Morgengråt og morgenfyldt kørte toget afsted. Øv øv øv! “Hej!” hører jeg pludselig en velkendt stemme, og i samme nu klemmer hun sig ned på bænken over for mig mellem de to andre. Hun smiler, lægger hånden på mit knæ. “Jeg havde ikke fået dit nummer!” udbryder vi i munden på hinanden. Hun forklarer, at hun hu hej var blevet sendt til Jylland til noget brandslukning. Lørdag havde hun kun været henne og handle ind, for man vidste aldrig, hvem der kom på besøg. Det havde der desværre ikke været nogen, der gjorde; og søndag havde hun kun været ude af huset for at spille håndbold. Kort sagt var alt gået galt. Om det var lettelsen, der gjorde det, ved jeg ikke; men uden nævneværdig omtanke inviterede jeg hende ud igen Heldigvis havde hun ingen indvendinger mod en genudsendelse.

Vi udvekslede telefonnumre, og det viste sig, at S’et i S. Hansen stod for Selma.

Allerede 15.30 tikkede en sms ind. “Kan holde fyraften, når det skal være. Jeg vil gerne se dig. Kan knapt vente!” Og et kvarter efter mødtes vi på Rådhuspladsen. Det blev et langt, intenst og først og fremmest tiltrængt kys. Så strøg hun en pandelok ud af ansigtet, smilede genert og sagde: “En dag må du altså også give mig chancen at skifte, før vi mødes.” Jeg kiggede op og ned af hende. I dag havde hun en hvid skjorte under jakken og en grå nederdel på. Benene var (sandsynligvis) i strømpebukser, og hun bar små støvler med lidt hæl. Faktisk var hun lækker. “Hvorfor? Du ser da hammergodt ud,” protesterede jeg. “Det kunne bare være lækkert at have noget friskt på for dig oven på dagens arbejde,” sukkede hun. Jeg smilede blot og tog hende ved hånden. Sammen gik vi ind på Strøget, hvor vi hurtigt drejede til venstre. Efter nogle hundrede meter kom vi til en bestemt forretning. Nu skulle hun have “friskt for dig,” skulle hun. “En kjole til den unge dame,” bad jeg ekspedienten om. “Men…” ville Selma protestere.

“Ikke flere men’er, Selma,” sagde jeg stille.

Vi fik købt en kjole. Nederdel og skjorte kom ned i en pose, og Selma forlod butikken velfornøjet og med et kækt “du er bindegal!” så snart vi stod på fortovet igen. Det ville jeg ikke diskutere. I stedet slentrede vi tilbage til Strøget, og efter en kort gåtur lukt ind i en lingeriforretning. Også her greb jeg ordet og bad ekspedienten om en BH og et par selvsiddende strømper til ‘den smukke kvinde’. Efter noget måltagning stod Selma i prøvekabinen i en sort BH, selvsiddende strømper og sine Sloggitrusser, da jeg kiggede ind. “Trusser?” spurgte hun undrende. “Om du vil have nogen på, bestemmer du,” forklarede jeg, “men jeg vil ikke understøtte konceptet med trusser.” Et øjeblik kiggede hun på mig med store øjne, næsten forstenet. “Men…” sagde hun. Så hørte hun det selv. Så kom et enkelt fnis, som blev afløst af hendes stilfærdige og alligevel perlende latter. “Du er selvfølgelig i din gode ret til at støtte, hvad du vil,” sagde hun muntert, så hviskede hun: “Så kan jeg kun håbe, at det er en ekstra tændt pik, der venter på mig senere.”

Hun trak kjolen på igen, rakte ind under den og trak langsommeligt trusserne af. Uden protest lagde hun dem i min fremstrakte hånd. “Hold kæft, det er grænseoverskridende,” hviskede hun. Vi fik betalt, og jeg havde på fornemmelsen, at Selma knugede min hånd ekstra meget, da vi slentrede videre, bare for at slentre sammen og senere for at finde noget aftensmad.

Aftensmaden blev italiensk. Selma tyggede af munden. “Jeg føler mig så nøgen,” konstaterede hun sagte, inden hun satte gaflen i den næste tortellini. “Gør du?” spurgte jeg smilende. Det kom nu ikke just bag på mig. ”Det er nok ingenting i forhold til, når du fra nu af ikke længere sidder med samlede ben.” Et øjeblik stoppede hun med at tygge. “Jeg var lige ved at sige ‘Men’,” sagde hun stille. Så flyttede hun lidt akavet på sig. Og jeg vidste, at hun nu sad med spredte ben og åbent skød. Hun rødmede faktisk. Vi sprang desserten over og befandt os snart efter i S-toget hjem. Selma sad over for mig. Om det var, fordi hun havde vænnet sig til at være trusseløs og derfor ikke tænkte over det, eller om det netop var, fordi hun var usikker, ved jeg ikke; i hvert tilfælde sad hun med benene over kors. Min hånd på hendes knæ fik hende på andre tanker, og langsomt gled hendes knæ lidt fra hinanden, mens hendes ansigt, ganske klædeligt, fik lidt kulør. “Jeg håber, du nyder det,” hviskede hun. Jeg nikkede. Under togturen blev vi enige om, at vi tog hjem til hende, hentede nogle ting og siden tog ud til mig. I modsætning til sidst, ville vi gerne være forberedt på at tilbringe natten sammen – og ikke mindst vågne sammen – i tide. Jeg stod lidt tilovers i hendes entre, mens hun fór igennem lejligheden som en hvirvelvind og samlede ting. Jeg stoppede hende, da hun passerede mig og gennede hende til køkkenbordet. Hun satte sig op og trak kjolen op, udmærket klar over, hvad der skulle ske.

Jeg mærkede lige, hvor våd hun var, inden jeg uden forspil trængte ind i hende. Det var fuldstændig uavanceret, hurtig, sjov og tiltrængt sex, der på en særpræget måde efterlod os begge lettet og tændt samtidig. Selma gik ned på hug og slikkede mig ren med et frækt blik. Så smuttede hun ud og vaskede sig.

Der var en lille gåtur til stationen, hvor vi skulle tage toget de sidste par stationer til mig. Jeg bar selvfølgelig Selmas taske. 20 minutter senere ankom vi til mit rækkehus. Da vi ikke var gammelsultne på hinanden, var der både tid til at se på mit hjem og at få en stille drink, før Selma med et “Nu vil jeg prøve din seng,” satte dagsordenen. Hun rejste sig, løftede et kort øjeblik i kjolen og spurgte kækt: “Kommer du?” Det gjorde jeg. I soveværelset tog Selma kjolen af og lagde den sammen, mens jeg bare beundrede hende, og det blev værre, da hun også lagde Bh’en. Hendes bryster var virkelig yndige. Med en elegant bevægelse flyttede hun sig over i sengen og lagde sig, med spredte ben. Hun smilede frækt til mig, og efter et øjeblik flyttede hun sin hånd ned i sit skridt. Stille begyndte hun at kærtegne sine skamlæber og sin klit. “Kan du lide at onanere?” spurgte jeg og indså i samme øjeblik, at spørgsmålet var enormt kikset. “Mmmmm, det er dejligt,” bekræftede Selma bare. Hun lå med lukkede øjne og halvåben mund. Så fortsatte hun med at tale; det blev lidt staccatoagtigt: “Jeg har …. også en fornemmelse … af, at mænd bliver …. vilde, når de ser det, … og det gør … heller ikke noget … at have … lidt forspring… og …. hvorfor kommer du ikke?” “Jeg ser en lækker pige onanere, og det er ret fascinerende,” fik jeg  frem. Der kom et lille klynk fra Selma. “Vil du hellere have pik?” spurgte jeg, mens jeg begyndte at knappe min skjorte op. “Jaaa,” stønnede Selma, “stød din pik op i min våde grotte, lad mig mærke dine nosser klaske mod min røv igen og igen!” Og hvem kan stå for en så inderlig fremført bøn? Jeg kunne i hvert fald ikke. Jeg smed hurtigt bukserne og nærmest sprang i sengen. Jeg fik trukket Selma oven på mig og stødte op i hende, mens jeg trak hendes ansigt ned mod mit. Vores læber mødtes og skiltes igen, men de dybe stød blev ved. Hendes klynk blev mere intense og blikket mere fjernt. Takten øgedes. Hun lukkede øjnene, da hun kom med et hulk. Jeg blev våd af hendes sprøjt, øjeblikket før jeg sprøjtede min sæd op i hende med en lyd, som nok ingen vil kalde skøn. Selma lagde sig mageligt tilrette oven på mig, stadig med pikken op i sig. “Mmmmm,” sagde hun med et stort og udmattet smil.

Jeg havde ikke noget at tilføje.

Sådan lå vi lidt; fra tid til anden kælede vi blidt for hinanden. Ind imellem vrikkede Selma lidt drillende med hofterne. Men min pik rejste sig ikke mere lige nu. “Det er sjovt at mærke den skrumpe i mig,” sagde hun smilende, “den fornemmelse kan ingen dildo gi’ dig.” Det kunne jeg forestille mig.

Efter en tid, hvor vi bare dovent nød hinandens kroppe, kom det tidspunkt, hvor vi måtte indse, at vi skulle stå op for at gå i seng.

Næste morgen vågnede jeg af Selmas mobiltelefon, der vækkede hende efterfulgt af et velment og forfriskende “For helvede!” Selma fik stoppet larmen. Efter et øjeblik sagde hun: “Vi burde gentage det her en gang en weekend, hvor vi ikke skal noget om morgenen.” “Én gang?” spurgte jeg søvndrukkent.

“Du har ret. Mange gange. Også når vi ikke skal noget om morgenen.” Med disse ord gled hun ind under min dyne.

Flextid kan være en dejlig ting.