Påskelam

Påskelam, egentlig var det vel det lam, jøderne slagtede for at smøre blodet på deres døre, da den tiende plage ramte Egypterne. Sådan husker jeg i hvert fald min bibelhistorie. Senere kom det vist til at symbolisere ham der Jesus, der blev ‘ofret’ i påsken. For mig fik det en helt anden betydning påskedag sidste år, jeg havde været med mine forældre til frokost hos en onkel, og vi sad i en taxa på vejen hjem, min far kan godt lide øl og snaps; men han kører aldrig bil, når han har nydt spiritus. En anden bilist, der ikke havde dette glimrende princip, kom drønende ud fra en sidevej og torpederede taxaen i den side, hvor jeg sad med det resultat, at jeg fik brækket hoften.
Det blev ganske glimrende repareret på byens hospital; men desværre viste det sig, at jeg var blevet aldeles impotent. Lægerne snakkede om beskadigede nerver, ‘neuropraxi’ tror jeg, de kaldte det, når jeg spurgte, om der var noget hjælp at få, rystede de bare på hovedet og sagde, at foreløbig måtte jeg se tiden an og vente på, at det blev bedre. De prøvede dog at ordinere mig potenspiller, men de var helt uden virkning. Da jeg betroede en af mine gode venner, hvordan det stod (eller snarere ikke stod) til med mig, var det, han mente, at min pik var blevet påske-lam, og det grinede vi så begge af, selvom det jo egentlig var ret alvorligt for en ung mand sidst i tyverne. Efterhånden som tiden gik, begyndte jeg at blive mere og mere desperat, der skete næsten ingen fremskridt, min lyst fejlede ikke noget; derimod manglede evnen, ja jeg vågnede ind i mellem med en lille smule rejsning, det var et godt tegn, mente lægerne; men det var slet ikke noget, jeg kunne bruge til noget.

Sådan gik der et helt år, det blev atter påske, i år havde jeg af indlysende årsager ikke lyst til at køre til påskefrokost. Påskedags eftermiddag bestemte jeg mig for at gå en tur i skoven, jeg ville gå hen til den gamle gravhøj, som nogle kaldte Elverhøj, det var en tur, jeg altid havde holdt meget af. Da jeg nærmede mig målet, mindedes jeg den gamle sang om elverpigerne:

Jeg lagde mit hoved til Elverhøj.
Mine øjne de finge en dvale,
da kom udgangende jomfruer to
de lokked’ med sang og med tale. 

Underlig overtro, tænkte jeg, jeg tør da i hvert fald godt lægge mig ned i græsset og hvile ørerne et par minutter, og det gjorde jeg så.

Jeg sov ikke, højst døsede jeg lidt, alligevel opdagede jeg hende ikke, før hun stod lige foran mig. Hun var en smuk rødhåret kvinde, cirka på min alder gættede jeg, hendes dragt var lidt underlig gammeldags, og hun havde en flettet krans af blomster i håret.
”

Er du en elverpige?” spurgte jeg for sjov, da jeg havde fået rejst mig, hun lo og vendte ryggen til og svarede: ”Prøv at mærke min ryg, elverpiger er hule i ryggen, ved du nok”. Jeg lagde hånden på hendes ryg, den var ikke spor hul, og da det var første gang i over et år, jeg havde rørt ved en pige, fik jeg straks de forfærdeligste lyster, men ak, ikke det der lignede rejsning. Hun havde vendt sig om og stod nu og så mig lige ind i øjnene. ”Er du stadig impotent?” Spørgsmålet chokerede mig en smule, selvfølgelig vidste de fleste i den lille by noget om biluheldet for et år siden; men jeg var meget forsigtig med, hvem jeg fortalte noget om mit underliv. ”Hvor ved du fra, at jeg er impotent?” ville jeg gerne vide. Hendes svar kom som en overraskelse for mig: ”Fordi jeg er heks, vi ved som regel god besked med den slags sager.” Nu kunne jeg godt huske hende, faktisk havde hun for et par år siden været i lokalavisen under overskriften: ”En ægte heks flytter ind i Skovhytten”, og der havde også været et ikke særlig godt billede af hende. ” Jeg kan sikkert hjælpe dig”, foreslog hun, ”kom, lad os gå hjem til mig”. Desperation kan få unge mænd til at gøre tåbelige ting, jeg var ingen undtagelse, desuden virkede hun meget sympatisk, af en heks at være, så hvad skulle der kunne ske ved at gå med hende. Hytten var nærmest pertentligt ren og ordentlig, der var ingen sort kat, ingen krage og ingen stor gryde med mistænkeligt indhold over åben ild. På en hylde stod der en række flasker med håndskrevne etiketter, men det kunne jo bare være ribssaft, tænkte jeg. Vi satte os ned, og jeg fortalte min sygehistorie. Da jeg nåede til der, hvor min ven opfandt ordet påskelam, stoppede hun min beretning og sagde: “Nu er det jo påske igen, og uanset hvad man tror på, så er påsken opstandelsens tid, se bare på hvordan planter skyder op af jorden, og dyreunger myldrer frem. Lad os se, om ikke vi kan vække dit påskelam til live igen og få det til at strække hals. Jeg vil lave et lille simpelt ritual med dig, det er nødvendigt at være helt ren, når jeg gør det, så først må du hjælpe mig med at blive vasket”. Jeg hjalp hende at slæbe en balje frem og hente et par spande med varmt vand (hvor fanden fik hun egentlig det fra?) Så trak hun sin bluse af, lod skørtet falde og stod nøgen foran mig. Hvor så hun bare godt ud. “Du må også smide klunset, ellers bliver det bare vådt”, insisterede hun, og jeg adlød uden tøven. Da hun stod i baljen, hældte jeg vand over hende, så tog jeg en svamp og sæbede hende ind over hele kroppen også de spændende steder, hun insisterede! Da jeg bagefter havde tørret hende, spurgte jeg, om jeg også skulle bade? “Du lugter ikke ligefrem af ged, men en lille afskylning vil nok være på sin plads”. Jeg kom op i baljen og fik hældt varm vand over mig. Så gik hun i gang med svampen og vaskede mig grundigt over det hele, også på pikken og under forhuden. Imens stod jeg og havde lidt ondt af mig selv, jeg var så liderlig, så jeg dryppede, og alligevel hang den bare slapt ned, og det trøstede mig ikke meget, at hun bemærkede, at den da var en af de største, hun havde set.

Nå, men så måtte vi i gang med det der ritual, jeg skulle lægge mig op på bordet med en pude under hovedet, og så kom hun med en af flaskerne fra hylden. Hun hældte lidt af den brunlige væske ud i en skål, og brugte så en pensel til at smøre den først i mine armhuler, så på brystvorterne, i navlen, på pikken og pungen og endelig mellem balderne omkring røvhullet. I starten mærkede jeg absolut ingenting, det her er vist rent fup, tænkte jeg; men med ét begyndte der at brede sig en brændende varme fra de steder, der var blevet smurt, til hele min krop. Hjælp, hvad sker der med mig?

Og så var der en stemme, der sagde, at nu kunne jeg godt vågne op. Min bevidsthed vendte tilbage, og jeg mærkede, at jeg var lige på randen af alle tiders udløsning. Heksen sad overskrævs på mig med min pik oppe i sin kusse, og den var stiv. Da jeg kom, var det som om bordet fløj i vejret og drejede sig flere omgange rundt, for så at lande blidt, mens jeg følte det sidste sprøjt forlade mig. “Sikke du kunne”, fortalte hun mig smilende, da hun var steget af mig og stod og tørrede sæd og safter af sig med en klud, “du fik mig til at komme tre gange, mens du lå der og strittede med talenterne”. “Hvad har du gjort ved mig?” spurgte jeg stadig lidt omtumlet. “Jeg har ofret påskelammet og ladet det genopstå som en ung utrættelig vædder”, lød hendes svar. Da jeg havde klædt mig på, spurgte jeg hende, hvordan jeg kunne takke hende, for den tjeneste hun havde gjort mig, hun fortalte, at ægte hekse ikke måtte tage imod hverken penge eller gaver, fra dem de hjalp; men jeg måtte gerne gøre hende en tjeneste i ny og næ, “ligesom du lige har gjort”, sluttede hun og tørrede sig en sidste gang med kluden, inden hun tog skørtet og blusen på. “Nu skal du gå hjem, og i nat ved midnatstid skal du møde mig ved gravhøjen, der er endnu et vigtigt ritual du skal gennemgå, for at sikre at virkningen holder sig”, lød hendes afskedshilsen.

Jeg lovede at være der til tiden.

Hjemme igen spiste jeg aftensmad med glubende appetit, så satte jeg vækkeuret til at ringe klokken 22:30 og faldt i søvn højst tyve sekunder efter at jeg havde lagt mig.

Det var med spændte forventninger, jeg ved 23-tiden forlod min lejlighed og begav mig ind i skoven. Der var godt nok mørkt, jeg fortrød, at jeg ikke havde taget en lommelygte med, nu måtte jeg stole på min stedsans, som også ledte mig sikkert ad dunkle snoede skovstier frem til højen, som henlå i næsten totalt mørke; men fra et uset sted lød det: ”Godt du kom, vi har ventet dig”. ‘Vi’, hvor mange mon der var? ”Vi er to, jeg har taget dit dyr med”, svaret kom et sted inde fra mørket. Jeg spurgte hvad det var for et dyr, hun talte om, og fik svaret, at det var det, som indianerne kaldte et totem, det dyr som matchede lige min sjæl. ”Det ritual, du nu skal igennem, består i, at du skal underkaste dig dit totem, til gengæld vil det så beskytte dig hele dit liv”. Jeg spurgte, hvad hun mente med underkastelse, og hun svarede, at det var det, der på vulgært dansk betød, at jeg skulle lade mig røvpule af dyret, ”du kan også sige bedække, hvis du synes, det lyder pænere”, sluttede hun. Da jeg var færdig med at nægte, protestere og hævde at jeg absolut ikke var til den slags, spurgte hun mig, om jeg da syntes, det var sjovt at være impotent, for så skulle jeg da endelig blive ved med det. Og jeg behøvede ikke at være bange, mit totem havde en forholdsvis tynd pik, så det kom ikke til at gøre ondt, desuden kommer han på mindre end et halvt minut, så det var efter hendes mening en meget ringe pris at betale. Nå ja, jeg havde jo oplevet så meget mystisk den dag, så OK da, bare hun lovede ikke at sladre til andre. Jeg klædte mig af og stod så lidt usikkert og ventede. Hun kom hen til mig og strøg mig over ryggen og ned over balderne, så kunne jeg mærke, at hun smurte mig bagi med noget, der føltes glat og slimet. ”Det er ikke noget magisk, bare apotekets glidecreme”, oplyste hun og sagde, at jeg skulle stille mig på alle fire, hvorefter hun lærte mig en for mig helt meningsløs remse, jeg skulle blive ved med at gentage, indtil mit totem var steget af mig igen. Indrømmet, jeg følte mig som jordens mest latterlige idiot, som jeg stod der med røven i vejret og mumlede uforståelige lyde, så var han der pludselig. Et par lodne forben holdt om mit bryst, en bug dækket af lækre bløde hår pressedes mod min ryg, og så blev noget glat og varmt presset op i min endetarm. Til min totale overraskelse blev jeg desperat liderlig, min pik rejste sig, og hele min krop sitrede af begær, så var det allerede slut, jeg stoppede remsen og rejste mig. Min heks kom hen til mig, omfavnede mig, så jeg mærkede, at hun også var nøgen, derpå lagde hun sig på knæ og tog min pik i munden. Hun sugede og suttede, indtil jeg ikke kunne holde mig længere og lod en kæmpe ladning sprøjte ind i hendes mund. ”Må jeg vide, hvad mit totem er for et dyr”, spurgte jeg, da mit åndedræt atter blev normalt. ”Ja, det kunne jo ikke være et påskelam, de er for små, så jeg blev nødt til at lade det vokse op til en vædder”, lo hun og fortsatte, at jeg aldrig ville se eller mærke mit totem mere, men at han altid ville være usynligt tilstede. ”Så du behøver ikke mere at være bange for din røv”, tilføjede hun leende.

Jeg omfavnede hende og mærkede med glæde, at pikken igen rejste sig som på kommando. Jeg fik hende ned at ligge og min tunge fandt, efter en tur omkring begge hendes bryster, ned til hendes skød, som jeg slikkede på, indtil hun kom med et hyl, der fik flere natugler til at svare. Så krøb jeg på hende og bollede løs i omkring ti minutter, indtil jeg kom. Hun fik tre hylende orgasmer undervejs.

Vi sad tæt sammen og nød hinandens nærvær bagefter. Da vi havde siddet lidt, sagde hun, at nu skulle jeg klæde mig på og gå hjem til byen, der skulle jeg finde den sødeste pige, som fandtes, og sammen med hende, skulle jeg leve et langt lykkeligt liv. Vi ville få først en datter og så fire år senere en søn, gode børn som ville bringe os megen glæde, i det fjerne skimtede hun fem børnebørn.
”Hvad med dig?” spurgte jeg, og hun svarede, at hekse ikke kunne have kærester, det er et ensomt liv; men oplevelser, som den hun havde haft med mig, gjorde det værd at leve.
”Lev vel og gå nu, dit totem står utålmodigt og venter på at lede dig tilbage gennem skoven. Og husk, at du gerne må besøge mig; men vi må ikke have sex sammen før efter næste påske, jeg ved ikke hvorfor, det er bare sådan”, og så var hun forsvundet.

Jeg fortalte aldrig lægerne, hvordan jeg havde fået min potens igen, de fik lov til at tro på, at det var deres piller, som endelig var begyndt at virke, derimod elskede min dejlige kæreste at høre mig fortælle eventyr om elverhøje og elskværdige hekse, når hun lå og pustede ud efter et par orgasmer, mens min sæd langsomt løb ud af hende, og jeg følte at min vædder stod usynlig ved siden af sengen og indsnusede lugten fra vores svedige kroppe.

Glæder du dig til andre noveller af samme forfatter – så tilmeld dig Naterotiks nyhedsbrev, hvis du ikke allerede får det, så bliver du informeret straks der er nye noveller på websiden.