Par terapi

“Kom tilbage til jorden!” Ellen råbte. “Du har set for meget porno, hvis du tror, at den slags findes i virkeligheden!” Med målrettede skridt gik Ellen ud af stuen og smækkede døren. Sådan endte det som regel, når jeg prøvede at drøfte vores sexliv og foreslog noget, der var bare lidt mere avanceret end at have lyset tændt. Det kunne hun til nød gå med til.

Vi havde været sammen i snart 20 år. I starten troede jeg, at man som par i et vist omfang tilpasser sig til hinanden; men med hensyn til sex var vi ikke særlig kompatible; og problemet var bare ikke blevet mindre med årene. Pludselig kom Ellens hoved til syne i døren igen. Hun var stadig oppe at køre og sagde: “Hvis du viser mig én kvinde, der bare finder sig i at gøre, som hendes mand siger, så kan vi tale om det!” Og vups var hun væk igen.

Hvorfor min kloge, dejlige, smukke kvinde i den grad havde en blokering, aner jeg ikke. Men dagen efter til oldboys-træningen var jeg nok lidt vemodig og selvmedlidende i tredje halvleg. Eller måske især i fjerde, da kun jeg og Casper, der ikke havde travlt med at komme hjem, fordi hans kæreste til daglig læste i Aarhus, var tilbage. Han var heldig med den smukke unge kæreste. Jeg spurgte ham, hvad jeg gjorde forkert. Casper lyttede pligtskyldigst til mine genvordigheder og spurgte til sidst: “Vil du lige sige hendes slutreplik én gang til?” Han smilede, da jeg havde gentaget Ellens slutreplik. “Adam, hvad siger I til middag næste lørdag efter Bogense-kampen?” spurgte han Jeg må have set forvirret ud.

“Ring i morgen, når du er ædru!” sagde han bare grinende. Lidt senere gik vi hver til sit.

Dagen efter ringede jeg til Casper. “Nåååå, du kan huske i går?” spurgte han grinende. Det kunne jeg. “Jamen, Sif og jeg vil gerne invitere Ellen og dig til middag, næste lørdag efter Bogense kampen. Det var ikke svært i går og skulle være endnu nemmere nu,” grinede han fortsat. “Ok. Så siger vi tak og kommer,” svarede jeg, stadig nogenlunde forundret over invitationen. Det var en hård kamp denne lørdag, hvor vi med nød og næppe klarede uafgjort. Ellen var taget med ud at se kampen, fordi vi skulle direkte videre til Casper og Sif. Det var to udmattede mænd og en kvindelig gæst, som Sif fik hjem. Ellen så godt ud. Hun havde overvejet lidt, hvad hun ville have på. Det var endt i et par pænere sorte bukser og en sort overdel af slå-om-typen, der understregede hendes barm rigtig flot. Sif så nu også dejlig ud. Hun havde en af de moderne ærmeløse skjorter med blonde på øverste del af forstykket. Dertil en nederdel til midt på lårene. Alt sammen kronet af de karakteristiske glade øjne. Sif serverede et glas kølig rosévin, mens hun rumsterede lidt i køkkenet. Ellen gik ud også i køkkenet, og pigerne snakkede lidt, og Ellen snittede lidt salat. Det var noget mørt, mørt oksekød Sif serverede med ovnbagte grøntsager til. Og mens kødet nærmest smeltede på tungen, kom samtalen om vind og vejr og job og andre harmløsheder i gang. Jeg bed mærke i et par små ting: Sif satte sig ikke, før alle sad. Og havde nogen tømt sit vinglas, rakte Sif ikke flasken, men rejste sig, gik rundt om bordet og stillede sig bagved én og spurgte: “Må jeg skænke et glas mere?”

Det var en forholdsvis beskeden dessert, Sif serverede. En lille tallerken med otte små chokolader til os fire. Til min overraskelse fyldte de enormt meget smagsmæssigt, mens det fyldte velgørende lidt i maven.

Vi gik over til de blødere stole. “Tequila?” spurgte Casper. Jeg nikkede. Ellen grinede: “Det er godt nok længe siden; men ja!” Sif kom trissende med en lille bakke. Fire glas, en asiet med limebåde, et kar med salt og flasken. Smilende satte hun det på bordet. “Gør det til en bodytequila, Sif,” indskød Casper. Sif kiggede et øjeblik på ham, som om hun skulle sikre sig, at det var alvor. “Som om jeg var den slags pige,” sagde hun, stadig med et smil, og begyndte at knappe skjorten op. Et øjeblik efter lå den over et ryglæn sammen med Sifs BH. Ellen havde allerede fået øjne som tekopper, men da Sif smed nederdelen og afslørede, at de strømpeklædte ben virkelig var strømpeklædt og ikke bukseklædt, og at strømpeholderen var en passende indramning til en blankbarberet og nøgen kusse, fik hun øjne som møllehjul. “Vil du fugte mine brystvorter?” spurgte hun Casper. Han nikkede, og hun præsenterede sine lækre vorter for hans mund, som suttede lidt på dem. Sif fyldte tre glas med tequila og lagde sig så på bordet. Først puttede hun salt på sine fugtige brystvorter, så placerede hun forsigtigt et glas mellem benene, lige ved revnen. Med ordene “Så er der serveret,” tog hun limebåden mellem læberne og lagde sig helt tilbage. “Værsgo,” sagde Casper til målløse mig. Jeg skulle lige samle mig, før jeg turde bøje mig frem, sutte salt af brystvorterne, tage glasset i hendes skridt med munden og tømme det for til sidst at lade mine læber røre hendes og bide frugtkødet ud af skallen. Det smagte ikke godt, men nu havde jeg en ordentlig stivert på. “Så er det dig,” konstaterede Casper til Ellen, der tydeligvis ikke anede, hvordan hun skulle tackle situationen. Efter et øjebliks stilhed spurgte hun Sif: “Hvorfor gør du det her?” “Øh … det har jeg jo ikke lyst til at svare på … jeg har måske ikke lyst til at høre mit svar ude i byen på et eller andet tidspunkt,” sagde Sif, da hun var kommet op på albuerne. Ellen forsikrede, at hun nok skulle holde tand for tunge. “Det lyder måske lidt mærkeligt … måske ikke …. Jeg gør det, fordi Casper vil,” tyggede Sif på ordene. Ellen så kritisk ud: “Gør du ALTID hvad Casper vil?” Sif tænkte lidt. “Jeg har jo en mening selv.  Og den siger jeg også ofte, når Casper vil noget. Det sker, at Casper så ændrer en beslutning. Men hvis ikke, så gør jeg som Casper vil, ja,” svarede Sif. “Hvorfor?” spurgte den undrende Ellen. “Puh, det er svært med ord,” stønnede Sif, “men i bund og grund føler jeg mig fri. Fri for alle de løftede pegefingre, som den pæne pige i mig har; fri for at træffe beslutninger hele tiden; fri til bare at være og nyde.” “Hvad nu hvis du ikke gør, som Casper siger?” spurgte Ellen. “Tja… det bestemmer Casper. Men han kan være hårdhændet. Det er ikke rart, men vigtigt for mig, at han kan og må. For hvis der ikke var konsekvens, ville det bare være en åndssvag leg, men ikke noget, der gjorde, at jeg kunne slippe ansvaret og den pæne pige,” prøvede Sif at forklare. “Jeg tror, jeg trænger til min Tequila nu,” sukkede Ellen. Jeg var målløs. Tog min Ellen imod en bodytequila? Men det gjorde hun altså. Da hun havde sundet sig over smagen, smilede Ellen overlegen og sagde: “Og nu helt ærligt, min pige: Hvad får du så for denne opvisning?” Med en kats smidige bevægelser kom Sif op at sidde, og inden Ellen eller andre vidste af det, havde, havde Sif knaldet hende en syngende lussing. “Jeg er fan’me ikke nogen luder!” vrissede hun og rejste sig for at gå. Ellen skulle til at sige noget meget hurtigt, kunne jeg se. Men med ét lukkede hun munden igen og lagde ansigtet i mere tænksomme folder. Så sagde hun med meget lille stemme: “Jeg tror jeg skylder dig en undskyldning… her var jeg vist seriøst uforskammet. Undskyld. Det var bare … jeg kunne ikke forestille mig, det kunne være anderledes…” Sif satte sig mut ned. “Det er så i orden,” mumlede hun og vendte sig mod Casper: “Og nogle gange synes jeg, du er en idiot, når du byder mig sådan noget!” “Nogle gange bliver det bare anderledes, end jeg havde forestillet mig det. Og nogle gange er jeg givetvis også en idiot. Men med den bemærkning har din mund også ydet nok i dag. Kommer der mere lort ud af den, kan jeg godt finde sæbe til en terapeutisk behandling,” bekendtgjorde Casper. Sif nikkede med et stille “tak”. “Men det her er aftalt spil, ikke?” spurgte Ellen. “Nope,” svarede Casper, “Invitationen var ingen tilfældighed. Men der er intet spil overhovedet!” understregede han. “Så I lever virkelig sådan?” spurgte Ellen. Casper og Sif nikkede. Ellen kiggede alvorligt på mig. “Jeg kan godt huske, hvad jeg sagde ved skænderiet forleden. Jeg har stillet dig noget i udsigt, hvis du viste mig en kvinde, der bare adlød sin mand. Det kan godt være, at jeg er fantasiforladt, ikke er særlig lysten, men jeg står ved mit ord.” “Sagde du ikke, at vi så kunne tale om det?” indvendte jeg, dum som jeg var. “Jo, det var nok ordene,” svarede Ellen langsomt. “Men vi havde lige talt om det, og dér havde jeg råbt. Jeg mener i hvert tilfælde, at jeg havde stillet dig i udsigt, at vi så skulle tale om, HVORDAN det kunne blive til virkelighed. Rammer og sådan… ikke at jeg er klar, men jeg bliver nok ikke mere klar, så du må nok skubbe eller trække mig videre,” ræsonnerede hun. Jeg nikkede, usikker på, hvordan jeg skulle tackle situationen. “Jeg synes, du skal give Sif chancen for at få en tequila,” sagde jeg og købte mig lidt tid. Samtidig syntes jeg, at det efter omstændighederne var en rimelig blid start. “Vil du?” spurgte Ellen Sif. “Må jeg?” spurgte Sif Casper, som grinede og nikkede. Ellen rejste sig uden et ord. Tog toppen af og bukserne. Så stod hun et øjeblik i en sort blonde-Bh og hvide Sloggitrusser. Hun åbnede Bh’en og lagde den til tøjet. Med et suk trak hun trusserne af. “De skal i skraldespanden,” sagde jeg. Faktisk smilede Ellen flygtigt, da jeg gav hende beskeden. Hun smuttede i køkkenet. Jeg hørte skabet blive åbnet og lukket, og lidt efter kom Ellen tilbage uden. Hun smilede genert, da hun bad mig om at fugte hendes brystvorter. Hun rødmede let, da hun tog Sifs plads på bordet. Lidt efter var hun klar. Drillende slikkede Sif salten af brystvorterne. Ellen lukkede øjnene med et ubestemmeligt udtryk. Så tog Sifs mund tequilaglasset mellem Ellens ben. Det gav et lille spjæt i Ellen. Og endelig sørgede Sif for at røre Ellens læber med sine, før hun sensuelt satte tænderne i frugtkødet. Det så lækkert ud. Casper henvendte sig til mig: “Jeg skal ikke blande mig; men hvis det skal have nogen gang på jord, bliver du nødt til at sikre dig, at Ellen også bliver påvirket af det. Ellers bliver I bare begge ulykkelige,” sagde han formanende. Jeg lod ordene bundfælde sig et øjeblik. “Hvordan føles det, Ellen?” spurgte jeg. Ellen satte sig op, lidt fnisende. “Det eneste, jeg kan sammenligne det med, er, når jeg legede sandhed eller konsekvens med pigerne da jeg var mindre. Det kildrer i maven. Det føles lidt spændende. Men det gør mig også lidt bange,” svarede hun. “Har du leget det meget?” spurgte jeg. Et diskret skær af rødmen strejfede over Ellens ansigt. “Det må vi nok sige, ja,” sukkede hun, “og for at tage næste spørgsmål i forkøbet, så havde det ofte …. øh …. seksuel karakter.” “Jeg har tænkt lidt over det der ‘bange’,” sagde Sif med en overraskende blid stemme. “Hvorfor bange?” Ellens ansigtsudtryk skiftede karakter. Nu så hun usikker og … bange ud. Jeg kunne se, at noget kørte i hovedet på hende og brugte mange RAM. “Jeg ved ikke, hvorfor jeg fortæller jer det,” begyndte hun langsomt, “men den sidste gang jeg spillede sandhed eller konsekvens, havde jeg valgt konsekvens. Og jeg gjorde det ikke. Pludselig var jeg udenfor i månedsvis, var blevet den kedelige, feje pige, der ikke var til at stole på. Det var frygteligt.” Vi kunne alle se, at Ellen her var i gang med et gammelt sår, der stadig kunne gøre ondt. “Hvad var det, du skulle?” spurgte Sif stilfærdigt om dét, vi alle tænkte på. “Jeg… jeg … skulle slikke den på en fra niende, som vi vidste, var alene tilbage i omklædningen. Jeg var endda derinde og spørge ham. Og han havde dilleren fremme. Men den var så ulækker og stank, at jeg løb min vej. Prøv lige at forestille jer, hvordan de talte om mig på skolen..” sukkede hun. “Var det ikke også en temmelig drastisk konsekvens?” spurgte Sif. Ellen nikkede. “Må jeg godt skyde fra hoften to gange?” spurgte Sif. Ellen nikkede. Hun så pludselig træt ud. “Det var dit sidste, en smule …øh.. afvigende seksuelle eksperiment?” spurgte Sif. “Det kan man vist godt sige,” mumlede Ellen. “Og du har ikke slikket på din mand?” spurgte Sif videre. “Ikke hans pik,” sukkede hun. “Og det har Adam accepteret i alle årene?” spurgte Casper. Ellen nikkede: “Han har da gerne villet … og har flere gange villet snakke om det; men samtaler om vores sexliv er altid eksploderet, når jeg ikke ville gå med til hans mærkelige ønsker,” svarede hun stille. “Mærkelige?” gentog Casper, “jeg tror, du har en meget tålmodig og forstående mand.” “I siger, at det er mig, der er mærkelig, ikke?” spurgte Ellen mut. Der var et skær af opgivenhed over hende. “Vi ved lige så lidt om hr. og fru Jensens sexliv som du,” svarede Casper stilfærdigt, men jeg har nok en fornemmelse, at jeres er i den kedelige ende.” “Men det er måske ikke så mærkeligt, hvis man har erfaret, at eksperimenter ender på den måde”, filosoferede Sif forstående, “Jeg synes faktisk, at du her til aften har været sej. Og jeg vil gerne vise dig noget lækkert.” Ellen nikkede usikkert. Så fortsatte Sif: “Nu sender jeg Adam ud at vaske sig. Så låner jeg ham i et par sekunder; så vil jeg garantere, at der intet ulækkert er.” “Ok!?” sagde Ellen tvivlende. Sifs håndbevægelse sendte mig på badeværelset. Da jeg kom tilbage knælede pigerne ned. Sif åbnede ikke munden for at tage imod, men for at formane mig: “Nu skal du love at stå stille. Lad Ellen bestemme, hvor dybt du kommer ind. Og sig til, inden du sprøjter; for det véd jeg, ikke alle synes er lækkert!” Så tog hun den i munden. Hurtigt fik hendes tunge undersøgt alle kroge. Så slap hun. “Bare kys spidsen,” beordrede Sif uden at det lød som en ordre. Forsigtigt spidsede Ellen læberne og kyssede kort spidsen. “Slemt?” spurgte Sif. Ellen rystede på hovedet. “Tag fat om roden og løft den op, så du kan slikke op ad det lille bånd, der går op mod spidsen med tungen,” sagde Sif. Jeg måtte stønne ved den intense følelse. Ellen smilede. “Det var ikke slemt,” konstaterede Sif glad, da hun så Ellen, og Ellen rystede på hovedet med et smil. “Prøv at tage glans i munden. Prøv at mærke, hvordan det føles. Der er intet andet i verden, der føles sådan,” instruerede Sif. Også det gjorde Ellen. Det føltes skønt. “Gå på opdagelse, prøv at lave lidt sugebevægelser, forsk – og prøv at se ham i øjnene imens!” forlangte Sif.

Det var et stærkt billede: min Ellen med smilende øjne og min pik i munden. Det var en stærk fornemmelse med tungen på opdagelse. Hun opdagede hurtigt, hvilke bevægelser der virkede. Det varede ikke længe, før jeg måtte sige, at jeg kom. Men Ellen nikkede blot og pegede på sin mund med den frie hånd. Ikke helt så smilende, men med et beslutsomt udtryk i øjnene. Og så kom jeg. I Ellens mund. Og Ellen sank.

Casper rakte hende et glas tequila, men Ellen afslog. “Var det godt?” spurgte hun. “Det var skønt. Jeg er så stolt af dig!” svarede jeg. Ellen smilede, samtidig med at hun tænkte, længe. “Adam?” spurgte hun så. “Ja, min skat?” svarede jeg. “Jeg har lovet, at jeg vil prøve at snakke med dig om, hvordan jeg kan adlyde dig,” famlede hun efter ordene. “Du må gerne beordre mig til at slikke din pik, hvis du har vasket den først. Kan du leve med det?” Jeg rejste hende op og gav hende et dybt og intenst kys. “Adam, tror du ikke, vi selv langsomt og forsigtigt bør finde ud af, hvad du ellers kan beordre mig til?” Jeg nikkede. Og hviskede: “Kan jeg beordre dig til kun at have din frakke på på vej hjem?” spurgte jeg. Ellen sank og nikkede. Lidt efter stod vi i Caspers entre og sagde tak for en stor aften. Sif havde fundet en pose til Ellens tøj. Vi var kommet tre meter udenfor døren, da Ellen vendte sig om: “Sif, hvis der er noget, jeg vil spørge om, må jeg godt ringe?” “Selvfølgelig,” svarede Sif og fortsatte med et stort smil “hvis du lige i tre sekunder løfter op i frakken.”

Ellen kom med et fnis, men hendes fingre havde allerede fat ved frakkens søm.