På tværs
Eleverne på voksenundervisningsholdet i samfundsfag havde sat sig til rette. Udenfor stod det ned i stænger. Typisk oktobervejr, men herinde, i den gamle skole, var stemningen i top. Frida, som med sine 25 år faldt pænt ind i flokken, smilede, som så ofte før, flirtende til Jonas, som med sine 42 var noget over gennemsnittet.
Deres baggrunde kunne ikke være mere forskellig, men de havde dog det tilfælles, at de skulle bruge kurset til at komme videre. Hun, fordi hun ville på universitetet, og han, fordi det gav ham mulighed for at komme videre med en videreuddannelse med personalestyring som det alt-omdrejende punkt.
Underviseren kom, og de næste par timer gik hurtigt. Da klassen kl 20:30 brød op, samlede Frida sine bøger sammen, og lagde dem ned i sin taske. Imens hun tog sin frakke på, og bandt et stort moderigtigt tørklæde om halsen, kiggede hun endnu engang længselsfuldt på Jonas. Hun havde altid haft noget med mere modne mænd. Drømte om hvordan de erfarent tog sig af hende, både direkte og i mere overført betydning.
Hun var sin alder til trods endnu ikke særlig erfaren, eller for den sagsskyld, bevidst om sin egen seksualitet, udover lige det med at hun følte sig tiltrukket af modenhed.
Jonas havde godt bemærket den unge kvinde. Frida var sød, lyshåret, og pæren fejlede bestemt ikke noget. Hun havde nogle sunde værdier, kunne han fornemme på de svar, hun fremlagde for klassen, når de blev spurgt. Han gengældte ofte hendes smil, men ville ikke være alt for påtrængende. Han ville, specielt med unge kvinder gerne være helt sikker på at han ikke misforstod signalerne.
Da hun var klar til at begive sig ud i efterårsvejret, gik Jonas hen til døren samtidig. Han holdt hendes blik. Hun smilede sødt til ham: – Uhhf, sådan et møgvejr, og jeg skal gå hjem! – Hvor langt har du da? – Ca. 15 minutter. – Vil du have et lift
Det ville Frida gerne.
Det blev starten på deres venskab, og selvom de begge vidste, hvad deres smil, og snak egentlig handlede om, gik der helt frem til begyndelse af december, før han en fredag aften, hvor de havde mødt hinanden på en vinbar, inviterede hende med hjem til sig.
Da han åbnede døren, og bød hende indenfor, gjorde hun store øjne. Lejligheden var overraskende stor, og udover en meget smagfuld indretning bed hun mærke i en del Helmut Newton værker rundtomkring. Billedet af kvinden med en hestesadle på ryggen ingen undtagelse. – Det er sjovt med det billede, sagde Frida og fortsatte, jeg har hørt mange kloge gætte på, hvem der egentlig har magten: fotografen, beskueren eller kvinden selv. – Hvad tror du? Ville han vide. – Jeg tror det kommer an på hvornår i legen, man spørger. – Klogt svar, sagde Jonas. Frida blev vist mere rundt, og da de kom til soveværelset blev hun helt stille, men spurgte så stammende, om han var til den slags, imens hun pegede på spanskrøret og de to ridepiske, som relativt diskret stod i en høj spand.
Han smilede. – Tja, hvis hende jeg er sammen med, er til den slags julelege, er jeg. Hvis ikke, sagde han og gjorde en kunstpause, er jeg også til en masse andet.
De satte sig i sofaen i stuen, og sludre videre, men gentagne gange drejede Frida samtalen over på spanden og dens indhold. På et tidspunkt, da hun for tredje gang indenfor kort tid kom med spørgsmålet, – Jamen hvad får du ud af at bruge de der redskaber, og hvorfor slår du på kvinder?” svarede han, imens han holdt hendes blik fast med et, – Du kan jo prøve at hente det af redskaberne, du er mest nysgerrigt på, og så kan du jo selv mærke hvad der er sjovt ved det. Du bestemmer selv tempoet, og vi leger kun legen, så længe vi begge synes den er sjov. Er du fristet? Fridas hjerte galopperede, og hun glemte næsten at trække vejret. Så rejste hun sig, tog den mest uskyldige af ridepiskene holdt den, og kom tilbage til sofaen med den. Stod med et stort smil på læberne, vejede redskabet i hånden. Hun gik hertil ham, bøjede sig indover ham, gav ham et kys på først den ene kind, så den anden, og til sidst på munden. – Må jeg godt mærke den på min mås, spurgte hun med lav stemme, og et frækt glemt i øjnene. Uden at vente på svar, tog hun den stramme nederdel af, og kiggede på ham, som for at høre, om der skulle mere af. – Behold skjorten på, men tag trusserne af, sagde han. Selvom Jonas virkede som en sød og blid fyr, skete der noget nu. Stemmen var anderledes. Tonen var mere bestemt. Hun fjernede sine trusser. Ikke at de dækkede meget, men nu var hun helt og aldeles bundløs. Af en eller anden årsag følte Frida en ophidselse, som sjældent. Hendes skød var tæt på at løbe over. Han gik helt hen til hende. Gav hende et dybt, varmt kram. Hans ene hånd nåede en af hendes balder. Klemte den. Og så kom det, uden forberedelse fra hans side… Et højlydt klask, og så et til, og flere til. De lød højere end de føltes. Han holdt hende ind til sig. – Har du stadig interesseret i at mærke pisken, ville han vide. – Ja da, kom det frejdigt fra Frida. – Læn dig indover bordet! Hun adlød, og snart stod han skråt bag hende, og lod pisken blidt kærtegne de let rødlige balder. Han kørte den rundt og rundt på balderne. Til sidst tiggede hun Jonas om han dog ikke ville ramme hendes balder med pisken. Vrikkende indbydende med sin bagdel, og svirp…, så kom det første, og lidt efter det næste.
Og hun ønskede mere, indtil hun efter en del svirp-lyde pludselig sagde, – stop, stop, ikke mere, jeg har fået nok. Tak.
Jonas lagde pisken fra sig, og kærtegnede Frida med hånden. Han vendte hende om, kyssede hende blidt, og knappede de øverste knapper i hendes skjorte op. Hun så ham i øjnene. – Jeg kunne godt lide at mærke slagene, sagde hun stille. Han omfavnede hende. Holdt hende ind til sig. – Jeg kunne godt se du nød det, svarede han så. Satte hendes hår om bag det ene øre. Kærtegnede hende. Lod så hånden gå ned af ryggen, og da den nåede balderne, så de hinanden i øjnene igen. – Du må gerne fortsætte, sagde hun så. Hans fingre løb henover huden, lige dér hvor balderne mødte hinanden. Hun pressede på, så de lagde sig ned, med Frida ovenpå Jonas. Bulen i hans bukser var ikke til at misforstå. Der var en længere pause, uden nogen af dem sagde noget, men blot lå sammen. Nød intimiteten selvom de ikke gik længere. – Det er underligt, sagde hun så eftertænksomt, vi har lige haft en ret intim situation, hvor du har påført mig, om ikke smerte, så i hvert fald fået blodet til at rulle hurtigere ved hjælp af en pisk… og nu ligger vi her som et par teenagere, som lige har kysset for første gang, og ikke tør gå videre, selvom lysten ligger lige under overfladen. Efter endnu en pause, svarede han hende med et: – Jeg synes, det er rart at ligge her med dig. Også selvom vi ikke fortsætter. Jeg HAR bemærket hvor tændt du blev, men jeg tænker også at vi allerede har gjort noget, som var frækkere end normalt. Hun kyssede ham blidt. – Tak, hviskede hun tæt på hans øre.
De lå og sludre videre, og til sidst faldt de i søvn.
Næste morgen red hun ham og de skreg begge deres nydelser ud i rummet.
Det blev ikke sidste gang at de nød hinandens selskab med både smæk og sex, men dét er en helt anden historie.
Ønsker du at denne novelle bliver fjernet? Så udfyld nedenstående formular, så kigger redaktionen på din forespørgelse.