Hvordan historien har kunnet skjules i så mange år, har jeg ingen anelse om. Jeg har tit tænkt på det mærkelige i, at den stadig holdes nede på værtshusplan. Det er ikke fordi de københavnske journalister ikke kender den. Beretningen er den dag i dag højrøstet samtalestof  på københavnske redaktioner. Jeg véd, hvor pressens folk mødes for at ordne verdenssituationen efter arbejdstid. Jeg sidder ofte disse steder med min stille pils, en avis og store øren. For der falder jævnt hen en ikke helt uspændende, som oftest uhøvisk, historie af om en eller anden politiker eller ‘kändis’, der har ‘trådt ved siden af.’  Som oftest dukker historien så op i bladene kort tid efter. Tit allerede dagen efter. Den, jeg her vil fortælle, har jeg hørt utallige gange. Men aldrig set i noget blad. Højst har der i forbindelse med interviews været en antydning i en bisætning om ‘ministerens særlige interesser’. I modsætning til lystfiskerhistorier og soldaterdittos har den stort set ingen forandringer gennemgået, siden jeg hørte den første gang for… ja, det er ret så mange år siden. Dengang var ministeren, som er historiens hovedperson, slet ikke som nu i toppen af hierakiet. Men dog i partiets bestyrelse, gruppe eller ledelse – eller hvad det nu hedder. Senere blev han næstformand og formand – og til sidst var ministerposten indlysende. Jeg tænkte dengang: – Nu holder journalisterne ikke kæft mere. Første gang, han dummer sig og bliver en smule upopulær, vil de elske at fyre den af. Og så er hans politiske karriere slut på én nat. Men historien er til dato ikke set på tryk eller i noget elektronisk medie – ikke engang i de såkaldte satireprogrammer. Så jeg vil ikke bruge personnavne. Kun et enkelt stednavn: Ørstedsparken i København. Alle i København véd, at man som kvinde – trods den gode oplysning af parkens stier – ikke går igennem Ørstedsparken efter mørkets frembrud. Og alle mænd véd, at de ikke går igennem Ørstedsparken efter mørkets frembrud, med mindre det er for at få lidt homo på den dumme. På bænkene sidder og ligger mænd og kopulerer, sutter, slikker eller hvilke glæder nu to mænd kan berede hinanden. Til tider er der endda tre mænd om een bænk eller et tæppe i sommergræsset. Det er ikke rette sted at snyde nogen ved at betale med ukurante penge, sælge dårlig hash eller smudsheroin. For de fleste af natmændene har været flere gange i spjældet for vold.

I Ørstedsparken by night hersker til gengæld et ubrydeligt sammenhold om at holde kæft, uanset hvad der sker. Skal nogen afstraffes, sker det uden at offentlighed og politi hører om det. Derfor har jeg tit undret mig over, hvordan historien – hvis den er sand – overhovedet er sluppet uden for kredsen. Nå, der findes jo også bøsser blandt journalister og ‘kändisser’.

Men så en aften på en bar i den indre by, begyndte dem ved bordet bag mig at tale ret så højt. Og så fik jeg historien endnu en gang. – …Han havde været lidt langsom til at tage gysserne frem og betale for ‘tjenesten’. En eller anden af ‘gutterne’ syntes, at nu kunne det være nok. Han gik hen, hvor homoen og kunden drøftede et eller andet, der kunne tydes som tingen om prisen. Ja, måske skulle jeg i denne situation hellere sige ‘prutte’ . Ha-ha-ha-ha! Sådanne steder hjælper rødderne hinanden, så pludselig stod den lyttende ‘gut’ lige bag kunden og sagde: – Vil du snyde min ven dér? Kunden gav udtryk for, at det vist ikke var noget, der vedkom andre end dem selv, og…. GOK sagde det. Så havde den hjælpende ‘gut’  slået kunden ned. Han lå der på stien i sin pæne frakke og blodet væltende ud, ikke bare af hans næse og mund, men også fra øret. Den slående mand og homoen stak af og lod manden ligge. Et minut efter kom en anden herre forbi, så den blødende, bevidstløse eller måske endda døende mand. Herren greb sin mobiltelefon og ringede 112. Et par minutter efter kom to reddere løbende ind i parken med en båre. 5 minutter efter åndede alt igen fred og ro i Ørstedsparken. Ambulancefolkene kørte manden til Rigshospitalets skadestue. Blodet havde svinet mandens tøj, så man foreslog ham efter endt behandling at tage en taxi hjem. Nej, det ville manden ikke. – Hvad vil min kone ikke tænke, sagde han. Nej, hvis jeg må ligge og hvile lidt, så klarer jeg mig.  En sygeplejerske hjalp ham tøjet af – og i betragtning af det sted, ambulancen havde hentet ham, overraskede det hende ikke, at manden bar sort kvindeundertøj med nydelige blonder. – Kender du den historie? spurgte en nydelig dame ved baren mig. – Jeg har hørt den før. Men jeg tror ikke på den, sagde jeg. Havde den været sand, havde den stået i alle aviser for længe siden. – Det har også undret mig, sagde hun. For når sandheden skal frem, så er det fra mig historien kommer. Det var ikke mig, der tog imod. Det var en kollega. Hun var ikke så lidt rystet. Hun er medlem af hans parti og kendte ham. Det var også hende, der indskrev mandens navn i døgnrapporten. – Så du tror på historien? vovede jeg at ymte. – 100%, svarede sygeplejersken smilende. Min kollega lyver ikke. Nu om dage kan du se mandens ansigt i aviserne hver anden dag. Dengang var han kun menigt medlem. Man havde nærmest aldrig hørt hans navn før. Men så blev han minister, og siden har han været på igen og igen. Vi driller af og til min kollega med, at “hvis hun havde villet, kunne hun have tjent mange penge ved at true manden med afsløring!” – Men det ville hun ikke? – Nej, sådan er hun ikke. Men så var det, at jeg en nat var med en journalist med hjem i køjen. Ham fortalte jeg historien. – Har journalisten nogensinde opsøgt dig for at få mere at vide? – Han aner den dag i dag ikke, hvad jeg hedder, eller hvor jeg bor. Og jeg tror såmænd ikke en gang, han ville kunne genkende mig. Han havde kun ét i hovedet. Jeg ligeså.  Jeg var gået med ham for at få sex –  ikke snik-snak, lo sygeplejersken. – Ved du, hvad han hedder og hvor han arbejder?

– Ja, men det holder jeg for mig selv.

Jeg bød den nydelige 40-årige dame en cigaret (det var før nogen fik den tossede ide med rygeforbud på værtshuse). Hun tog den. Jeg tændte og bestilte en vodka med is til hende og en gin-tonic til mig selv. Så sagde jeg jeg: – Jeg har faktisk også en ganske nydelig køje derhjemme!

– Så har du ramt den gamle snerpe på en heldig aften. For hun trænger så helvedes meget til noget virilt mandfolk. Lad os drikke ud og komme i gang.

Snip-snap-snude….osv.