Hvad er Skene-kirtlerne?

Skene-kirtlerne er små kirtler placeret på begge sider af urinrørets åbning hos kvinder og mennesker med vulva. De er opkaldt efter den skotsk-amerikanske gynækolog Alexander Skene, der beskrev dem i 1880, men de har formentlig været kendt i anatomisk sammenhæng langt tidligere. Kirtlerne producerer en klar, tynd væske der har biokemiske ligheder med prostatasekret hos mænd — herunder PSA (prostata-specifikt antigen) — hvilket er grunden til at de ofte omtales som "den kvindelige prostata".

Størrelsen og udviklingen af Skene-kirtlerne varierer markant fra person til person. Hos nogle er de veludviklede og let påviselige; hos andre er de mikroskopisk små eller tilsyneladende fraværende. Denne naturlige variation er sandsynligvis en af grundene til at squirting opleves og beskrives så forskelligt af forskellige kvinder.

Funktion og forskning

Den præcise funktion af Skene-kirtlerne er stadig genstand for forskning. Flere hypoteser er i spil:

Antimikrobiel beskyttelse. Væsken fra Skene-kirtlerne indeholder antimikrobielle stoffer der kan beskytte urinrøret mod infektion. Denne funktion svarer til den beskyttende rolle prostataens sekreter spiller hos mænd.

Seksuel funktion. Forskning tyder på at Skene-kirtlerne spiller en rolle i den kvindelige seksuelle respons. Kirtlerne ligger i tæt anatomisk nærhed til klitoris' interne struktur og til det område der ofte omtales som G-punktet, og de kan svulme op under seksuel ophidselse.

Forbindelse til squirting. Den mest debatterede funktion er Skene-kirtlernes potentielle rolle i squirting. Analyser af squirting-væske har vist indhold af PSA og andre stoffer der stammer fra Skene-kirtlerne, hvilket tyder på at kirtlerne i det mindste bidrager til den væske der udstødes under squirting. Den nøjagtige mekanisme er dog stadig omstridt i forskningsmiljøet.

Anatomisk placering

Skene-kirtlerne åbner sig via små kanaler (ductus paraurethrales) på hver side af urinrørets ydre åbning. De ligger indlejret i vævet mellem vaginas forside og urinrøret — det samme område der indeholder klitoris' interne ben og det tætte netværk af nerver og blodkar der udgør den klitorale kompleks. Denne anatomiske nærhed forklarer hvorfor stimulation af vaginas forreste væg ofte opleves som særligt intens: man stimulerer indirekte både Skene-kirtlerne, klitoris' interne strukturer og det omgivende nerverige væv.

Klinisk relevans

I sjældne tilfælde kan Skene-kirtlerne udvikle cyster eller abscesser, der typisk viser sig som hævelse ved urinrørets åbning og smerter ved vandladning eller sex. Tilstanden forveksles sommetider med Bartholin-cyster, der sidder længere nede. Behandlingen er som regel ukompliceret. Endnu sjældnere kan kirtlerne udvikle adenokarcinom, en kræftform der udgør under 0,003% af alle gynækologiske kræfttilfælde.