Hvad er penis?

Penis er det mandlige seksuelle og urinerende organ, sammensat af tre cylindriske strukturer af erektilt væv, omgivet af blodkar, nerveender og hud. Under seksuel ophidselse fyldes vævet med blod og bliver stivere og større — en proces kaldet erektion. Organet har både en reproduktiv funktion (overførsel af sæd ved ejakulation) og en udskillende funktion (urinering), og er derudover et af de mest sensitive områder på den mandlige krop.

Penis-anatomi er, modsat hvad mange tror, ganske velstuderet i medicinsk litteratur. Dens variation i størrelse, form og funktion er kortlagt på tværs af studier i tidsskrifter som Journal of Sexual Medicine og BJU International. Det er værd at slå fast med det samme, hvad disse studier konsistent viser: størrelse-variation mellem mænd er stor, og gennemsnittet er sandsynligvis mindre end populærkulturen antyder. Et stort review fra 2015 af David Veale og kolleger i BJU International analyserede data fra over 15.000 mænd og fandt, at gennemsnittet for et erekteret penis er omkring 13,1 cm i længden og 11,7 cm i omkreds. Større er sjældent, mindre er almindeligt, og begge ender af spektret er biologisk normale.

Det vigtige er ikke størrelsen, men funktionen — og funktionen er nært knyttet til en partners nydelse, ikke til hvad der ser imponerende ud i et spejl.

Anatomi

Penis består af flere distinkte dele, hver med specifik funktion.

Glans (penishoved): Den udvidede top af penis, dækket af tynd og meget følsom hud. Glans rummer omkring 4.000 nerveender og er det mest sensitive område på organet. Hos uomskårne mænd dækker forhuden glans i hvile-tilstand; ved erektion eller manuel tilbagetrækning eksponeres den.

Corona: Kanten der adskiller glans fra skaftet — en svagt forhøjet rand. Corona er særligt sensitiv og spiller en central rolle i seksuel stimulation under penetration eller oral.

Frenulum: Et tyndt bånd af væv på undersiden af glans, hvor forhuden er forbundet med skaftet. Det er det mest sensitive enkelt-punkt på penis hos mange mænd, og direkte stimulation af det kan være meget intens.

Skaftet (corpus penis): Selve længden af penis. Det består af tre erektile strukturer: to corpora cavernosa (de store erektile cylindre på oversiden) og corpus spongiosum (en mindre cylinder på undersiden, der omkranser urinrøret). Når disse fyldes med blod, bliver penis hård og opretstående.

Forhud (preputium): En foldet hudlap der dækker glans hos uomskårne mænd. Forhuden indeholder også nerveender og bidrager til seksuel sensation. Omskæring fjerner denne struktur og er emnet for en intens medicinsk og etisk debat — der er argumenter på begge sider, men den moderne konsensus i de fleste vestlige lande er at indgrebet bør være op til den voksne mand selv at vælge.

Roden: Penis fortsætter ind i kroppen — det vi ser udvendigt er kun en del af strukturen. Den indre del er omkring 5-10 cm lang og forankret til bækkenet. Det er denne indre rod der gør at penis forbliver delvist forankret selv ved erektion og bevægelse.

Urinrøret (urethra): Løber gennem penis fra blæren til glansens åbning og bruges til både urin og ejakulation. To kirtler — Cowper's-kirtler — udskiller pre-ejakulat (pre-cum), en klar væske der renser urinrøret før ejakulation.

Funktion og fysiologi

Erektion er en kompleks proces der involverer både hjerne, nervesystem, hormoner og blodkar. Når en mand bliver seksuelt ophidset — enten gennem berøring, fantasi eller anden stimulation — sender hjernen signaler via nervesystemet til penis. Glat muskulatur i blodkarrene slapper af, og blod strømmer ind i de erektile strukturer hurtigere end det strømmer ud. Resultatet er en erektion.

Denne proces er ikke konstant. Erektioner kommer og går afhængigt af stimulation, humør, helbred og en lang række andre faktorer. At have variation i erektion-styrke er normalt — det er ikke et tegn på problem medmindre det forhindrer seksuel funktion regelmæssigt. Erektil dysfunktion er en specifik klinisk tilstand der diagnosticeres ud fra konsistente vanskeligheder, ikke ud fra én eller to mindre vellykkede oplevelser.

Ejakulation, det at sæd udskilles ved orgasme, er en separat proces fra erektion (selvom de typisk forekommer sammen). Sæden produceres i testiklerne og blandes med væsker fra prostata og sædblærerne på vejen ud. Den gennemsnitlige mængde er 2-5 ml. Ejakulation kan også forekomme uden erektion (sjældent men muligt) eller erektion uden ejakulation — særligt under edging-praksis hvor en mand bevidst undgår at komme.

Mange mænd kan også opleve prostata-orgasme — en form for orgasme udløst af prostata-stimulation, der ofte beskrives som dybere og mere kropsligt spredt end almindelig penil orgasme. Denne nås ofte gennem anal stimulation, fx via pegging eller dedikerede prostata-massagers.

Størrelse og myter

Et af de mest vedvarende emner omkring penis er størrelse. Forskning er konsistent i sit svar: størrelse betyder mindre end populærkulturen antyder, og kvinders generelle tilfredshed med deres partners størrelse er meget høj — typisk omkring 85% i de fleste studier.

Veale et al. (2015) viste, at den gennemsnitlige erekterede længde er omkring 13,1 cm. Variationen er stor, og både mindre og større er normalt. Det er også vigtigt at huske, at omkreds kan være mere relevant for partners nydelse end længde, da skedevæggens nerveender primært ligger i den ydre tredjedel — dyb penetration tilfører ofte mindre direkte nydelse end mange tror.

For partners af mænd der bekymrer sig om størrelse er det værd at vide: jo mere kommunikation der er om hvad der virker, jo mindre rolle spiller størrelse. Teknik, opmærksomhed, edging, variation og kreativitet vejer langt mere end et par centimeter.

Stærk bækkenbundsmuskulatur — bygget gennem dedikerede kegel-øvelser, som også mænd kan udføre — kan forbedre erektion, kontrol og udholdenhed.

Penis i parforhold

Penis er centralt i mange heteroseksuelle og homoseksuelle relationer, og at forstå hvordan ens egen og ens partners penis fungerer er en del af et sundt seksualliv. Det betyder ikke at fokus skal være ensidigt på selve organet — tværtimod. De par der trives seksuelt er typisk dem hvor begge parter bidrager aktivt og hvor ingen del af kroppen er den eneste fokus.

For mænd der oplever performance-bekymringer eller usikkerhed om størrelse er det værd at huske: sex er ikke en præstation. Det er en udveksling mellem mennesker. Pres for at "være stor nok" eller "holde længe nok" skaber typisk det modsatte af god sex. Den mest tilfredse seksuelle dynamik kommer fra par der har talt åbent om hvad der virker, ikke fra par der måler centimeter eller stopure.

Penis gennem livet

Penis udvikles fra fødslen og gennemgår betydelige forandringer i puberteten. Mellem 9 og 14 års alderen begynder testiklerne at producere mere testosteron, og dette driver de fysiske forandringer: penis vokser i længde og omkreds, forhud bliver mere bevægelig, og ejakulation begynder typisk inden for et til to år efter at puberteten er startet. Den endelige voksne størrelse er normalt nået omkring 16-18 år.

I voksenlivet er penis relativt stabil i form og funktion, men sundhed og livsstil påvirker den løbende. Rygning, dårlig kondition, højt blodtryk og diabetes er alle faktorer der kan reducere blodgennemstrømning og dermed påvirke erektionsfunktion over tid. Mange af de samme faktorer der gør hjerter sunde, gør også penis sund — det er ikke tilfældigt at urologer ofte siger at "penis er hjertets kanariefugl": problemer med erektion kan være første tegn på underliggende kardiovaskulær sygdom.

Med alderen kommer naturlige forandringer. Ifølge studier offentliggjort i Journal of Sexual Medicine oplever en majoritet af mænd over 60 år en eller anden form for forandring i erektionsfunktion. Dette betyder ikke at sex stopper — det betyder at sex tilpasser sig. Mange ældre par rapporterer faktisk at deres seksualliv bliver bedre med alderen, fordi de kender hinandens kroppe bedre og er mindre presset af præstation.

Kommunikation om penis

For mange mænd er deres penis et følelsesmæssigt ladet emne, og det er værd at anerkende. Skam, usikkerhed og frygt for at blive dømt er almindelige reaktioner. For partnere er det vigtigt at vide, at hvordan man taler om sin partners penis kan have markante effekter på selvtillid og seksuel funktion.

De partnere der forstår dette og handler derefter — ved at give bekræftelse, ved at vise nydelse, og ved at undgå sammenligninger — bidrager direkte til en bedre seksuel dynamik. Det er ikke flatteri; det er ærlig opmærksomhed på en del af kroppen som er sårbar i sig selv. Mænd der oplever at deres penis bliver mødt med varme og glæde fungerer typisk bedre seksuelt end mænd der oplever kritik eller dømmende kommentarer.

Kilder

Veale, D., Miles, S., Bramley, S., Muir, G., & Hodsoll, J. (2015). Am I normal? A systematic review and construction of nomograms for flaccid and erect penis length and circumference in up to 15,521 men. BJU International, 115(6), 978-986.
Lever, J., Frederick, D. A., & Peplau, L. A. (2006). Does size matter? Men's and women's views on penis size across the lifespan. Psychology of Men & Masculinity, 7(3), 129-143.
Wessells, H., Lue, T. F., & McAninch, J. W. (1996). Penile length in the flaccid and erect states: guidelines for penile augmentation. Journal of Urology, 156(3), 995-997.

Kilder

Veale, D., Miles, S., Bramley, S., Muir, G., & Hodsoll, J. (2015). Am I normal? A systematic review and construction of nomograms for flaccid and erect penis length and circumference in up to 15,521 men. BJU International, 115(6), 978-986.
Lever, J., Frederick, D. A., & Peplau, L. A. (2006). Does size matter? Men's and women's views on penis size across the lifespan. Psychology of Men & Masculinity, 7(3), 129-143.
Wessells, H., Lue, T. F., & McAninch, J. W. (1996). Penile length in the flaccid and erect states: guidelines for penile augmentation. Journal of Urology, 156(3), 995-997.