Hvad er klitoris?

Klitoris er et kvindeligt seksuelt organ med en vigtig — og ofte undervurderet — rolle i seksuel nydelse. Det består af både en synlig ydre del og en betydeligt større indre struktur, og det indeholder over 8.000 nerveender, hvilket gør det til et af de mest sensoriske områder på den menneskelige krop. Til sammenligning har glans på en penis omtrent 4.000 nerveender. Klitoris findes udelukkende for nydelse — den har ingen reproduktiv eller udskillende funktion. Det gør den unik blandt menneskelige organer.

I årtier — faktisk århundreder — har anatomien af klitoris været mangelfuldt eller fejlagtigt beskrevet i lærebøger. Først i 1998 og igen i 2005 publicerede den australske urolog Helen O'Connell og hendes kolleger studier i Journal of Urology der via MRI og dissektion kortlagde organets fulde struktur. Disse studier viste, at klitoris er omkring 9-11 cm langt — langt fra den lille knop som mange traditionelle illustrationer fremstiller den som. Dette har haft konsekvenser for både forståelsen af kvindelig seksualitet og for hvordan kirurger opererer i området, særligt ved fødselsindgreb og bækkenkirurgi.

For mange kvinder er klitoral stimulation den primære eller eneste vej til orgasme. Forskning har konsistent vist, at en betydelig majoritet af kvinder har brug for direkte eller indirekte klitoral stimulation for at komme — og at vaginal penetration alene sjældent er tilstrækkeligt. Det betyder ikke at vaginal sex er uden nydelse, men det betyder at klitoris fortjener mindst lige så meget opmærksomhed.

Anatomi

Klitoris består af flere dele, hvoraf de fleste er indre.

Glans clitoridis (klitoris-hovedet): Den synlige top, placeret hvor de indre skamlæber mødes foroven. Hos de fleste kvinder er den på størrelse med en ært, men størrelsen varierer betydeligt — fra cirka 3 mm til over 1 cm. Glans er det mest umiddelbart sensitive punkt og rummer en stor koncentration af nerveender på et lille areal.

Hætte (preputium clitoridis): Det folder af hud der dækker glans, dannet af de indre skamlæber. Den beskytter glans mod direkte og konstant stimulation, hvilket er nødvendigt fordi glans ellers ville blive overstimuleret. Hættens størrelse og hvor meget af glans den dækker varierer fra person til person.

Skaftet (corpus clitoridis): Selve klitoris-skaftet, der starter under hætten og strækker sig ind i kroppen. Det er omkring 2-4 cm langt og består af erektilt væv, ligesom penis-skaftet. Under ophidselse fyldes det med blod og bliver hårdere og mere markeret.

Crura ("ben"): To lange erektile strukturer der grener fra skaftet og strækker sig nedad og udad langs siderne af skedeåbningen, omkring 5-9 cm hver. Disse er helt skjulte under huden men spiller en vigtig rolle i den dybere seksuelle respons.

Vestibulære bulber (vestibular bulbs): To store mængder erektilt væv der ligger på hver side af skedeåbningen, omkring og under indgangen. De fyldes også med blod under ophidselse og bidrager til den vaginale strambed og pulsationer ved orgasme.

Tilsammen danner disse strukturer et organ der er langt større og mere kompliceret end den lille knop som ofte vises i lærebøger. Det er denne fulde anatomi som O'Connell først kortlagde komplet — og som Vincenzo Puppo og andre italienske anatomer senere har bygget videre på i debatten om hvad det vi kalder G-punkt faktisk er anatomisk.

Funktion

Under seksuel ophidselse fyldes hele det erektile væv i klitoris med blod — ligesom en penis bliver hård. Dette inkluderer ikke kun den synlige glans men også skaft, crura og vestibulære bulber. Hele området bliver mere markant, mere sensitivt, og mere reaktivt på berøring.

Stimulation kan komme fra mange retninger: direkte berøring af glans, indirekte tryk gennem hætten, vibration, oral stimulation, eller indirekte via vaginal penetration der presser mod de indre dele. Mange kvinder oplever at en kombination — fx samtidig klitoral og vaginal stimulation — giver de stærkeste orgasmer. Dette er kendt som blandet eller "blended" orgasme.

Hvad mange ikke ved er, at en del af det der traditionelt er beskrevet som "vaginal" stimulation faktisk er klitoral. Når en finger eller penis bevæger sig inde i skeden, presser den ofte mod de indre crura og vestibulære bulber gennem skedevæggen. Den intense følelse der ofte tilskrives G-punktet overlapper sandsynligvis med stimulering af denne indre del af klitoris. Det er med andre ord ikke nødvendigvis "to forskellige slags orgasmer" — det er forskellige måder at stimulere det samme organ.

Hvordan stimulation kan optimeres

Tryk og rytme. Forskellige kvinder foretrækker forskelligt — nogle vil have hård direkte stimulation af glans, andre kun indirekte tryk gennem hætten. At spørge eller observere er nøglen.

Glidecreme. Tør friktion på glans kan være ubehageligt eller decideret smertefuldt. Vandbaseret glidecreme er typisk en god idé.

Variation. Orgasme kommer ofte gennem opbygning og variation, ikke gennem konstant ensartet stimulation. Tempo, retning og tryk kan ændres undervejs.

Vibratorer. Mange kvinder oplever at vibratorer giver en intensitet der er svær at opnå manuelt. Klit-suckers (lufttryk-stimulatorer) er en relativt ny kategori der har vist sig effektiv for mange.

Klitoral edging. Bevidst at stoppe lige før orgasme og genoptage er en teknik der kan forstærke den endelige orgasme markant.

Bækkenbund og klitoris. Stærkere bækkenbundsmuskulatur — bygget gennem kegel-øvelser — kan forstærke orgasmerne, fordi det er disse muskler der trækker sig sammen rytmisk under klimakset.

Klitoris gennem livet

Klitoris er til stede fra fødslen og udvikles gradvist gennem barndom og pubertet. Hormonelle ændringer i puberteten gør den mere reaktiv på stimulation, og kvindens seksuelle bevidsthed om den udvikler sig typisk i teenageårene og videre op i tidlig voksenalder.

Hos voksne kvinder forbliver klitoris relativt stabil i sin grundlæggende anatomi, men hormonelle ændringer — særligt omkring graviditet og menopause — kan påvirke følsomhed og blodgennemstrømning. Under graviditet rapporterer mange kvinder forhøjet ophidselse og mere intens klitoral stimulation, formentlig fordi blodgennemstrømningen i bækkenområdet er øget. Efter menopause kan faldende østrogenniveauer føre til mindsket blodgennemstrømning og dermed mindre intens respons, men dette kan typisk afhjælpes med systemisk eller lokal hormonbehandling i samråd med en læge.

For mange kvinder er klitoris et organ man lærer at kende gradvist gennem livet. Hvad der virker i tyverne er ikke nødvendigvis det samme som i fyrrerne. At være nysgerrig på sin egen krop og dens forandringer er en del af et sundt seksualliv.

Klitoris i parforhold

For par der vil prioritere kvinden orgasme er forståelsen af klitoral anatomi en gamechanger. Når begge parter forstår at organet ikke kun er den lille knop udvendigt — men en udstrakt struktur der reagerer på stimulation både direkte og gennem skedevæggen — åbner det for nye måder at tilgå nydelse på.

En praktisk implikation: positioner der presser mod området hvor de indre crura ligger kan være mere effektive end positioner der fokuserer udelukkende på dyb penetration. Stillinger som doggystyle med en let nedadgående vinkel, eller missionær med en pude under hofterne, har den kvalitet at de presser bedre mod områderne hvor klitoris-strukturerne bidrager til indre stimulation.

En anden implikation: kombinerede teknikker — vaginal penetration sammen med samtidig direkte klitoral stimulation, enten med en finger, en vibrator eller edging-rytme — er ofte vejen til de mest intense orgasmer. Det er ikke et "snydekneb" — det er respekt for hvordan kroppen faktisk er bygget.

Kommunikation er nøglen. Det ord der kommer igen og igen i seksualforskning er, at par der taler åbent om hvad der virker, har bedre sex. Klitoris er måske det mest tydelige eksempel: hvis den ene part ikke ved hvad den anden kan lide, er chancen for vellykket nydelse markant mindre. Det er ikke kompliceret — det kræver bare at ord bliver sagt.

Forskning og videnskab

Klitoris har været et vigtigt emne i seksualforskningen siden Helen O'Connells gennembrud i 1990'erne. Hendes arbejde viste, at den traditionelle medicinske fremstilling af organet havde været mangelfuld i over et århundrede. Det var en stærk påmindelse om hvordan blinde pletter i forskning kan vare langt længere end nødvendigt — i dette tilfælde fordi få forskere historisk har prioriteret kvindelig anatomi.

Senere arbejder af Vincenzo Puppo og kolleger har bygget videre på denne grundlag. Puppos position er, at den såkaldte vaginal eller G-punkt-orgasme grundlæggende er klitoral i sin natur — fordi de strukturer der stimuleres gennem skedevæggen er en del af klitoris-organet. Andre forskere er ikke fuldt enige, og debatten fortsætter. Hvad der er sikkert er, at klitoris er en aktiv deltager i langt de fleste former for kvindelig seksuel respons, uanset hvilken stimulation der starter den.

Et andet væsentligt forskningsområde er hjernens reaktion under klitoral stimulation. Barry Komisaruk ved Rutgers University har via fMRI vist, at klitoral stimulation aktiverer specifikke områder af hjernen som er anderledes end dem der aktiveres ved fx vaginal eller cervikal stimulation. Det understøtter ideen om, at klitoris er sit eget unikke organ med sin egen sensoriske vej til hjernen.

Forskning på klitoris er stadig et felt under udvikling, og det er sandsynligt at fremtidige studier vil afsløre flere nuancer i hvordan organet fungerer. Det er en god påmindelse om at kvindelig seksualitet stadig er ufuldstændigt kortlagt og fortsat fortjener seriøs videnskabelig opmærksomhed.

Kilder

O'Connell, H. E., Sanjeevan, K. V., & Hutson, J. M. (2005). Anatomy of the clitoris. Journal of Urology, 174(4), 1189-1195.
O'Connell, H. E., & DeLancey, J. O. (2005). Clitoral anatomy in nulliparous, healthy, premenopausal volunteers using unenhanced magnetic resonance imaging. Journal of Urology, 173(6), 2060-2063.
Puppo, V. (2013). Anatomy and physiology of the clitoris, vestibular bulbs, and labia minora with a review of the female orgasm and the prevention of female sexual dysfunction. Clinical Anatomy, 26(1), 134-152.
Komisaruk, B. R., Wise, N., Frangos, E., Liu, W. C., Allen, K., & Brody, S. (2011). Women's clitoris, vagina, and cervix mapped on the sensory cortex: fMRI evidence. Journal of Sexual Medicine, 8(10), 2822-2830.