Nysgerrighed med konsekvenser

Hotellet var et af byens fineste og hørte klart til i den mere eksklusive ende, og Amalie var trods alt glad for, at omgivelserne var så luksuriøse, når hun nu skulle arbejde et sted. Hun var lige fyldt 18, gik på handelsskole, boede hjemme og havde lavet den aftale med forældrene, at hun selv skulle spare sammen til halvdelen af sit kørekort. Derfor var hun nødt til at arbejde, og med lidt hjælp fra en god venindes far havde hun fået jobbet som stuepige på hotellet. Hun gad egentligt ikke at arbejde, men tanken om kørekortet fik hende også denne lørdag morgen af sted, og allerede klokken otte var hun klædt om og klar til dagens opgaver. Elevatoren stoppede på tredje sal, og hun kørte sin vogn med sengelinned og håndklæder ud på gangen. Værelse 391 havde et ”Do not disturb” skilt hængende på dørhåndtaget, så hun gik videre hen til 392 og bankede på. Da ingen svarede, låste hun op og trillede ind. Ifølge hendes liste skulle her bo en Hr. Jørgensen, og der duftede da også behageligt af aftershave i stuen. Amalie trådte ind i soveværelset for at skifte sengetøjet, men til hendes store ærgrelse var sengen dækket af diverse kufferter og tasker. Hun bandede højlydt og begyndte at sætte kufferterne ned på gulvet.

Henrik stod ude på badeværelset og kunne høre hende brokke sig over rodet på sengen. Han havde været på ”konsulentbesøg” hele natten og var først vendt tilbage til hotellet ved syvtiden, så han havde kun lige nået at tage et bad. Han strammede bæltet i morgenkåben og så på hende gennem dørsprækken. En af de store kufferter gled ud af hendes hænder og ramte gulvet med et dunk, hvilket medførte at låsen sprang op. Hun vidste godt, at det var forkert, men forsigtigt løftede hun låget. Måbende stirrede hun på indholdet. Dirrende af spænding løftede hun en sexet stuepigeuniform op. Nederdelen og skjorten var lavet af skinnende sort latex, og på bøjlen hang desuden et hvidt forklæde til at spænde om livet. I den tilhørende pose fandt hun et par lange sorte handsker, et læderhalsbånd og et par sorte stiletter. Berøringen med det blanke latex fik det til at krible i underlivet. Hendes lyst til at lære Hr. Jørgensen at kende steg betragtelig. Hvad mon han lige har gang i? tænkte hun. Henrik smilede bag døren. Han kunne tydeligt se, hvordan pigen overvejede, hvad hun skulle gøre. Amalie kiggede på uret. Hun havde lidt ekstra tid, nu hun havde kunnet springe nummer 391 over, så hun tog en hurtig beslutning og begyndte at klæde sig af. Kun iført trusser trak hun nederdelen på. Den sad som støbt på hende, og hun lod hænderne sensuelt glide hen over ballerne. Skjorten kunne ikke lukkes helt, og hun spekulerede på, om det var med vilje. Forklædet kunne bindes, så skjorten blev holdt nogenlunde på plads, men den dækkede højst halvdelen af hendes bryster. Det ser sindssygt frækt ud, tænkte hun, da hun placerede sig foran det store spejl ved siden af sengen. Hun trak handskerne på, hvorpå hun satte sig på sengekanten og iførte sig de sorte stiletter. De var et nummer for store, men det gik. Med rystende hænder greb hun halsbåndet og kiggede fascineret på det. Nu bliver det da først kinky, tænkte hun og spændte det på. Hun lukkede øjnene og forestillede sig, hvordan det ville være at arbejde et sted, hvor hun skulle gå sådan klædt. Langsomt lod hun et par fingre glide op ad låret, og da hun ubesværet gled forbi trussekanten, forsvandt fingrene op i hendes våde indre. Med et suk begyndte hun at køre fingrene frem og tilbage, mens hun med den anden hånd kærtegnede det ene bryst. Klynkende klemte hun lårene sammen, trak fingrene ud og holdt dem op foran sig. Han kunne se, hvordan hun holdt de glinsende fingre op foran næsen, inden hun slikkede dem rene. Stuepigen er vist nem at distrahere, grinede han for sig selv, mens han overvejede, hvornår han skulle give sig til kende. Han tog sin mobiltelefon fra bordet på badeværelset og begyndte at filme hende gennem sprækken i døren. Amalie kiggede på uret, og blev enig med sig selv om, at der var lidt tid endnu. Det var jo også med at udnytte, at Hr. Jørgensen ikke var på hotellet. Hun gik over til kufferterne og trak en lang smal kasse frem. Den var godt en meter lang, og låget var lige til at løfte af. Forventningsfuld åbnede hun kassen og kiggede på indholdet. En stok. En lang tynd stok. Skuffet tog hun den op, hvorefter hun fniste, da hun kom til at tænke på Charlie Chaplin. Hvad ville han dog med den? Hun tog den op og mærkede prøvende dens elasticitet, da det pludselig gik op for hende, hvad den måske var beregnet til. Med et frækt smil stillede hun sig foran spejlet, vendte siden til og forsøgte at slå sig selv på røven. Det gav et svirp, men hun kunne knapt mærke det gennem latexen. – HVAD TROR DU LIGE, DU HAR GANG I HER PÅ MIT VÆRELSE? Hun for sammen, da hun så en mand komme ud fra badeværelset, og hun tabte stokken af bare befippelse. Han samlede den op og stod lige foran hende. – Må jeg så få en forklaring? Han så vredt på hende, og hun kiggede skamfuldt ned i gulvet. Hvorfor roder du i mine private ting? – Jeg … æh jeg er frygtelig ked af det. Jeg troede ikke, her var nogen, sagde hun stille. – Det berettiger dig ikke til at rode i mine kufferter, gør det? Hvorfor gør du det så? Han prøvede at holde den vrede mine. Hun tvang sig til at se op på ham. – Jeg kom ved et uheld til at vælte indholdet af en kuffert ud, og så så det så spændende ud, at jeg ikke kunne lade være med at prøve det. Hun forsøgte at hive skjorten sammen over de nu bare bryster. – Hold de hænder i ro, indtil jeg giver dig lov til andet! snerrede han, og hun lod apatisk armene falde ned langs siden. – Det er selvfølgelig et klart brud på hotellets retningslinjer, at du som stuepige roder i mine ting, sagde han alvorligt. Når jeg går videre til direktøren med det, så bliver du fyret øjeblikkelig, og måske en politianmeldelse også kan komme på tale. Hun slog blikket ned og begyndte at græde. – Jamen, jeg har jo ikke gjort noget. Tanken om at skulle fortælle sine forældre og venindens far om det, fik hende til at tudbrøle. Han løftede hendes hage. – Måske er der en anden løsning, sagde han, og hun så overrasket på ham. -Du er jo åbenbart glad for stuepigeuniformen her, sagde han og tog fat i skjorten. Hun gispede, da han trak hende hen til sig. – Du kan være min private stuepige uden for din normale arbejdstid. Jeg bor her nogle uger endnu. På den måde kan vi lade det her gå i glemmebogen, og jeg vil så også slette det, jeg har optaget. Han tændte mobilen og afspillede en sekvens med hende. Hun satte sig tungt ned på sengen. – Hvorfor har du alt det her udstyr? Er du en eller anden psykopat eller sådan noget? Hun så ængstelig på ham. – Nej, lo han, jeg er konsulent og rejser rundt i landet for at hjælpe primært forældre med at opdrage deres teenagedøtre. Ja, nogen gange er jeg også nødt til at afrette moderen. Lige nu arbejder jeg for en familie, som bor på en stor gård uden for byen. – Opdrage? sagde hun spørgende, mener du med den der og lignende? Hun pegede på stokken i hans hånd. – Ja, den er et af flere vigtige redskaber, sagde han, men den har du jo allerede fundet ud af, hvordan fungerer. Hun rødmede og nikkede bekræftende. – Ok, kom det beslutsomt fra hende, jeg vil godt være din stuepige, hvis vi kan glemme det andet. Men jeg ved jo ikke, hvad det indebærer. – Bare rolig, jeg skal nok være varsom, og du kan være vis på, at jeg har gode erfaringer, lo han og fortsatte: Men du har vel meget, du skal nå, så vi når ikke så meget i dag. Han rejste sig. – Rejs dig og træk nederdelen op om livet. Hun gjorde, som han sagde. -Træk trusserne ned og læn dig ind over sengen, så du støtter på hænderne. Rystende af spænding trak hun trusserne langsomt ned og stillede sig som beordret. – Du får ti slag som straf for at rode i mine private ting, og jeg ser gerne, at du tæller højt efter hvert slag. Hvis du skriger, hvad jeg selvfølgelig ikke regner med, så finder du et eller andet at proppe i munden. Vi vil ikke genere de øvrige gæster, vel? Spred benene lidt og strut med røven. Han lod stokken hvile på hendes baller et kort øjeblik, inden han løftede den. Svjiiiitss, sagde det i luften, inden slaget ramte hen over begge baller. Auuuuuuhhhh, klynkede hun, vred sig og bøjede i benene. Han afventede uden at sige noget. Amalie fandt udgangsstillingen og hviskede én. Næste slag ramte og sendte hvide lyn ud i hendes krop, mens hun kæmpedefor ikke at skrige og begynde at græde. Hun havde aldrig troet, at det gjorde så ondt. Efter sjette slag klynkede hun højlydt, men ud over smerten, begyndte hun også at mærke noget andet. Varmen fra ballerne bredte sig om mod hendes skød, og hun fornemmede tydeligt, at hun blev ophidset. Hvad sker der med mig? nåede hun at tænke, inden det næste slag lavede en fin rød stribe. – Syv, stønnede hun og klemte lårene sammen, men et hurtigt svirp på det ene lår fik hende til at sprede benene igen. Da hun sagde tak efter de ti slag, følte hun sig svimmel, og hun kunne mærke fugten i sin revne. Han lod en hånd hvile på hendes inderlår et øjeblik, så hun skælvede, hvorefter han langsomt førte den op mod hendes skød. Uden at tænke over det spredte hun benene let, så han kunne komme til, og da han lod fingrene strejfe hendes opsvulmede skamlæber, gispede hun højlydt: – Ahhh … bliv ved, det er så skønt. Drillende lod han fingrene strejfe hendes lille, hårde klit, hvilket fik hende til at knække sammen i knæene. Ophidset mærkede hun hans finger glide ubesværet ind i den villige grotte, og hun var nærmest ved at skrige af skuffelse, da han tog den ud og gik over til en af taskerne. Forventningsfuld så hun ham finde et kondom frem, som han rullede på vejen over til hende igen. Amalie stirrede betaget på den stive pik. – Forsigtigt, hviskede hun stakåndet, det er første gang. Hun blev beroliget af hans forstående smil, så hun lukkede øjnene og gled ind i en forventningsfuld trance. Han lagde en hånd på hendes ømme baller, hvilket fik hendes til at gispe, hvorefter han forsigtigt lod pikhovedet glide frem og tilbage i hendes revne. Hendes vejrtrækning blev hurtigere, og hun skubbede røven insisterende ind mod ham. – Åhhhhhhh, klynkede hun, da han langsomt lod pikken glide ind i hende. Efter lidt forsigtigt pres gled han i bund, men hun prustede og stønnede. Han stod stille et stykke tid for at give hende en chance for at vende sig til den, inden han begyndte at køre frem og tilbage. – Shit, shit, hvor er det godt, hikstede hun, da han satte farten lidt op. Hun måtte gribe fat i dynen foran hende på sengen, og da hun fik sit livs første orgasme, skreg hun højlydt og sank udmattet sammen på sengen. Han smed kondomet ud, tog morgenkåben på og kom hen til hende. Smilende trak han hende op at stå, og hun så taknemmelig på ham. – Tak, hviskede hun rødmende, det levede mere end forventet op til min forestilling om sex, fedt. Kan vi igen? Han sendte hende et påtaget strengt blik. – Tag uniformen af og ifør dig hotellets reglementerede outfit i en fart. Han begyndte at pakke stokken ned i æsken igen. Skuffet trak hun nederdelen ned, tog handskerne, forklædet og skjorten af, hvorefter hun demonstrativt langsomt og æggende hev trusserne op. Han så på hende med et smil. – Det der kan du godt spare dig, lo han hæst. Der skal nok komme mere af det, men det bliver, når jeg bestemmer hvornår. Hun så ud til at acceptere den omstændighed, for hun trak trusserne på. Da hun hev uniformsbukserne op om røven, gav hun sig med en grimasse. – Ja, grinede han, den bliver nok lidt øm at sidde på de næste timer. Så vil jeg i øvrigt også råde dig til at undgå at vise andre din popo de kommende dage. Det være sig hjemme, i skolen eller til sport. Ellers får du i hvert fald noget at forklare. Da hun havde fået uniformen på og skulle til at gå, kaldte han hende hen foran sig. – Tag dine arme om på ryggen over røven, beordrede han. Hun kiggede ham direkte i øjnene, mens hun gjorde det. Han tog fat i hendes jakke og trak hende ind til sig, så hendes bryster blev klemt mod hans brystkasse. – Jeg hedder for øvrigt Henrik, men du titulerer mig Hr. Jørgensen. Hun nikkede med et smil. – Jeg hedder Amalie, grinede hun, hvordan skal jeg tituleres? Han fandt hendes måde at efterabe på dejligt befriende. – Din titel er Tøs, indtil du gør dig fortjent til andet. Skal du arbejde i morgen? – Ja, jeg skal møde klokken otte i morgen tidlig og får fri klokken to. – Godt, så stiller du her, når du får fri. Forvent et par timers afretning. Hun gjorde mine til at gå. – Lige en ting til. Han tog et fast greb om hendes baller, så hun stønnede. Mon ikke vi skal tage den her af indtil i morgen?

Først da han begyndte at spænde halsbåndet af hendes hals, kom hun i tanke om det tynde læderbånd. Befippet rullede hun vognen med sengelinned ud på gangen og skubbede den hen til værelse 393. Hun kunne næsten ikke holde ud at tænke på de mange timer til i morgen klokken to, og hun mærkede varmen brede sig i kinderne ved tanken om, hvad morgendagen ville bringe.

Vil du læse mere af samme forfatter – så tilmeld dig Naterotiks nyhedsbrev, hvis du ikke allerede får det, så bliver du informeret straks der er nye noveller på websiden.