Naboerne 5
Læs tidligere afsnit HER

Da han vågner, ligger hun et stykke fra ham, så han står op, henter rundstykker og laver kaffe. Hun må være vågnet ved uroen, for han mærker, at hun står bag ham og tager ham om livet. “God morgen, og tak for i aftes!” “I lige måde. Tror du ikke, at du skal have lidt tøj på?” “Næ, det er jo varmt, så jeg synes, du skal have noget smukt at se på, mens vi drikker kaffe. Hvis du ellers kan huske det, så sagde du engang i nat, at jeg er smuk.” “Det er du også nu, og jeg nyder at se på dig. Kan du huske, at du i går sagde, at du var kommet til at mindes første gang?” “Ja, og jeg fortalte dig også om det.” “Det er rigtigt, at det var den første gang, vi var i seng sammen, og jeg har altid syntes, at det var meget modigt af dig at komme over til mig på den måde. Jeg er glad for, at du turde, men havde vi ikke sådan over en lang periode vist hinanden, at der var sympati?” “Mener du vores småkysseri, når der blev sagt farvel efter sammenkomster?” “Ikke kun det. Jeg kan huske vores første danse. Der var flere efter hinanden den aften, og til sidst blev det vist endda pinligt. Nogle mente, at det var dig, der dansede for tæt med mig. Jeg har et sted i hjernen, hvor jeg stadig tydeligt mærker dig, og jeg husker også, at den lille mand blev ophidset. Fra den aften var jeg sikker på, at der kunne blive noget mellem os, og jeg drømmer indimellem om at være blevet far til din sidste.” “Før den tid og før din første husker jeg, at jeg lavede noget havearbejde, og at du var alene hjemme. Jeg må have kigget op på det helt rigtige tidspunkt, for mellem buskene så jeg dig stå med ryggen op ad kældertrappens gelænder. Uden en trævl på kroppen! Du stod og nød solen, og jeg havde svært ved at få øjnene fra din kusse. Dine bryster var større end nu, og de strittede vellystigt. Et fantastisk og fuldstændigt overraskende syn, som jeg aldrig vil glemme. Kan du huske det?” “Nej, jeg kan ikke huske lige netop den gang, for det har jeg jo gjort flere gange, og du har heldigvis ikke kunnet ligge på lur og se dem alle. Jeg har det jo som dig: Jeg bliver også en smule liderlig, når jeg er nøgen. Det tror jeg, de fleste mennesker bliver. Efter at jeg fik børn, blev mine muligheder for at være nøgen begrænset meget. Og så har jeg nok glemt mig selv for at være den rigtige mor. Ikke sådan rigtig glemt, men undertrykt, skubbet til side, kald det, hvad du vil, og derfor er jeg ekstra glad for, at vi to har fået det, som vi har. Du har jo også givet mig nogle muligheder for at genopdage eller vedligeholde mine lyster, uden at jeg har været nødt til at udstille mig over for min familie.” “Hvordan har jeg det?” “Du er så opmærksom, når vi alt for sjældent har været i samme rum, og det mærker jeg straks. For eksempel var vi sammen over et par flasker rødvin en sommeraften, og vi sad hos os og diskuterede. Jeg sad alene i en sofa, og du var den eneste, som kunne se mig forfra. Derfor sad jeg med mine ben sådan, at knæene var samlet, men fødderne var sat ud til siden. På den måde kunne du se mit skridt. Desværre havde jeg taget trusser på. Det har jeg senere fortrudt, for selvfølgelig så du ikke blot, hvad jeg havde for, du læste også min lyst. Vi dansede lidt, og da de to andre var gået i seng, og du var på vej hjem, ville du absolut kysse min kusse. Jeg afviste dig, for jeg var usikker på, hvem der måske ville komme og se det, men det var dejligt, at du viste den interesse for mig.” “Jeg kan godt huske det. Jeg var så skuffet over, at du hele aftenen havde lagt op til mig uden at ville noget til sidst. Jeg har for længst glemt, hvad vi snakkede om, men synet af dig i sofaen glemmer jeg ikke.”

“Men du har ganske givet glemt, hvordan du for nogle år siden tog solbad. Hvor var du smart! Du lå på ryggen med hovedet vendt væk fra mig og lod, som om du sov. Du havde et håndklæde over hovedet som beskyttelse mod solen. Du var naturligvis alene hjemme, og du vidste, at jeg ville få øje på dig, din gris. Jeg fik øje på dig, og jeg fik også øje på den lille mand, der slet ikke var lille. Du lå med erigeret pik og flyttede den lidt fra side til side “i søvne”. Og du vidste, at jeg stod og kiggede, og at jeg ville få lyst. Hvor jeg dog bandede dig langt væk, men jeg var også glad, for det var med til at pirre mig. Måske har din liderlighed været den faktor, som fik mig over til dig, fik mig til at turde gå i seng med dig. Jeg vidste jo, at du gerne ville.”

Fortsættes på søndag