Naboerne 3
Læs tidligere afsnit HER

Dagen er gået. Solen er væk. Tusmørket kommer langsomt snigende. Hun smiler let ved tanken om minderne og går ind og laver aftenkaffe. Det er tid til at dvæle ved TV eller ved en god bog. Først skal hun til computeren og sende mails til børnene om, at hun har det godt. Det er en aftale, de indgik, da hun i efteråret valgte at gå på pension. Hun er glad for den rutine. Det er nemmere end telefonen, som sagtens kan tage lang tid, når noget af samtalen er lidt ligegyldig. De har det godt, så hun har ingen bekymringer på deres vegne, og hendes økonomi er i orden. Resten af livet skal bruges på selvforkælelse. En rejse til Firenze er på tegnebrættet sammen med ham. Og hun glæder sig allerede, selv om alle detaljer ikke er helt på plads. Det ringer på døren, og hun åbner for ham og byder på kaffe. De har en aftale om at mødes skiftevis hos hinanden, men højst tre aftener om ugen. De vil begge være sikre på, at de ikke bliver trætte af hinanden ved at ses for meget. Det virker udmærket, for hun ved, at de begge ser frem til hver mødeaften. “Kom indenfor! Kaffen er færdig, og jeg har noget at fortælle dig.” Han lukker døren bag sig, og de går ovenpå, hvor hun havde dækket et beskedent kaffebord til to. Efter at have skænket op siger hun: “Du kan ikke gætte, hvad jeg lige har tænkt tilbage på!” “Giv mig et hint”, siger han, og hun svarer: “Første gang!” “Der har været så mange gange. Vil du virkelig have, at jeg skal kunne huske første gang? Det tror jeg ikke, at jeg kan” “OK, så drikker vi kaffe. Du får en cognac til, og så har jeg en plan. Er du med på den?” “Jeg er som sædvanlig med på alt, hvad du foreslår, så ja, det er jeg.” Hun har taget en kort nederdel på. Den går næsten ned til knæene, for hun ved, at han synes om hendes lange ben. De er stadig særdeles sportstrænede og har en flot facon. Tilpas store lægge endende i en smuk achillessene. Lårene er stærke, og hun pirrer ham altid ved at stritte med sine lange tæer, der er veltrimmede, lige og med en iøjnefaldende neglelak. “Gør du, hvad jeg siger?” “Ja, naturligvis!” “Efter kaffen går du over til dig selv. Gå i seng, og fald du bare i søvn, men tag en flaske champagne med, og læg den på køl. Så skal du se.” Da han var gået, tager hun tøjet af og gør sig rigtig smuk og betragter sit spejlbillede. Hun kan efterhånden godt selv se, at hun er en flot pige. Formerne er rigtige, selv om der i løbet af årene er kommet lidt mere mave, og brysterne er blevet større. Faktisk har de fået lidt fylde, som gør, at de meget vel ligner en noget yngre kvindes. “Det er vores sexliv, som har udviklet dine bryster”, plejer han at sige, og hun indrømmer med glæde over for sig selv, at det nok er rigtigt.

Hun tager en tynd, svagt brunlig kort bluse på og ifører sig igen den korte nederdel. Et par sandaler kommer på fødderne, og efter et sidste tilfreds kig i spejlet, går hun ud af huset, låser døren og går over skellet.

Fortsættes HER