Monokeros – Enhjørning, en historie fra fantasiens verden – del 1
Μονόκερος, μια ιστορία από τον κόσμο της φαντασίας.
 (Μονόκερος: Enhjørning af μονός: enkelt og κέρατο: horn ) 

Jeg var ikke ret gammel, da min far skred fra min mor. De var ikke gift, så der var ingen tvivl om at jeg skulle bo hos min mor. Hun måtte flytte et stykke ud på landet, for at finde et hus vi havde råd til; men det gjorde ikke noget, jeg vænnede mig hurtigt til de nye omgivelser, og den nye skole var god nok. En kilometers vej fra vores hus lå skoven, den havde vist ikke noget navn og den eneste adgang til den var en hullet grusvej, så der var ikke overrendt. En gang om året kom der en flok stinkende rige forretningsfolk iført det moderigtige jagtdress inde fra byen. I løbet af dagen blev de vist også stinkende berusede, og skød på alt hvad der bevægede sig, hvorefter de lod sig transportere tilbage med det som regel meget magre jagtbytte for at sove branderten ud. Ellers var der ganske fredeligt inde mellem træerne, hvor jeg holdt meget af at traske rundt, eller sidde på en træstamme og bare tænke.

Jeg var tilfreds med tilværelsen og havde ingen væsentlige bekymringer; men så skete der noget. Jeg var lige blevet 18, da min mor fik en ny kæreste, det syntes jeg i begyndelsen helt godt om, hun blomstrede op og blev gladere; men det gik ret snart op for mig at han af en eller anden grund ikke kunne fordrage mig, jeg irriterede ham åbenbart, og det endte med at han tvang min mor til at vælge: ham eller mig.  Vi havde en kort, alvorlig samtale, hvor hun på en meget ufiks måde fik sagt at jeg var i vejen derhjemme, den sluttede brat ved at jeg drejede om på hælen og gik eller snarere løb min vej. Hun råbte efter mig og forsøgte at kalde mig tilbage; men jeg havde kun en tanke: “Væk,” og jeg stoppede først da jeg var inde i skoven og satte mig på min sædvanlige træstamme. Store drenge græder ikke, så jeg var ikke stor ved den lejlighed, det løb ud ad både øjne og næse, så jeg måtte tage min T-shirt af og tørre mig i ansigtet med den. Jeg pressede den hårdt mod øjnene, så hårdt, at jeg så lyn og stjerner.

Da jeg åbnede øjnene igen var det som om alt i skoven havde fået andre, mere varme farver. “Det går nok over,” tænkte jeg, “mine øjne er vel bare helt røde af alt det tuderi.” Så var det jeg fik øje på noget, ti meter fra hvor jeg sad, stod der en tæt busk og bag den stod der et hvidt føl. Jeg kunne kun se bagkroppen; men det var et føl, og af hankøn, kunne jeg se, for han var godt i gang med at tisse. Måske var det ikke helt overraskende, der var marker rundt om skoven, og folk her på egnen havde en del heste, jeg havde nu aldrig oplevet at de gik ind i skoven, og jeg tænkte at jeg nok skulle prøve at få fat i kalorius og få ham trukket hen til den nærmeste gård, så de kunne finde frem til den rette ejer.
“Kom lige her hen,” kaldte jeg, ikke fordi jeg troede det ville hjælpe noget, kun for at prøve om han var bange for mennesker. Det ramte mig som et slag med en solid forhammer, da han dukkede frem fra sit skjul, det var ikke en hest, det var en enhjørning, fordi han endnu var så ung, var hornet ikke mere end 15 cm langt; men der var ingen tvivl. Han stirrede totalt overrasket på mig og udbrød så: “Jeg vidste det jo, de findes virkelig!” Han nærmest dansede af iver på sine fire ben og gentog flere gange: “Far bliver vel nok overrasket.”

Jeg lukkede øjnene og tænkte, at nu rablede det bestemt for mig, enhjørninger er fabeldyr, dyr kan ikke tale, det her måtte være en feberdrøm, problemet var bare at den virkede så pokkers livagtig. Han var der stadig, da jeg igen åbnede øjnene, stadig lige ivrig og insisterede på at jeg skulle gå med ham hen til hans far. Hvis det her er en hallucination, så er den i det mindste ikke særlig uhyggelig, besluttede jeg, så jeg rejste mig og sagde: “Lad os gå.”

Vi fulgtes ad på stien som førte tilbage til landsbyen; men efter vi havde gået et lille stykke, kunne jeg slet ikke kende omgivelserne mere. Da vi kom ud af skoven så jeg et landskab, jeg aldrig havde set før, der var grønne enge med små klynger af træer, så langt øjet rakte. Luften var lige præcis behagelig lun, og der var stadig et varmt farveskær over alt. Før jeg vidste af det blev jeg omringet af en lille flok enhjørninger, som betragtede mig med en blanding af nysgerrighed og ærefrygt. Mit eget lille enhjørning-føl gik hen til den voksne, som åbenbart var hans far og de hviskede lidt sammen, så gik de begge hen til mig og rørte forsigtigt ved mit hoved med mulen, trådte så et skridt tilbage og så opmærksomt på mig. “Ok, nu ved jeg det,” tænkte jeg, “i virkeligheden er jeg på en galeanstalt, jeg ser syner, så jeg tror at de læger der nu står og kigger på mig er enhjørninger. De har sikkert fyldt mig med LSD eller sådan noget for at skræmme livet af mig, og når jeg så overlever, er det meningen jeg skal blive så glad, at jeg går med til at flytte bort med det samme. De kan rende mig i røven, kan de, jeg vil selv styre mine fantasier, så de bliver gode, mig skal de ikke få ned med nakken.” Jeg så på far og søn og spurgte, hvorfor de rørte ved mig. “Det er en lang historie,” var svaret, “der har altid været myter om at der fandtes to-benede væsener som dig, ingen nulevende har set dem før nu. En af de ting, man fortalte om dem, var at det betød held at røre dem på hovedet. Egentlig synes jeg ikke at vi har brug for mere held; men vi rørte dig bare for en sikkerheds skyld.” Det måtte de da gerne for mig, til gengæld havde jeg så en lang række spørgsmål, jeg gerne ville have svar på. Til en start ville det være praktisk for mig at vide, hvad de hed, det viste sig imidlertid at være problematisk. Jeg forstod ellers alt hvad de sagde; men når de skulle sige deres navne, kom der en række lyde som jeg slet ikke kunne opfatte, ligesom de heller ikke på nogen måde kunne få fat i mit navn. Til sidst kom en ung enhjørning-hoppe, som var ‘min’ lille enhjørnings storesøster, hen til mig og jeg fulgtes med hende og føllet lidt væk fra de andre. Hun forklarede, at de ikke kunne forstå mit sprog; men når jeg talte, så tænkte jeg også ordene, og kombinationen af tanke og lyd kunne de forstå. Når jeg sagde mit navn, så fløj mine tanker i alle retninger, og de fattede ikke et kuk.

Det samme gjaldt når de talte til mig. Vi blev så enige om at jeg hed To-ben, min lille ven hed Trippe, faderen hed Store og søsteren blev meget glad og lidt genert, da jeg døbte hende Smukke. Det var navne alle kunne forstå og tænke noget konkret ved.

Teenagedrenge har som bekendt to altdominerende drifter, og nu meldte den ene, sulten, sig, så jeg spurgte forsigtigt om jeg kunne få noget at spise, og det skulle nok ikke være græs, tilføjede jeg. Smukke kom til at grine så hun fik tårer i øjnene. “Hvorfor skulle du også spise græs?” spurgte hun, og jeg fortalte hende, at der hvor jeg kom fra, var der heste, og de åd græs. Hun anede ikke hvad en hest var, og mente at det nok ville være bedre for mig at spise noget andet. Hun fulgte mig ned til floden og viste mig noget, der lignede tykke siv, dem skulle jeg prøve at spise, sagde hun. Jeg prøvede først forsigtigt et lille stykke, det smagte vældig godt så snart skovlede jeg i mig, til jeg følte mig stopmæt og døsig. “Jeg trænger vist til at hvile mig lidt,” mumlede jeg med et gab. Det var varmt og jeg trak min ikke helt rene T-shirt af for at bruge den som hovedpude. Det fik både Trippe og Smukke til at hoppe forskrækket i vejret, “kan du trække dit skind af?” spurgte Smukke forbavset. Så måtte jeg forklare hende, at det ikke var skind, men bare noget lavet af planter, man kunne trække udenpå, hvis man frøs. Trippe rørte med sit ene forben ved mine bukser, og spurgte om det også var løst skind, begrebet tøj fattede han ikke.

“Ja,” svarede jeg, “det er også til at trække af; men det vil jeg ikke lige nu.” Jeg lå på ryggen og kiggede op på himlen til mine øjne gled i og jeg faldt i dyb søvn.

Det første jeg registrerede, da jeg var ved at vågne igen, var lugten af hest. Den havde jeg faktisk aldrig brudt mig om, jeg forstod ikke de piger, der kunne stå og kæle med deres rideheste; men nu virkede den pludselig som en god og tryg lugt. Så blev jeg så vågen, at jeg opdagede, at jeg lå mellem to hesterygge, Trippe og Smukke havde lagt sig beskyttende på hver sin side af mig.

“Jeg har sovet, jeg er nu vågen igen, og enhjørningerne er der stadig. Jeg begynder at kunne lide mine fantasier, eller vrangforestillinger, eller hvad de nu er, Gud ved hvor længe det mon varer?”
Trippe og Smukke rejste sig, rystede deres kroppe og gik lidt til side for at tisse. Det trængte jeg også til, så jeg gik et par skridt den anden vej, lynede op og prøvede at sende strålen så langt som muligt. Ud ad øjenkrogen så jeg, at begge enhjørningerne stod og kiggede interesserede på mig, det fik mig til at tænke på, at vi måske lige skulle tage en snak om anatomi.

Jeg gik hen til dem og kiggede grundigt på dem fra alle sider. “Hvad gør du?” spurgte Trippe, og jeg fortalte, at i min verden fandtes der mange billeder af enhjørninger, selvom ingen nogensinde havde set sådan en, og derfor var billederne ikke helt enige om forskellige detaljer.  Nu ville jeg have syn for sagn. Når man så bort fra hornet, lignede de ponyer; men selv de udvoksede, som Smukke og Store havde noget let og følagtigt over sig, deres måde at bevæge sig på var utrolig elegant. Der var en lille detalje, jeg bemærkede. Så vidt jeg havde hørt, går heste på spidsen af den midterste finger og de øvrige fingre er svundet ind til det rene ingenting. Hos enhjørningerne sad der stadig fire fingre, de var lidt længere end mine og dækket af fine bløde hår.

Da jeg nu havde begloet dem på det groveste, ville de også have tjek på min anatomi, forlangte de i kor. Altså måtte jeg lade bukserne falde og derpå underbukserne. De vimsede begge rundt om mig og kiggede med stor interesse på min krop, og det gjorde så, at min anden altdominerende drift begyndte at røre på sig, min tissemand ændrede status og blev til en pik, en stiv pik.  Jeg blev frygtelig flov, indtil det gik op for mig, at de næppe ænsede det, de var mere interesserede i hvordan jeg bar mig ad med at holde balancen på to ben, så jeg tog skoene af og viste dem mine fødder, som efter deres mening var meget mærkelige og spændende. Trippe viste et par gange, at han skam også kunne holde sig oprejst på bagbenene, dog ikke mere end cirka ti sekunder ad gangen.

Jeg var blevet meget tørstig, så Trippe fulgte mig ned til floden, så vi kunne drikke. “Må man bade i floden?” spurgte jeg, og som svar sprang han ud i vandet og svømmede på bedste hestemaner mod strømmen, jeg var lige i hælene på ham og vi plaskede om kap i mindst et kvarter.

Da vi kom tilbage til flokken, fortalte Store, at han havde sendt bud efter den ældste og klogeste enhjørning, og at han ville komme snart, dels for at se mig, dels for at svare på nogle af de spørgsmål jeg måtte have. Jeg døbte ham Visdom, da jeg så ham. Hans bagkrop så stadig ung og muskuløs ud; men hans hals og navnlig hans hoved var rynket og vejrbidt og hans manke var lang, tjavset og grå. Jeg fortalte ham, så godt jeg kunne, hvordan jeg var havnet her, det virkede som om han havde noget kendskab til menneskenes verden; men han havde ingen anelse om, hvordan man kom derhen, så han kunne ikke hjælpe mig tilbage. Det mente jeg ikke gjorde så meget lige nu, hvad der bekymrede mig var, hvordan jeg ville kunne leve hos dem. Jeg var ked af det og bitter på min mor; men måske ville jeg alligevel snart komme til at savne andre mennesker. Mens jeg talte, kom jeg i tanke om, at jeg var helt nøgen, og straks rejste min pik sig, der var stadig ingen der tog videre notits af det.

Jeg tog mod til mig og sagde, at jeg tit havde lyst til at parre mig, og det ville være et problem her. Visdom kastede et blik på min anatomi, og sagde så, at det kunne han godt forstå. Imidlertid var det sådan, at unge enhjørninger ikke måtte parre sig, til gengæld var der nogle lege, der var tilladte, og nogle af de lege ville jeg sikkert også kunne have glæde af. Nu ville han drage til Kundskabens Kilde, og der ville han prøve at finde ud af, hvad der kunne gøres for mig. Han lovede at være tilbage om en måned. Jeg nåede lige at spørge om hvor lang en måned var her, han svarede 27 dage, så gik han sin vej.

Jeg var blevet sulten igen og Smukke tilbød at følge mig ned til floden igen og vise mig andre spiselige planter, der var flere forskellige slags, og de smagte alle godt, selvom de alle var ret grove i det. Inden længe var jeg mæt så jeg bøvsede. Det begyndte at blive mørkt og vi gik tilbage til flokken, som var ved at gå til ro. De stod ikke op og sov som heste, de lå på siden. Nogle unge hingste og hopper listede af i højt humør, de skulle hen og lege, sagde Smukke, hun spurgte om vi skulle gå med.

”En anden gang”, sagde jeg, ”i aften trænger jeg vist mest til at sove, jeg har oplevet så meget i dag”.

Jeg fulgtes så med Smukke lidt væk, hen mellem et par buske, hvor vi lagde os i det bløde græs. Jeg var lidt bange for at komme til at fryse; men luften blev ved med at være dejlig lun. Jeg lå og trykkede mig op mod Smukke og nød trygheden og varmen samt hendes lugt, der nu havde den virkning at min pik igen rejste sig i protest mod den manglende omsorg. ”Hvad er det for nogle lege, de unge enhjørninger har lov til?” spurgte jeg. ”Vi må røre ved hinanden med mulen, der hvor det er dejligt at blive rørt, og vi må også slikke hinanden der”, svarede hun, ”skal jeg vise dig det?” Jeg havde dårligt nået at mumle “ja,” før hun flyttede sig så hendes mule kunne nå mit underliv. Ud kom tungen og den nærmest svøbte sig om min pik, som blev så glad for den behandling at den svulmede endnu mere op og begyndte at dryppe. Så flyttede hun lidt på hovedet, så hun kunne suge hele pikken ind i munden, hvor hun gnaskede og suttede på den, heldigvis helt uden at bruge tænder, indtil jeg ikke kunne holde mig mere og min sæd pumpede ud i hendes mund, som fortsatte med at sutte helt forsigtigt, så min orgasme varede så længe som muligt.

“Du smager faktisk ret godt,” sagde hun, efter at have slikket sig om mulen.

“Tak, det var dejligt,” hviskede jeg,  “er det sådan du gør med de unge hingste, når I leger?” Hun svarede, at jeg selv kunne gå med i morgen, så kunne jeg få at se hvad der skete, nu ville hun sove.

Lige inden jeg faldt i søvn mærkede jeg at Trippe kom og lagde sig ved siden af mig. 

“Det er morgen, en ny dag og jeg ligger stadigvæk mellem to enhjørninger, det er lige ved, at jeg begynder at tro på det.” Sådan omtrent tænkte jeg, da jeg vågnede. Jeg rejste mig for at gå lidt væk og tisse, da jeg havde gået 50 skridt og stillede mig parat, kom Trippe og stillede sig ved siden af. Han prøvede at rejse sig på bagbenene og holde på tissemanden med forbenene, ligesom mig. Det lykkedes til en vis grad, og Trippe var ovenud lykkelig og stolt.
“Du skal holde med fingrene, lige som jeg gør,” fortalte jeg ham; men det kunne han ikke, han havde ingen kontrol over dem. Da jeg var sluppet af med vandet, kunne jeg mærke, at der var andet og mere, jeg trængte til at slippe af med, jeg havde jo ædt en del grøntfoder i går. Jeg spurgte diskret Trippe hvor man gjorde den slags, og han sagde bare, at jeg kunne komme med, han trængte også til at løfte halen. Vi gik lidt længere væk fra sovepladsen, mens han fortalte, at reglen var den, at man skulle gå et stykke væk fra de andre, og man måtte ikke svinede der, hvor maden groede.

“Her,” sagde han og stoppede med løftet hale. Det så fuldstændig ud som når heste sked, kunne jeg konstatere, jeg selv dukkede mig i det høje græs og fik hurtigt lettet mig. Da jeg rejste mig igen, kunne jeg med en vis tilfredshed se, at det afleverede allerede var begyndt at ligne hestepærer, det måtte være alt det grønne, jeg havde spist. Apropos spise, så var vi nu sultne og tog et smut ned til floden, hvor det meste af Trippes familie var i gang med morgenmaden. Jeg blev glad, da alle hilste venligt på mig og adskillige kom hen og trykkede deres mule mod mit hoved. En af de unge hingste ville vældig gerne snakke med mig, så da de øvrige gik, blev han tilbage sammen med mig, Trippe og Smukke. Sammen drev vi op på toppen af en lille bakke, hvor vi lagde os i græsset for at fordøje. Jeg døbte den nye enhjørning Plet, fordi han i modsætning til de fleste andre ikke var ensfarvet hvid, men havde en stor sort plet på ryggen. Smukke hviskede til mig, at Plet var virkelig god at lege med, jeg indrømmer at det gav mig et lille stik af jalousi, jeg måtte lige tage mig sammen og huske mig selv på, at jeg som menneske ikke havde nogen som helst adkomst til at blande mig i en enhjørnings venskaber, jeg måtte bare være taknemmelig for det, hun gav mig, især da jeg ikke anede hvad jeg kunne give hende til gengæld. Det hjalp også at Plet var så sympatisk, han stillede en masse spørgsmål om menneskenes verden og lyttede interesseret, når jeg svarede. Det gjorde Trippe og Smukke i øvrigt også. Plet var meget interesseret i at høre, hvad vi mennesker gjorde, når vi parrede os. Jeg opførte et helt lille en mands show, lagde mig ned på ryggen og holdt den ene hånd over min pik og pungen, spredte benene og viste, hvor hunnernes hul var anbragt, så pegede jeg på mine brystvorter og fortalte at her sad hunnernes patter, som vi hanner elskede at føle på. Jeg demonstrerede hvordan en kvinde lå når man bollede i missionærstilling, og vendte mig så om for at vise hvordan manden lå oven på hende. Selvfølgelig fik jeg ståpik af den forestilling, det fik Plet også, bemærkede jeg; men det var åbenbart ikke legetid nu, så det var der ikke noget at gøre ved, og så stod Trippe jo lige ved siden af, og jeg følte mig lidt genert over for ham, fordi han var så ung. Da vi ikke gad snakke mere, foreslog jeg Trippe, at vi skulle tage en badetur i floden, og det var han helt med på. Vi brugte så en halv times tid på at svømme, og bagefter hjalp jeg ham med at rede totter ud af hans hale ved at bruge fingrene som en slags grov kam, han blev helt pæn at se på efter den omgang. Da Smukke så det bad hun mig om også at ordne hendes hale, det var noget som enhjørningerne havde svært ved selv, det bedste de kunne gøre var at bruge hornet til at rage lidt op i hårene. Jeg lovede, at jeg ville rede hendes hale inden det blev sovetid, og hun takkede mig og trykkede sin mule mod min kind som en slags kys.

Jeg brugte en hel del af dagen på at daske rundt og se på de forskellige medlemmer af flokken. Store kom hen til mig sammen den hoppe, som var mor til Smukke og Trippe, jeg døbte hende Gode, for hun så noget så rar ud, og hun blev meget glad for det navn. Jeg benyttede lejligheden til at spørge Store lidt om familieforholdene i flokken, han fortalte at han var far til mange af de unge i flokken, men der var selvfølgelig mange mødre. Når de unge blev gamle nok til at parre sig, var der nogle som drog over til andre flokke og parrede sig der, og nogle der blev hjemme og parrede sig med unge, der kom fra andre flokke. Jeg spurgte, hvor gamle de skulle være før de måtte parre sig. Det var forskelligt, svarede han, man kunne se på en hoppe, at hun var parat, når hendes patter skiftede farve fra sorte til lyserøde, og man kunne også lugte det. Hingstene var gamle nok, når deres sæd begyndte at blive uklar, men også her kunne man lugte det. Jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle tro, jeg syntes at de alle lugtede af hest, måske undtagen Trippe, han lugtede mere af føl. Da jeg sidst på dagen igen mødtes med Smukke for at spise aftensmad, kiggede jeg i smug på hendes patter, den ene var helt sort, den anden var nærmere mørkegrå og havde en lille rødlig plet. ”Ja, jeg ved det godt” udbrød hun da hun opdagede min nysgerrighed, ”næste gang det bliver parringstid får jeg lov”. Jeg spurgte, hvornår det var. Det var om lige godt en måned, svarede hun, og så spurgte hun, om jeg ville med hen og lege i aften. ”Jeg ved ikke rigtig”, svarede jeg, ”jeg er nysgerrig efter at se, hvad der foregår, på den anden side kan jeg jo ikke være med, jeg er et menneske, ikke en enhjørning, tror du ikke også at de andre enhjørninger vil synes det er forkert at jeg er med? I min verden synes de fleste at det er helt forkert med den slags lege mellem dem der har to ben og dem der har fire ben.” ”Det er en underlig verden, du kommer fra, synes du også det er forkert?” spurgte hun. Som svar lagde jeg armene om halsen på hende og hviskede: ”Nej, jeg synes det er dejligt, og lige hvad jeg har lyst til, jeg ville bare ønske at jeg kunne være mere med, og gøre dig glad også.”

Det endte med, at jeg lovede, at jeg ville gå med hende og se på løjerne, det kunne vel aldrig skade.

Der var en lille flok, nogenlunde lige mange af hvert køn, som forlod flokken for at lege den aften, Smukke og jeg var iblandt dem, og jeg fornemmede faktisk ikke, at min nærværelse generede dem på nogen måde, vi var dårligt nået frem, før de gik i gang. Der var mange måder at gribe det an på; men det nogenlunde faste mønster var, at begynde med at snuse til hinandens kønsdele, der var faktisk en del, der lige kom forbi for at lugte til min pik, de virkede nærmest, som om de syntes, det var smadder morsomt. Så gik de over til at slikke, og her var devisen ‘damerne først’, hopperne stod med løftede haler og hingstene bearbejdede deres skede og den tydeligt fremstående klitoris med tungen. De lyde hopperne udstødte når de fik orgasme var ikke til at oversætte; men meningen var tydelig nok. Så var det hingstenes tur, hopperne lagde sig ned og tog de lange hestepikke langt ind i munden og suttede indtil sæden sprøjtede ned i halsen på dem. Mens alt det skete, stod jeg og følte mig lidt til overs, Plet og Smukke legede noget så pragtfuldt sammen, og bagefter stod de med hovederne mod hinanden, som om de hviskede sammen. Jeg var sandt at sige blevet meget ophidset af det jeg havde set, og jeg var lige ved at liste væk og spille den af bag en busk, da de kom hen til mig begge to, og Smukke spurgte hvad jeg havde lyst til. Det røg lige ud af mig at jeg gerne ville prøve hvordan hun smagte. Hun nikkede til mig, og løftede så halen lige i vejret.
”Hvad fanden er det jeg har gang i?” spurgte jeg mig selv, ”hvis det her bare er min fantasi, så er alt vel tilladt; men hvis det ikke er fantasi, hvordan pokker kan jeg så have lyst til at slikke en hoppe i fissen, selv om hun er en enhjørning?” Jeg nærmede min mund til hendes skede, hendes klitoris stak ud som en lille finger, den tog jeg i munden og suttede og slikkede på den som var det en slikkepind. Jeg havde ikke behøvet at være bekymret, hun hverken lugtede eller smagte grimt, og efter et par minutter belønnede hun min indsats med et hyl af en orgasme. Hun ville så glæde mig ved at slikke på min pik; men jeg bad hende vente til vi var kommet hen til sovestedet. Da vi skulle til at gå, så jeg til min overraskelse et par hingste, der var i fuld gang med analsex, den ene hang på ryggen af den anden og med pikken langt oppe i hans røv. ”Jeg troede det var forbudt at parre sig”, protesterede jeg, og blev blot belært om at det der ikke var at parre sig, der kom ingen føl ud af den leg, så den var helt i orden.

På vejen tilbage kom vi forbi en busk med nogle visne grene. Jeg fandt en, som endte i mange kviste, og tog den med mig, og da vi kom til sovestedet brugte jeg den som en slags kam og fik alt det filtrede ud af hendes hale, så den blev blød og lækker at røre ved. Hun blev virkelig glad, hun slikkede mig over hele kroppen med sin bløde, varme tunge, som hun så til sidst svøbte om min pik. Denne gang nåede hun ikke at suge den ind i munden, inden den sprøjtede og hun sluttede af med at slikke den ren. Da jeg lagde mig ned ved siden af hende for at sove, opdagede jeg at Trippe stod et par meter fra os og kiggede med store øjne. “Må Trippe se på sådan noget?” spurgte jeg. “Trippe er snart gammel nok til at være med til at lege, det skader ikke at han kigger på,” svarede hun, og så lagde vi os tæt op ad hinanden, jeg kaldte på Trippe og han lagde sig på min anden side.

Jeg vågnede ved solopgang, med en følelse af dybt velvære kombineret med en sprængfyldt blære. Jeg fik rejst mig op og trak lidt væk for at tisse, og Trippe kom stavrende bag mig. Han stillede sig igen op på bagbenene og holdt sin tissemand med forbenene, og denne gang holdt han balancen til han var færdig. Jeg gentog at han skulle bruge fingrene til at holde med og satte mig ned ved hans forben og prøvede at bevæge hans fingre. De var helt slappe, og Trippe kunne næsten ikke mærke at jeg rørte ved dem. Jeg trænede med ham et kvarters tid, så gik vi ned for at spise morgenmad.

Smukke, Plet, Trippe og jeg fik formiddagen til at gå med en masse snak, hvor jeg fortalte om menneskenes verden, og de forklarede mig om skik og brug i deres verden. Mens vi snakkede, sad jeg og arbejdede med Trippes fingre, og efterhånden blev jeg opmærksom på, at jeg kunne føle en tydelig modstand, når jeg bøjede dem. Hvis jeg bare rørte forsigtigt ved dem, kunne jeg se at de krummedes en smule, som for at tage fat om noget. Jeg klappede Trippe på bugen og lovede at vi ville træne videre i morgen, så gik jeg i gang med at rede Plets hale, indtil den var lige så flot som Smukkes. Mens Trippe var borte for at løfte halen, spurgte jeg hvordan man kunne se om en hingst var klar til at lege? Plet svarede, at det var når hans pik kunne blive stiv, hos små føl var den altid slap. Jeg fik også spurgt Plet, om han snart skulle parre sig, og han mente, ligesom Smukke, at det nok ville være til næste parringstid. Han havde kig på en hoppe i en anden flok, som han glædede sig til at bedække. Jeg skævede ind under hans bug, og konstaterede, at jeg godt kunne se han glædede sig, det morede vi os alle over, inklusive Trippe, som nu var kommet tilbage. “Hvad glæder du dig så til?” spurgte han og pegede på min pik, som nærmest strittede konstant.

Spørgsmålet fik mig til at føle mig trist og usikker. Jeg rejste mig og sagde, at jeg gerne ville være lidt alene, der var noget jeg skulle tænke over.

Fortsættes HER