Resume: Var det kærlighed ved første blik, da Siri mødte mælkebilschaufføren ”Tilbage på gården”? At Siri netop i den situation havde alle odds imod sig, viste sig dog at være en rigtig god trumf…

Siri og Sten havde talt  om det et stykke tid. Både Siri og Sten havde bragt en bil med ind i parforholdet, en lille en, som passede til en voksen og et barn. Nu ville de gerne have én bil med plads til det hele. Helst en stationcar, var de enige om. “Bare det ikke bliver en koreaner,” havde Siri understreget med et drillende smil. “Hvorfor da det?” havde Sten villet vide, så han kunne forsvare sin Kia. “Jeg stiller ikke store krav til livet. En rigtig mand og en rigtig bil,” havde Siri tørt konstateret. Og når Siri sagde det på den måde, var dét med bilen ligesom til at leve med, tænkte Sten. Og så, en helt almindelig onsdag, havde Sten taget en feriedag og kørt drengene i skole, mens Siri var taget tidligt på arbejde og havde aftalt, at hun kunne gå inden middag. “Skal du noget særligt?” havde chefen spurgt ved firmaets kaffeautomat. “Vi skal kigge på bil,” havde Siri fortalt. “Sådan en med plads til en familie velsagtens?” havde chefen Kasper spurgt. Siri nikkede. En time senere havde han kaldt hende ind på sit kontor. Han sad og rodede i nogle papirer. “Jeg kom til at tænke på,” sagde han, mens han kiggede op, “hvornår vi to sidst har snakket løn?” “Det…. det var vel, da jeg blev afdelingsleder,” ræsonnerede Siri. “Det er da længe siden! Hvorfor har du ikke sagt noget? Tag mig det ikke ilde op, men I kvinder er nogle gange alt for pæne,” bemærkede han. “Du kender mig ikke. Jeg er ikke særlig pæn,” nåede Siri at tænke, før Kasper spillede ud: “Hvad siger du til 6 tusind mere om året, altså 500 mere om måneden?” Men nu besluttede Siri, at tage ham på ordet. “15,” sagde hun. Kasper måbede lidt, så begyndte han at grine. “Det bad jeg vist om, sagde han med et stort smil, “så ender vi vel på 12.” Siri nikkede. “Pensionsgivende,” sagde hun. Kasper nikkede. “Det er da godt, du er det værd. Jeg får min sekretær til at sætte det op. Og smut så hjem og kig på bil!”

Siri var lidt høj, da hun kørte hjem. Ikke at de ligefrem manglede noget, men denne lønstigning kunne godt gøre ting nemmere.

Sten var i gang med at støvsuge, da Siri kom hjem. I et øjeblik studsede Siri over sin lykke: Her havde Sten en sjælden fridag – og så gjorde han rent. Et flygtigt kys kunne det blive til. “Jeg mangler lige et værelse, skat,” sagde han. Siri nikkede. Hun vidste jo godt, at Sten ville gøre tingene færdig, før han gik i gang med noget andet, så Siri gik i køkkenet for at lave to café latte. Der gik ikke mange minutter, før Sten kom ud og satte sig hos hende. “Hvorfor kommer du så tidligt?” Og mens Sten drak sin kaffe, kunne Siri med slet skjult stolthed fortælle om dagens begivenheder på arbejde. “Sådan, Siri!” udbrød Sten anerkendende, “En velstående kvinde!” Siri smilede bare. “Så er det da på sin plads at minde dig om din plads her,” sagde Sten med et smil. Siri anede, hvor det bar hen, og selv om hun og Sten havde været sammen i over et år nu, havde Siri stadig svært ved at forlige sig med, at hun elskede det; elskede, når Sten satte hende på plads, kommanderede rundt med hende, ydmygede hende og fik hende til at gøre ting, hun ikke ville (men inderst inde ville alligevel). Og samtidig så Siri sig selv som en stærk og selvstændig kvinde. Siri måtte smile; ja, hun var begge dele, og nej, det passede ikke sammen, og alligevel gik det fint for hende. “Hent glidecremen,” sagde Sten stille. Siri rejste sig lydigt, gik til sin håndtaske i gangen og kom tilbage med glidecremen. “Trusser af, smør dig og læg dig så på gulvet. Knæ og ankler samlet, svaj i ryggen, bryster og ansigt mod gulvet!” kommanderede Sten. Så gik han. Siri vidste, hvor ydmygende denne stilling var. Her var man virkelig degraderet til to huller, som blev præsenteret til fri afbenyttelse. Hastigt trak Siri trusser af, nederdel op og smurte sig bagi. Siri lå klar, da Sten kom tilbage. Selv om det var uden for hendes synsfelt, anede Siri, at Sten nok ikke var tomhændet. Han trådte bag hende med et ben på hver side af hende. Så bøjede han knæene, indtil Siri kunne mærke hans pik mod sin smurte ende. Langsomt men bestemt trykkede han den ned i hende. Selv om Siri vidste, at hun nok ville nyde det, klynkede hun stille, da han trængte ind. Så begyndte han at pumpe, og i næste øjeblik mærkede Siri en vibreren ved sin skedeindgang. Den smuttede op i hende. Denne dobbelte påvirkning havde sin virkning. Ikke blot Sten begyndte at stønne. Siris støn blev til små hvin. Og da Sten tømte sig i hende, var også Siri tæt på at komme. Sten stødte et par gange mere. Vibrationerne og stødene tog pippet fra Siri. “Må jeg… må jeg komme, Sten” fik hun stønnet frem. “Nej,” var det korte svar. Og i samme nu holdt stødene op, og vibratoren blev trukket ud. “Vi skal kigge på bil,” tilføjede han. Siri sukkede frustreret. I virkeligheden hadede hun disse uforløste stop, selv om hun inderst inde havde en pirrende forventning, der næsten grænsede til sikkerhed om, at hun nok skulle komme til at nyde. “Vent,” sagde Sten, lige da Siri skulle til at rejse sig. Sten forlod rummet, og Siri kom ned igen. Siri kunne høre Sten rumstere i soveværelset. Lidt efter kom han tilbage. “Her er dit tøj,” sagde han og lagde noget på køkkenstolen. Siris uudtalte spørgsmål, om hun måtte rejse sig, besvarede han med et nik. Hun kom ud af sin bluse og nederdel og undersøgte, hvad der lå på stolen: Hendes korte cowboynederdel, den råhvide skjorte, som sad stramt over barmen, selvsiddende strømper og hendes nye, knælange cardigan. I samme omgang måtte hun konstatere, hvad der ikke var. “Må jeg ikke nok tage…” forsøgte Siri, selv om hun godt vidste, at hun ikke ville få lov til at tage trusser eller BH på. Men hun havde i det mindste den lange cardigan, som kunne dække, at skjorten efter Siris mening var lidt gennemsigtig. Som ventet rystede Sten blot på hovedet med et smil, som Siri godt vidste hvad betød: Du kan jo lide det, liderlige tøs.

Og selv om Siri ikke forstod, hvorfor det skulle være sådan, havde han grundlæggende ret.

“Du har vel kigget på Internettet?” spurgte Siri, mens hun tog tøjet på. “På biler, mener du?” spurgte Sten. Siri nikkede. “Vagn Bil i Lovby har et par interessante biler. Dér vil jeg godt handle. Farmand har handlet hos Vagn nogle gange, og vi har aldrig følt os snydt,” svarede Sten.

“Jamen så lad os køre til Lovby. Vi ses om en halv time!” Siri greb sin taske og gik ned til sin bil. Sten tog en mulepose og fulgte efter. I hver deres bil – de skulle jo begge indgå i handelen – kørte de til Lovby.

Det var en af de første rigtigt lune forårsdage, måtte Siri lettet konstatere, da de gik og kiggede på biler. Der var kun enkelte skyer på himlen. Sådan kunne hendes påklædning holdes ud. “Næ, Sten, hvordan har farmand det?” Vagn Bil lød hjertelig og venlig, da han kom ud på pladsen foran værkstedet, hvor det unge par kiggede på en Opel Astra stationcar. Der blev lidt høflig smalltalk med glimt i øjet mellem Vagn Bil og Sten. Siri blev præsenteret, og sammen kiggede de på et par biler. Så smuttede Vagn med nøglerne til Stens og Siris biler for at kunne finde den rette indbytningspris. Siri og Sten kiggede lidt på egen hånd. Sten blev ved med at vende tilbage til en Renault Laguna Stationcar. “180 tusind, Sten,” sagde Siri og rystede på hovedet. “Du har ret, skat,” mumlede Sten. Og Siri kunne godt se på Sten, at det var brandærgerligt. “Ja, det er rigtig meget bil for pengene,” blandede Vagn sig. Sten nikkede trist. “Din koreaner kan jeg give 15 for. Damens Opel 35.” “Du sagde 45, gjorde du ikke?” sagde Siri velvidende, at det ikke var sandt, men efter noget kævlen kunne Siri godt få 40 tusind for sin Corsa. Sten nikkede anerkendende. Der var altså sider hos Siri, han ikke kendte, heldigvis. “Skal I prøve denne her?” spurgte Vagn så med en hånd på Renaultens tag. Sten opdagede selv, at det spørgende blik, han sendte hende, næsten var at spørge om lov; men det var det vel også … meget kunne Sten bestemme, men de store beslutninger tog de sammen; og det skulle heller ikke være anderledes. Siri smilede vidende. “Vi kan da godt tage en prøvetur,” sagde hun. At dette muligvis var en taktisk fejl, indså hun, da Sten efter prøveturen om muligt var endnu mere hooked end før. “Skal I ikke have en kop kaffe, så kan I tænke over det,” foreslog Vagn, og lidt efter stod de og slubrede kaffe i Vagns udstillingsrum. Vagn gik ind på sit kontor. En række vinduer adskilte kontoret fra udstillingslokalet. “180 tusind,” sagde Siri igen med alvorsfuld mine. For det var mere, end de havde tænkt sig. “Nu skal du være stille og se godt ud,” sagde Sten blidt til hende. Så fortsatte han: “Og tage din cardigan over armen.” Siri kiggede spørgende på ham. Hun tog sin cardigan af og blev pludselig meget bevidst om, hvor lidt tøj hun havde på. Men det gav et gib i hende, da Sten åbnede to knapper mere på hendes skjorte. Siri kunne nærmest mærke sine brystvorter stivne. “Kom,” sagde Sten. Sammen gik de ind på Vagns kontor. “165 tusind,” sagde Sten, “og et blowjob af Siri.” Siri var målløs; havde hun hørt rigtigt? Mens  Vagn slog en rungende latter op, som pludselig stoppede abrupt. Så kiggede han på Sten og Siri. “I mener det sgu,” måtte han konstatere. Der fulgte noget godt jysk tavshed, hvor Vagn tænkte. Så rettede han sig op: “Det … det er et lidt usædvanligt forhandlingsudspil. Her er, hvad I kan få: 170 tusind. Siri giver et blowjob til svenden og mig – og lærlingen får sin første fjams.” Siri kunne mærke, at hun var ildrød i hovedet, og hun var sikker på, at hendes brystvorter kunne ses tydeligt gennem skjorten. “165tusind,” svarede Sten. “Hvis vi siger 165 tusind, er det Siri, der afleverer bilen til eftersyn efter 10 tusind kilometer – og får samme tur igen, og Siri: Jeg går ud fra, at du er indforstået, når du ikke protesterer.” Siri protesterede ikke. Sten tænkte et øjeblik, så stak han uden varsel hånden op under Siris nederdel og to fingre op i Siri. Siri kunne være krøbet i et musehul, da Sten trak to tydeligt våde fingre ud, studerede dem og sagde: “Så siger vi det!” “Jamen…” prøvede Siri at indvende, men fandt ikke noget at indvende; så tav hun. Sten vendte sig mod Siri og begyndte meget langsomt at knappe hendes skjorte op: “Sig til, hvis du ikke kan lide det!” Siri var ikke i tvivl om, at han mente det, og hun var taknemmelig for, at Sten på denne måde havde givet hende en flugtvej; men ligegyldigt, hvor pinligt det var og hvor meget hun et sted skammede sig, så vidste hun, at hun ville lyve overfor Sten og sig selv, hvis hun påstod ikke at kunne lide det. Faktisk sejlede hun, da Sten trak skjorten af hende; og hun kunne mærke det på sine inderlår, da han trak hendes nederdel ned. Nøgen stod hun nu på Vagns kontor. Hun priste sig lykkelig over, at ingen kom ind, da Vagn gennem en dør i udstillingen førte hende ind i værkstedet med Sten som det tynde øl. “Diran! Bjørn! Se hvad jeg har!” råbte Vagn muntert. To mænd dukkede frem fra hver sin bil og kiggede måbende. Eller én mand og én dreng, tænkte Siri. Drengen var sorthåret med gnistrende brune øjne, og hans lød var lidt mørkere. “Nu skal Bjørn og jeg have et blowjob,” bekendtgjorde Vagn. Der var et øjebliks tavshed. “Og jeg?” spurgte drengen forsigtigt. “Lærlinge får ikke blowjobs. Sådan er det i bilbranchen. Men du må nyde at kigge,” svarede Vagn med et drilagtigt smil, der ikke gjorde knægten mere sikker; men det var vist heller ikke meningen, tænkte Siri. En hånd på hendes skulder fik hende på andre tanker. Hun gik på knæ på betongulvet. “Hænderne bag ryggen. Luk munden op! Og du synker!” Det sidste fik Sten sagt med lidt snert, så Siri lidt forurettet overvejede, hvornår hun ikke havde sunket. Men hun havde selvfølgelig ikke sunket fra den pik, der nu dukkede op foran hendes øjne. Det var svenden, Bjørn, hvis lem var lige så ranglet, som ham selv. Siri vidste, hvad hun skulle gøre. Og selv om pikke ikke er ens, og Bjørn nærmest ikke reagerede på nogle ting, som Sten reagerede voldsomt på og omvendt, lykkedes det Siri at slikke ham til udløsning. Han sprøjtede sin varme ladning langt inde i Siris mund. Siri sank; og efter et øjebliks efterbehandling gav hun slip på en ren pik. Vagns pik var anderledes. Selv om den ikke syntes af noget, når den hang under Vagns mave, viste den format, når den foldede sig ud, især med tykkelsen. Siri kunne ikke huske at have haft en så tyk pik i sin mund, og hvis hun skulle være ærlig, kunne hun godt tænke sig fornemmelsen i fissen. Men nu gjaldt det blowjobbet. Han fyldte hende; Siri måtte hive efter vejret nogle gange, men også han måtte overgive sig til Siris forskende og legende tunge. Siri sank pligtskyldigst og slikkede også ham ren. Et vink fra Vagn fik hende til at rejse sig og gå over til en sort bil, hvor hun lagde sig på motorhjelmen, som Vagn antydede. Nu lå hun dér og holdt ved sine ankler, fuldstændig blottet og tilgængelig. “Diran, smid bukserne – hvis du altså vil,” sagde Vagn stille. Et øjeblik gloede drengen vantro, men så fik han travlt. “Ved du, hvad du skal?” spurgte Vagn. Drengen nikkede, på samme tid både ivrig og tænksom, og trådte hen til Siri med strittende lem. “St…. stikker man den bare ind?” spurgte han rødmende. “Du må prøve dig frem, hvad der føles rart,” forklarede Vagn. Så kunne Siri mærke Dirans pik mod sine fugtige skamlæber. Forsigtigt trak hans fingre skamlæberne fra hinanden, og endnu mere forsigtigt gled pikken ind i hende. I et kort øjeblik lukkede drengen øjnene med et saligt udtryk. Med kejtede bevægelser begyndte han at bevæge sig frem og tilbage. Da han konstaterede, at det virkede, blev bevægelserne hurtigere og mere hektisk. En gang svuppede han ud for straks at fumle den ind igen. “Rolig. Hun løber ingen steder,” prøvede Vagn at bremse sin lærling. Det hjalp i et splitsekund, før Diran var tilbage i den gamle hastighed. Siri syntes, at det føltes som en kanin (uden at have prøvet det), så der havde ikke været meget i det for Siri, da Diran med en lyd, som nærmest var et hyl, klaskede sammen over hende. Nu var han udtømt. “Diran! Dét fik hun ikke noget ud af. Det bliver du nødt til at arbejde på,” irettesatte Bjørn ham stille. “Det … det vil jeg også gerne,” sagde Diran med en knækkende stemme og et drenget smil til Bjørn. Så vendte han sig mod Siri, mere alvorligt: “Det var vist ikke godt.” Siri rystede bekræftende på hovedet. “Men det var godt. Tak,” tilføjede han. Siri smilede som svar. Pludselig hørte Siri en velkendt lyd. Fra muleposen havde Sten hentet massagestaven og rakt den til Diran, tændt. “Nu kan du gøre det godt igen,” sagde Sten. Diran behøvede ikke den store introduktion. Og denne behandling fra Diran reagerede Siri helt anderledes på. Efter få minutter klynkede Siri af lyst og liderlighed. “Må… må jeg godt…. må jeg godt komme, Sten?” fik Siri presset frem mellem klynkene.

Da Sten nikkede, kom hun i en skylle, dér på motorhjelmen, omgivet af fremmede mænd.  

“Du polerer, Diran!” konstaterede Vagn tørt og tog Siri og Sten med på kontoret. I dag var Siri forbi det punkt, hvor hun syntes, at det var pinligt at gå vejen nøgen. Og alligevel blev hun glad for, at Sten rakte hende den lange cardigan, som hun tog på. Når hun ikke holdt den sammen, havde hun en nøgen stribe hele vejen ned. Vagn kiggede ind imellem åbenlyst, mens de ordnede papirer. Siri kunne mærke, at hun blev genert igen. “Du sidder med samlede ben Siri,” konstaterede Sten tørt. Og Siri måtte give Vagn mere at se på, meget bevidst om, at hendes køn både var brugt og indsmurt. Og mens hun igen udstillede sig selv, faldt hun hen i egne – frække – tanker. “Vi skal tømme din bil,” sagde Sten pludselig. Og Siri blev med et klar over, hvordan det måtte se ud, når hun bøjede sig ind i bilen for at tage ting ud. Heldigvis ordnede Sten bagagerummet. Og Siri “snød” både Vagn og Sten ved at sætte sig ind i bilen og samle tingene sammen. Sten sagde ikke noget. Han kendte Siri og kunne se, hvornår nok var nok. Siri holdt på sin cardigan og sagde ikke så meget, da hun sad ved siden af Sten i Stens koreaner på vej hjem. Da de ankom hjemme, gik Sten i forvejen fra carporten og låste gadedøren op. Siri skyndte sig de par meter, der var til den åbne dør. Da hun havde smækket døren efter sig, faldt hun Sten om halsen. Hun pressede krævende sine læber mod Stens, og kort efter legede deres tungespidser. “Hvor vildt!” stønnede Siri, da mundene havde givet slip. “Sejler du, Siri?” spurgte Sten. Hun nikkede. Han smilede.”Det må vi hellere gøre noget ved. Ind i soveværelset, Siri!”

Han kunne læse hende som en åben bog. Gud, hvor hun elskede den mand!