Mareridtet

Hvad skete der med Louise, pigen fra “Mod nye Tider” (Se Her) Hende der i en alder af 17 år fik overdraget at styre sin familie med et spanskrør, inklusiv sine jævnaldrende og yngre kusiner.

En læser har spurgt, og her er, hvad der KUNNE være sket…

NEJ… NEJ HR. MADSEN, DE MÅ IKKE… Jeg vil ikke have bukserne af. LAD MIG SLIPPE, Hr. Madsen, De må ikke! JEG VIL IKKE! Det er første gang. Jeg har aldrig gjort det før. LA’ VÆÆÆÆR!

—————

STOP! Jeg vågner badet i sved. Inge har vækket mig. – Rolig, du har mareridt. Slap af. – Jeg drømte om første gang jeg fik spanskrør. Inge, hjælp mig jeg vil ikke have tæsk i morgen. Jeg vil ikke hen til Louise. EVA HJÆLP MIG!

Jeg ryster. I morgen formiddag skal jeg stille hos Evas kusine Louise. Jeg skal klæde mig af, og så får jeg med spanskrøret på min bare røv. Inge får samme omgang, men hun synes at tage det roligt. Javel, hun har prøvet det før. Siden hun var 18 har hun regelmæssigt fået striber af sin kusine. De to piger er nu begge 31 år gamle, kun et halvt år skiller dem. De er stadig hjerteveninder, men Eva ved at har hun lavet noget galt stiller hun hos Louise og kommer hjem med en stribet bagdel.

——————————-

Jeg må hellere begynde med begyndelsen. For et års tid siden traf jeg Eva og blev optaget i familien. Det er en meget tæt familie, som styres af gamle Petrus, der imidlertid har afgivet sin magt til sin datter Louise.

Gennem generationer, tilbage til Louises oldefader har der været en tradition for at køre familiens kvinder stramt… med et spanskrør, hvis de trådte udenfor normerne. Alle svigersønner har fulgt den tradition, noget der først blev ændret, da Petrus overdrog spanskrøret til sin daværende 17 årige datter Louise (Se Mod nye Tider).

Louise levede op til Petrus håb. Hun styrer hele familien, mor, moster og kusiner i stramme tøjler. Der går ikke en måned uden at en eller flere må stille i gæsteværelset, tage tøjet af og lægge sig på knæ over sengen for at få minimum 25, som regel flere, rap med spanskrøret. Det gælder også og især Louises egen mand, et skvat som ikke har nogen selvstændig vilje.

Det var altså prisen for at få Inge, men jeg var blind og trods min modne alder, 35 år, villig til at betale prisen.

—————————————————————

Tilbage til hr. Madsen: Jeg havde aldrig fået spanskrør før. Min far var absolut modstander af korporlig afstraffelse, han stolede på pædagogik. Jeg var 15½ år dengang. Hr. Madsen var ejer af en frugtplantage, fortrinsvis kirsebær, på det tidspunkt fuldmodne! Jeg havde sneget mig derind og fyldt en hel skotøjsæske op, flere kg som jeg og mine kammerater skulle nyde i fred, da Madsen dukkede op. Han greb min arm og sagde, – Nå, hvad laver du her? Dumt spørgsmål, alt var klart, indbrud og tyveri. – Du er ikke den første, og alle har de fået valget: Afstraffelse her og nu, eller vi følges ad hjem til din far? Jeg vidste det. Adskillige af mine kammerater havde prøvet det. De fleste valgte kontant afregning frem for noget, der måske var endnu værre fra den fædrene hånd. For mit vedkommende var det anderledes. Jeg havde aldrig fået klø. Min far var som sagt pædagog og troede ikke på det. Men der var andet, først en alenlang prædiken om hvor skuffet han var. Så, og det var det værste, stuearrest i en måned, det vil sige ingen fodbold. Jeg som lige var rykket op på førsteholdet og skulle spille turnering. Jeg samlede alt mit mod og mumlede, – Jeg bliver her. – Godt. Han tog mig i den ene arm, med den anden tog han skotøjsæsken og sammen gik vi ned mod et redskabsskur. Her slap han mig. Undervejs havde han samlet en kirsebærkæp der lå på jorden op.

Da vi kom ind sagde han: – Tag bukserne af, også underbukserne og bøj dig over det bord der. Han begyndte at snitte kirsebærkæppen til med en lommekniv. Han fjernede al barken, så den blev helt glat og gav den den rette længde, omkring 1½ meter. Så lod han den svirpe gennem luften!

————————————————————

Jeg gik i panik. Jeg tiggede og bad, – LA’ VÆR’ HR. MADSEN. DE MÅ IKKE… JEG HAR ALDRIG PRØVET DET FØR. JEG VIL IKKE HAVE BUKSERNE AF! – Ti stille knægt og bøj dig. Andre har kunnet det før dig, så kan du også. Du får 15 slag. 5 for indbrud, 5 for at stjæle og 5 for at blive opdaget! BØJ DIG SÅ! Der var intet at gøre. Jeg rystede over det hele. Tårerne løb ud af mig. SWICH. Det første slag. Jeg skreg og hylede. – AUUUUUUUGH! STOP HR MADSEN. OOOOH! Et til, og nok et. – NEJ…NEJ! Hr. Madsen stoppede efter fem slag. – Det var for indbrud. Så er der dobbelt så mange tilbage. Himmel hvor gjorde det ondt. De fem næste var endnu værre. SWICH… SWICH. Det var som hr. Madsen havde tændt et bål på min røv. OOOOOOH! IIIIIIGH! OOOOOGH! Jeg havde opgivet at bede ham om at stoppe. Jeg bare skreg og skreg. En kirsebærkæp slår lige så hårdt som et rigtigt spanskrør, har jeg senere fundet ud af. Til sidst kom jeg dog igennem det, alle 15. Jeg følte mig som i en anden verden. En verden der bestod af flammer. – Rejs dig knægt. Tag dine bukser på. Han fiskede en papirspose frem fra en skuffe, fyldte den op med kirsebær fra skotøjsæsken.

– Dem må du få. Resten beholder jeg. Forsvind så!

————————————————————–

Jeg fór hjem og op på badeværelset. Far var heldigvis ikke hjemme. Bukserne af endnu en gang. Min ende var lige så rød som kirsebærrene og fuld af striber.
Jeg knugede mine hænder om ballerne, medens jeg forsøgte at stoppe smerten med koldt vand. Det hjalp for en kort tid, men i over en uge kunne jeg mærke det, når jeg satte mig ned.

——————————————————————

Det var min introduktion til korporlig straf. Jeg havde fået et traume. I mange år styrede jeg omhyggeligt uden om alt hvad der blot på mindste måde kunne medføre klø af enhver art. Det var først da jeg traf Eva at fortidens rædsler dukkede op igen. Og nu står jeg der. Eva og jeg har fiflet med familiens fælles lottokasse og nu kommer afregningen, lørdag formiddag. Jeg har ikke kunne få noget ned til morgenmad, jeg har været på toilettet flere gange. Hen til Louise og Peter. Inge er tavs, bleg, men fattet. Hun ved hvad det drejer sig om, og at der venter hende en straf. Sådan har det været siden hun fyldte 15 år. Først Petrus, så de sidste 13 år Louise. Sådan er det bare. – Op på første sal, gæsteværelset. Louise spilder ingen tid. Der står Peter, Louises mand. Han er lige så bleg som jeg og ryster over hele kroppen. – Tøjet af… alle tre. Peter begynder at græde. – Jeg har ikke… Det må du ikke. – Hold op dit skvat. Lad være med at flæbe ellers får du ekstra. Du ved det er lørdag! Peter prøver på at kvæle gråden, medens han begynder at knappe sin skjorte op. Inge siger ingenting. Roligt trækker hun kjolen af og begynder at fjerne undertøjet. Undertrøje, Bh, de selvsiddende strømper. Alt kommer det af, og alt bliver det lagt pænt sammen, foldet og anbragt på en stol. Til sidst krones bunken med trusserne. Hun ser på Louise med et fast blik. Kun læberne der dirrer og sveden på hendes pande røber hendes angst. Peter er nået til bukserne. Han famler med remmen, medens han tigger, – Louise kan jeg ikke få det alene. Ikke medens de andre ser på? Jeg skal nok ligge stille. Louise hører ham tilsyneladende ikke, og hans bønner svinder bort. Der er kun et sølle skrog, der nu står med hænderne inde i elastikken til sine underbukser. Der sker noget mærkeligt med mig. Louise, Inge og Peter forsvinder. Hele gæsteværelset forandre sig. I steder toner hr. Madsen frem. Jeg er tilbage i redskabsskuret. Jeg er nøgen. Hr. Madsen lader kirsebærkæppen svirpe gennem luften. Min pik rejser sig. Om et øjeblik får jeg tæsk. – NEJ NEJ. JEG VIL IKKE. HR. MADSEN, DE MÅ IKKE, IKKE PÅ DEN BARE! -Ti stille! Jeg er tilbage i gæsteværelset. Vi står der alle tre uden en trævl på. – Inge. Læg dig! Inge lægger sig på knæ over sengen. – ÅÅÅÅÅÅGH!… åååååågh. Louise er begyndt med spanskrøret. Inge er en voksen kvinde. Hendes røv er ikke i teenage størrelsen mere. Ballerne dirrer for hver gang, Louises spanskrør rammer dem. – Åååååååååååågh, ouvvvvv. Lang tids disciplin gør, at hun ikke skriger, bare stønner, medens hun vrider sig. – Iiiiiigh iiiiiigh.

25 gange bliver det til, inden Louise holder inde.

———————————————————————————-

– Din tur Henrik! Læg dig. Spred benene. Så hold dog op med at tude, dit skvat! Jeg lægger mig ned. Benene er spredte. Jeg kan føle hvordan nosserne dingler frit. Jeg begynder at pisse. Jeg ligger så langt ude på sengekanten, at min pik også er fri. Der danner sig en sø på gulvet. Louise starter.

– OOOOOOOH!

AUVVVVVVVV! Swich… switch. – Au! Au! Louise arbejder systematisk. Hun giver sig god tid. Smerten fra det ene slag når næsten at forsvinde, før det andet kommer. – AUUUGH! Først på højre balle… – AUUUGH! Så på venstre. Så på højre igen. – NEEEJ HR. MADSEN… LOUISE STOP DET! Jeg ligger med hovedet nede i madrassen og kan intet se, men inde i min hjerne kører billeder af hr. Madsen og Louise rundt uden plan. – LIG STILLE KØTER! Ellers går det galt. Jeg KAN ikke ligge stille. Jeg kaster mig fra til side til side, min røv går op og ned i takt med Louises slag. – AUUUGH! OOOOOGH! NEJ DU MÅ IKKE. IKKE PÅ NOSSERNE HØRER DU… Du må ikke. – Kan du så lære at ligge stille, ellers pisker jeg dem og din pik i stykker. Jeg bider tænderne sammen. Jeg SKAL ligge stille, helt stille. Ellers får jeg mellem benene. Inge fik 25 slag, det vil sige at jeg får 30, mindst. Jeg kender taksten. – Rejs dig op! Jeg rejser mig og begynder at fokusere. Jeg er i Louises gæsteværelse. Hr. Madsen er forsvundet. Jeg er ikke en 15½ årig dreng, der skal have sine første klø i et redskabsskur. Jeg er en 35 årig mand, der har fået tæsk af sin kones kusine, så mange, at min røv føles som et stykke råt kød. Ved siden af står min kone, Inge. Hendes røv er fuld af striber. Hun er tavs og stirrer skiftevis på mig og Louise. – Tag jeres tøj på, og husk, at pengene til lottokassen skal være tilbagebetalt inden en måned. Ellers vanker der… Og det her vil være småting! Roligt begynder Inge at tage sit tøj på. Ikke en mine røber, at hun lige har fået en alvorlig omgang spanskrør. Selv ryster jeg stadig. Jeg kan knap holde på de enkelte tøjstykker. Underbukserne klæber til min røv, og Inge må hjælpe mig med at få bukserne knappet. Et sørgeligt syn! – Sig så tak og forsvind!

– Tak Louise, lyder det fra Eva med høj og klar stemme. – Vi skal nok skaffe pengene.

——————————————————————————-

Vi når ikke engang at åbne døren før Louise er der: – Peter. Læg dig! Der lyder et brøl og Peter lægger sig. Ikke på sengen, men på gulvet medens han hyler: – Nej. Du må ikke. Jeg fik også sidste lørdag. Du må ikke. HØRER DU! – Hvis du ikke får lagt dig over den seng, kommer du også til at mærke det på næste lørdag. Kom så i gang, der er 50 til dig. Inge og jeg bliver stående målløse. Peter lægger sig på knæ. Han presser røven op og strækker overkroppen frem. Hænderne er foldede over nakken. Så kommer det: AUUUUUGH! AUUUUUGH! OHHHHH! Swich Swich. Louise svinger sit spanskrør hårdt og præcist. – NEJ… NEJ. Peter er holdt op med at skrige. Han græder som en baby.

Forsigtigt lukker Eva og jeg døren bag os, men medens vi går ned ad trappen, kan vi høre den ukontrollerede gråd fra gæsteværelset.

——————————————————————————–

Hjemme igen er der ingen af os der har lyst til frokost. Vi vil bare ligge på maven og holde hinanden i hånden. Inge stryger mig ned ad ryggen medens hun siger, – Jeg er stolt af dig. Du tog din straf som en mand.

Jeg ved det ikke er sandt. Jeg hylede og skreg, ligesom den gang jeg kun var 15½, og det var hr. Madsen, der svang kirsebærgrenen. Men Inge elsker mig og vil gøre alt for at trøste mig. Og hvem ved, måske tager jeg det bedre næste gang. For at der kommer en næste gang, er jeg sikker på. Louise styrer familien strengt! Hun startede som 17 årig, nu er hun 31, og hun vil fortsætte. Det ligger i hende!

———————————————————————————-

Det var historien om Louise og hendes videre udvikling fra teenager til en moden kvinde. Hvad der videre vil ske ved jeg ikke. Vil endnu flere blive underkastet hendes straffe? Men et er sikkert… HUN STOPPER IKKE!!! Nej, Louise stopper ikke. Hun der den fødte domina, men hvad udvikler det sig til? Og ved siden af hende står der en skikkelse. Usynlig for alle undtagen mig. En mand med en kæp af kirsebærstræ under armen…

HR. MADSEN….