Marcus

Marcus nød solens stråler varme hans ryg mens han red gennem appelsinlunden mod konsulens paladsagtige domicil. Efter mere end 12 måneders tjeneste ved den nordligste garnison, var han nu på vej mod en velfortjent orlov. Men først skulle han aflægge en mundtlig rapport til konsulen. Han havde allerede indsendt en omfattende skriftlig rapport om hans virke som Tribun, men konsulen havde bedt ham møde personligt op. Marcus vidste at han intet havde at frygte i den forbindelse. Hans virke havde været en succes, men konsulen var politiker og var derfor, set med Marcus øjne, uberegnelig. Han nåede frem til gårdspladsen, steg af hesten og smed tøjlen til den slave, der stod og ventede. En befalingsmand kom ned ad trappen for at tage imod ham og vise ham vej ind til konsulen selv. Denne var en ældre korpulent mand, men med et vågent og skarpt blik. Marcus blev kortfattet bedt om at sætte sig og i de næste timer blev han overdænget med spørgsmål fra konsulen. Efterhånden som han besvarede spørgsmålene, tøede konsulen op og ved slutningen var det ved at ligne en almindelig samtale mellem de to mænd. Konsulen var stærkt interesseret i hvorledes det oprør som Marcus så effektivt havde fået stoppet, var opstået og organiseret. – Hvorfra finansieringen var sket og hvem der stod bag rekrutteringen. Marcus svarede så godt for sig som muligt, men overlod det til konsulen at vurdere tingene. Marcus holdt sig til de facts og kendsgerninger han kendte. – Udmærket, sagde konsulen. De har klaret Deres opgave særdeles godt. Langt bedre end nogen kunne forvente. Jeg har allerede sendt Deres skriftlige rapport videre til Rom. Det vil sikkert glæde Dem, at jeg agter at sende Dem selv dertil. – Se ikke sådan ud, mand. De skal give møde for Senatet – ikke i Colleseum. – Som De befaler, svarede Marcus med en hovedbøjning, – Hvornår skal jeg give møde? – Foreløbig kan De tage den med ro i nogle dage. Men vær i Senatet den 14. Jeg sender Deres rejseordre til Dem i løbet af i dag. De kan gå nu. Lev vel og nyd et par dages orlov. Marcus bøjede hovedet til hilsen, drejede rundt på hælen og marcherede ud af lokalet. Han åndede lettet op. Det var en overraskelse at han skulle give møde for Senatet, men han havde tydeligvis ikke grund til at frygte dette møde, snarere tværtimod. Han var på vej ned ad trappen, hvor slaven stadig stod og ventede tålmodigt med tøjlerne i hånden. I det samme kom en mand løbende mod ham mens han råbte hans navn. – Marcus, vent! Nu så Marcus at det var hans gamle ven og fælle Petrus fra mange bataljer. Både af militær og af andre mere private slags.  – Velkommen hjem, min ven. Det er dejligt at se dig igen. Petrus omfavnede ham og dunkede ham venskabeligt i ryggen. – Jeg ser du stadig er i et helt stykke. Fortæl mig hvordan det er gået. Nej vent – jeg har en bedre ide. Kom hjem til mig i aften. Lad mig arrangere en lille privat fest. Blot nogle få af vores gode venner. Der kan du så fortælle os om dine bedrifter.

Marcus hilste forslaget velkomment. Han trængte til at slappe af og Petrus var en sand mester i at arrangere den slags selskaber. De skiltes med aftalen om at mødes umiddelbart før solnedgang og Petrus skyndte sig af sted.

Solens sidste gløder skinnede i det hvide marmor på søjlerne på Petrus ejendom, da Marcus ankom. En slave førte ham ind i et mindre rum og bad ham tage plads på en bænk. En anden slave tog hans sandaler af og vaskede hans fødder, før han igen blev ført videre ind i et stort rum. Her var en halv snes personer samlet. Petrus kom ham i møde med åbne arme og førte ham hen til de andre for at præsentere ham. – Venner, romere og alle jer andre. Må jeg præsentere Marcus. Min ven og jeres beskytter. Takket været ham kan vi føle os sikre og nyde tilværelsens mangfoldigheder.  I aften er han min æresgæst og han skal intet nægtes. Hils og hyld ham. Petrus førte ham rundt. Marcus genkendte de fleste af personerne fra tidligere private fester. Antonius, som han havde delte både kvinder og bægre med. Lydia, som var en kvinde i sin fulde blomst.

Hun benyttede enhver mulighed for at nyde livets glæder. Ikke med enhver, men den eller dem hun udvalgte sig, håbede altid på en gentagelse. Agaete, om hvem han vidste at hendes søster havde bosat sig på øen Lesbos.

Lydia kom over til ham og kyssede ham på kinden. – Velkommen hjem min skat. Får jeg fornøjelsen af at dele bænken med dig? Petrus svarende for ham. – Nej i aften er Marcus min æresgæst. Lydia kikkede Marcus dybt i øjnene. – Jeg kan vente. Du må få min hyldest senere. Lige nu hilser jeg dig Marcus.

Marcus kunne mærke at han blev varm i ansigtet. Petrus grinede og slog ham på skulderen. – Kom min ven. Sæt dig her.

Midt i rummet var der i en rundkreds sat liggebænke op. I yderkanten af rummet var væggene behængt med store blankpolerede metalplader, der sørgede for at kaste lyset fra de mange kærter rundt i rummet. Gæsterne lagde sig nu på bænkene og slaver begyndte nu at sætte fade frem i midten af rundkredsen, hvor der var lavet en mindre forhøjning. Ved hver af bænkene knælede der nu slaver ned. Denne slave havde til opgave at sørge for den person der lå på bænken fik hvad han eller hun ønskede. Som hædersgæst var Marcus yderligere blevet tildelt sin egen vinslave. Han havde således 2 slaver til sin rådighed; en ung mand, der skulle sørge for hans vin og en kvinde, der skulle sørge for hans mad. Hun hentede alle mulige retter til ham, blæksprutter i fine tynde skiver, vagtler, fyldte markmus, små postejer, fyldte oliven samt oste og andre ting han ikke havde anet eksisterede.

Under hele måltidet hvor han måtte berette om sit ophold i de nordlige regioner, mens vinslaven sørgede for at hans bæger altid var fyldt.

Spørgsmålene regnede ned over ham under hele måltidet. – Hvordan var hans togt forløbet? Var det sandt at oprørerne sloges som vilde dyr? Havde han været i livsfare?

Marcus var en god fortæller. Han forstod at berette om sine mange hændelser uden at virke pralende og med en god portion humor. Selskabet blev mere og mere muntert efterhånden som hans fortælling skred frem og vinen gled ned.

Til sidst klappede Petrus i hænderne og meddelte at han i al beskedenhed selvfølgelig havde sørget for lidt underholdning, da ikke kun maven skulle mættes. Slaverne fjernede resterne af mad og trak sig ud langs væggen. På et vink fra Petrus kom en smuk kvinde ind og stillede sig i midten. Hun var iklædt mange lag af tyndt silkestøj som smøg som om hende og fremhævede hendes former. Hun begyndte af danse med bløde vuggende bevægelser mens hun sang en sang om elskov. I løbet af sangen fjernede hun enkeltvis et lag af sin påklædning og da sangen var til ende, stod hun midt mellem dem, kun iført eet tyndt silkelagen som snarere fremhævede hendes krops former end skjulte dem.

Marcus kunne mærke at det strammede i hans skridt. Kvindens optræden havde bestemt ikke været uden virkning på ham og han regnede med at andre i selskabet havde det på samme måde.

Da bifaldet havde lagt sig, kiggede Petrus rundt omkring sig. – Ønsker I at se mere? – Ja, ja – giv os mere! Petrus gav et tegn. Kvinden bukkede let og forlod podiet. I stedet kom en mand og kvinde kom ind og stillede sig på forhøjningen. På et nik fra Petrus begyndte manden at klæde kvinden af. Styk for styk fjernede han hendes tøj mens han kærtegnede hende. Til sidste stod hun nøgen. – Smukt, sagde Marcus. Han kikkede på kvindens bryster, der bestemt ville glæde både mand og spædbarn. – Hun vil blive en god amme! – Ja, men fortæl mig heller hvad manden kan blive, grinede Petrus og gav kvinden et tegn. Kvinden begyndte nu at afklæde manden mens hun gned sig op af ham. Da hans lændeklæde faldt til gulvet, lød der overraskede udråb. – Ved Zeus, hvilken hoppe har folet ham, spurgte Marcus. Flere andre kom med lignende kommentarer. Kvinderne i selskabet delte sig i to grupper. Dem der gispede forfærdet og andre der slikkede sig lystent om læberne. Mellem manden ben hængte det største lem, Marcus havde set på noget menneske. På størrelse med hans underarm, både af tykkelse og længde. Marcus vidste egentlig ikke om han skulle misunde manden eller have medlidenhed med ham. – Imponerede. Men med et sådant lem ville man være jo samtidig være afskåret fra en hel del aktiviteter. Jeg mener hvilke kvinde eller mand for den sags skyld kan tage imod den størrelse

– Unægteligt en sandhed. Jeg personligt ville ikke bytte, men imponerende ser det ud, ikke sandt? svarede Petrus

Kvinden kærtegnede lemmet med begge hænder og langsom rejste det sig og rettede sig mod hendes ansigt. Hun kyssede spidsen af den og lod tungen glide rundt på skaftet. Hun rakte ned og tog en krukke med olie, som hun hældte ud i sin ene hånd. Hvorefter hun gned lemmet ind i olien. Marcus mærkede at slavinden, der havde sørget for hans mad, nu lod sin hånd glide ind mellem folderne i hans toga. Hun kærtegnede hans pung og begyndte lidt efter at gnide på hans stav, der hurtigt rejste sig. På podiet var kvinden begyndt at slikke mandens nosser, mens hun gned hovedet på hans pik. Marcus kikkede rundt i lokalet. Alle havde på en eller anden måde travlt med hænderne. Enten inde for deres egen klædning, hos sidemanden eller slaverne betjente dem med både hånd og mund. Hans egen slavinde lagde sit hoved mod hans skød og tog hans pik i sin varme mund og begyndte at sutte på ham. Marcus sukkede af velvære og nød det mens hans øjne søgte mod podiet. Her hældte kvinden olie ud over sine store bryster, inden hun greb fat om kæmpepikken, placerede den mellem sine bryster, som hun klemte rundt om den. Hun vuggede brysterne op og ned med hænderne. Ejermanden nød det åbenlyst og stønnede højt mens han kørte den frem og tilbage i den glatte kavalergang. I det samme jog en smerte gennem Marcus pik. – Av for.. snerrede han og slyngede resten af vinbægerets indhold i ansigtet på kvinden. – Pas på dine tænder, slave. Slavinden krøb sammen ved siden af ham og mumlede en undskyldning på et ukendt sprog. – Lad mig tage mig af hende, udbrød Petrus. – Hun skal blive straffet med 30 piskeslag. Han gjorde tegn til en vagt i døråbningen. – Nej, Lad blot være. Det ville være en skam at beskadige hendes hud. Lad hellere mig oplyse hende lidt. – Knæl slave, Læg dig som en hund på alle fire. Marcus rejste sig, gik og til podiet og tog flasken med olie, som han hældte ud i sin ene hånd. Han gik tilbage og stillede sig bag slavinden. Langsomt stak han to af sine olierede fingre op i slavindens bageste indgang. Hun gav sig lidt, men blev liggende. – Hold dine balder fra hinanden. Hun tog fat om dem og trak dem til hver sin side så Marcus fik uhindret adgang. Han borede sine fingre dybt ind i hende. Kørte dem lidt ind og ud inden han til sidst trak dem helt ud igen. – Så Petrus, giv mig så det kertelys der står ved siden af dig, så kan vi oplyse denne slave. Marcus tog imod lyset og satte bunden af det med hendes oliesmurte indgang. Han pressede det langsomt ind i hendes røv indtil han fornemmede at det kunne holde balance.

– Så, slave Giv os så lys og vov ikke at tabe det. Kik grundigt på og lær. Sker det oftere er det pisken du vil få at smage i stedet.

Marcus lagde sig på bænken igen og gjorde tegn til den mandlige vinslave om at fortsætte hvor slavinden havde sluppet. Manden viste intet tegn på forundring eller lignende. Han lagde sig blot på knæ foran Marcus og begyndte at betjene ham med munden. Som så mange andre af sine samtidige, var biseksualitet ikke noget ukendt begreb for Marcus. Han og mange andre havde ofte benyttet sig af badhusenes dampmættede og tågede lokaler til diskret at søge selskab.
Selvom man var diskrete, var ingen i tvivl om hvad der foregik og det var alment accepteret. Årsagerne var som regel dels lysten til at eksperimentere og dels en almindelig udbredt tankegang der sagde; hvem ved instinktivt bedst hvordan en pik skal betjenes.

Marcus foretrak kvinder frem for mænd, men som afveksling og som ekstra krydderi så han intet forkert i den nydelse, der blev ham tildelt af slaven. Det var tydeligvis ikke første gang at slaven udførte ydelsen og Marcus blev hurtigt stærkt ophidset.
Samtidig var opvisningen på podiet stadig i gang.

Manden var helt klart ved at nærme sig sit klimaks. Hans stød mellem kvindens bryster blev hurtigere og hurtigere. Hun opildnede ham samtidig ved at give pikhovedet et slik hver gang den nåede hendes ansigt. 
Ubevidst fandt Marcus den samme rytme som manden på podiet og stødt sig ind i slavemunden i samme tempo. Hurtigere og hårdere indtil han til sidst ikke kunne holde sig tilbage. Hans pik sendte sit varme indhold direkte ind i slavens mund og videre ned i halsen, mens Marcus stønnede højlydt.

Som var det et aftalt signal, eksploderede også manden på podiet. Han brølede af vellyst og hans ben rystede under ham mens han sendte det ene store sprøjt efter det andet ud over kvindes ansigt og bryster. Hans safter flød ud over hende mens hun gned det sidste ud af hans kolossale lem. Han vaklede ned af podiet og forsvandt ud af lokalet, mens kvinden blev liggende på knæ og slikkede sine fingre rene.

 Seancen på podiet var åbenbart blevet for meget for en af kvinderne i selskabet. Mens hun fjernede resterne af sin toga, gik hun op til kvinden. Hun knælede ned ved siden af hende og begyndte at lade sin hænder glide kærtegnende rundt på hendes bryster. Hun brugte spermen som om det var en kostbar olie og hendes fingre bevægede sig mod kvinden skød. Marcus betragtede det flotte syn mens det udviklede sig. Kvinden havde drejet sig rundt så hun kunne slikke slavinden mens hun pressede sit eget skød mod hendes ansigt.

Marcus kunne mærke han skulle af med noget af al den vin han havde indtaget og gjorde tegn til sin egen slavinde, der stadig lå på alle fire ved hans side med lyset placeret i sin bageste indgang. Da han nikkede fjernede hun selv kertelyset inden hun kravlede hen til ham med en krukke i hånden. Hun greb fat om hans lem og holdt det rettet mod krukken mens han lod sit vand skylle ned i krukken. Da strømmen stilnede af tog han selv fat om pikken og gned den mod hendes ansigt, inden han pressede den mod hendes læber. – Slik mig ren. Og pas nu på. Ellers er det pisken, ved du. Slavinden havde åbenbart lært af sin erfaring, for hun sugede hans pik uden han kunne mærke andet end hendes tunge, der legede med spidsen, mens hun gjorde ham ren. Hendes fingre fandt hans pung som hun legede med og der gik ikke lang tid før hun havde fået ham til at rejse sig stor og stiv i hendes mundhule. Han greb fat om hendes hoved og stødte sig ind i hende. Kneppede hendes ansigt mens han lukkede øjnene i nydelsen.

Da han åbnede dem igen kikkede han rundt. På podiet havde kvinderne fået selskab af Antonius, der ivrigt bankede sin pæl op i kvinden bagfra mens hun blev slikket af slavinden under sig.

Petrus sad på kanten af bænken mens en storbarmet kvinde red ham. Alle havde hengivet sig til forskellige udskejelser. En kvinde havde således fundet en tro kopi af en mands lem udskåret i elfenben. Den havde hun nu travlt med at køre ind og ud af sin våde grotte, mens en mand kørte sin egen pik af kød og blod langt ned i hendes hals.

Lydia havde placeret sig op ad en bænk så een af hendes ledsagere kunne støde ind i hende mens han knælede mellem hendes lår. Samtidig kunne den anden mand skræve ind over hende og lade sit stive lem glide ind i hendes mund, som hun nu ivrigt suttede løs på. De to mand gled ind i hende fra hver sin ende på samme tid og ud igen i tilsvarende tempo, så hun gispede og hulkede af fryd. Lige bag hende stod en ganske ung mandlig slave, stort set ikke andet end en stor dreng. Han forsøgte at kikke væk, men kunne ikke lade være med at se. Hans pik stod lige ud i luften og han var helt mørk i hovedet.  Han vidste at han var dødsens hvis han rørte hende, medmindre hun rakte ud efter ham først, men hun var tydeligvis alt for ophidset til at bemærke ham.  Hun havde taget fat om pikken i sin mund og gned den nu med heftige bevægelser foran sit ansigt, mens hun stønnede, at han skulle lade hende se ham komme. Manden foran Lydia var stærkt ophidset og behøvede ikke megen opfordring.  Med en dyb stønnen kom han ud over hendes ansigt. Hans saft løb ned over hendes kinder og det syn blev åbenbart for meget for den unge slave. Med et halvkvalt råb, strintede hans pik sin sæd i lange fine sprøjt der lagde sig ud over hendes mave og bryster.  Lydia mærkede det regnede nedover sig og kikkede op. Med et smil vinkede hun slavedrengen hen til sig. Hun greb fat om hans lem og puttede det i munden for at slikke ham ren. Så vinkede hun ham væk og han forlod skyndsomt rummet, mens hun satte tempoet i sit ridt på manden under hende op. Hun vendte ansigtet mod loftet og pressede sig ned mod den pæl der dirrede i hendes skød, mens hun kærtegnede sit ene bryst. Helt opslugt af sine egne lyster og nydelse. Marcus betragtede det liderlige syn imens vendte han sin slavinde om, så hun igen lå på alle fire foran ham. Han gik ned i knæ, rettede sin pik mod hendes bageste indgang der glinsede af olie kikkede ham i møde – og borede sin pik i bund i en lang blød bevægelse. Han greb fat om hendes hofter og begyndte at støde frem og tilbage. Skiftende mellem kort og lange stød bollede han hendes røvhul. I starten måtte han holde hende fast mens snart efter begyndte hun ivrigt at støde sig tilbage mod han hver gang han stødte ind. Ivrig efter at mærke hans pik bore sig helt op. Marcus næsten hamrede sin pik ind og ud af hendes snævre indgang. På trods af kertelyset han tidligere havde placeret i hende, var hun i stand til at stramme om hans lem. Lystent betragtede han sin pæl, mens den bevægede sig frem og tilbage. Han så hvordan hendes åbning blev udvidet efterhånden som han gled dybere og dybere ind – og hvordan det trak sig sammen når han igen gled ud efter.

Nu var der ingen vej tilbage. Han ville ikke vente længere. Hans nosser trak sig sammen i ryk og så eksploderede han. Han kastede sine hofter mod hende og begravede sig dybt inde i hende så hun skreg af både smerte og vellyst, mens han sendte en hed strøm af sperm langt ind i hendes åbning. Han gyngede frem og tilbage i hende. Så opslugt af sin egen udløsning at han dårligt bemærkede at også hun fik orgasme. I et langt øjeblik rystede de begge to i vidunderlige krampetrækninger inden de faldt sammen.

I lang tid lå Marcus blot stille og lyttede til sin egen hjertebanken der langsomt faldt til ro. Så rejste han sig og gik ud af lokalet. Helt ud i refugiet. Han kikkede op mod stjernerne på himlen. Uanset hvilke hæder og ære som Senatet ville tildele ham senere, ville intet kunne give ham den samme tilfredsstillelse som han havde fået i aften.

Fortsættes i novellen Lydia.

@