05.12.2013

Luciabruden, del 1 – af Bizarr

– Hvor ser du dejlig ud, min skat, siger jeg og lader øjnene glide over min kones dejlige, frodige krop i den lange, hvide Luciakjole. – Tak, min skat, fniser hun og drejer sig rundt midt på stuegulvet, men jeg er nu en smule nervøs for aftenen. Du har vist lovet dine venner ret meget, og når jeg slet ikke må have bh og trusser på under den her tynde og næsten gennemsigtige kjole, så kan de jo ikke tro andet, end at du ligefrem opfordrer dem til at være nærgående over for din søde, pæne kone. – Du har ganske ret, min skat, griner jeg, jeg har endda opfordret dem til at betragte dig som en Luciagave fra mig til dem. – Åh, du er en forfærdelig mand, fniser hun.

Men jeg kan både høre på hendes stemme og se på hendes øjne, at hun ikke mener ret meget af det, hun rødmende står og siger. 

Men måske skulle jeg lige forklare lidt om, hvorfor vi nu Luciaaften venter på vore gæster. Som så mange andre gifte mænd, bevæger jeg mig en del rundt på den mere lumre del af nettet, hvilket min kone godt ved, og ind i mellem hygger vi os også med at sidde og se frække film der. Og jeg har lagt mærke til, at når vi ser film, hvor kvinden er centrum for en gruppe mænds gramsen og efterfølgende står til rådighed for dem – måske mens hendes mand ser på, viser hende frem og hjælper sine venner med at få hende til at lystre og endda ind i mellem holder hende, mens hans venner forlyster sig med hende, så gør det min kære kone meget lysten. Så den senere tid op til i aften har jeg fået kontakt med nogle mænd på nettet, og når man tilbyder en lille komsammen, hvor ens kone skal stå til deres rådighed, så bliver man meget populær, så der har været mange tilbud at vælge mellem. Det har jo kostet lidt overtalelse at få hende med på ideen, men jeg har selvfølgelig lovet at passe på hende, og at der kun kommer ordentlige mænd, der ved, hvordan man behandler en fræk, gift kvinde, og så gik hun med til det – ikke at hun i virkeligheden havde noget valg, men det var ikke nødvendigt at komme dertil. Og efter hun vidste, at lige fredag d. 13. december ville blive dagen, og at hun skulle være vores frække Luciabrud, tror jeg, hun har tænkt rigtig meget på det, og hun har været meget nysgerrig, og når vi har hygget i sengen, har hun været endnu vådere og endnu mere lysten end normalt.

Jeg er sikker på, den lystne tøs allerede forestiller sig, hvordan hun skal servere og optræde for mine venner i sin Luciakjole, og at de ikke vil kunne holde fingrene for sig selv.

Men som sagt, venter vi nu på, at det skal ringe på døren. Bordet er fint dækket, der er lys sat på bordet, godt nok grinede og rødmede hun del, da jeg sagde, at jeg havde købt dem på nettet i dagens anledning – store, tykke, flotte, pikformede stearinlys, som stod strunke i en række midt ned ad bordet. – Det mener du ikke, sagde hun både fnisende og rødmende, mens jeg anbragte dem. – Jo, de er da søde, grinede jeg. – Jo, men tænk, hvad dine venner vil tro, de kan bruges til, fnisede hun.

– Ja, jeg tænkte nok, du med det samme fik den slags tanker, din lystne kvinde, grinede jeg, men selvfølgelig har du ret, det er da nok et signal til dem om, hvilken festmiddag de deltager i.

Men nu er hun i køkkenet og sørger for, at alt er parat, til de kommer, og jeg finder lidt stille musik. Og da klokken er 19, ringer det på døren, og jeg råber til hende, at nu kommer de, og hun skal være parat til at komme ind og servere velkomstdrinks. Jeg tager imod mine 4 venner i døren og får dem ind i stuen, og i det samme kommer hun ind, og deres øjne studerer hendes frodige krop, som ikke skjules af den lange, tynde, hvide kjole. Tværtimod ses hendes runde, frodige former ret tydeligt gennem det tynde stof, som bølger om hende, mens hun smilende og klædeligt rødmende kommer hen til os med en bakke med glas. – Må jeg præsentere, griner jeg, det er min kone, Hanne, som står til vores rådighed i aften. Og det er Erik, Bo, Søren og Arne, som du skal være sød ved, Hanne, og gøre, som de siger, ikke osse? – Jo, selvfølgelig, kommer det hviskende og tøvende fra hende, mens hun går rundt med bakken, og de tager hvert et glas. – Meget flot kjole til en flot pige, siger Bo, da hun står foran ham, må man lige mærke på stoffets kvalitet? Og før hun kan nå at sige noget, lader han en hånd glide ned over hende ryg og lænd og ned til hendes runde, indbydende bagdel, og hun tør ikke andet end at stå helt stille, mens hans hånd langsomt kæler for hendes nøgne balder. – Ja, det er en fin kvalitet, griner han, mens hans fingre pludselig borer sig så hårdt ind i hendes ene balde, at hun stivner og gisper efter vejret og ryster over hele kroppen. – Søde Hanne, gå lige rundt til de andre herrer og lad også dem vurdere stofkvaliteten, griner han og giver hende et klask i røven.

Og så må hun pænt, og ildrød i ansigtet, gå fra den ene til den anden, og alle tre undersøger stoffet omkring specielt hendes bagdel og bryster, og hendes brystvorter stritter hårde mod stoffet, mens hænder griber om hendes, store, tunge, bare bryster og fingre masserer vorterne og nulrer dem, så hun trækker vejret tungt og ser på mig med slørede øjne. 

Og da vi lidt efter sætter os til bords, og jeg sender hende i køkkenet efter forretten, er alle enige om, at jeg er en meget heldig mand at have en så flot og lækker kone, som samtidig så tilsyneladende villigt vil stå til deres rådighed. – Jamen, jeg er skam en meget heldig mand, griner jeg, og I har ret, det krævede ikke megen overtalelse at få hende med på ideen. Faktisk kunne jeg se på hende, at så snart jeg sagde, at jeg ville have, hun skulle stå til rådighed for os, var den hjemme, og I skal opfatte det med at stå til rådighed helt bogstaveligt, Hanne er parat til at opfylde alle… jeres ønsker i aften. – Lyder lovende, griner Bo, som vist er ved at udvikle sig til en slags leder for mine fire venner. Og i det samme kommer hun ind med fadet med forretten. Hun tøver lidt og ser spørgende på mig. – Begynd du bare her, Hanne, jeg er sulten på alle måder, griner Bo. Hun går hen ved siden af ham og bøjer sig ind over bordet, balancerende med det store fad med en fiskeanretning, som hun begynder at servere for ham, da hun pludselig stivner, fordi hun mærker, han løfter kjolen op bagpå, og hans hånd langsomt glider op af hendes nøgne lår. – Uhmmm, griner Bo, mens hans hånd krammer hendes balder under kjolen. Dejlig røv og lår du har, Hanne, gå nu rundt og servér for de andre, og så sætter du fadet fra dig og løfter kjolen op om livet og går lidt rundt til os, så vi kan fornøje os lidt med dig, mens vi nyder din gode mad. – Ja, jeg skal nok, hvisker hun rødmende, og han trækker hånden til sig, og hun går rundt til os andre og serverer, og bagefter sætter hun fadet fra sig, og mens vi alle fem ser på hende, løfter hun lydigt kjolen op og blotter sine frodige lår, sin runde, indbydende røv og sin glatbarberede fisse, og Bo vinker hende hen til sig, og lydigt stiller hun sig mellem ham og Erik. – Uhmmm, det ser godt ud, du kan jo godt li’ at blotte dig for os og vise din røv og fisse frem, ikke osse, Hanne? – Du sagde jo, jeg skulle, hvisker hun, og Poul siger jo, at jeg skal gøre, hvad I siger.

– Ja, det er også rigtigt, griner han, så må du hellere stille dig med mere spredte lår, ellers kan Erik og jeg jo ikke komme til at undersøge dine huller….

Fortsættes HER