Lone gør Per til Pernille, del 2
Har du ikke læst del 1, kan du gøre det HER

To uger var gået. Per, som nu havde været Pernille i to uger, kunne dårligt forstå, at det var to uger siden han havde truffet Lone og var taget med hende hjem. Han nød i det store og hele at være klædt som en kvinde og ikke mindre elskoven sammen med Lone, hvor han fik lov til at vise, at han trods alt var en mand. Godt nok havde han de kunstige bryster limet fast, men han følte det efterhånden naturligt. Han havde accepteret Lones forlangende om, at han så længe, han var hos hende, døgnets 24 timer skulle være klædt som en kvinde og opføre sig, som var han det. Lydigt havde han fulgt hendes undervisning, så han nu var ganske ferm til at lægge sin make-up, og han tog det feminine tøj på som den naturligste ting.

Der var virkelig sket noget i de to uger.

I øjeblikket sad Lone og Pernille i hver sin lænestol i stuen. Pernille var iført en lille tætsiddende kjole, som viste hendes velformede ben og knæ. Hun havde sorte nylonstrømper på og et par sorts sandaler med 12 cm høje tynde stilethæle. Parykken var den samme, som Lone første dag havde givet hende på. Håret var fyldigt, lyseblond og løsthængende og nåede ned over hendes skuldre. Pernilles make-up var perfekt. Kun en anelse pudder og kindrødt, lidt øjenskygge, øjenbrynene trukket en smule op, lidt mascara på øjenvipperne og en frisk rød læbestift. Snørekorsettet var udskiftet med et stramt elatiskkorset. Lone havde i de forløbne to uger også sørget for, at Pernille ikke fik for meget at spise, så hun havde nok tabt sig en smule.

Så hun havde med elatiskkorsettet en flot talje.

Lone var smuk, nærmest billedskøn at se på. Hun sad med benene trukket op under sig iført en beigefarvet sommerkjole. Hun havde ikke strømper på sine solbrune velformede ben. På et tidspunkt havde Pernille taget sine stiletter af, men havde straks fået besked af Lone, at hun altid og konstant skulle have sko på. At tage skoene af og gå uden sko var noget, som kun hun havde lov til. Pernille havde brokket sig og sagt, at hun ikke kunne bevæge sig så naturligt og hurtigt omkring, når hun havde stiletter på. Lone havde kort meddelt Pernille, at hun forlangte, at Pernille altid gik med stiletter. Kunne hun ikke acceptere dette, og i øvrigt ikke totalt rettede sig efter Lones ønsker og krav, så kunne hun blot tage sig mandetøj og forsvinde. Pernille havde føjet sig og beholdt sine stiletter på. Straks om morgenen, når hun stod op, tog hun et par hjemmesko med 12 cm høje stilethæle på, og først, når hun gik i seng, tog hun stiletterne af. I løbet af dagen kunne hun godt skifte til forskellige typer af sko, men alle var med høje tynde stilethæle. Pernille havde også altid kjole på og aldrig bare ben. Altid nylonstrømper. I det hele taget var hun konstant pænt om omhyggeligt påklædt. Nogle gange stilfuldt, andre gange i let sommertøj, men altid fuldendt og med perfekt lagt make-up og smykker. Lone derimod kunne godt finde på at klæde sig i lange bukser, eller shorts, rende rundt med bare ben, undlade at lægge make-up og lade være med at tage smykker på.

Da Pernille spurgte, hvorfor hun altid skulle være så perfekt klædt, svarede Lone, at det dels var en god træning for Pernille, og dels ønskede hun, at Pernille skulle være perfekt og feminint klædt konstant. Det var ikke noget, der var til diskussion.

I de forløbne to uger havde de flere gange været ude sammen. De havde spadseret i byen. Været inde i forretninger og spist på forskellige restauranter. Pernille var efterhånden ved at vende sig til, at der blev kigget efter dem, og måtte give Lone ret i, at de også var et par kønne piger. På intet tidspunkt var der nogen, som havde opdaget, at Pernille ikke var en ægte kvinde. Pernille var også ved at vende sig til de unge mænds blikke og piften efter dem. Pernille havde også sammen med Lone øvet sig meget i at lysne sin stemme, men den var stadig ikke som en rigtig kvindestemme. Pernille passede derfor meget på ikke at sige for meget, da stemmen måske ville afsløre hende. Det var derfor næsten altid Lone, som førte ordet. Pludselig sagde Lone: ”Kom, vi skal lige ind i soveværelset og have bikinier på”. Kort efter var de begge iført et par minimale bikinier. Pernilles top lidt større end Lones, men Lone havde sagt, at den skulle dække de kunstige bryster, da de jo ikke kunne blive solbrændte. Derefter tog hun Pernille i hånden og trak hende efter sig ud på terrassen. Pernille trippede hurtigt i sine sandaler med stilethæle. Sandalerne havde kun en tynd rem over foden, men ingen rem om hælen, så hun måtte trippe forsigtigt. Lone derimod havde bare fødder og skyndede på Pernille. Ude på terrassen sagde Lone, at Pernille skulle lægge sig på maven, så hun kunne få noget sol på ryggen. Pernille protesterede straks og sagde: ”Jeg kan da ikke tage solbad med en bikinitop på. Der ville jo blive hvide striber efter den over ryggen og op over skuldrene. ”Netop”, svarede Lone, ”- det er netop det, som er meningen”. Det er rigtigt kvindeligt at have disse aftegninger”. ”Men så kan jeg jo slet ikke vise mig uden skjorte på resten af sommeren”, udbrød Pernille. ”Hør her Pernille”, sagde Lone. ”Jeg ønsker ikke, at det her skal slutte nu. Godt nok er min ferie snart slut, men jeg ønsker at beholde dig. Jeg ønsker, at du bliver hos mig og er min kvinde. Min kvinde med en dejlig pik. Jeg vil ikke give slip på dig. Du forsømmer jo ikke noget. Tag et sabbatår. Jeg har råd til, at vi kan have det godt begge to, og jeg kan lige så godt sige dig, at retter du dig ikke efter mine ønsker, så forsvinder du nu og ser mig aldrig mere”. Pernille stod og trippede lidt i sine stiletsandaler på terrassen og var i syv sind. Det var lækkert at være hos Lone. De havde det dejligt sammen. Han fik mere sex, end han nogen sinde havde drømt om. Det var også spændende at være klædt som kvinde, og han var heller ikke fri for at nyde blikkene fra mændene, når han gik på gaden feminint klædt og af udseende i et og alt en køn ung kvinde. Men han skulle jo fortsætte sine studier efter sommerferien. Han var i en svær situation, og Lone gjorde det ikke lettere, da hun sagde, at nu måtte hun beslutte sig. Enten lagde hun sig på maven og tog sol, eller hun forsvandt med det samme. Pernille havde det svært og kunne ikke beslutte sig. Så tog Lone Pernille i hånden og trak hende hen til en drømmeseng, skubbede hende ned at sidde og sagde stille: “Læg dig nu på maven”. Pernille var overvundet.

Lone havde endnu en gang nedlagt sit bytte.

Senere på dagen så Pernille sig i spejlet. På hendes ryg, skuldre og bryst var der en tydelig aftegning af bikinitoppen. Stille sagde hun til Lone, at nu var afgørelsen vist taget. ”Selvfølgelig”, svarede Lone, ”- du er en kvinde, og du nyder det. Men husk, at du er min kvinde, og at du ubetinget skal lystre mig. Gøre alt, hvad jeg forlanger”. Pernille svarede, at det var hun godt klar over, og at hun nok skulle være lydig. ”Så kom”, sagde Lone, ”- jeg vil have din dejlige tøsepik”.

Snart forenedes de i en heftig elskov, og Pernille følte sig i den syvende himmel og var ikke i tvivl om, at det var det rigtige, hun havde gjort ved at forblive hos Lone som hendes kvinde.

Senere, efter de havde været i bad og sad i deres housecoats i stuen, sagde Lone: ”Om lidt skal du klæde dig rigtigt lækkert. Tag den lille og sortspraglede flagrekjole på og vær ekstra omhyggelig med din make-up. Vi skal spise ude i aften”. Pernille gjorde sig umage. Da hun var færdig, var hun også et syn for guder. Slank med flotte former, en lækker kjole, der sad tæt til hende overkrop kun holdt oppe af tynde stropper. Fra hofterne og ned til lige over knæene var den i flere lag af tynde næsten gennemsigtige sorte og lilla florlette stoffer. Hun havde sorte glatte nylonstrømper og et par sko med meget tynde 12 cm. høje stilethæle. Håret var børstet, så det var fyldigt og lå ud over hendes skuldre. Make-uppen var perfekt og fremhævede hendes øjne og kindben. En lækkert eksotisk duftende parfume var stænket på hendes skuldre. Hun havde dinglende guldøreringe, et tyndt guldarmbånd og en tynd guldkæde med et jomfrutegn hængende om halsen. Et par fingerringe og et tyndt armbåndsur fuldendte værket. Så absolut en tiltrækkende og også lidt frækt udseende ung kvinde. Lone var også lækker at se på. En florlet næsten gennemsigtig sort kjole uden stropper, sorte nylonstrømper og et par sko næsten magen til Pernilles. ”Kom, husk dit sjal og din taske”, sagde Lone, hvorefter de fulgtes ad ud til Lones bil. Roligt kørte de ind mod byens centrum. Pludselig sagde Lone: ”Vi skal spise sammen med to unge mænd. Du skal ikke være nervøs. Bare du taler lavt og lysner din stemme lidt, som du har øvet dig på, så opdager de ikke noget. Og nu ikke nogen protester, for så bliver du sat af her og nu og kan passe dig selv”. Pernille var først stum. Stum af overraskelse. Det havde hun ikke ventet eller forestillet sig. At skulle være sammen med to mænd, spise sammen med den og tale med dem. Det ville hun ikke kunne gennemføre. ”Nu ingen protester”, lød det fra Lone, ”- du tager det bare stille og roligt og opfører dig lige så naturligt, som du efterhånden er dygtig til, når vi ellers er ude at spise eller handle”. ”Men hvad hvis de opdager, at jeg ikke er en rigtig pige?”, spurgte Pernille.

”Bare rolig. Du ser så godt ud, at det får hormonerne til at stige hos dem begge, så de overhovedet ikke vil få sådanne tanker. Din stemme vil de bare synes er spændende og sexet. Og skulle en af dem spørge om noget, så skal du bare lægge din arm om hans hals og give ham et kindkys, hvis du da ikke foretrækker at kysse ham på munden. Det er i øvrigt et par lækre fyre, vi skal møde”.

Resten af turen var Pernille tavs medens Lone sludrede løs om, hvor hun glædede sig til at møde Jørgen og Ole, som de to mænd hed. Hun havde kendt dem længe og fortalt, at Pernille var en ny veninde, hun havde lært at kende. ”Og jeg kan godt love dig, at det er et par lækre fyre” fortsatte Lone, ”- de er knap 30 år og har et rigtigt lækkert udseende. Og – men det må du endelig ikke sige til nogen af dem, jeg har været sammen med dem begge to. Men det ved de hver især ikke. De er begge skønne at være i seng med, og deres pikke er vidunderlige, og deres kys – uhm”. ”Du skal ikke holde dig tilbage, hvis de lægger an på dig”, fortsatte Lone, ”- nyd dem. Det er et par rigtige mandfolk, og du trænger til at blive vartet op af et par lækre fyre, der begge vil være vilde efter at trække trusserne af dig”. ”Lone”, udbrød Pernille forskrækket, ”- hvad er det du siger? Jeg skal ikke have nogen mand til hverken at kysse mig eller tage på mig og da slet ikke til at trække mine trusser af. Og hvad vil der i øvrigt ikke kunne ske, hvis det kom så vidt, og han så opdager min pik”?

”Åhr – det skal du ikke spekulere på. Skulle det komme så vidt, så siger du bare, at du har menses, men at han da er velkommen til at kneppe dig i dit bagerste hul” grinede Lone.

Resten af turen var Pernille stille og tænksom. Fyldt af bange anelser for, hvordan aftenen ville forløbe, og hvad der ville ske, hvis de to mænd fandt ud af, at hun ikke var en rigtig kvinde. Så fordybet var hun i sine tanker, at hun næsten ikke bemærkede, at Lone havde parkeret og var ved at stige ud af bilen. Pernille blev siddende i bilen til Lone muntert sagde: ”Kom nu min tøs. Vi skal ind til drengene”. Pernille fulgte med Lone ind i restaurationen. Hun stillede sig som det naturligste foran spejlet i forgangen og rettede lidt på sit hår, fiskede sin læbestift frem af tasken og gav læberne et tyndt strøg. Herefter fulgte hun efter Lone ind i restaurationslokalet. Lone stoppede et kort øjeblik, løftede så sin ene arm og vinkede og sagde: ”Kom Pernille, de sidder derovre”. Beklemt fulgte Pernille efter Lone. Hun var sig bevidst, at de øvrige gæster så efter dem. Samtidig så hun, at to mænd ved et bord lidt tilbage i lokalet, havde rejst sig. Hun måtte give Lone ret i, at det var et par flotte mænd; ja, at de ligefrem så godt ud. Straks undrede hun sig over, at hun tænkte sådan om et par mænd. Så var de overe ved bordet. Lone omfavnede først den ene og så den anden og gav dem begge et let kys på munden. ”Hej Jørgen og Hej Ole. Hvor er det dejligt at se jer igen. Men hils nu på min veninde, Pernille”. Jørgen rakte hånden frem til Pernille, der tog den. Så sagde han: ”Dejligt at se dig Pernille. Du ser endnu bedre ud, end Lone har fortalt”. Derefter rakte Ole hånden frem. Da Pernille tog hans hånd, trak han hende ind til sig og lagde den anden arm om hendes skulder og gav hende et knus. Pernille var for overrasket til at protestere og mærkede Oles krop mod sin egen samtidig med, at hun hørte Ole sige: ”Hej Pernille, hvor har jeg glædet mig til at se dig. Lone har snakket så meget om dig, men hun har underdrevet voldsomt. Du er betydeligt skønnere, end Lone har fortalt. Det bliver dejligt at være sammen med dig”. Samtidig hermed slap Ole Pernille, der trak sig lidt tilbage og fremtvang et smil og sagde temmelig lavt: ”Jeg har også glædet mig til at møde jer. Lone har fortalt så pænt om jer”. Både Jørgen og Ole smilede. Så trådte de hen til bordet og trak hver især en stol frem. Ole sagde: ”Kom Pernille, sid ned”.

Pernille mærkede rødmen i kinderne og havde den største lyst til at vende sig og flygte ud af restaurationen. Hun gik imidlertid hen til bordet og mærkede, at Ole skubbede stolen ind under hende, da hun satte sig.

Så hørte hun Jørgen sige: ”Vi har taget os den frihed at bestille en lille forfriskning, så skål piger”. Pernille så, at der foran hende stod et fyldt glas. Hun tog det og hilste over mod Lone og Jørgen og vendte sig mod Ole, der rakte sit glas frem mod hendes. De klinkede forsigtigt glassene mod hinanden samtidig med, at de sagde ”skål”, nippede til drinken og satte glassene fra sig på bordet. Pernille sad derefter stille, meget nervøs over det uvante. Hun hørte halvt, at Lone sludrede med Jørgen og Ole. Pludselig mærkede hun Oles hånd på sin underarm, så på ham og høre ham sige: ”Vil du ryge”. Hun bemærkede, at han holdt en pakke cigaretter frem mod hende. Hun tog en fra pakken og ville til at tage sin taske for at finde sin lighter, da hun bemærkede, at Ole allerede holdt en tændt lighter frem mod hende. Pernille førte cigaretten til sin røde læber og bøjede sig let frem mod lighteren samtidig med, at hun let lagde sine fingerspidser på Oles hånd. Hun huskede Lones forklaring om, at det var en lille bevægelse, som mænd satte pris på, når de tændte for pigerne. Hun sugede røgen ind, blæste en tynd røgfane ud og sagde: ”Tak Ole”. Så hørte hun til sin rædsel Ole sige. ”Det er en spændende stemme, du har. Er du fra udlandet, eller er det bare din naturlige stemme”? Pernille mærkede en kold isen løbe gennem kroppen og hørte sig selv sige: ”Nej jeg er pære dansk. Men blev opereret som ganske lille, da mit stemmebånd var for kort. Derfor lyder jeg altid, som om jeg er hæs”. Ole svarede: ”Jeg kan godt lide din stemme. Den er dejlig, ligesom resten af dig”.

Pernille rødmede, tog et drag af sin cigaret, for at få en pause, hvorefter hun svarede: ”Tak, du er også ganske sød”.

Kort efter kom en tjener med spise- og vinkort til dem. De sludrede lidt om, hvad de skulle spise. Pernille følte sig ikke mere helt så nervøs. Hendes forklaring om hendes stemme, var tilsyneladende blevet accepteret. De blev enige om, hvad de skulle spise og have at drikke til. I tiden til maden kom, sludrede de om vejret, om Jørgens og Oles arbejde og stemningen var yderst afslappet og hyggelig. Tilsvarende var det også, medens de spiste. De talte om ferieture og andre oplevelser, de havde haft. Pernille var lykkelig for, at der ikke blev udvist speciel interesse for hendes tidligere liv. Efter maden fik de kaffe og sludrede videre. Igen tændte Ole Pernilles cigaret. Pernille var ikke fri for efterhånden at føle sig ganske godt tilpas og måtte indrømme for sig selv, at hun faktisk nød Oles galante opførsel. Så blev Pernille opmærksom på, at Lone og Jørgen snakkede om, at det kunne være lækkert at tage på diskotek. Ole hørte det også og vendte sig mod Pernille, lagde let sin ene arm om skulderen på hende og bøjede sig frem mod hende og sagde: ”Det synes jeg er en god ide. Det vil da være dejligt at tage ind på et diskotek, høre noget musik, og – ja så får jeg jo også mulighed for at danse med dig”. Pernille mærkede igen en isen ned ad rygraden. På diskotek, danse. Nej, det turde hun ikke. Samtidig mærkede hun Oles bånd om sin nakke. Mærkede, at hans fingre stille gned hende op og ned ad hendes hals. Ole bøjede sig længere frem mod Pernille og hviskede hende i øret: ”Sig nu ja. Det vil være rigtigt lækkert. Du må ikke skuffe mig”. Straks derefter kyssede han hende stille på kinden og trak sig derefter tilbage fra hende. Pernille anede ikke sine levende råd. Pludselig hørte hun Lone sige: ”Kom Pernille. Vi skal lige ud og pudre næserne”. Taknemmelig begyndte Pernille at rejse sig. Ole rejste sig straks og trak stolen tilbage for hende. Da hun drejede sig bort fra bordet, og Ole hende om overarmene og trak hende let ind mod sig og sagde: ”Skynd jer at gøre jer smukke og kom så tilbage, så vi kan komme af sted”.

Han bøjede sig frem mod hende og var tæt på at give hende et kys, men Pernille drejede sig bort og skyndte sig efter Lone.

Ude på dametoilettet sagde Lone straks og inden Pernille nåede at sige noget: ”Du kan godt spare dine protester. Vi tager på diskotek med drengene. I øvrigt så går det jo godt, og Ole er vist blevet lun på dig”. ”Men Lone, jeg tør ikke”, svarede Pernille. ”Jeg er flintrende ligeglad med, hvad du tør og ikke tør. Du er min tøs, og du gør, hvad jeg forlanger uden de evindelige protester”. Samtidig hermed trak Lone Pernille ind til sig i en varm omfavnelse. Deres munde mødtes i et dybt tungekys. Lidt efter brød Lone kysset og sagde: ”Hvis ikke du lystrer og holder op med dine protester, så trækker jeg din kjole op og dine trusser ned og giver dig en ordentlig endefuld. Det kunne du godt trænge til. Vi tager på diskotek. Forstået”? Pernille var i syv sind. Hun var næsten rædselsslagen ved tanken om at tage på diskotek og for, hvor nærgående Ole ville blive, men på den anden side turde hun heller ikke rigtig trodse Lone. ”Så, se nu at få bragt din make-up i orden. Din læbestift er helt tværet ud”, hørte Pernille, at Lone sagde. Pernille stillede sig foran spejlet og tog sin make-uppung frem fra sin taske. Med en renseserviet fik hun tørret læbestiften af. Derefter pudrede hun sig let og kom frisk læbestift på og børstede sit hår. ”Giv dig lige et lille ekstra stænk parfume. Jeg tror, at Ole vil synes om det”, sagde Lone. Næsten automatisk gjorde Pernille, som hun havde fået besked om.

”Kom så”, sagde Lone, ”- se glad ud. Vi får det sjovt”.

De gik smilende tilbage til bordet. Ole var straks ved at rejse sig, men Pernille lagde en hånd på hans skulder og sagde, at han bare skulle blive siddende, hvorefter hun satte sig. ”Uhm – du dufter skønt”, sagde Ole og lænede sig frem mod Pernille, så han nærmest begravede sit ansigt i hende hår. Samtidig hermed mærkede Pernille, at Ole havde lagt sin ene hånd på hendes nylonklædte lår og gned hende frem og tilbage på låret. Pernille sad helt stille. Vidste ikke, hvad hun skulle gøre af sig selv. På en underlig måde følte hun sig både smigret over Oles reaktion over for hende og ganske godt tilpas. Ja hun var ikke fri for at nyde at mærke Oles ansigt i sit hår og hans hånds gniden på hendes lår. Hun besluttede på dette tidspunkt, at hun ikke ville protestere mere mod at tage med på diskotek, og at hun ville nyde det så meget som muligt.

Det var faktisk både lækkert og spændende at blive attrået på denne måde.

Kort efter forlod de restaurationen. Ude på parkeringspladsen sagde Lone: ”Jørgen og jeg kører sammen. Så kan du, Ole tage Pernille med i din bil. Vi ses ved indgangen til diskoteket”. Inden Pernille nåede at protesteret, mærkede hun Ole tage sin hånd. Samtidig så hun, at Lone og Jørgen satte sig ind i Lones bil. Ole sagde: ”Kom Pernille, min bil holder lige herhenne”. Hånd i hånd gik de over til bilen, hvor Ole åbnede sidedøren for hende. Netop som Pernille skulle sætte sig ind i bilen trak Ole hende hurtigt ind til sig, lagde sin ene arm om livet på hende og trak hende ind til sig. Den anden lagde han om hendes nakke og trak hendes hoved ind mod sig og kyssede hende. Pernille blev totalt overrumplet og nærmest gled ind i Oles favn. Hun nåede heller ikke at knibe munden sammen før hun mærkede Oles mund mod sin og hans tunge mod sine læber. Inden hun nåede at protestere eller forsøge at komme fri af Oles omfavnelse, slap han hende og sagde: ”Du er så lækker Pernille, at jeg ikke kunne lade være. Sæt dig nu ind i bilen, så de andre ikke kommer alt for meget før os”.

gde ikke noget og satte sig næsten automatisk ind i Oles bil.

Stille kørte de af sted. De sludrede lidt om hvor hyggeligt, det havde været under spisningen og om hvilken slags musik de hver især kunne lide, og inden længe var de fremme ved diskoteket. De måtte vente lidt ved indgangen, inden de kom ind. Medens de ventede lagde Ole sin arm om Pernille og trak hende ind til sig. Lidt stod de stille på denne måde. Pernille følte det ikke ubehageligt at blive holdt om på denne måde, men det var alligevel en underlig fornemmelse for hende, at en mand holdt om hende. Ole bøjede sit hoved ned mod Pernille samtidig med, at han drejede hende lidt rundt, så hun stod med front mod ham og trak hende ind til sig. Selv om hun havde høje stilethæle på, var han stadig et halvt hoved højere en hende. Hun kunne mærke hans muskuløse krop og følte sig lille i forhold til ham. Da Oles ansigt nærmede sig hendes, blev hun stille stående. Det var som om, at han sugede kræfterne og modstanden ud af hende med sin omfavnelse. Oles mund nærmede sig Pernilles, og straks efter mærkede hun hans læber mod sine. Mærkede hans tunge, der stille pressede sig ind mellem hendes læber. Pernille lod Oles tunge passere og mærkede hans tunge lege med hendes. Hun stod stille, fast favnet mod ham. Langsomt slappedes Pernilles muskler og hun mærkede til sin egen forundring, at hendes egen tunge begyndte at lege med Oles. Det blev til et langt kys. Da de endelig brød omfavnelsen, kiggede Pernille forlegent op på Ole, der stod med et sødt smil på sine læber, der var mærkede af hendes læbestift.

Pernille løftede sin taske op foran sig. Åbnede den og tog en renseserviet frem og tørrede læbestiften af Oles læber og mundvige. ”Sådan”, sagde Pernille, ”- nu er du præsentabel igen”. Så tog hun sin læbestift og et lille spejl frem og gav sine egne læber et frisk strøg.

Så kom de ind i diskoteket. Der var mange gæster og stor trængsel. Pernille blev skubbet først fra den ene side så fra den anden. Trængslen var uvant for hende, og hun trippede af sted på sine høje stilethæle.

Pludselig mærkede hun en hånd på sin ene arm og et træk i armen, så hun var ved at miste balancen. Samtidig var der en ung mand, der sagde: ”Hej skat, du er lige noget for mig”. Samtidig begyndte han at omfavne hende. Pernille forsøgte at vride sig fri, men han var stærkest, og snart var hun trykket ind mod hans krop med hans arme om sig med sine egne arme ned langs siden og låst fast af hans omfavnelse. Han forsøgte at kysse hende, og hun forsøgte at undgå ham. Pludselig vaklede den unge mand tilbage og samtidig så Pernille, at Ole havde fat i den unge mands skulder og den anden hånd løftet klar til et nyt slag. Den unge mand nærmest skreg: ”Stop, stop, slå ikke mere. Jeg vidste jo ikke, at hun var din pige”. Ole slap den unge mand, der skyndsomt trak sig væk. Så vendte Ole sig mod Pernille og bredte sine arme ud til siden. Der var blevet luft omkring dem, og Pernille var sig bevidst, at der blev kigget på dem. Hun stod stillet et ganske kort øjeblik, så trippede hun hurtigt på sine stiletter frem til Ole og gled ind i hans favn og mærkede, at hans arme lagde sig beskyttende om hende. Hun løftede hovedet og så op mod Ole, idet hun sagde: ”Tak”. Mere fik hun ikke sagt før hendes mund blev lukket af Oles læber. Pernille følte sig på en dejlig måde beskyttet af Oles omfavnelse og nød hans læber mod sine. Ole nød det også. Nød at mærke Pernilles krop mod sin og hendes varme læber mod sine. Men det var alligevel Ole, som brød omfavnelsen, hvorefter han sagde: ”Nå, der skete jo ikke noget. Sådan en skiderik skal du ikke tænke mere på. Kom lad os finde Lone og Jørgen”. ”Vi er lige her”, lød det fra Jørgen. Han stod lige ved siden af med sin ene arm om livet på Lone. Ville ikke forstyrre jer. I så jo ud til at nyde hinanden, og i øvrigt så du jo ikke ud til at have brug for hjælp til den lille skiderik”. Lone kom hen til Pernille og spurgte: Skete der noget? Kom du noget til”? Pernille så på Lone og svarede: ”Jeg har det fint, men det var godt, at Ole var der, ellers var det ikke let at vide, hvad det var endt med”. Sammen gik de hen til baren, hvor de fik hver en drink. De sludrede lidt om, hvor ubehagelige nogle mennesker kan opføre sig. Og Pernille udtrykte sin taknemmelig for, at Ole havde grebet så hurtigt og håndfast ind. Ole så på Pernille, rakte hånden frem mod hende. Pernille tog hans hånd, hvorefter Ole trak hende med ud på dansegulvet. Der var stor trængsel på dansegulvet. Musikken var høj og lysene glimtede i alle farver og strøg i cirkler og glimt over dansegulvet. De dansede til at begynde med stående over for hinanden, idet de hver især forsøgte at følge rytmen i musikken. Pludselig tog Ole Pernilles hånd og trak hende ind mod sig lagde begge sine hænder om hendes hofter og trak hendes tæt mod sig, så deres skød mødtes. Pernille lagde sine hænder op på Oles skuldre og lod snart efter den ene hånd glide rundt om hans nakke. Pernille var i vildt oprør inde i sig selv. På den ene side følte hun sig draget mod Ole, hans styrke og varmen fra hans krop og fornemmelsen af hans læber mod sine. På den anden side forstod hun ikke sine lyster og ønskede ikke denne intime kontakt til Ole og var bange for, hvad der ville ske, hvis han opdagede, at hun ikke var en rigtig kvinde. Ole så ned på Pernille, og Pernille løftede sit hoved og så op i Oles øjne. Så bøjede Ole sit hoved ned mod Pernilles og trykkede sine læber mod hendes. De vuggede i takt til musikken. Tæt omslyngede og forenede i et lidenskabeligt kys. Pernille trippede i sine stiletter i en langsom takt; en takt, som ikke mere fulgte musikken, men var hendes egen. Samtidig mærkede hun sine nylonklædte ben strejfe Oles ben. Mærkede hans ene ben mellem sine. Mærkede hans en hånd nusse hende i nakken og den anden kærtegne hende op og ned ad ryggen, alt medens deres tunger legede med hinanden.

Pernille følte lidenskaben blusse i kroppen. Glemte alt omkring sig. Tænkte ikke på andet end det ophidsende ved at danse stille rundt på dansegulvet klædt som en lækker kvinde og behandlet og attrået som en kvinde, medens hun mærkede Oles krop mod sin, hans hænder på sin krop, hans mund mod sin og hans tunges legen med hendes. Det var nærmest euforisk og tiden stod helt stille.

Længe dansede de på denne måde. Begge helt tabt for omverdenen. Først da Lone kom og nærmest borede sig ind mellem dem, brød de deres omfavnelse. Lone sagde: ”Det er sent. Det varer ikke længe før de lukker, så vi skal tænke på at komme hjem”. Så så Lone på Pernille og fortsatte: ”Gud, hvor ser du ud. Du ser både henført og forfærdelig ud. Kom med ud på toilettet. Du trænger til at få din make-up frisket op”. Sammen gik de ud på toilettet. Pernille så sig i spejlet. Hun så ganske rigtigt ikke særligt godt ud. Hendes læbestift var næsten borte, og den sidste rest smurt rundt om hendes mund af den megen kyssen med Ole, og hendes ansigt skinnede. Hun tog en renseserviet fra sin taske og tørrede sit ansigt. ”Du behøver ikke at gøre så meget ud af dit ansigt, bare lidt pudder og frisk læbestift”, sagde Lone, ” – vi skal alligevel hjem nu”. Pernille friskede op på sin make-up med lidt pudder og læbestift og så forlegent på Lone. Lone så også på Pernille og sagde: ”Du skal ikke føle nogen bekymring. Vi tager hjem sammen. Ole og Jørgen vil nok føle sig snydt, men de må få noget ekstra en anden gang. Men det så eller ud til, at du har nydt samværet med Ole”. Pernille mærkede rødmen stige op i kinderne og sagde: ”Jeg ved ikke, hvad der gik af mig. Jeg følte mig fuldstændig som en kvinde og kunne ikke lade være”.

Lone fortsatte: ”Du skal ikke undskylde eller være ked af noget. Du har jo haft det dejligt. Det er jo det vigtigste. Og husk, du er en kvinde. Indtil vi kommer hjem vel at mærke. For når vi er kommet hjem, så vil jeg have din pik”. 

Fortsættes HER

Skrevet den 21/7 juli 2001. Tina Thranesen.