Logens straf

Denne novelle er skrevet til min læser KAKR der vil have “historier om mænd der trænger til at få deres bagdel varmet godt op” (Citat fra min gæstebog). Derfor står den under Afstraffelse.

– Ansigtet op mod væggen. Helt ind, også med fødderne. Fold hænderne over hovedet. Jeg adlyder. Jeg ved ikke engang, hvor jeg er. I et eller andet udhus på et husmandssted. Selve rummet er firkantet. I midten står der en læderbuk af den type der fandtes i min barndoms gymnastiksale. Godt slidt. Gad vide hvor mange hundrede drenge, der har sprunget over den… men bruges den nu til noget andet? Jeg er kun iført underbukser og fortryder bittert at de er så små og sidder så stramt. Ca. en meter fra mig står der en mand. Han er ældre end jeg, vel 40-45 år. Han har ryggen mod væggen og er helt nøgen. Hans pik er stor og hænger slapt ned foran nosserne. Han prøver at se fattet ud, men han er bleg og sveden perler ned ad ham.

Desuden er der vores vogtere, 3 stk., unge og muskuløse. Den ene er kulsort, de to andre ganske almindelige.

—————

Jeg må hellere starte med begyndelsen. Mit navn er Steen N., jeg er 36 år og er ikke ukendt i byen. Faktisk er jeg 2. viceborgmester, valgt ind af Borgerlisten. Privat er jeg ejer af byens trælasthandel, som jeg har arvet fra min far. Sidst, men ikke mindst, er jeg skatmester i logen, Den gyldne Pil. Det er et urgammelt foretagende, over 300 år. Dens oprindelige formål var at bærer de fattige døde til graven og sørge for, at de fik en anstændig begravelse. Senere blev det til at udøve velgørenhed, men altid i det skjulte. De enkelte medlemmer har et udbredt netværk, der næsten kan klare enhver opgave. Der er uhyre meget prestige i at være medlem af logen. Man kan ikke søge om det, men udvælges af de andre logebrødre. Der var her det gik galt. Jeg havde købt et parti hårdt træ i Østen og allerede solgt det til havnebyggeri her i Danmark. Sælger gik konkurs, og jeg måtte foretage erstatningskøb andetsteds, med det resultat, at jeg tabte en masse penge. Jeg VED at jeg får pengene via forsikringen, men det tager mindst et halvt år, og i den tid er jeg på spanden. Så jeg valgte at ”låne” af logen. Det blev opdaget, og en aften befandt jeg mig foran stormesteren og rådet. Jeg kunne have krøbet i et musehul. Oppe fra himlen stirrede min bedstefar og min far. Sådan følte jeg det! Og hvad med PARTIET? Farvel viceborgmester. Jeg ville blive udstødt af det gode selskab. Min kone og min dreng. En afgrund åbnede sig under mig. – Det er sjældent at nogen svigter på den måde, sagde Stormesteren. Sidste gang var i 1888, hvor broder Johannes valgte at begå selvmord. Så var der broder Niels i 1790, der blev offentlig pisket på torvet og lagt i jern på Bremerholm. Sådan er vi imidlertid ikke i dag, fortsatte Stormesteren. Vi ønsker for alt i verden ikke nogen opmærksomhed. Derfor får du valget: Enten får du sammen straf som broder Niels i sin tid, dog i det skjulte, eller også tvinges vi til at indgive politianmeldelse og konkursbegæring. Vi håber inderligt, at du tager imod det første generøse tilbud. Jeg bøjede hovedet og mumlede: – Jeg accepterer min straf og takker Rådet for dets mildhed.

– Godt. Du vil blive korporlig straffet hver måned, indtil gælden er betalt. 2. Skatmester fortæller os, at det vil tage et halvt år. Broder Mikael har forbindelse til folk, der vil ordne det rent praktiske. Måtte Den gyldne Pil være din sjæl og dit legeme nådig.

—————

Derfor befinder jeg mig her. På et sted som jeg ikke ved hvor er. Kone og barn er heldigvis på ferie i sommerhuset i Vestjylland, jeg er alene. Jeg fik en sms: Mød os i din bil ved linje 27’s endestation på Højbergplads kl. 18. Der stod 2 unge mennesker. De bad om mine bilnøgler. Jeg blev tvunget ind på bagsædet, fik et sort bind for øjnene og besked om at bøje hovedet ned mellem knæene. Den ene, en sort fyr på omkring 19 år, satte sig ved rattet, og så kørte vi. Hvor længe og hvorhen vidste jeg ikke.

Jeg begyndte at tænke. Broder Niels var blevet pisket. Ville de køre mig ud i skoven, binde mig til et træ og piske mig? Jeg begyndte at ryste. Jeg er af naturen ikke psykisk stærk, jeg kan ikke udholde smerte. Noget varmt og vådt listede sig ned ad mit ene bukseben.

—————

Omsider var vi der. Vi holdt på en gårdsplads. Jeg fik bindet af og nåede lige at se en Audi 8 der holdt parkeret ved siden af min vogn. Så blev jeg gennet ind i rummet. – Tøjet af. ALT SAMMMEN… UNTAGEN UNDERBUKSERNE! Fy for F… de er jo våde kujon, men det bliver værre! Stå stille med næsen ind i muren. Hænderne over hovedet! – Og du…, det var åbenbart henvendt til den anden, læg dig over bukken, du ved, hvad der skal ske. Du ligger HELT stille. Hvis vi må binde dig, er det 10 ekstra. – Jeg… jeg skal nok stå stille. I behøver ikke at binde mig, lød det fra manden. Han går roligt hen til bukken og lægger sig over den. – Ok, som du vil. Du tæller selv slagene. Så begyndte de. Jeg kunne intet se, kun høre. Det var åbenbart et spanskrør. Jeg kunne høre suset og smældet når det ramte hans kød. Han skreg ikke… ikke begyndelsen. Kun et OOOOGH! efterfulgt af en stønnen og så et forpint sy… syv. Så var der helt stille. Åbenbart til smerten helt havde bidt sig fast. Så kom det igen, SCHWICH… ÅÅÅÅGGGH! iiiiggg. Ligesom efterskælvet efter et stort jordskælv, og til sidst: Otte. Sådan blev det ved. Schwich og et smæld når spanskrøret ramte huden. Jeg begyndte at spekulere hvor mon slagene ramte. På ballerne, på lårene? Var det sådan en omgang jeg skulle have? Det ville jeg ikke kunne holde til. MEN DER VAR NOGET DER DÆMPEDE MIN RÆDSEL. Den fascinerende lyd af spanskrøret, når det ramte ofret. Lyden af hans klage, og fantasien om, at han nu havde fået endnu en stribe. Jeg mærkede, hvordan min pik helt ukontrollabelt begyndte at rejse sig. Den blev stiv og pressede sig ind mod væggen, uden at jeg kunne gøre noget. Efterhånden kunne manden ikke tage mere. Han begyndte at græde mellem slagene, medens han desperat søgte at holde regnskab. AUUUUGH… NEJ, syvogtredive, nej, nej toogtredive. Undskyld det var ikke meningen. Det gør så ondt… Undskyld. FYRRE!! STOP. Tak… tak. Manden hulkede sin taknemlighed frem. – Tro ikke du er færdig. Steen vend dig om og kom her hen, stil dig bag ved ham. Jeg adlød. Manden lå stadig bøjet over bukken. Hans knugede sine hænder til ballerne. – Tag dem væk! Jeg fik et chok. De havde været store, da jeg så dem første gang. Nu var de enorme. Røde og hævede med striber på tværs. Lårene var ligeså. Striber alle vegne. Nogle steder manglede huden, andre steder løb der blod ned. Ud af hans røvhul kom der en tynd stribe af noget brunt. – Mahmoud. Du får de sidste 10. Ham der åbenbart var leder, henvendte sig til den sorte dreng. – Lad os nu se noget godt. – Steen, du stiller dig ved siden og ser på HELE TIDEN. – TAG FAT OM BØJLERNE! Først nu så jeg, at der på alle bukkens ben var anbragt nogle bøjler. Manden lagde sig over bukken og tog fat med hænderne om to af dem. Øjensynlig parat til at få endnu en omgang. Mahmoud slog hårdt. Spanskrøret susede lige forbi mit ansigt inden det landede på sit offer. – OOOOOOOOWWWWWWWWW… AUUUUUUUUGHHHH!. Manden bare skreg, han havde tilsyneladende helt opgivet at holde regnskab, men det gjorde de andre. Da Mahmoud var færdig, havde han flået huden af de fleste af hans fedtdepoter. Jeg stirrede stadig ophidset på de svulmende baller, eller rettere det der var tilbage. Det bulede som mine underbukser skulle sprænges. Jeg havde helt fortrængt, at noget lignende ville hænde mig om kort tid.

– Steen stil dig lige bag ved ham. Tag bukserne af!

—————

Jeg er ikke mig selv, da jeg begynder at fumle med elastikken. Det kniber med at få dem over pikroden, sådan buler de. Min pik springer frem som en stålfjeder, ganske ude af min kontrol. – Åbn hans røvhul! Manden udstøder et skrig. – NEJ… NEJ. Jeg har aldrig fået noget op der! Lad mig slippe. I må ikke. Jeg har aldrig gjort det. – Nå kom i gang Steen. Ellers… Spanskrøret svirrer gennem luften. Man behøver ikke true mig. En følelse af begær og liderlighed har grebet mig. Jeg har ingen kontrol over mig selv. Jeg griber om ballerne og tvinger dem fra hinanden. Et brunt hul dukker op. Manden skriger, da jeg rører ved det. – La’ vær. Du må ikke. Jeg vil ikke, hyler han. – Nu tier du stille. Ellers sender vi dig tilbage. Lyder det fra lederen. Det gør åbenbart indtryk. Han tier stille straks, lægger sig stille, medens han græder. – Nej I må ikke, jeg skal nok adlyde.

Gad vide, hvad han har gjort, siden han er så bange.

—————

– Nå, lad os så se noget Raw-Hide. Kom i gang med din pik! Han havde ikke behøvet at opfordre mig. Jeg er ved at eksplodere. Jeg mærker, hvordan jeg ikke kan holde mig tilbage. Han skreg to gange. Første gang da jeg førte den ind, anden gang da jeg passerede ringmusklen. Så eksploderede jeg i en enorm orgasme. Jeg trak den ind og ud, indtil jeg ikke kunne mere. Under alt dette lå han bare stille og hulkede af skam. Det sidste jeg så til ham, var da han blev ført væk. Det dryppede ud af alle hans huller.

Lederen sagde: – Sørg for at han får sit tøj på og bliver kørt ned til linje 27 i sin Audi. Husk at give ham bind for øjnene.

—————

Alting har sin pris. Det måtte jeg sande, da jeg selv blev lagt over bukken. De stolede åbenbart ikke på mig, for de bandt både mine hænder og fødder til håndtagene. Og så begyndte straffen. Jeg skreg lige fra starten. Det sved og brændte på mine baller og lår. Jeg havde aldrig troet, at der fandtes sådan en smerte. Det var ligegyldigt, om jeg tiggede eller bad, de fortsatte bare. Tilsyneladende skiftedes de til at slå, for kæppen blev ved med at suse ned over min nøgne krop, hvor meget jeg end skreg om forladelse. 50 gange SCHWICH og jeg ved ikke hvor mange gange AAAAUUUUGGGH! OOOOHHH! AUGGGH! inden det holdt op. De løsnede mine bånd, men jeg fik ikke lov til at gå, som jeg havde håbet. I stedet smed de mig ind i et lille rum ved siden af. Der lagde de mig på maven på en lav briks, nærmest bare en jernramme med et stykke lærred spændt ud. Mine hænder blev bundet til to af benene. Jeg lå i delvis mørke og kunne høre, hvad der foregik inde ved siden af. Øjensynlig var de ikke færdige. En tredje skulle straffes. At dømme efter skrigene var det en dreng eller en ung mand. Stemmen var helt lys, da han skreg. – I må ikke. Sig til onkel at jeg skal aldrig stjæle mere. Lad mig gå igen. Det var heller ikke det velkendte SCHWICH af spanskrøret, snarer et KLASK. Min fantasi tog fat igen. Min pik rejste sig igen . Jeg forestillede mig en dreng, der lå over de andres knæ, medens han fik røvfuld. Den gjorde ondt nok, for han hylede, det bedste han havde lært, men det tog ikke så lang tid, før det var ovre. Så blev alt stille. Døren blev åbnet og jeg kunne fornemme to personer. – Nu skal jeg vise dig, hvad der sker med dig næste gang, hvis du ikke opfører dig ordentligt! – Jeg skal aldrig gøre noget galt igen. Jeg sværger, lød en grådkvalt stemme. Øjensynlig drengen. – Op med røven. På knæ. Spred benene. Han havde ikke behøvet at sige det. Min stive pik pressede sig ned mod underlaget, medens jeg pressede min røv op. Jeg mærkede, hvordan de få rester af hud, jeg havde tilbage, strammede over de brændende baller. Jeg havde helt tabt kontrollen og var i en anden verden. – Vil du prøve selv? sagde stemmen. Nu forstod jeg, hvorfor manden havde skreget, da jeg rørte ved ham. Det gjorde vanvittig ondt, da en af dem åbnede mig. Det føltes, som man ville flække min krop på langs. – ÅÅÅÅÅGGGGGHHH! Jeg skreg, først da jeg følte en pik blive lagt til rette i åbningen, derefter da den trængte ind for at aflevere sin ladning. Jeg ved ikke om det var drengen eller en vogter. Jeg befandt mig ikke i denne verden, men i en blanding af vellyst blandet med skam, smerte og ydmygelse. Så gik de, men et øjeblik efter kom der en anden, som løsnede mine bånd og gav mig mit tøj. De førte mig ind i det store rum. Der så jeg for første gang den unge mand. Han var vel 17-18 år. Middelhøj og spinkel med sorte øjne og mørkt krøllet hår. Hans var stadig nøgen, og med en ende der var fuldstændig glat. Den lyste som en solnedgang, og var marmoreret med fingeraftryk Han havde grædt, der var striber, hvor tårerne havde løbet ned ad ansigtet. Begge knugede vi vores hænder til enden og gned den desperat. Den unge mand fik lov til at tage sit tøj på. Det var ikke meget. Kun en T-shirt og et par shorts. Vi fik bind for øjnene, inden vi blev ledt ud til min bil.

Vi skulle holde hinanden i hånden, og jeg mærkede, hvordan han rystede over hele kroppen, medens han begyndte at græde igen.

—————

Hænderne blev bundet på ryggen, og vi blev puffet ind på bagsædet stadig med tørklæde på, en vogter overtog rattet. Igen kørte vi af en omvej i total mørke, indtil vi nåede linje 27’s endestation. Vores hænder blev løsnet, men inden vi fik tørklædet af, var vores chauffør forsvundet. Den unge mand så på mig. Så næsten hviskede han: – Gjorde det meget ondt at blive røvpulet? Bussen startede motoren, og han styrtede over til den. I farten skrev han noget på et stykke papir, som han smed på jorden. Det var et mobilnummer.

Jeg satte mig bag rattet. Først nu opdagede jeg, at jeg ikke havde fået underbukser på, og at noget vådt sivede gennem mine rigtige bukser, og nu gjorde førersædet fugtigt.

Jeg er hjemme igen og er ved at komme mig. Smerten er ved at forsvinde, men skammen sidder der stadig. Både over den måde jeg havde taget mine tæsk på og over min følelse af lyst. Om en måned får jeg en ny SMS. Hvad skal der så ske med mig. Skal jeg ydmyges endnu værre? Og hvad med mobilnumret, skal jeg kontakte den unge mand? Han er næsten kun en dreng. Hvad var hans rolle. Så han kun til… eller?

Jeg ved hverken ud eller ind. HJÆLP MIG 

Steen N. 2. viceborgmester

Fortsættes HER

Glæder du dig til en evt. fortsættelse eller andre noveller af samme forfatter – så tilmeld dig Naterotiks nyhedsbrev, hvis du ikke allerede får det, så bliver du informeret straks der er nye noveller på websiden.