Løbeturen

Jeg løb hver dag, samme tur. I dag skulle der ske noget nyt. På nettet fandt jeg en ny rute, der var lidt længere. På med skoene og af sted.

Turen var afvekslende, og der var et par bakker på turen, jeg ikke havde taget højde for da jeg planlagde den. Jeg løb forbi en rasteplads på vejen ud, og på vejen hjem gik jeg derind for at tage noget vand. Jeg kunne godt mærke, at ruten var lidt længere og anderledes end normalt, og derfor var det en god ide med en lille pause. Der holdt ingen biler på rastepladsen, og forsigtig åbnede jeg døren og kiggede ind – der var ingen – her kunne jeg godt tage noget vand. Jeg bukkede mig ned til håndvasken, og i det samme gik døren op. Jeg var tørstig af den lange tur, så jeg forsatte med at drikke. Jeg kunne mærke, at den person der åbnede døren, stadig stod der, så jeg slukkede vandet. Med et blev min arm ført om på ryggen i et førergreb, og jeg blev presset ned på gulvet. Jeg er en stor mand, men her kunne jeg intet gøre. Jeg gik direkte i gulvet. Jeg kæmpede imod, men alligevel lykkes det vedkommende af få nogle strips om mine hænder og stramme til, så jeg ikke kunne gøre noget. Så snart min hænder var fikseret, fik jeg gaffa tape for munden og en hætte over hovedet, alt blev mørkt, blev rejst op og ført ud af toilettet. Jeg kunne høre at der var nogle biler der kørte forbi ude på vejen, jeg prøvede at vriste mig fri, men det gik ikke. Nu gik det op for mig, at jeg egentlig var ved at blive bortført eller noget. Jeg er militær mand, og har prøvet både hætter og blive bundet så det skræmte mig egentlig ikke. Men alligevel nu kunne jeg mærke hvordan overlevelsesgenet kom op i mig. Igen prøvede jeg at kæmpe mig fri, men vedkommende havde stramt fat i mig. Nu er jeg ikke en lille ”spirrevip” men kraften var for overvældende. Der var ikke noget at gøre andet end at følge med. Jeg blev trukket ind i skoven. Jeg kunne høre løvet mod min sko. Indimellem gik jeg ind i gren og jeg prøvede at fjerne mig hurtigt fra den, så den kunne svippe ind i min bortførers hoved, det lykkedes ikke. Tankerne begyndte at svirre i mit hoved om hvad der skulle ske. ”Var det, hvad du kunne finde” sagde en kvinde stemme i det fjerne. Der blev ikke svaret. Okay. Hvad faen sker der, tænkte jeg. Hvad skal de med mig og hvem er de? Jeg blev lagt hen over noget, en gren tror jeg, så jeg kom til at hænge med hovet ned af. Mine fødder blev sparket længere ud til siden og jeg kunne mærke at de blev tapet fast til noget hårdt, et andet træ eller en jernpæl eller lign. Da mine ben var sat fast blev stripsen rundt om mine hænder klippet op. Jeg tog straks fat i hætten og prøvede at hive den af. Inden jeg nåede at trække den op blev begge min hænder taget og ført ned til mine ankler hvor de igen blev strippet fast. Nu var der ikke noget at gøre. Alt var mørkt, jeg svedte, havde svært ved at trække vejret mine hænder og ben var fikseret i det hele taget var jeg i en meget dårlig situation uden at vide hvad der skete.