Lilian 1 – Ny miniserie
Hun var helt klart en husmor, tænkte jeg, da jeg første gang kastede mit blik på hende. Lange bukser, flade sko, sjusket hår og grimme firkantede briller der helt klart ikke klædte hendes ellers kønne ansigt.
Jeg havde stiftet bekendtskab med hende over en kontaktside på Nettet, hvor jeg havde søgt en kvinde på 30 – 40 år, der havde tanker og ideer om underkastelse, og som også mente, hun havde modet til at turde gennemføre dette. Havde også kort beskrevet lidt om hvad hun kunne forvente, i fald hun havde modet til at henvende sig. I korte træk, jeg er omkring de 50 og har levet i SM miljøet i mere end 25 år. Jeg forventer udnyttelse, opdragelse, udlån, og selvfølgelig passende afstraffelse i så fald hun ikke behagede mig som Herre. Altså var hun en brugsgenstand, som jeg forventede at bruge, som jeg lystede. Havde skrevet det hele temmelig hårdt og råt, for ligesom at holde det værste småkravl af utilfredsstillede husmødre væk.
Der findes desværre masser af gifte kvinde derude, som aldrig har fået fortalt manden, at de gerne vil ha’ et klap i røven engang imellem, og gerne vil tages hårdt midt i opvasken. Den slags får man som S-mand mange henvendelser fra, fordi de tror, at her er en chance for at leve drømmen ud, uden at skulle inddrage husbond. Derfor er det det letteste i verden at lave en ”blid annonce” og få respons. Bare lidt med ”lidt blid tvang” og lidt ”HUSH HUSH og lidt i klub,” og straks kan man kneppe 20 gifte kvinder, som alle håber på det ”rush” som de aldrig får med manden. (Hvis du ellers har formuleret dig rigtig, det hjælper ikke at skrive, ”jeg vil voldbolle din fisse” hvis du ellers forstår).
Nå men tilbage til verden. Havde egentlig ikke regnet med respons og slet ikke hurtigt, fordi jeg havde været temmelig direkte i min annonce, og der er normalt langt mellem kvinder, der tør reagere på dette. Men allerede første aften havde jeg et brev i min postkasse fra ”Lilian,” som fortalte, at det som jeg beskrev, tændte hende rigtig meget, og at hun da gerne ville hører mere. I hendes profil kunne jeg finde en kvinde på 35, fraskilt, 2 børn som egentlig søgte ”manden i livet” men som også ”havde det bedst med en fast hånd.” Hmmm. Det sidste kildrede mig, det med den ”faste hånd”, havde hun ikke skrevet dette, havde jeg med det samme sendt hende i ”Trash can.” Yderlige data: 158 cm høj, c-bryster, brunt hår, brune øjne, og 68 kg. Altså ikke et stk. tynd teenager look-a-like, og heldigt da for det. Hun havde medsendt et par billeder, der viste en flot kvindekrop med en rigtig flot timeglas figur og lidt kvinde-mave. Hurra… en rigtig QUINDE, og ikke en af dem, der helst vil ligne en mynde på skrump. Skal lige sige, at jeg elsker kvinder med bryster, røv, talje, form og fedtlag, og hader at 40-årige kvinder tror, at man finder det attraktivt med en indsunken røv, flade lange bryster, en mave med ribben som et ”ulands offer” hvor det kan spilles xylofon, og en appetit som en anoreksi teenager. De fleste mænd jeg kender, inkl. mig selv, vil ha’ kvinde der strutter, både af kvindelig selvtillid, men også af rigtig kvindelighed, altså lidt hist og lidt her, og hellere for meget end for lidt. Altså ”Lilian” havde vakt min nysgerrighed. Så selvfølgelig svarede jeg hende. I sin henvendelse havde hun spurgt til, hvad jeg mere nøjagtig ville gøre ved hende, og hvad hun kunne forvente at skulle sige ”Ja” til. Desuden havde hun fortalt, at hun havde læst O’s historie og set filmen flere gange, og at dette tænde hende meget, og at hun håbede, at det var noget lignende, jeg havde i tankerne. Jeg skrev tilbage, at jeg bestemt ikke var nogen anden end en ”Sir Stephan,” og at jeg selvfølgelig forventede total lydighed indenfor det, som hun selv mente, hun kunne klare. Pointerede at ting som total lydighed, udlån, pisk, ”voldtægt” også analt, var en selvfølge i min verden, og at hvis jeg fandt behag i hende, senere ville lade hende mærke som min ejendom. Forklarede også lidt omkring stopord, og at dette som en selvfølge var hendes sikkerhed, og at hun altid ville have valget mellem oplevelse eller intet. Der gik præcis 5 min. efter jeg havde sendt mit svar, så var der et meget kort svar tilbage, lydende ”Hvor og hvornår mødes vi? Jeg er klar. Dog skal du vide, at jeg er total uerfaren, alt hvad jeg vil og har lyst til, ligger i mit hoved og har ligget der i 20 år. Tør du pakke det ud? Og kan du gøre det, så jeg kan og tør følge med?” Kort betænkningstid… Altså en ren novice, gad jeg det… igen…!
”Mød mig på fredag på xxx-bar kl. 15.00, det er mig med hatten og det sorte tøj,” skrev jeg, ikke mere, ingen krav, intet. Ville se hvad hun ville, og hvordan hun så ud i virkeligheden.
Her var vi så nået til, og som før sagt… hun var helt klart en husmor, da jeg første gang kastede mit blik på hende. Lange bukser, flade sko, sjusket hår og grimme firkantede briller, der helt klart ikke klædte hendes ellers kønne ansigt.
Jeg kommer ind på Xxx-bar 5 min. før møde tid, kender stedet og servitricen og hun kender mig ”og mine tilbøjeligheder” (for hun har selv fået en forsmag, men turde ikke). Ser mig omkring, og da jeg bestiller en drink, siger servitricen ”bord 5” meget diskret. Jeg studerer ”bord 5” Lange bukser, flade sko, sjusket hår og grimme firkantede briller der helt klart ikke klædte hendes ellers kønne ansigt. Men ud over det, en flot struttende kvinde med en flot figur og et langt bølgende rødbrunt hår. Jeg går til bord 5 og sætter mig. ”Lilian håber jeg!” siger jeg spørgende og kikker hende direkte i øjnene. Hun slår øjeblikkeligt blikket ned og fokusere på sit cola glas. ”Ja, altså egentlig hedder jeg altså Elin, ved godt det er et gammelt navn, men det hedder jeg altså… og jeg er mor til… Det er som at tage proppen af en flaske champagne, det vælter ud. Det er gyldne dråber, som man burde gemme, men man har intet sted at gøre af dem. Egentlig hører jeg ikke efter, sidder bare og studerer hendes krop, hendes rimelig store bryster, der hæver og sænker sig bag hendes lyse skjorte og omridset af et par brune vorter kan ses igennem bh’eb og skjortestoffet. Efter et stykke tid med talestrøm hæver jeg hånden og lægger den på hendes mund. Hun tier, lidt forbavset, og ser mig i øjnene for første gang. Lægger hånden under hendes hage og holder mine øjne fikseret på hendes og siger ”Ikke mere snak! Nu har du set mig… Vil du stadig det, vi har skrevet om?” Hun tier og ser forbavset på mig, som kun en kvinde kan, forsøger at kigge ned på colaen, men jeg holder hende fast. ”Se på mig og se mig i øjnene… Ja eller nej?” Hendes øjne flakker, men jeg holder hende fast. Ser på hende og ser den liderlighed der ligger bag alt den nervøsitet, der får munden til at løbe. Trækker hende væk fra den kvindelige hjemmebane med ”snik-snak uden ende” og kræver et svar. ”Lilian er dit navn når vi er sammen… og Lilian… Vil og tør du det her?” Hun rødmer og stemmen famler, som alle kvinder før og efter hende, er et klart svar, nærmest en uoverkommelig byrde. ”Jamen, jeg ved ikke… Det er alt sammen så meget…” Kan godt se igennem hende, ser hendes usikkerhed og vender mig… ”Hvor er dine børn?” spørger jeg. ”Hos min veninde,” er svaret kort. ”Ved hun, hvad du er ude i?” spørger jeg. ”Ja hun ved, og hun kan passe dem til… og hele weekenden…” Talestrømmen stater igen. ”Shhhhhh. Som din sikkerhed og egentlig også min, kan du nu sende mit navn og min adresse til din veninde, men kun hvis du siger JA. På den måde er der andre der ved hvor du er, og du ved, du ikke er helt alene. Hvad siger du til det?” Lilian tænker eller… Elin tænker… ”Ok” siger hun. ”Ok, jeg er bange og nervøs, men jeg vil det her. Den her gang skal det ikke løbe mig forbi.” Hun er bleg som et lagen og ser ligeså fattet ud som en anklaget i retten. Hun hæver blikket og kikker mig direkte i øjnene og siger, ”ja jeg vil, og jeg tror jeg tør, gør ved mig hvad du vil.” Hun knuger min hånd på bordet, som var jeg det sidste menneske hun nogensinde skulle se. ”Rolig,” siger jeg, mens jeg stadig holder hendes hoved og hånd fast, ”rolig nu, du har ikke underskrevet din egen dødsdom, det her er for fornøjelse og ikke andet, er vi enige om det?” Hun nikker kun lige synligt. ”Skriv til din veninde, at du har sagt ’Ja’ til det her, og giv hende min adresse og nummer. Skriv også, at hvis hun ikke hører fra dig mindst én gang om dagen, så skal hun kontakte politiet… Ok? Har du forstået?” Lilian – eller Elin, sidder et kort øjeblik og kikker ud i luften, så fatter hun mobi og begynder at skrive, rækker mig telefonen og siger ”OK?” Jeg læser og nikker, hun sender. Lilian sidder som forstenet over for mig og stirrer ud i luften. Jeg prajer servitricen og bestiller 2 grå med efterfølge. De ankommer og Lilian er stadig tavs. Jeg hæver glasset og siger ”skål.” Hun skåler, men er stadig væk som var hun på vej til skafottet. Efterfølgeren kommer og jeg signalere ”2 til.” Vi drikker i tavshed, men farven er ved at vende tilbage til Lilians kinder. Jeg tager hendes hånd og siger, ”hey, det er nu, det sjove starter, må jeg se et smil på dit kønne ansigt?” Lilian ligesom ryster stemningen af sig og siger, ”ja det er også rigtig, men jeg er bare SÅ nervøs og bange for, at jeg ikke kan leve op til det, du forventer, er faktisk sikker på, at både du og jeg er bedre tjent med at jeg går nu.” Hm, har været her før, med en total usikker tøs og ved godt, at det er NU jeg skal give hende tryghed.
Tager hendes hånd, kikker på hende… længe… og siger hun er skøn og dejlig, og faktisk mener jeg det, for hun er skøn og dejlig, blot er der noget med påklædningen vi skal ændre.
Efter 4’de runde fra baren falder Lilian efterhånden til ro. Vi taler om lidt af hvert, men sporer hende efterhånden ind på det med stopordet. Hvad har hun tænkt sig? Forklarer hende, at det er hendes sikkerhed, hvis det hele bliver for meget. Hun ser på mig længe… og siger ”Xenia, det er min mor, og hun skal være min sikkerhed.” ”Godt,” siger jeg ”Xenia er hermed dit stopord, og Lilian er dit navn, når vi er sammen, drik ud, vi har meget vi skal nå.” Lilian ser på mig, ”Javel” hæver sit glas til en stille skål og siger, ”Lad os begynde.” Jeg ser på hende og spørger, om hun kan se uden briller? ”Ork ja,” siger hun ”de er mest til pynt, men hjælper, når jeg skal læse.” Hm… Må fortælle at de bestemt ikke pynter, og væk er de i tasken. ”Ok, lad os gå.. Du skal ha’ nyt tøj, for du har bestemt IKKE lagt mærke til O’s beklædning.” ”Jo, men altså, jeg har ikke sådan noget, og det er sikkert frygtelig dyrt, og… ”
”Så ti dog kvinde. Det klare vi!”
Fortsættes HER
Glæder du dig til fortsættelsen – så tilmeld dig Naterotiks nyhedsbrev, hvis du ikke allerede får det, så bliver du informeret straks der er nye noveller på websiden.
Tilmeldingen foregår på menu-siden.
Ønsker du at denne novelle bliver fjernet? Så udfyld nedenstående formular, så kigger redaktionen på din forespørgelse.