Lektor Larsens lidelser
Historien er skrevet i relation til “En ny rolle”, som du kan læse HER

ADVARSEL
Denne novelle indeholder en masse om afstraffelse, noget om ydmygelse og meget lidt om erotik!”

Kære læser. Da jeg sidst skrev om Jan og Frank (En ny rolle del 3) fik Nanna mig til at tilføje en efterskrift om “hvorfor er drengene så onde?” Jeg forklarede at det var de ikke og gav min egen karakteristik af personerne.

Jeg fik en opfordring til “at se sagen fra lektor Larsens synspunkt”. Hvilket hermed være gjort.

Lektor Larsens lidelser

Jeg er på vej hjem, en time forsinket. Jeg ved hvad det betyder. En røvfuld fra Frank. Mit navn er Erik Larsen, lektor ved den lokale handelshøjskole. Forsinkelsen var berettiget. Jeg deltog i et møde om et projekt der bl.a. skal bringe mig fra lektor til seniorlektor. Jeg forbander den dag det startede. Min daværende kone og jeg var på vej hjem fra et selskab. JA, vi var berusede da vores bil kolliderede med en ført af Rolf, en af mine elever. Med sig havde han sin yngre fætter, Jan, som han er en slags “opdrager” for. Jan er en af min kones elever, hun er gymnasielærer i fransk. Vi fik valget mellem politianmeldelse eller klø hos Rolf og Jan. Vi valgte det sidste.

Aldrig før har Nicole og jeg fået så mange tæsk, men det var kun starten fandt vi begge ud af. Vi fik både regulær endefuld og spanskrør og både af Rolf og Jan. (Se En ny rolle 1).

Så troede vi, at det var færdigt. Men nej, det var bare begyndelsen.

Jan mødte op med en video, som han truede med at lægge ud på Nicoles skoles interne net, hvis hun ikke opfyldte hans og hans kammerat Franks lyster. (Se En ny rolle 2).

Senere hackede Frank sig ind på min computer og fandt, hvordan jeg havde afsløret eksamensopgaver mod betaling. Min karriere stod på spil! Det hele endte i kaos. Nicole faldt for Jan og erklærede rent ud, at hun ville hellere underkastes en ung elsker/hersker som ham, selvom det betød ydmygelse og endefuld, end en udbrændt fyr som mig. Jeg tog konsekvensen og flytted. En ven skaffede mig en lejlighed. Knap var jeg installeret, før end Frank dukkede op. Hans eget hjem var blevet opløst, fordi hans mor var flyttet ind hos sin ven (faderen er død) så nu skulle han have et sted at være. Han satte virkelig tommelskruerne på: Enten “overtog” han både mig og lejligheden, eller også var det anmeldelse til politi og rektor. Farvel seniorlektor eller anden karriere! Det var ud i mørket. Jeg går op ad trappen. Lejligheden ligger øverst oppe med en pragtfuld udsigt. Den består af en stor stue, et stort soveværelse som Frank har sat sig på og et lille kammer som er mit + bad og køkken. Den ligger alene. Hele komplekset er enten lager eller kontorer. Efter 17 er der ikke en sjæl, men loven kræver at mindst én lejlighed skal være udlejet til beboelse. Det er der, jeg kommer ind. Og som Frank siger: – Du kan hyle så meget du vil. Der er ingen der hører dig. Jeg lærte hurtigt at adlyde Frank. Det var endefuld, spanskrør eller i det mindste et par flade. Som regel var det var det: – Tøjet af… alt sammen Så snart jeg var kommet inden for døren.

Der var ikke meget lektor tilbage af mig når Frank tog fat.

—————– Frank har gæster. 3 fyre der ser video. De ser ikke ud til at være skolekammerater, snarer fra hans fodboldklub. Nogle store stærke klepperter. – Nå. Du er sent på den. Fortæl drengene hvad det sker, når du kommer for sent. – Jeg… jeg får røvfuld. Nej Frank du må ikke. Ikke medens nogen ser på. Jeg er begyndt at ryste ved tanken om hvad der skal til at ske. – Først går du ned og henter 4 pizzaer. Her er en seddel med hvad det skal være. BAGEFTER VED DU HVAD DER SKAL SKE! Kom så i gang. Ned og købe pizzaer. Så tilbage igen. Jo mere jeg nærmer mig 6. sal, jo langsommere går jeg. Jeg ryster, og der er noget vådt i mine bukser. Jeg VIL ikke. Jeg er 38 år, Frank er 17-18 år. Jeg vil ikke ligge nøgen over hans knæ og få endefuld, medens de andre ser på. Hvor mange slag vil jeg få? Det højeste har været 50, jeg skulle selv tælle dem. Jeg træder ind. Alle stirrer forventningsfuldt på mig. Hvad er næste skridt? – Gå ud i køkkenet og ret dem an, find noget bestik og 4 kolde øl.

Jeg gør som befalet. En af dem griner. – Det må være rart med en butler.

————–

– Nå, jamen så går vi i gang! Tag tøjet af. Tårerne vælter ud af mig. – Nej, Frank lad mig slippe. Lad mig få det bagefter. Jeg skal nok ligge stille. Ikke nu. Hører du? Jeg tigger og ber’, men det eneste svar er et. – Skal vi hjælpe dig? Der er ikke noget at gøre. Tøjet kommer af stykke for stykke. – Må jeg ikke godt beholde underbukserne på. Jeg stirre bedende på Frank. – La’ gå. Hvor mange skal vi give ham? – 25, lyder et forslag. – Fra hver, er der en anden der tilføjer. 25 slag fra hver. Det er 100 i alt. Det klarer jeg aldrig NEJ NEJ. Gode Gud lad mig besvime, inden vi når så langt. De trak lod. Ham, der skulle starte hed Peter. Over knæet. KLASK KLASK… – STOP. Han lugter jo, han er jo våd . Mine bukser. Er der nogen der har et håndklæde. Et håndklæde bliver fremskaffet og lagt over Peters knæ. Jeg må lægge mig ned igen. – Forfra. – AUUUGH! AUUUUUUGH! Peter er lige så dygtig som Frank. Mine underbukser hjælper ikke meget. De pæne små Kalvin Klein ligger helt stramt over mine baller. De burde beskytte mig, men det gør de ikke. – OOOHHHHH!… AAAHHHHH. Det fortsætter. Med venstre hånd holder han mig nede, medens højre hamre ind i min røv 25 gange. Peter holder op, selvom han ser ud, som om han gerne ville fortsætte. Næste mand er Ole. Ned at ligge igen. Ole giver sig god tid. Hans hånd glider ned langs min nøgne ryg, inden den når røven. Selvom den er beskyttet af Mr. Klein, udstøder jeg et brøl af smerte, da hånden rammer. – ÅÅGGHH! Det ene smæld efter det andet. Lige på de mest ømme steder. Ole ved hvad han gør. – HJÆLP… STOP DET. Må jeg ikke godt få en pause. Jeg kan ikke mere… Efter Oles 25 får jeg virkelig lov til at holde pause. – Ansigtet ind mod væggen. Jeg ved, hvordan jeg skal gøre. Et sted er der en cirkel på muren. Der skal min næse være. Fødderne helt ind til gulvpanelet og hænderne foldet over hovedet. SÅDAN! 10 minutters pause. Det føles kun som 10 sekunder, inden jeg skal over Jens knæ. Igen en hånd ned langs ryggen. Denne gang tager den fat i elastikken til underbukserne. Langsomt bliver de hevet ned til knæhaserne. Det gør ondt. Nu er det det den ægte vare. Underbukser eller ej, det er næsten ligegyldigt. Mine baller føles som eet stykke råt kød under Jens store hånd. Jeg kan næsten ikke skrige mere. Jeg ligger bare og klynker med lukkede øjne. – Tæl så de slag HØJT! – 12.. 13.. 14.. AUGH ÅÅÅH! Ikke mere PLEASE… 15. Men der var endnu en tilbage, Frank selv. Han synes at sammenfatte de tre foregående. Så ondt kan det ikke gøre, det er der ikke noget menneske er kan holde ud. – LIG STILLE Køter. Mennesket kan holde til meget, det må jeg sande. Da han er færdig har jeg har ikke nogen røv tilbage, bare et område der brænder som helvedes flammer. Endelig. For første gang får jeg lov til at berøre min ende. Den føles klæbrig. Det er blod. Kan man virkelig slå hul på huden med den bare hånd? Ja, hvis man slår tilstrækkeligt hårdt tilstrækkeligt mange gange.

Det ved jeg nu. Og jeg ved også, at man kommer ikke for sent til Frank.

————-

Drengene spiser pizza, ser video og drikker bajere. Jeg står op af væggen. Det brænder i min røv. – Erik. Hent 4 kolde til! – Javel. Da jeg kommer tilbage lyder ordren. – Stil dig midt på gulvet. Jeg er ved at synke i jorden af skam. Her står jeg, 38 år, uden en trævl på, medens 4 teenagere stirrer på mig. Mit hoved har samme farve som min røv… Rød som en tomat! Jeg lukker øjnene. Jeg er varm over det hele. Der mærkelige er, DET ER IKKE MIG. Det er som om en anden der har taget min krop. Jeg ved hvad der skal ske og jeg vil ikke. Men alligevel. Det er en helt ny følelse AF NOGET SOM JEG GERNE VIL. En slags ydmygelse eller underkastelse. – Op med den! Jeg ved hvad DEN er. Min pik! – Kom så i gang. Lad os se den sprøjte. Eller skal vi hjælpe dig? Frank tager sit bælte ud af bukserne. Det er bredt og tykt, solidt læder, lavet af en gammel saddelgjort fra en hest. Jeg kender den… over min ryg. Jeg griber om mit lem og begynder at onanere. Det vokser, bliver stift og stritter ud i rummet. Nu kommer det. Jeg kan mærke det. Det kan ikke stoppes. Det er varmt hvidt og tykt. – Bøj den opad, så du selv får glæde af der. Det skulle jo nødigt gå helt til spilde. Spermen står som et springvand der rammer mit skridt og mine hænder.

Så holder det op. Langsom sænkes pikken til den hænger slapt ned.

—————-

– Hvornår blev du sidst røvpulet? Det er Jens der spørger. – Sidste uge… af Frank mumler jeg. Jeg kender Franks pik bedre end han selv. Især når den trænger ind i mig, jernhård og ivrig for af aflevere en ladning. Men også når jeg bagefter skal slikke den ren. Jeg begynder at græde. – I må ikke, lad mig slippe denne gang. Jeg HAR fået røvfuld lad mig slippe for mere. – Hold op med at flæbe, ellers bliver det værre. Har du nogensinde prøvet økologisk røvpuling? Det er igen Jens der spørger. Stort spørgsmålstegn fra alle. Hvad er det? – Jeg går lige ned og henter noget hos ham perkerkøbmanden om hjørnet. I mellemtiden kan I andre jo gøre vores lektor klar. Jeg hyler og sparker, men de er for mange. To af dem tager fat i mine arme, og ned fra loftet kommer KROGEN. Det er en talje med en krog for enden. Den har et reb som går op til en anden talje i loftet så man kan bruge den som en slags kran. Mine hænder bliver bundet på ryggen og de to holder mig medens Frank sætter krogen i. Så hiver de mig op. Armene tvinges først bagover, så opad. Til sidst kan de ikke mere. Overkroppen bøjes fremad og røven stritter bagud. Tæerne kan lige akkurat nå jorden. Det gør vanvittigt ondt i skulderleddene. Jeg ved hvad det næste er. Spredepinden. En stang med en lædermanchet i hver ende, der bindes til mine ankler, så jeg står med benene helt spredte. Som en venlighed sænker de mig lidt, så fødderne får støtte. Jeg har prøvet det før, når Frank syntes, at han trængte til forandring ud på de små nattetimer, hvor ingen kunne høre mig.

Det eneste jeg fik ud af at skrige var et: – Hold kæft .

—————–

Jens kommer tilbage med en pose, som han åbner, og holder hen foran mig. – Jeg beklager, at jeg ikke kunne få peberrod, men det her virker også. Hvad er det her hr. lektor? – Det er en ingefærrod. Han begynder at skrælle den, så det friske frugtkød kommer frem. Jeg stirre uforstående på ham, indtil det pludselig går op for mig, hvad der skal ske. – NNNEEEEEEEEEEEEEJ skriger jeg, I må ikke. Jeg vil ikke have den op i røven. Tag den væk. – Er der nogen der vil åbne ham? Ivrige hænder tager fat i mine baller og vrider dem til side. Al smerten fra endefulden kommer tilbage. – AUUGH! ÅÅÅÅÅGH. OOOOOGH. Jeg vræler, men det er efter 17, og der er ingen til at høre mig. Bare drengene der griner. En ingefærrod er helt forskellig fra en pik. Den er ikke lige men kroget. En pik er, selv når der er stiv, dog smidig, denne her er helt hård ubøjelig. Mit hul er spilet helt ud, medens Jens propper roden ind.

– Så, nu sidder den vist. Lad ham bare stå.

—————

Jeg står med overkroppen bøjet frem, så jeg kan se mine tæer. Armene er bagbundne og peger op mod loftet Min vigtigste legemsdel, min røv stritter bagud. I begyndelsen sker der ingenting. Jeg bare står. Så begynder det at klø, mere og mere. En forbandet kløe i mit røvhul, som jeg ikke kan gøre noget ved. Derefter kommer svien. En stikken og ætsen i min tarm. Sammen med kløe. Jeg prøver at vride mig. Det er umuligt. Jeg er helt fikseret. Tårerne løber ud af mig. – Tag det roligt, siger Ole. Det er helt økologisk! – ÅÅGH… ÅÅÅGH. Tag den ud. Frank hjælp mig. Stop det! De griner bare. Det eneste jeg kan bevæge er hovedet, som jeg kaster fra side stil side. – ÅÅGH… ÅÅGH. Det føles som timer, men så længe har jeg nok ikke stået. – TAG DEN UD Frank. Jeg skal nok gøre alt, hvad I siger. Giv mig pik i stedet. Hører I! Jeg bliver firet ned. Armene bliver løst. Jeg er ligeglad med ydmyghed. Jeg er ligeglad med anstændighed. Selv om de alle 4 stirrer på mig, begynder jeg at rage i mit hul. Den skal ud! Og ud kom den. Jeg står stille. Det svier stadig. Fingeren har jeg beholdt i hullet, det dulmer noget. – Læg dig ned på maven. Benene spredt og armene frem. Jeg ved hvad der skal ske, men det er bedre end “økologien“. Alt andet er bedre. – I må hellere tage kondom på ellers går det ud over JERES pik lød rådet.

De tog mig en efter en. En enkel var så hård at jeg kunne mærke ham støde imod min prostata.

—————–

Det var slutningen. Drengene tog afsked og efterlod mig alene med Frank. – Nå, har du så lært at adlyde og komme til tiden? Nu slikker du min pik ren , så rydder du op, og så må du nok hellere tage et bad. Jeg gjorde som befalet. Hans pik smagte af… ingefær! Jeg fik lov at spise, hvad der var blevet til overs af pizza, og så var det under bruseren. Herligt vand der rislede over min mishandlede krop, medens jeg rensede mig udvendig og indvendig. Jeg iførte mig rent tøj fra inderst til yderst, men blev mødt med et: – Hvem sagde at du skulle have tøj på. – Undskyld Frank. Jeg ser en ny omgang vente mig. Jeg begynder igen at græde. – Godt du slipper for denne gang. – Tak, Frank. – Tak… HERRE. – Har du forstået?

– Ja… Herre.

—————-

En uge efter kom et brev. Man havde indstillet mig til forfremmelse som seniorlektor. Endnu et skridt på karrierens vej. Men det er dyrekøbt, og er det det værd? For første gang tvivler jeg. Jeg har betalt en høj pris. Lige så straks jeg kommer hjem, er jeg reduceret til Franks slave og trækkerdreng. På kommoden står der en peberrod hvis jeg skulle have glemt min økologiske status. Og skulle drengene eller andre komme på besøg ved jeg, hvad der venter mig. Enten krogen med armene hejst op, eller fladt ned på maven med arme og ben spredte. Det er min røv der gælder… og jeg skal prise mig lykkelig, hvis jeg slipper med røvfuld. Jeg forbander den dag, da jeg kørte hjem beruset.

OG FORBANDET VÆRE AL ØKOLOGI !

Glæder du dig til en evt. fortsættelse eller andre noveller af samme forfatter – så tilmeld dig Naterotiks nyhedsbrev, hvis du ikke allerede får det, så bliver du informeret straks der er nye noveller på websiden.