Kulturministeriets Ø-lejre

Det var dengang, vi brændte vores BH og råbte slagord om, at kvinder var stærke. Men hjemme bag den lukkede entrédør og de smagfulde gardiner var alt ved det gamle, og jeg fandt mig i det. Først da stodderen havde banket min kæbe af led og bokset mig i maven, så jeg måtte hasteopereres på grund af indre blødninger, havde jeg fået nok. Jeg gav pokker i hans flæbende bondeanger, smed ham ud af lejligheden, den stod Gud ske lov i mit navn, fik ham dømt og skaffede et politi-tilhold, så han ikke kunne genere mig længere. Det vil sige kunne og kunne. I de næste par måneder forfulgte han mig konstant, og da han endelig gav op og forsvandt fra byen, var mine nerver så flossede, at jeg var længe om at falde til ro. Derfor trængte jeg virkelig til ferie, og fordi pengene var små, skulle den være billig, så jeg besluttede mig for ø-lejr, og da tiden kom, drog jeg spændt af sted.  

Jeg var sidst i tyverne, og på færgen til øen begyndte jeg at få anfægtelser, flertallet af de øvrige passagerer var teenagere. De var pjankede og opstemte og teede sig efter min mening ret barnligt, men på den anden side var jeg i et overbærende feriehumør, og hvordan var det lige, jeg havde været i den alder, så jeg sad bare på bænken og så på med et stille smil. ”Undskyld, har du set mine solbriller?” Hov, jeg havde vist lige været fraværende et øjeblik. Jeg kiggede op, og der stod en dreng og så spørgende på mig.

”Dine solbriller,” gentog jeg usikkert. ”Ja, de lå lige her på bordet,” svarede han. Jeg så mig lidt forvirret omkring, så fik jeg øje på et par solbriller, der lå på bænken, min taske stod, så han ikke kunne se dem. Han blev vældig glad, og nu mente han åbenbart, at han skulle konversere lidt, så jeg fik at vide, at det var anden gang, han skulle på ø-lejr her, at det var et fedt sted, og at han i øvrigt hed Andreas og var 16 år. Jeg nåede lige at spørge ham om lejren var nogenlunde velorganiseret, og han fortalte, at efter hans mening var det ikke en flipper-lejr. Der var tjek på det praktiske. Så var vi i havn, og alle for af sted. Man sov i store militærtelte på halm, jeg smed min sovepose lige inden for indgangen i det telt, der så mindst beboet ud, og gik så til fællesmøde for at blive sat ind i de vigtigste ting vedrørende livet her i lejren. Da det var på plads, gik man hver til sit. En del af de unge flokkedes om et volleyball-net og fik startet et spil. Jeg sad i skyggen og så på, efter min mening var det alt for varmt til den aktivitet, og det varede da heller ikke længe, inden spillerne svedte, så det drev af dem. For nu at være lidt rar fandt jeg vandhanen og fyldte et par store kander med vand og tog kanderne og et par krus med tilbage til boldbanen. Det var fantastisk, så populær jeg blev af den smule. Flere af de sveddryppende spillere kom hen og omfavnede mig, da de havde slukket tørsten, en af dem var Andreas. Da spillet skulle fortsætte, smed de det meste af tøjet, og hen ad vejen endte det med, at flere af dem var splitternøgne, både drenge og piger. Jeg greb mig selv i at stirre, da Andreas lod shorts og underbukser falde. ”Tag dig så sammen, du er ikke ude på barnerov!” formanede jeg mig selv; men jeg blev siddende, til spillet ebbede ud. Ved aftensmaden kom jeg til at sidde sammen med et par nogenlunde på min alder. Vi blev enige om at dele en flaske vin, og den fordampede så hurtigt, at vi måtte købe en til. Derfor blev jeg lige pludselig ret træt og fandt vej til soveposen.  

Da jeg vågnede næste morgen, heldigvis uden tømmermænd, så jeg lige ind i Andreas’ sovende ansigt, han havde tilfældigvis indlogeret sig ved siden af mig. Jeg kiggede lidt på ham, han så så sød ud, som han lå der, ærgerligt han ikke var sådan cirka 10 år ældre. 

Dagene gik, og jeg blev snart rigtig glad for den måde at holde ferie på, men efterhånden også ramt af lidt dårlig samvittighed, jeg måtte nok se at påtage mig en arbejdsopgave, så en dag skrev jeg mig på madholdet til næste dag, måske mest fordi jeg vidste, at Andreas også var på. Menuen var allerede fastlagt, og råvarerne var bestilt, vi skulle lave forloren hare. Jeg er ikke nogen ørn i et køkken og tanken om at skulle kokkerere til næsten hundrede mennesker, heraf et flertal af evigt sultne teenagere, skræmte mig, især da jeg opdagede, at jeg var den eneste voksne på holdet. Men da vi mødtes for at aftale slagets gang, skal jeg love for at Andreas trådte i karakter. Vi skulle starte allerede klokken 14, hvis maden skulle være klar klokken 18, ellers ville der udbryde mytteri i lejren, han havde prøvet det sidste år. Jeg syntes godt nok det var tidligt, og et par piger brokkede sig surt, en meldte helt fra i tvær protest, men det viste sig, at han havde ret. Vi sled som bæster hele eftermiddagen i det varme køkkentelt. 18 kg hakket kød blev rørt til fars, der blev formet til ‘harer’, som kom ind i den store ovn. Hvert tiende minut skulle der flyttes rundt på pladerne, da ovnen varmede vildt ujævnt. Et bjerg af kartofler skulle skrubbes rene og koges i kæmpegryder, en baljefuld grøntsager skulle skylles og skæres til salat. Da ‘harerne’ omsider var færdige, skulle pladerne koges af til sovs, og endelig skulle det hele fordeles på bordene. Jeg fik meget respekt for Andreas, han styrede slagets gang og sled selv, så sveden løb af ham. Vi fik ros og klapsalver for maden, og jeg købte en flaske vin, som jeg delte med Andreas og Maja, en pige fra madholdet, de øvrige ville hellere have øl.

Da maden var spist, sagde Andreas, at nu trængte han sgu til et bad, han bar sit bestik hen til opvaskebordet og forsvandt ind i teltet. Det med et bad lød som en rigtig god ide, syntes jeg, så jeg fulgte efter ham og fandt min bikini og et håndklæde. Andreas stod ganske ugenert og klædte sig af til skindet, så hankede han op i en plastikpose og gik. Han var forsvundet, da jeg kom ud; men dukkede op inde fra køkkenteltet, og vi fulgtes ad ned til stranden. Vi var begge i den gode stemning, der følger efter et vellykket stykke arbejde, og vi roste gensidigt hinanden for vores indsats. I mit stille sind var jeg imponeret over så afslappet han virkede, han gik nøgen, allerede lækkert solbrun over det hele, og jeg gik ved siden af ham, bevares påklædt, men kun med bikini på, og han ænsede det tilsyneladende ikke. I mit stille sind begyndte jeg at spekulere på, om han måske slet ikke var til piger, jeg havde jo set ham omfavne en af de andre drenge i begejstring over et scoret point, da de spillede volleyball. Når han kunne være nøgen, så kunne jeg også, tænkte jeg, da vi nåede ned til stranden, altså besluttede jeg mig for at spare på bikinien, så jeg tog den af, lidt tøvende må jeg tilstå. Andreas kastede sig ud i bølgerne og tog sig en energisk svømmetur, så gik han op på stranden, fandt en flaske shampoo frem og smurte både hår og hele kroppen ind, og så ud i vandet igen for at svømme og dykke. “Du må gerne låne min shampoo, den er specielt beregnet til havvand,” råbte han til mig, og jeg tog med glæde mod tilbuddet for at slippe af med den fedtede fornemmelse af mados. Da vi sammen gik i land efter badet, tog han en plastikdunk frem fra posen og gik hen til mig. “Luk øjnene, så kommer der noget lunkent ferskvand til at skylle efter med”, sagde han, og så hældte han det forsigtigt ud over mit hår og mine skuldre, det var bare ren luksus. “Skal du ikke have noget selv?” spurgte jeg, han rystede smilende på hovedet og sagde, at hans hår alligevel altid strittede helt vildt, så det var lige meget. Han samlede sine ting sammen, og vi gik op og satte os på toppen af en lille bakke for at tørre i solen. Der var en del bevoksning på bakken, så når man sad ned, var man kun synlig ude fra havet, det gav en lidt intim stemning. Andreas var i snakkehjørnet, så jeg fik en masse at vide om ham, hvad jeg især bed mærke i, var at han ikke havde nogen kæreste. “Du er da ellers en sød fyr”, sagde jeg og uden at tænke over det, gav jeg ham et lille klap på skulderen. Det gav et sæt i ham, og jeg skulle lige til at trække hånden til mig igen, da jeg så, at han sad med lukkede øjne og et lille smil på læberne. Lynhurtigt gjorde jeg mit hjertes regnebræt op: Han er ikke mindreårig. Jeg er på ferie, så det er blot et ferie-eventyr. Jeg tager stadig P-piller, så det kan ikke gå galt. Da jeg var nået hertil i mine overvejelser, skævede jeg til hans pik, den var ikke længere lille og sammenkrøbet, som da han badede, den begyndte tydeligvis at rejse sig. Så faldt den sidste forudsætning på plads: Og han har lyst.

Jeg lagde armene om ham, og vi sank ned, så vi lå på siden og så hinanden ind i øjnene, hvor havde han dog smukke øjne, så kyssede jeg ham. Det blev et langt kys, det startede som almindeligt og udviklede sig hen ad vejen til et dybt tungekys. Hans mund smagte frisk og rent. Endelig trak han hovedet til sig og flyttede sin mund ned til min venstre brystvorte. Som gennem glødende telegraftråde gik der signal fra brystet ned til min kusse, den var allerede fugtig, nu blev den våd og begyndte at længes. Da han var færdig med mit bryst, spredte jeg benene og gav hans hoved et lille diskret skub nedad, og sørme om ikke han forstod vinket, han rykkede ned og slikkede mig i skridtet. Jeg måtte lige rette lidt på ham, så han ramte det rigtige sted, han lod sig lydigt belære og suttede begejstret løs på min klit. Først lå jeg og kiggede op i den blå himmel, så lukkede jeg øjnene og koncentrerede mig om den bølge, jeg kunne mærke var på vej. Da den skyllede ind over mig, løftede jeg underlivet op og slog benene om hans hoved, som var jeg bange for, at det skulle forsvinde. Endelig klingede orgasmen af, og jeg faldt sammen, helt slap. Andreas løftede hovedet og krøb ind over mig. Jeg hjalp ham ind med hånden, det var nu ikke svært, så våd jeg var blevet. Han kneppede mig med ungdommelig begejstring; men da han var ved at komme, holdt han lidt igen og spurgte: “Må jeg?”, og jeg hviskede, at han skulle komme så langt inde i mig, han kunne, og få sekunder senere udstødte han et dybt suk og faldt slapt hen over mig.  

Sådan lå vi et stykke tid, så trak han sig ud og lagde sig på ryggen ved siden af mig, og vi lå længe og mumlede søde ord til hinanden, mens jeg nød den kildrende fornemmelse af hans sæd, der stille sivede ud af mig. Endelig tog vi os sammen og rejste os op, gik ned til stranden og satte os i vandkanten så vores ædlere dele blev skyllet rene, inden vi gik tilbage til lejren. Jeg var lidt nervøs for, at alle ville stirre nysgerrigt på os, når vi kom tilbage; men jeg så ikke én, der reagerede. Vi satte os ved et bord, hvor der sad både teenagere og sådan nogle som mig og hang over hver sin øl. Jeg prøvede at samle mine tanker, hvad var det jeg havde gang i? Var det forkert, det jeg havde gjort. Jeg skævede til Andreas for at se, om han så ud til at være ked af det, det gjorde han afgjort ikke, ind i mellem, når hans blik strejfede mit, kom der en lille antydning af et smil, og hans øjne strålede. Så det var mig ikke muligt at føle dårlig samvittighed, på den anden side vidste jeg jo godt, at det her ikke var noget varigt, hvordan skulle vi få det afsluttet så ingen blev ulykkelig? Øllen gjorde mig trængende, så jeg rundede lige toiletbygningen, og da jeg kom ud, stod Andreas og ventede på mig. Uden at nogen af os sagde noget, begyndte vi bare at spadsere ud ad ‘solnedgangs-stien’, som vi kaldte den. Den endte på toppen af en skrænt, hvor der stod en bænk. Vi satte os ned, og så tog jeg mig gevaldigt sammen og sagde: “Andreas, du er en sød dreng, og jeg nød det, vi gjorde sammen; men vi ved jo begge, at det ikke er noget der kan vare ved”. “Det er jeg klar over”, svarede han, “men kan vi ikke sige, at det hører til den her ferie?” Jeg tænkte mig om, så nikkede jeg. Vi skulle begge være her godt en uge mere, og det ville ikke være rart at sige stop nu og så gå op og ned ad hinanden så længe. Desuden måtte jeg indrømme, at det gjorde mig glad at være sammen med ham. Så glad, at jeg tog hans hånd og hviskede: “Kom.” Vi gik lidt væk, om bag et buskads, hvor vi stod og kyssede længe, så trak jeg først T-shirten af ham, og derpå løsnede jeg hans livrem og lod hans shorts og underbukser falde ned. Nu fik han travlt med at klæde mig af, og så stod vi begge nøgne og trykkede os tæt ind til hinanden, jeg kunne mærke hans stive pik mod min mave.

“Læg dig ned på ryggen”, beordrede jeg ham, så skrævede jeg hen over ham og sænkede mig ned i 69-stilling oven på ham. Han fangede straks ideen, jeg kunne mærke, at hans tunge søgte efter min klit, jeg skulle lige rykke mig en anelse, så var den der, og jeg kunne åbne munden og lade hans pik komme ind for at gengælde slikkeriet. Jeg håber ikke, der var nogle i nærheden, for vi var bestemt ikke lydløse.

Det var Andreas, der kom først denne gang, de lyde, der kom fra ham, blev højere og højere og lød mere og mere forpinte, og så brølede han lige op i kussen på mig, og jeg fik de første varme sprøjt i munden. Jeg har aldrig brudt mig om at sluge sæd, så jeg blev bare ved med at sutte, til der ikke kom mere, så åbnede jeg munden og lod det løbe, så det drev ned ad hans pik og pungen. Selv mens han kom, var han fortsat med at slikke mig, og nu var det så min tur. Jeg satte mig op og masede kussen mod hans mund, hans hænder som hidtil havde holdt mig på ryggen, fandt mine brystvorter og klemte dem lige så meget, at det netop ikke gjorde ondt. Min orgasme fik det til at sortne for mine øjne, og da den endelig var færdig, klaskede jeg bare helt sammen ovenpå ham.
Vi måtte en tur ned på stranden og vaske os omkring munden og i skridtet begge to, inden vi vovede os tilbage til lejren. 

De næste dage flyder sammen i min erindring. Vi glædede os med hinanden dagligt; men vi vidste også begge, at det lakkede mod enden, og vi frygtede begge for, når afskedens time kom. Men skæbnen kan i sjældne tilfælde være nådig. Vi skulle rejse søndag, og fredag var vi på madholdet sammen, det havde vi efterhånden været en del gange.
De øvrige deltagere var alle nye, men da vi skulle til at starte, kom Maja, som havde været med første gang, og spurgte, om der var plads til hende også. Ork ja, faktisk var holdet denne gang ret lille, så hun kunne bare tage fat. Mens vi sled så jeg flere gange ud gennem øjenkrogen, at hun og Andreas så på hinanden, og der var vist også et par små smil. Selvfølgelig blev jeg en anelse jaloux; men så fortalte jeg mig selv, at det ville være meget bedre at skilles fra en lykkelig Andreas end fra en trist. 

Da maden var spist, gik vi igen ned for at bade, og denne gang var Maja med. Andreas var noget forlegen, det her var tydeligvis ikke let for ham, så da Maja var gået i land efter badet, og vi var på vej ind, hviskede jeg til ham: “Prøv om ikke du kan blive glad sammen med Maja, så bliver det også lettere for mig at sige farvel til dig.” Han så lige på mig og vendte så hurtigt blikket væk, men jeg nåede at se tåren. Da vi kom tilbage, satte jeg mig med vilje hen til voksen-bordet og faldt i snak med nogle jævnaldrende over et glas vin, det glædede mig, at de roste maden, den havde altid været god, når jeg var på madholdet, mente de, og jeg skyndte mig at fortælle, at den egentlige mester i et køkkentelt var Andreas. Den aften gik jeg alene hen ad solnedgangs-stien og sad alene på bænken, jeg følte mig trist til mode, men ikke rigtig ulykkelig. Det var en dejlig oplevelse, det med Andreas, og som alle dejlige oplevelser måtte det slutte engang og det var nu. Jeg havde ikke lyst til at gå lige tilbage, så jeg bestemte mig for at gå en omvej gennem skoven, den havde jeg endnu ikke været ret langt inde i. I forvejen var der jo meget stille på øen, når altså ikke lejren larmede; men her inde i skoven var der nærmest uhyggeligt tyst. Derfor hørte jeg dem på lang afstand. Jeg gav pokker i anstændigheden og sneg mig i retning af lyden og dér, inde mellem bregnerne så jeg dem. Maja lå på ryggen med spredte ben, og Andreas lå oven på hende, og hans solbrændte røv bevægede sig i den faste rytme, jeg kendte så godt, mens de begge stønnede i takt.

Det lykkedes mig at slippe uset væk og at få mine tanker til at falde til ro, inden jeg nåede tilbage til lejren. 

Vi skiltes, da færgen var kommet i havn på fastlandet. Andreas og Maja skulle med en taxa ind til stationsbyen, og jeg skulle med bussen, der holdt klar til afgang. Det blev til et par hurtige kram og så farvel. En dag flere år senere kom min mand, ind med dagens post. “Der er brev til dig fra en Andreas et eller andet”, sagde han og rakte mig konvolutten. Jeg åbnede den og læste: “Det ville glæde Maja og Andreas, hvis du vil komme og deltage ved deres bryllup”, og så en dato, en svaradresse og et billede af to smukke glade unge mennesker.

Det gik vist aldrig rigtigt op for min mand, hvorfor det brev fik mig til at forføre ham lige her og nu midt på stuegulvet.

Glæder du dig til andre noveller af samme forfatter – så tilmeld dig Naterotiks nyhedsbrev, hvis du ikke allerede får det, så bliver du informeret straks der er nye noveller på websiden.