Serie: Frække fortællinger af fædrelandets historie

Krakas Saga – del 1

En flok får travede langsomt op af den solbeskinnede fjeldside, mens de åd løs af det friske varme græs. Det var først på sommeren og græsset stod endnu friskt og saftigt, selv på de sydvendte skråninger. Efter flokken af får kom en ung kvinde hoppende. Den lasede skindkofte kunne ikke skjule, at den dækkede en ung og smuk krop. Fårene fandt en plet, hvor græsset åbenbart var bedre end alle andre steder og gav sig alle til at græsse. Den unge kvinde satte sig i græsset og slog håret, der ellers havde været flettet, ud.  Hun elskede at vogte får en dag som denne. Hun var fri for hendes plejemoders evindelige hersen og hendes plejefars mugne blikke, når hun med et ungt menneskes appetit forsynede sig af grødfadet. Hun nød den bagende sol og lå på ryggen og så op i himmelen. Lammeskyer sejlede langsomt og majestætisk rundt deroppe, skiftede former og facon og lignede snart en stor tung harpe, snart en drage, der lå sammenrullet på sin skat, og der kom en, der lignede et drageskib for sejl. Kraka smilede bredt. En dag ville der komme sådant et skib og tage hende med her fra næsset. Indtil da måtte hun vente, vogte fårene og nyde solen.
En svartbag fløj hen over hovedet på hende. Undersiden af den store måge lyste så hvidt i solen, at det næsten skar i hendes øjne. Hun vendte sig om på maven og lå nu med næsen nede i det grønne græs. Hun lukkede øjnene og faldt i søvn.

Mens Kraka sov stævnede et skib ind i vigen bag næsset. Regnar Lodbrog var draget i viking efter, at hans elskede kone Thora var død. Han brød sig ikke længere om at sidde i kongsgården, hvor alle kroge og hjørner gemte på minder om Thora. Sengekammeret var det værste. Her kom længslen efter Thoras bløde varme krop, snigende hver gang, han lagde sig under dynerne. I starten havde han taget en velskabt trælletøs med sig under dynen, men skønt han lukkede øjnene og bød hende tie og ikke sige en lyd, kunne han alligevel ikke få sig selv til at tro det var Thora, og det endte ens hver gang. Tøsen blev sparket ud, og han vågnede i værre humør end dagen før. Ud på foråret kom en skjald vandrende til kongsgården. Regnar havde ry for at værdsætte smukke kvad, men det var en trist gård han kom til. Regnar sad i højsædet og rugede, mens han drak og hirden skælvede af frygt for hans vredesudbrud, hvis nogen ved et tilfælde, kom til at sige noget, der på nogen måde mindede ham om Thora. Om aftenen rejste skjalden sig og stillede sig foran højsædet. Der blev tavst i hallen.   ”Når mand mister kostelig ring kan ingen spotte ham for at ærgres. Spot får dog den, som savnet af ringen Tynger, så han undlader at samle De ringe op, som ligger for hans fod. Sjældent fandtes guldringe i trællehytten. Ry og ære vindes sjældent i bunden af kruset

Guldskatte og ære vinder den som søger dem.”

Der var om muligt blevet endnu mere stille i hallen. Så rettede Regnar sig svajede op og trak en tung ring af sin arm.

”Det var vise ord skjald. Gave skal du få for dem.”

De var altså draget i viking og lå nu nedenfor Spangerhede. Bonden Åges gård, Regnar sendte en flok mænd i land, med en sæk mel. De ville låne gårdens ovn. Bondens kone Grima, mødte dem med et tvært blik. Direkte sige nej til mænd i hærklæder turde hun ikke, men da de ville have hende til at ælte brødet for dem, svarede hun at hun var blevet for gammel til den slags, de måtte vente til hendes datter kom hjem, fra fårene. Hun havde nok håbet, at det ville få dem til at pakke sammen og forsvinde, uden skade for gårdens folk eller fæ, men i det samme dukkede Kraka op. Hun havde oppe fra fjeldet set, det fremmede skib i vigen og havde skyndt sig at vaske sig i en lille bæk på vejen hjem. Dette havde Grima ellers forbudt hende, men gjort var gjort. Kraka gik i gang med at ælte dejen i gårdens store brødtrug. Den korte kofte dækkede ikke meget og de vide ærmer lod mere end en af mændene se et velskabt bryst. De havde mere travlt med at kigge på pigen, end med at passe på brødet og det endte da også med at blive sortsvedent.  Regnar rasede, da han så de ødelagte brød og han humør blev ikke bedre, da mændene rablede om den skønne pige. Regnar mente ikke at nogen simpel bondedatter kunne stå mål med hans Thora og skosede dem for at have været for længe til søs, når en enkelt kvinde, på den måde kunne forvirre dem. De fastholdt dog, at hendes skønhed kunne der ikke sås tvivl om. Regnar blev nysgerrig, men ville nu alligevel prøve hende. Han tog en krukke slog den over i to stykker og rakte den til en af sine mænd. Han bød nu manden give den til Kraka og bede hende om at sy den sammen. Manden gik op til gården og fandt Kraka. Han var ikke glad for at skulle håne pigen, som jo ikke havde gjort andet, end at være køn. Han rakte hende krukken og fortalte hende, hvad Regnar havde sagt. Kraka tænkte sig lidt om og svarede så: ” gerne syr jeg for danedrotten nål og tråd jeg glad betvinger Før jeg kan for Regnar sy, krukken må han vende på vrangen.” Manden gik tilbage til Regnar og frygtede for hans vrede, når han skulle overbringe dette svar, men Regnar satte sig op og så tænksom ud. Det var måske alligevel en kvinde, han burde se nærmere på. Hendes svar tydede på, at hun både havde kløgt og skønhed. Regnar sendte manden tilbage til Kraka med besked om, at hun den følgende dag skulle komme ned til skibet. Hun måtte ikke komme fastende, men måtte heller ikke have spist. Hun måtte ikke komme alene, men ej heller i følgeskab med nogen og hun måtte ikke være påklædt, men heller ikke være nøgen. De sidste ord fik mændene, der havde været oppe ved gården til at huje. En nøgen Kraka, var et syn, de gerne så. Manden afleverede Regnars budskab til Kraka, der smilede og svarede, at hun nok skulle komme. Næste morgen vaskede Kraka sig og redte sit lange gyldne hår så det skinnede som guld i morgensolen. Så tog hun et fiskenet og svøbte det om sig, bed i et løg og kaldte på sin hund. Så gik hun ned mod vigen. Mændene havde holdt øje med stien oppe fra gården og Kraka måtte dybt rødmende løbe spidsrod, mellem de sultne blikke og sjofle forslag fra mændene. Hun blev vist ind i Regnars telt. Regnar sad og spiste davre, da Kraka trådte ind. Hun så ydmygt ned i jorden, men hele hendes holdning viste ham, at det var en stolt og selvbevidst kvinde, der stod foran ham, ikke en ydmyg trælletøs. Hans blik gled nedover hendes krop, som han tydeligt kunne se gennem nettet. Hans krop reagerede for første gang siden Thoras død og han gjorde tegn til, at Kraka skulle træde nærmere. Hun stillede sig lige foran ham, stadig med blikket rettet mod jorden. Regnar rakte ud og løftede hendes hoved op. Så gispede han. Hendes øjne var fulde af ild. Han rakte tavst ud og løsnede knuden hun havde bundet nettet sammen over skulderen med, så det faldt til jorden. Han var nu vild af begær efter den smukke kvinde. Kraka smilede til ham. ”Det ville ikke se godt ud, om din søn blev født før jeg er nået til Danmark.” Regnar så på hende. For første gang i så lang tid begærede han en kvinde og så ville hun ikke. ”Jamen..” Kraka satte sig på skødet af ham og lagde armene om hans hals. Regnar sad stiv som en højsædestøtte af frygt for, at han ikke ville kunne beherske sig, hvis han rørte ved hende. Stivheden var ikke mindst i hans bukser, hvilket den frække tøs sagtens kunne mærke. Hun sad lidt uroligt og vippede frem og tilbage på hans skød. Regnar forsøgte at kvæle en umandig stønnen, men Kraka var ikke i tvivl om, hvordan hun virkede på ham. Hun vippede lidt hastigere, bøjede sig frem og kyssede hans læber. Regnar gav op og slog armene om hende. Han pressede hende ned mod sit stive lem og bevægede hende frem og tilbage. Hun faldt hurtigt ind i rytmen og hans hænder gled op til hendes faste bryster, der vippede i takt med hendes bevægelser. Ilden i hendes blik flammede op. Det var tydeligt at hun nød det lige så meget som han gjorde.  Med et rev hun sig løs af hans greb, knælede ned foran ham og famlede efter snoren, der holdt hans bukser lukkede, Regnar flyttede hendes hænder og bandt snoren op og trak bukserne ned. Ud sprang hans stenhårde lem og Kraka smilede ved synet. Det var en konge værdigt. Hun bøjede sig frem og kyssede det frækt. Regnar stønnede højt og greb ud efter hendes bryster. Kraka tog hans lem i munden og suttede på det. Hun lod sig lede af hans stønnen men efter ganske kort tid flyttede han hendes hoved. Hun så op på ham og han smilede. Hun bøjede igen hovedet over hans lem og denne gang fik hun lov til at fortsætte til han med et højt brøl trak hendes hoved væk og hun mærkede den varme sæd sprøjte udover hendes bryster. Regnar sank tilbage i stolen med et bredt grin om munden. Det her var sandelig noget andet end de pinefulde natlige drømme om Thora. Kraka sad stadig knælende foran ham med hans sæd løbende nedover bryster og hals. Hun smilede lige så bredt som han. ”Drag nu i viking. Hvis din mening om mig stadig er den samme, når sommeren går på hæld, så kom tilbage og hent mig.”

Regnar nikkede. Han var ikke i tvivl om, at skibet ville gøre en omvej på vejen hjem fra sommerens togt.

Fortsættes HER