Korruption

“Pokkers også!” Hans Balleby bandede indvendigt. Sølle tre meter foran idrætshallen var hans makker blevet påkørt af en cyklist. Da de havde fået samlet ham op igen, havde han mærket på sin arm og meddelt, at han nok hellere måtte tage på skadestuen. Dét efterlod Hans alene, netop i dag, hvor de skulle dømme finalen for det sjællandske mesterskab for U-18 piger, der ovenikøbet havde præg af et vestegns-lokalopgør; Kvik mod Gefion, to klubber, som traditionelt hadede hinanden. Der var altså på alle måder lagt op til et intenst opgør, som Hans nu måtte fløjte alene.

Hvis omklædningsrum i idrætshaller kan være et kapitel for sig selv, så kan dommeromklædningsrum endnu mere. Et ynkeligt hummer i en mørk kælder i den fjerneste afkrog, småt og skummelt. Hans havde lige taget sit kamptøj på, da det bankede på døren. To piger trådte ind, begge ungdommeligt friske, men også begge med nervøse, søgende øjne. Den ene bar Kviks karakteristiske gule trøje, den anden var målvogter i uformelig, langærmet grøn trøje og ditto sorte bukser.”Hvad vil I?” spurgte Hans overrasket. De to kiggede usikkert på hinanden, så sagde målvogteren: “Skal du dømme Kvik mod Gefion om lidt?” Hans nikkede. “Gefion må ikke vinde,” sagde hun. “Det er da vist op til jer.” Dette var en diskussion, Hans ikke skulle nyde noget af! “Jo, men…” svarede hun, “havde det så bare været alle andre end Gefion.. men nu har vi piger talt om, at hvis I hjælper os med at vinde, kan I begge vælge en af pigerne for en nat – hvor hun … gør, hvad I har lyst til.” Nu kiggede hun i gulvet, det var tydeligt, at hun følte sig skyldig og var helt klar over, hvad de havde gang i. Hans fik en meget alvorlig mine på. “Nu er I ikke engang 18….” “Det er vi nogle af os, der er,” protesterede målvogteren. Hans mønstrede hende. Det var ikke meget, man kunne se med det målmandstøj, ærgrede han sig. “Så siger vi det,” medgav han, “men ikke desto mindre: I har prøvet at bestikke dommeren. Det vil sige to røde kort ved kampstart og indberetning til forbundet. Karantænen vil jeg slet ikke tænke på!” Pigerne blev mindre, mens Hans talte. “Undskyld… det … det var dumt,” fik pigen i den gule trøje fremstammet, mens begge piger kiggede mere og mere lodret ned. De var ved at vende sig og gå, da Hans spurgte: “Er I to fyldt 18?” De standsede i bevægelsen og nikkede begge. “Hvis jeg skulle være interesseret i jeres tilbud,” sagde Hans, mens han indvendigt bandede over, at han nu tænkte med pikken, “så er jeg enedommer. Så i stedet for to piger en nat, skal det være én pige en weekend.” Pigen i den gule trøje bed sig på læben. “Det… det har vi ikke talt om. Så det kan være, du skal tage til takke med mig,” fik hun fremstammet. “Eller mig,” tilføjede målvogteren tonløst. “Det er jer, der må yde indsatsen. Hvis I ikke spiller jeres bedste, kan jeg ikke hjælpe jer,” pointerede Hans. Begge piger nikkede. “Og så skal jeg bruge garantier for min indsats, så I ikke bare lader som ingenting. Bukser og trusser omkring anklerne! Hiv op i trøje og BH!” forlangte Hans. Mekanisk efterkom pigerne ordren, blev blege, da Hans hev mobilen frem og fotograferede pigernes afslørede, unge kroppe. Han kiggede på billedet, nikkede tilfreds. “Jeres ansigter er ikke med på,” fortalte han, “men jeres kamptøj er tydeligt. Jeg sletter det, når I har holdt jeres løfte.” Han viste billedet til pigerne. “Ok,” hviskede målvogteren. Hun så ikke overdrevet begjstret ud. “Og hvordan skal jeg få fat i jer bagefter?” Uden at Hans egentlig ville det, var hans hjerne allerede gået videre til næste fase af planlægningen. Pigerne så på hinanden. Pigen i den gule trøje trippede med trusser om anklerne til det lille bord og skrev et telefonnummer på et scorekort.

Hans nikkede. “God kamp!” sagde han så, overdrevet frisk. Pigerne ordnede tøjet og forlod omklædningsrummet med et flygtigt “tak.”

Et øjeblik stod han paralyseret, efter at pigerne var gået. Hjernen arbejdede på højtryk på at fortryde det hele, men uden at Hans havde lyst til at fortryde det; billeder af unge, glatte misser, faste bryster, blød hud og usikre smil væltede samtidigt rundt i hans hoved. Specielt den mørkhårede målvogters smukke håndfuld bryster med de mørke, brune vorter poppede op igen og igen. Og pludselig måtte Hans konstatere, at ikke bare var beslutningen taget, men også beslutningen om, hvem det skulle blive.

Alt i Hans dirrede, da han trådte ind i hallen. Pludselig greb han sig i at se på håndboldpigerne på en ny måde. For selv om han da aldrig havde været blind for smukke piger, og selv om han var amatør, havde han hidtil ment, at han kunne forholde sig professionelt til det. I dag kneb det. Kampen var kun ganske få minutter gammel, da Hans indså, at dette måske ville blive rimelig nemt. Kvik var et rimelig teknisk hold, rapfodet og kvikt, som kæmpede mod Gefion, der spillede håndbold på en udpræget fysisk måde – og havde en højtråbende træner. Hvis han blot lagde en hård linje, ville deres spillestil give masser af 2 minutters udvisninger, uden at nogen kunne sige, at de var forkerte eller ude i skoven.

Sådan blev det. Kvik vandt ikke let, men de vandt med tre mål. Deres begejstring var måske knap så entusiastisk, som man kunne have forventet; men det var der næppe nogen, som lagde mærke til.

Hans måtte tænke sig om; han måtte også træffe nogle forberedelser. At have en 18-årig, som gør, hvad man vil, kan jo indfri nogle fantasier. På nettet fandt han, hvad han søgte: en massagestav, en fjernbetjent vibrator, en plug, glidecreme; og endelig faldt han over “spankties”,  som man både kunne bruge til at binde med og i stedet for en paddle eller pisk til at slå. Mere end 1000 kroner fattigere lænede han sig tilbage foran computeren og nød tankerne. Han så hende stå i hjørnet med rødlig røv. Det gibbede i hende, da han tændte knappen. Han så sig selv langsomt trække pluggen ud af hendes ende og kunne næsten mærke den stramme fornemmelse af at trykke sit lem op i det åbne hul. Han smilede med lukkede øjne, da han så hende ligge på sengen med hænderne bundet til anklerne og spredte ben. Han havde massagestaven trykket ned i hendes skridt og var i gang med at give hende én mere i en række orgasmer. Han kunne høre hendes skrig og hendes tiggen om ikke at få flere.
Først, da pakken var kommet, ringede Hans og bestilte sin “weekendforlystelse”. Det var en akavet samtale med den ene håndboldpige om, at hun skulle skaffe deres målvogter. Men lidt efter ringede hun tilbage; det var i orden.

Det ville være løgn at sige, at Hans ikke fik kolde fødder. Men Hans havde svært ved at undgå at lystre den rejsning, som tanken om den forestående weekend gav ham igen og igen. Så han fik ikke gjort noget ved sine kolde fødder, og fredag aften klokken 19 stod så en længselsfuldt ventet pige og trykkede på hans dørklokke. “Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle tage på,” sagde hun undskyldende, da hun var trådt ind. Hun havde en strikket bluse, en kropsnær nederdel og leggings. På fødderne havde hun ballerinaer. “Det her er fint,” kommenterede Hans, “Hvordan har du det?” Tavst kiggede pigen et øjeblik. “Må jeg stille et spørgsmål?” spurgte hun så, men afventede ikke svaret, før hun fortsatte: “Hvorfor tog du mig? Jeg mener, der er højere piger på holdet, slankere piger, piger med dådyrøjne, slanke taljer, større bryster… men du tog mig? Og jeg er i øvrigt glad for, du spørger og ikke er ligeglad.” Hans smilede: “Jeg tror, I piger tror, at mænd er meget ens. I virkeligheden tror jeg, at I piger fokuserer langt mere på hinandens store bryster og lange ben. Vi vil nok bare have en smuk og tiltalende pige; og det er du. Men svar lige på mit spørgsmål.” Et flygtigt smil og et strejf af rødmen dukkede op i pigens ansigt. Hun nikkede: “Det … det er ok. Jeg ligger, som jeg har redt … og …. og så er … sex ikke det værste jeg ved.” “Sex? Har du lovet mig sex?” spurgte Hans. Pigen kiggede desorienteret. “Du har lovet at gøre, hvad jeg vil. Det var måske lidt dumt,” påpegede Hans. Pigen nikkede. “Jeg kan fortælle dig, hvor støvsugeren står,” oplyste Hans. Først stod pigen paf. Så begyndte hun at smile. “Hellere sex,” sagde hun, “… øh altså, hvis jeg må have lov til at bestemme noget,” tilføjede hun undskyldende. “Og du får ingen problemer med kæresten?” spurgte Hans. “Gymnasium, sport, veninder. Skulle der også være tid til en kæreste?” Pigen smilede. Hans trådte hen til pigen, tog en finger under hendes hage og løftede den, så hendes blå øjne kiggede op i hans. “Hvad hedder du egentlig?” spurgte han. “Fie,” svarede hun. “Hør her, Fie,” indledte Hans, “Det her kan blive hårdt for dig; men du kan altid sige fra. Men husk, at jeg ikke vil reagere på ‘nej’ eller ‘stop’. Den slags småord smutter for let ud. Men hvis du beder mig om at stoppe i en hel og pæn sætning, så respekterer jeg det.” Fie sank. Så nikkede hun. “Det er jeg glad for. Især det sidste.” “Har du spist?” ville Hans vide. “Det … det har jeg været for spændt til…” indrømmede Fie. Hans viste Fie gæsteværelset: “Mens jeg laver lidt mad, går du herind, klæder dig af og onanerer – så langt du kan uden at komme. Om højst ti minutter kommer du ud i køkkenet, kun i nederdel og bluse.” Hans sagde det så selvfølgeligt. Det var alt andet end selvfølgeligt for Fie. At onanere på kommando, endda uden at han kiggede; det savnede mening. “Hvorfor?” spurgte hun stille.

“Bare gør det!” var Hans’ korte svar.

Mens Hans gik tilbage til køkkenet, gik Fie lidt forundret ind i gæsteværelset. Der var sengetøj på sengen. Hun lagde sit tøj på en stol, placerede så dynen i hovedenden og halvt lagde, halvt satte sig på sengen. Hun spredte sine ben, og tøvende – det var sgu underligt det her – flyttede hun hænderne ned i sit skridt. Men uanset omstændighederne føltes det nu rart. Alligevel var Fie overrasket over, da hun minutter senere med fikse fingre behandlede sin klit og fisse, hvor svært det var at stoppe. Et øjeblik overvejede hun, om hun slet ikke skulle stoppe, men så indhentede hendes ord om at gøre, hvad han ville hende. Med et skuffet suk måtte hun tvinge sin hånd til at lystre. Tre saftige fingre forlod modstræbende deres hule. Fie tog sin bluse på, så nederdelen. Hun fandt badeværelset, vaskede sine hænder og gik ud til Hans i køkkenet. Hun kunne mærke, at hun havde røde kinder. Hans var allerede ved at lægge sidste hånd på maden, noget frisk pasta med flødeostesauce og noget laks. Et øjeblik efter sad de ved bordet. Det føles akavet at sidde overfor ham uden trusser, syntes Fie; under bordet krydsede hun benene. Hans så op fra sin tallerken. “Jeg vil ikke have, du samler benene,” sagde han. “Ok,” mumlede Fie. “Er du våd?” ville Hans vide. Fie mærkede, at hun rødmede, mens hun nikkede. “Jeg vil gerne have, du svarer mig ordentligt. Helst i hele sætninger,” oplyste Hans. Fie tænkte lidt over, at det dog var et underligt ønske. Men da hun skulle formulere sætningen, gik det pludseligt op for hende, hvad pointen måtte være. For det, at skulle sige det, var både lidt ydmygende, temmelig pirrende og noget krævende. “Ja … jeg er … våd,” fik hun frem. Hans smilede tilfreds. “Vis mig to våde fingre!” Det var grotesk at sidde ved en fremmed mands spisebord og spise, og dér at skulle stikke nogle fingre op i fisseletten, tænkte Fie, men ikke desto mindre gjorde hun det. Hun vidste selv, at hun var bordeauxfarvet i ansigtet, da hun endelig rakte to våde fingre frem. Hun kunne egentlig godt forstå, at det underholdt ham. Han så på fingrene, smilede til hende. Han havde det der glimt i øjet, da han spurgte: “Hvorfor er du så våd?” “Det … det er, fordi jeg er tændt,” forklarede hun befippet. Hans rystede på hovedet. “Lampen er tændt. Komfuret er tændt. Du er ikke noget elapparat. Hvad er du? Hvorfor er du så våd?” Fie måtte trække vejret dybt. “Jeg … er … liderlig,” fik hun frem. “Har du lyst til at tage nederdelen af for mig?” spurgte han. “Det… det er lidt pinligt,” Fie så ned i bordet og smilede samtidigt, “men det har jeg faktisk … det … det har jeg faktisk FÅET.” Hans blev glad af at høre det. Han sendte Fie et opmuntrende smil, som hun kvitterede for ved at skubbe stolen bagud og rejse sig. Hun lynede nederdelen op og trak den langsomt ned. Lidt rådvild stod hun med nederdelen i hånden. Hans nød synet af Fies unge mis, helt glatbarberet, med en fræk, blodfyldt klit, der stak frem mellem sarte skamlæber. “Du kan lægge den på skænken derovre, dér, hvor den lille pakke ligger, som du kan hente i samme omgang,” sagde Hans. Fie nikkede og gik derover. Hun rakte pakken til Hans. “Du kan lægge den ved din plads, mens vi spiser,” afslog Hans. “Spændende,” udbrød Fie mens hun satte sig igen. De spiste i tavshed.  Hans havde taget af bordet. Et øjeblik efter kom han tilbage med en bakke; pandekager og is. “Nysgerrig på pakken?” spurgte han, mens han fordelte tallerkener og bestik. Fie nikkede. “Hele sætninger,” irettesatte Hans blidt. “Ja, jeg er nysgerrig,” bekræftede hun. “Pak den op,” opfordrede Hans. Der var ikke antydning af sirlighed, da Fie pakkede op. Papiret blev flået af; så sad Fie med en hvid, æggeformet dims i hånden og så forvirret ud. “Den skal op i dig,” oplyste Hans. Hun så undrende på Hans, men nikkede så. Tingen forsvandt under bordet sammen med hendes hånd. Hendes ansigtsudtryk, da hun satte den op, var ubeskrivelig. “Værsgo og spis,” opfordrede Hans. Fie tørrede fingrene i servietten og begyndte at sætte pandekager med is til livs. Pludselig lagde hun bestikket og måtte støtte ved bordpladen med begge hænder. “Du … du har tændt den!” udbrød hun, efterfulgt af et langt støn. Hun lukkede øjnene. “Spis!” opfordrede Hans muntert. Samvittighedsfuldt prøvede Fie at efterkomme ordren. Hun fumlede med kniv og gaffel og fik også enkelte bidder ind i munden, men blandede det med små suk, støn og klynk. På et tidspunkt lå hendes hænder med kniv og gaffel, mens hun sad med lukkede øjne, halvåben mund, stønnende og sunket ind i sig selv. Så slukkede Hans brat for ægget, som snurrede i hendes indre. Skuffet åbnede hun øjnene. “Please,” sagde hun og sendte ham bedende øjne. Men Hans rystede på hovedet.  “Jeg … jeg kunne også godt klare en irish coffee og en pik nu,” sukkede hun. “Du har faktisk slet ikke rørt mig endnu.” Hans tænkte lidt. Så rejste han sig, gik hen og tog whiskyflasken ud af et skab. “Kaffe laver man i køkkenet,” oplyste han og begyndte at samle tallerkener. Fie fulgte trop og med hænderne fulde, gik de ud i køkkenet. Hans nød synet af Fie, der var nøgen fra livet og ned. Da de havde stablet i opvaskemaskinen, lagde Hans hænderne på Fies skuldre og pressede hende blidt ned. Fie behøvede ingen forklaring for at knæle, og da Hans åbnede sine bukser, fiskede hun uopfordret hans pik frem . Mens hun holdt om roden, slikkede hun med tungespidsen uendelig langsomt fra Hans’ boller, langs skaftet og hen til spidsen, før hun tog pikhovedet i munden. Forskende bevægede Fies tunge sig rundt, udforskede kanten af hans glans for så igen at bevæge sig let henover revnen. Så begyndte hun at sutte, mens hun med bittesmå bevægelser bevægede sit hoved frem og tilbage. Det gav et sæt i hende, da Hans kortvarigt tændte ægget i hendes indre. Hans fandt følelsen næsten uforlignelig; efter han havde sagt “Ingen hænder!” var den perfekt. For Hans var forløsningen befriende, tiltrængt. For Fie var forløsningen ikke eksisterende, som hun knælede dér med Hans’ sæd skudt op i ganen. Dette var efter Fies mening ikke den mest behagelige del af blowjobbet; men Fie var lidt ængstelig for at ødelægge noget, hun ikke havde lyst til at ødelægge, hvis hun rejste sig for at spytte ud. For hun var så våd, så liderlig og tændt af situationen, at hun ikke kunne huske noget lignende; det overraskede hende egentligt. Men hun samlede sig og sank. Efter at presset var lettet, behøvede Hans slet ikke have travlt mere. Han kunne derfor give sin pik god tid til at restituere sig. “Det er helt anderledes … end jeg havde forestillet mig,” fortalte Fie, “jeg troede bare, at vi næsten ikke forlod sengen og bare bollede som kaniner.” Hans grinede: “Jeg er ikke 18 længere. Jeg har nået en alder, hvor det ikke længere er kvantiteten, der tæller, men kvaliteten.” “Men går … går den an indtil nu?” spurgte Fie uden at vide hvorfor. Hans nikkede, tog Fies hånd, så hende i øjnene: “Jeg er meget tilfreds, Fie. Meget. Du er skøn.” Fie fangede sig i at blive glad, før Hans fortsatte: “Hvad med dig? Kan du være med i det? Eller græder du i virkeligheden indeni?” Fie blev næsten rørt: “Jeg? Jeg … er … så piktrængende som aldrig før. Snart drypper jeg. Men … jeg… kunne også godt tænke mig noget … ‘kvalitet’,” svarede hun til Hans beroligelse. “Tak,” svarede Hans, rejste sig. “Kom med!” opfordrede han. Sammen gik de i soveværelset. “På maven med din lækre ende i vejret!” befalede han. Da Fie lå som ønsket, rakte han hende en tube. “Jeg vil se dig smøre din røv,” forklarede han. “Jeg … jeg er lidt bange … for hvad jeg tror, der skal ske nu,” oplyste Fie tøvende. “Hvad betød det? Skal jeg stoppe? Skal jeg lade din røv være?” spurgte Hans. “Jeg var rædselsslagen, da de stillede mig i målet første gang. Tænk hvis de bare tyrede bolden ind i mig. Det gjorde da ondt, tænkte jeg. Og nogle gange gør det ondt, har jeg fundet ud af. Men det kan jeg leve med. Og som regel er det endda sjovt,” forklarede Fie og skruede låget af tuben. “Jeg skal nok lade være med at tyre,” sagde Hans smilende, mens Fie førte en smurt finger til sit lille hul. Det, som var mest fascinerende for Hans, var ikke, at Fie førte en finger ind; nej, det mest fascinerende var at studere hendes mimik, hendes arsenal af ansigtsudtryk, der spændte fra angst over overraskelse til en erkendelse af, at dette tydeligvis ikke var det værste, der kunne ske. To fingre var tilsyneladende heller ikke noget problem. “Og nu min pik!” opfordrede Hans. Da Fie havde smurt pikken, væltede Hans hende om på siden. Han lagde sig lige bag hende og fik hende til at trække det ene knæ helt op. Sådan trængte han langsomt og forsigtigt ind i hende. “Åååh … det føles stort,” udbrød hun på et tidspunkt. “Gør det ondt?” spurgte Hans bekymret. “Ikke sådan rigtig,” oplyste hun. Hans glans kom forbi Fies ringmuskel. “Uuuh,” sagde Fie overrasket, da pikken gled længere ind i hende. Det blev hurtigt afløst af et “mmmhh”. Da Hans begyndte gelinde at bevæge sig frem og tilbage, begyndte Fie at stønne hørbart. “Og det her vidste jeg ikke,” indskød hun ærgerligt mellem stønnene, som fik mere og mere tone på. “Gnub din klit, tøs!” befalede Hans. “Tak,” nærmest råbte Fie. Støn blev til “Åh-åh-åh” Dér tændte Hans for ægget i hende. “Neej! Jaaaa!” råbte hun. Hendes hånd blev mere og mere hektisk. Fies lyd, da hun kom, var nærmest et grynt. “Tak,” hviskede hun. Hun havde tårer i øjnene. “Er du ok?” spurgte Hans. Hun nikkede med et stort smil og et snøft.

“Det dér føltes sjovt!” Fie fnisede lidt, da Hans senere udtømt trak sig ud af hende.

De blev liggende lidt i ske. Hans måtte konstatere, at han åbenbart hverken var særlig skræmmende eller modbydelig; Fie slappede i hvert fald af, så meget, at hun var faldet i søvn. Han smilede. Hun så sød ud, som hun lå der. Hun havde stadig sin bluse på. Efter et øjebliks overvejelse rejste han sig og gav hende dyne på. Han gik i stuen og tændte for TVet. Han fandt en film, han lige kunne nå at følge med i. Så fandt han en håndboldkamp mellem et jysk damehold og et hold fra Balkan. Det var altid spændende, hvordan gode dommere gjorde tingene, syntes Hans. Han hentede en øl til kampen. Kampen var godt et kvarter gammel, da Fie kom trissende søvndrukkent. Hun havde stadig kun sin bluse på. “Undskyld. Det var ikke meningen,” mumlede hun. “Helt ok. Jeg var jo færdig,” svarede Hans, “vil du også have en øl?” Fie rystede på hovedet. “Kan jeg lave mig en kop te?” “Det ved jeg ikke,” svarede Hans med et smil, “men du må godt!” Så trissede hun i køkkenet. Da hun kom tilbage, puttede hun sig helt op til Hans i sofaen. “Er det ok?” spurgte hun forsigtigt. “Selvfølgelig,” sagde Hans, der begyndte at overveje, om pigebarnet rent faktisk kunne lide at være hos ham. “Hvor tror dine forældre, du er?” spurgte Hans. “Jeg…. bor selv… Jeg er ikke noget problembarn – jeg fungerer egentlig ok – men jeg har problemforældre, så jeg bor selv i en etværelses,” forklarede hun, “nogle gange bor min paplillesøster hos mig, når det ikke er til at holde ud hos de gamle.” Så fulgte en lang forklaring om rodede familieforhold, som gjorde Hans helt tavs. Hans bare væren fraskilt var det rene vand ved siden af. De sad stille og så lidt af den intense håndboldkamp. “Det var en mærkelig udvisning!” bemærkede Hans efter en underlig udvisning til en dansk spiller. Fie fnisede. “Ja, hvad mon den har kostet?”

Det havde Hans ikke tænkt på. Han sukkede. Måske ville håndbold aldrig nogensinde blive det samme igen.

Klokken blev mange. “Du må godt sove på gæsteværelset,” sagde Hans. “Jeg … jeg vil hellere sove sammen med dig,” sagde Fie. “Hvis det er ok?” tilføjede hun. Hans følte sig underlig rørt og beæret over denne pige, som valgte ham hver gang, han gav hende mulighed for at slippe. Lidt efter kom de i soveværelset. Hans smuttede ind under dynen. Derfra kunne han se, at Fie smed sin bluse. Helt nøgen krøb hun også under dynen – Hans’ dyne. “Må jeg godt tage den der dims ud?” spurgte hun kælen. “Har du den endnu? Det havde jeg glemt,” bemærkede Hans grinende. Ægget havnede på natbordet. Så mærkede Hans en hånd om sin pik. “Må jeg?” spurgte Fie. Hans nikkede blot, og Fie begyndte med florlette fingre at bevæge hans forhud frem og tilbage. Hans pik rejste sig hurtigt, og Fie gled med en smidig bevægelse overskrævs over ham. Blidt nulrede hun hans pik mod sin fugtige, blodfyldte klit. De måtte begge stønne. Langsomt lod hun sig glide ned over ham. Hun satte sig op, så han bedre kunne se hende. Hendes fine, unge bryster hoppede frækt i takt med hendes bevægelser. “Åååh ja!” kom det pludselig fra Fie; hun kastede hovedet tilbage. Hans udløsning kom med et grynt. Fie blev tung oven på ham. Hun bøjede sig ned og gnubbede Hans næse mod sin. “Nu skal jeg vist sove,” sagde hun. Han nikkede. Fie rullede ned fra ham og gik med vuggende hofter på badeværelset og vendte lidt efter tilbage. Hans nød at se hendes bevægelser. “God nat,” sagde hun.

“God nat,” svarede Hans.

Hans havde været hos bageren, da Fie vågnede. Hun kom trissende ind i stuen. Blusen var på igen. Hun kiggede efter sin nederdel og fandt den og tog den på. Så gik hun ud i køkkenet til Hans. Morgenbordet var dækket. “Må jeg godt lave en kop te?” spurgte hun. Hans nikkede. “God morgen,” sagde han. “Åh ja, undskyld. Jeg glemte vist noget,” sagde hun, lod el-kanden stå, kravlede under bordet og mellem Hans ben. Hun åbnede hans bukser. “God morgen. Må jeg?” spurgte hun. “Gerne,” svarede Hans tilfreds.Fie fiskede hans pik frem, og efter et blidt strøg med tungen langs pikkens underside, tog Fie pikhovedet i munden. Fies øjne fastholdt Hans’ under behandlingen, indtil Hans omsider overvældet lukkede øjnene og kort tid efter skød sin ladning ind i Fies kønne mund. Lidt efter spiste de en sløv morgenmad. Avislæsning var ikke noget, Fie dyrkede, ud over gratisaviserne i bussen, men at hænge over morgenmaden med hver sin avissektion og oceaner af tid, det havde noget; det var i hvert tilfælde noget helt andet end hurtige nyheder på mobilen. “Vil du med mig i byen?” brummede Hans. “Er det vigtigt, hvad jeg vil?” svarede Fie. “Måske ikke i forhold til aftalen,” funderede Hans, “men det er vigtigt alligevel.”

Fie kiggede ud af vinduet. Solskin og forår. Hun kiggede på Hans. “Det vil jeg godt,” sagde hun.

Lidt senere gik Hans og Fie på gågaden. Fie var lidt usikker på, hvad Hans egentlig forventede af hende. Men hun nåede frem til, at hvis Hans ikke sagde noget, kunne hun sådan set bare gøre, som hun havde lyst til. Så hun kiggede ved vinduer, rodede i tøjstativer, faldt endda nogle gange i svime over noget. Hun nærmest savlede over en kjole, den lille sorte, selv om hun udmærket vidste, at den var der ikke rum til i hendes SU-budget. “Gå ind og prøv den,” opfordrede Hans. “Men…” ville Fie protestere; men Hans ville ikke høre nogen protester. Så de gik ind i forretningen. Aldrig ville Fie selv være gået ind i så fin en forretning. Det var helt uvant sådan at blive ekspederet. Og kjolen sad fantastisk. “Vil du have den?” spurgte Hans. Fie kiggede ned af sig selv. Hun var meget tilfreds med, hvad hun så. “Tak,” sagde hun tonløst, mens hun kæmpede sig til at sige fortsættelsen: “Men nej tak?” Hans blev overrasket. “Hvorfor?” Han lød undrende. “Jeg … det … det, der er sket, er sket; det er egentlig slemt nok,” hviskede hun. “Hvis jeg nu oven i købet får gaver for sex… så ville jeg føle mig endnu mere beskidt … og luderagtig.” Hans nikkede tavst. “Føler du dig beskidt?” spurgte han stille. “Det … det er noget, der klistrer ved det hele på en eller anden måde, selv om det også er dejligt,” svarede hun tonløst. Hans tav et øjeblik og tænkte. “Det er … jeg synes, det er sjovt … men jeg kan heller ikke frigøre mig fra, at der er noget muggent ved det.” Han holdt en pause. “Skulle jeg ikke bare køre dig hjem?” Hun nikkede lidt modstræbende. “Vi var vist temmelig dumme.” Hans kunne ikke modsige hende.

Langsomt gik de tilbage til Hans’ bil.

Tyve minutter efter parkerede han foran Fies opgang. Fie sukkede. “Det er som om, at lige meget, hvad jeg laver, føles det forkert.” De sad stille et øjeblik. Så tog Fie ved dørhåndtaget. Hun steg ud med et “tak”. “Selv tak,” svarede Hans, lige dele ærgerlig og overbevist om, at de gjorde det rigtige. Hans sukkede dybt, da Fie var gået. Lige nu var han fuld af bondeanger og ønskede, at han havde sagt nej fra starten og ønskede samtidigt, at denne oplevelse ikke ville være ovre. “Pokkers også!” mumlede han, fortabt i egne tanker, gråt i sindet.

Han kom brat tilbage til virkeligheden, da passagerdøren blev flået op. “Har du tilfældigvis lyst til at få besøg af en sød, pige?” hørte han. Og pludselig forsvandt alt det grå. Problemet var borte. Kunne det virkelig være så nemt? Nu kom Fie, fordi hun ville!

Han havde en tåre i øjet, da han nikkede.