Konvolutter og konsekvenser, del 1 af Ham dér Skribenten deltager i september måneds skribentkonkurrence Vil du også være med? Se menuforsiden!

Forord Dette er min anden historie med emnet matchfixing. Den første er “Korruption”. For mit vedkommende kan emnet medføre ganske fascinerende tanker, så dette bliver muligvis ikke min sidste historie om temaet. Måske har andre forfattere lyst til at skrive om emnet – og læsere kan jo godt blive forfattere! – så klø endelig på. Det er altid spændende at se, hvor forskelligt et tema kan behandles.

God fornøjelse. Skriv gerne i min gæstebog, for det hjælper på skrivelysten, når man kan se, at det, man laver, ikke er lige meget.

————

Nu var det sidste vasketøj lagt sammen, og hun manglede bare at bære det op ad kældertrappen og lægge det på plads. Så skulle hun ordne badeværelset. Et hurtigt blik på uret: Knap tyve minutter. Med lidt held kunne hun nå det. Da hun satte foden på første trin af kældertrappen registrerede hun, at hendes brystvorter var hårde og stive. Det var altid køligt i kælderen, for det eneste, hun havde lov at have på, når hun ordnede sine huslige pligter, var et armbåndsur. Vasketøjet var lagt på plads; 15 minutter tilbage. Hun styrtede ud på badeværelset, fandt skurecreme og svamp. Som det første kastede hun sig over toilettet. Men hun havde ikke nået at skure brusenichen, da hun kl.18.59 løb ud i entreen; hun kunne mærke de gyngende bryster særdeles tydeligt. Så tog hun sine spillershorts på og trøjen til, satte sig på knæ og ventede.

Hvorfor hun, Sarah Storgaard, 26 år, landsholdsspiller og gift, sad her i entreen og ventede på Morten og Ditte og i øvrigt lavede deres husholdning, det var en lang historie. 

Begyndelsen var nu to år siden. 5 måneder efter deres bryllup var Sarahs mand blevet fyret som et lyn fra en klar himmel. De var lige flyttet ind i drømmehuset. Og vel tjente hun ok med sit håndboldspil, især som 24-årig, men så var det heller ikke bedre, og pludselig var det hele så truet. Sarah kunne huske, at hun var blevet overrasket, da hun 14 dage før hendes jyske klub skulle møde en polsk klub i EHF-cuppen, blev ringet op af netop denne klubs præsident, som foreslog et møde. Det var ikke med de bedste mavefornemmelser, hun havde sat sig i sin bil og var kørt helt til Aarhus for at møde ham på en café, men hun havde gjort det. I den givne situation kunne hun ikke få sig selv til at sige nej til det tilbud, han gav hende med henblik på kampen, og han gav hende en konvolut med halvdelen i udbetaling. Aldrig havde hun dækket så dårligt op og kastet så mange bolde forbi mål. Og kampens resultat var da også en katastrofe – og Sarah krummede tæer. Det hele blev så ikke bedre af, at hendes mand fik et nyt og bedre betalt job dagen efter kampen. Sarah havde været så vred på sig selv. Nogle dage efter kampen gik hun ud til sin bil efter træning, da en kvinde pludselig henvendte sig til hende. Og pludselig stod Sarah med en konvolut i hånden igen. “Du tager jo gerne imod konvolutter fra fremmede,” tilføjede kvinden spydigt. Sarah anede, hvad det handlede om. Det var som at blive ramt af en knytnæve i maven. Febrilsk åbnede hun kuverten. Den indeholdt et billede, som viste hende tage imod en kuvert af den polske klubs præsident. “Og på nyhederne på Tv-skærmen i baggrunden kan man se, hvad dag det er,” oplyste kvinden, “skal vi ikke køre en tur?” Sarah var paf; benene var slået væk under hende, hendes hjerne som lammet. Det eneste hun magtede var at nikke og åbne bilen. Som i trance satte hun den røde Ford i bevægelse, stoppede efter nogle hundrede meter, da kvinden forlangte det, og lod en mand komme ind. Først da han smækkede bildøren med et brag, begyndte hjernen så småt at vende tilbage. “Jeg kan forklare…” begyndte hun, men vidste i samme nu, at hun ikke kunne. Så på sæt og vis var det held, at manden afbrød hende: “Sarah Storgaard. Du er en løsagtig tøjte, som sælger sig selv og sit hold for ussel mammon! Ingen, der har set dén kamp, vil nogensinde være i tvivl om sammenhængen mellem din indsats og konvolutten på billedet. Du skal ikke forklare noget. Du skal høre efter og fortjener mildest talt en lærestreg!” Der stod tårer i Sarahs øjne, og hun vidste ikke rigtig, om det var på grund af dét, hun havde gjort, eller den situation, det havde bragt hende i. Men hun nikkede, var faktisk ikke engang uenig. “Vi kan,” fortsatte manden, “sende billederne til håndboldforbundet og din træner. Det vil give en meeeget laaaang karantæne, og jeg vil formode, et par venskaber ryger.” “Vil I ikke nok lade være?” spurgte Sarah grådkvalt. “Shhhh. Bare hør efter,” sagde manden stille. Sarah nikkede. Det var første gang hun lyttede til hans stemme. Den lød hverken vred eller kold, konstaterede hun. “Undskyld,” hviskede hun. “Det gør ikke noget. Det her er jo nyt for dig,” sagde kvinden. Også hendes stemme lød venlig. Hun fortsatte: “Vi kan også lave en aftale, at du én gang om ugen skal stå til rådighed for os.” “Hvad… hvad skal jeg?” spurgte Sarah usikkert. “Du er ikke dum, Sarah. Du er 24 og lækker. Hvad tror du?” Det var manden, der svarede. Sarah kunne høre smilet i mandens stemme. “Sex?” Sarah, som dengang, ud over at være kommet i klemme, også stadig var en genert jysk pige, måtte kæmpe ordet frem. “Lad os sige: du skal gøre, som vi siger,” svarede han og lød munter. “Og … og I viser ikke billedet til nogen?” ville Sarah vide. “Ikke, hvis du er med på aftalen,” sagde kvinden. Sarah tænkte et øjeblik over sine muligheder. Så hviskede hun “Ok”. For hvilke andre muligheder var der? De traf hurtigt aftaler om tid og sted, og inden Sarah vidste af det, sad hun alene i sin bil foran hallen igen, målløs, mundlam og fortvivlet. Det var med frygt og bæven og en gigantisk knude i maven, at hun en tirsdag eftermiddag efter træning var kørt ud til Morten og Ditte, som de viste sig at hedde, og deres hus lidt uden for byen til deres første møde. “Kom ind og klæd dig af!” havde Morten sagt i døren. Men da hun var kommet indenfor, var hun gået i stå. “Jeg bryder mig ikke om at gentage mig selv,” sagde han stille. “Men … ” prøvede Sarah. “Hør nu her: de billeder kan komme meget hurtigt af sted, hvis du ikke ændrer dit udgangspunkt og bare gør, hvad du får besked på!” Igen talte han stille, men Sarah vidste, at det alligevel var store bogstaver. Hun tvang sine hænder til at lystre. Hun kom af trøjen, BH’en og cowboybukserne i en fart. Trusserne skulle hun overvinde sig til påny. I mellemtiden var Ditte kommet ud i gangen. “Hun duer vist ikke til det her, Morten,” sagde hun. Hun vendte sig mod Sarah: “Jeg tænder computeren for at sende billederne. I mellemtiden kan du tage dit tøj på igen.” Hendes stemme var nøgternt, konstaterende – og skræmmende. Der gik panik i Sarah. “Nej, det må I ikke, nej, please!” bad hun, mens hun tog sit sidste værn af og nu stod foran dem, som Gud havde skabt hende. “Hvis du undskylder for at have været ulydig…” sagde Morten stille og alvorstungt, “…og beder os om at straffe dig, er vi måske medgørlige og husker, at det er første gang. Men du skal huske, at vi mener, hvad vi siger!” “Undskyld, at jeg var… ulydig,” fik Sarah fremstammet, “Må …. må jeg … bede om …. en straf?” “Det må du,” svarede Morten, som smilede, “men først senere. Og rolig, vi ved, at alt er nyt for dig; det bliver noget, du kan klare.” “Det, du skal nu, er noget andet!” tilføjede Ditte og førte Sarah i bryggerset. Her fik hun sine instruktioner: Hun skulle rydde op, tørre støv af, støvsuge, vaske gulve, gøre badeværelset rent samt lægge vasketøj sammen. Sarah var himmelfalden, men gjorde for første gang i sit liv rent kun iført lyserøde gummihandsker. Ind imellem kiggede Morten eller Ditte efter hende, men lod hende ellers være. Lidt usikker trådte hun ind i stuen, da hun var færdig. “Knæl ned og vent,” forlangte Ditte, som sammen med Morten lige gik en runde. “Der er potentiale, men lad gå,” sagde Ditte, da hun kom tilbage. I samme øjeblik trådte Morten foran Sarah og tog sit lem frem. Dummere var Sarah ikke, end at hun vidste, hvad hun skulle gøre. Den første fysiske kontakt mellem hende og ham var, at hun tog ham i munden. Den første fysiske kontakt mellem Sarah og Ditte var, at hun tog om Sarahs hestehale, så Sarah ikke kunne trække sig for langt tilbage. Det, der skete, var ikke, hvad Sarah ville beskrive som blowjob; bortset fra, at den generte pige i hende aldrig ville beskrive et blowjob. Det, der skete, var, at hendes mund blev bollet. Morten kom dybere ind, end Sarah brød sig om, men ikke dybere, end hun magtede. Hun fik kvalt antydningen af et host, da han tømte sig. Og da han sagde “Synk”, tvang hun sig til at synke, for hun ville ikke gøre mere galt. Løftet om straf skræmte hende nok i forvejen. “Det var slet ikke dumt, Sarah. Tak,” sagde Morten. Sarah fangede sig i at blive glad for hans ros – eller var det lettelse? Men hun fik ikke tid til at tænke over det. For et træk i hendes hestehale fik hende til at komme på alle fire, og med hestehalen dirigerede Ditte hende ind i soveværelset. “Sådan tøs. Slik mig!” befalede Ditte, da hun havde smidt bukserne og havde lagt sig i sengen med spredte ben. Sarah kom op i sengen på alle fire. Usikkert begyndte Sarah at slikke Dittes køn. Hvordan skulle hun gribe det an? Sarah måtte stille sig selv spørgsmålet, hvordan hun selv gerne ville slikkes? Og det blev hendes indgangsvinkel. For Sarah kunne lide at blive slikket. Det var ikke det, hendes mand var bedst til, men det var lækkert alligevel, når han gjorde det. Men Sarah prøvede at slikke Ditte, som hun selv gerne ville slikkes. Ditte begyndte at stønne med lukkede øjne. Hendes ene hånd begyndte mekanisk at nusse Sarahs hoved. Og da Sarah dristede sig til at støde to fingre op i Dittes våde mis, kom Ditte med et brøl. “Er du vant til at slikke piger?” fik Ditte fremstønnet. Sarah rødmede og rystede på hovedet, så mærkede hun en finger ved sine skamlæber. Blidt blev den skubbet ind i hende. “Du er våd, Sarah Storgaard,” konstaterede Morten stille med et smil i stemmen. Sarah rødmede endnu mere. Hun havde ikke tænkt over det før nu, men nu, hvor hun mærkede efter, var hun tændt. Og alligevel havde hun det svært med den næste ordre: “Vend dig om på ryggen, spred benene og onanér!” Men samtidig vidste hun, at hun ikke skulle tøve. Hun vendte sig, tvang sine hænder ned mod sit køn og begyndte mekanisk at gnubbe det. Uden at hun ville det, lod Sarah sig gribe af berøringerne. Det mekaniske blev det naturlige, og snart var Sarah ret ligeglad med Morten og Ditte, og hendes hjerne helt indhyllet i de stærke impulser fra hendes køn. “Ååh,” hørte hun sig råbe. Nu ville hun snart komme. “Stop, Sarah!” hun hørte Dittes stemme. Der gik et øjeblik, før den gruopvækkende sandhed gik op for hende, og lidt mere, før hun fik tilkæmpet sig kontrollen over sin hånd. “Må jeg ikke nok?” bad hun pænt. Og hun vidste med det samme, at nu havde hun tabt. Nu havde hun helt og holdent anerkendt deres ret til at bestemme. Nu havde hun underkastet sig. “Du har nogle minusser på kontoen fra før. Så i dag må du ikke.” Sarah vidste, hvilke minusser det var, så mere behøvede Ditte ikke sige. Sarah opdagede, at hun var frustreret, da det gik op for hende, at denne seance var slut. Og hun spurgte sig selv, hvorfor hun ikke var glad. Hun fandt sit tøj sammen og fik nogle korte instrukser. Det forventedes at hun holdt sig lækker og villig for sin mand. Men hvis hun kom med ham, ville hun få minusser på kontoen fra start. Sarah nåede at tænke, at det var en underlig tanke. Så kom næste instruks: fra næste gang skulle hun have sit spillertøj med. Deres holdleder ville nok spørge, hvorfor hun selv ville vaske sit spillertøj, men det måtte hun jo finde en forklaring på. Totalt forvirret med en uforløst følelse gik hun til sin bil. På en eller anden måde lignede de følgende gange den første. Hun gjorde rent nøgen. Så skulle hun tage sit spillertøj på og fortælle om, hvor ofte og hvordan hun havde haft sex med sin mand. Så  blev hun brugt i mund eller mis på en eller anden måde iført mere eller mindre spillertøj. Det var en lille påmindelse om at være loyal, havde Morten forklaret. For Sarah var det en påmindelse om sex, når hun herefter klædte om inden kamp. Nogle gange fik hun så lov til at få orgasme, andre gange måtte hun tage uforløst hjem. En skælsættende ændring kom dog, da Ditte en gang, lige før Sarah tog hjem, spurgte hende, om hun nogensinde havde analsex. Da Sarah benægtede, sagde Ditte, at det nok var en god idé at få det inden næste møde, hvis Sarah gerne ville, at hendes mand var den første dér. Sarah tyggede lidt på det, men måtte til sin egen overraskelse konstatere, at dét ville hun ikke.

Så da hun kom ugen efter, var hendes røv lige jomfruelig.

Fortsættes HER