Kontrakten – del 1

Slaven 1.

“Tænk dig om. Du har ingen fortrydelsesret.” Mandens stemme er rolig og nøgtern. Jeg ser på papirerne på bordet. Jeg har læst dem forfra og bagfra. Ingen skal kunne sige at jeg ikke ved hvad det drejer sig om. Det handler om en kontrakt, EN SLAVEKONTRAKT. Skriver jeg under er jeg forvandlet til en 24/7 slave. Et individ uden rettigheder, nej, ikke engang et individ, EN TING… EN GENSTAND. Jeg tilhører mit herskab, alle døgnets 24 timer, alle ugens 7 dage! Jeg ser på kontrakten. Mit herskab må: “Råde over min krop på enhver tænkelig måde.” “Straffe mig korporligt og på anden vis som de finder det nødvendigt.” Jeg skal: “ Vise dem underdanighed, tjene dem og adlyde til hver en tid.“ Ligegyldigt hvad de måtte forlange af mig. Der er mange andre ting. Kontrakten fylder 4 A4 sider Mit herskab har dog også pligter: “De skal føde og klæde mig. ” “Sørge for mit helbred varetages.” “De må ikke mishandle mig så jeg får varigt mèn.” “De må ikke ydmyge eller straffe mig offentligt”… Men gerne i en lukket kreds.

Det er som sagt et større dokument, men jeg HAR læst det… mange gange.

Jeg tager kuglepennen. En dyb indånding og jeg skriver under.
JEG ER EN SLAVE!

——————–

Det begyndte da jeg lige var fyldt 16 år. Jeg husker tid og sted helt nøjagtigt. Det var i skolen. Der havde været ballade. Det var endt med smadrede ruder og nu stod hele klassen ret i gymnastiksalen og ventede på at de tre værste ballademagere fik deres straf af gymnastiklærer Madsens spanskrør De tre delinkventer, Mads, Ole og Per stod forrest, blege og kun iført gymnastiktøj. MIDT PÅ GULVET STOD BUKKEN. Den der normalt anvendes til spring øvelser. Ind kom rektor og hr. Madsen, sidstnævnte medbringende spanskrøret. SÅ STARTEDE VI. Den første var Per. Tårerne stod i øjnene af ham da han lagde sig over bukken. AUGH! AUUUGH! … NEJ… AUGH! Han hylede hver gang spanskrøret ramte de tynde bukser. 15 slag. SÅ VAR DET MADS’ TUR. Det var ikke bedre. Høje hyl og bønner om: “La’ vær’. Nej, ikke mere” fyldte salen. Noget mærkeligt greb mig. JEG ØNSKEDE AT DET VAR MIG DER FIK PRYGL! At det var mig der lå over bukken og vrælede. Det var en følelse jeg ikke kunne stoppe Jeg mærkede udløsningen i mine underbukser. Det blev endnu værre da vi nåede til Ole. Han tiggede og bad om at slippe men lige lidt hjalp det. Over bukken måtte han. Bukserne strammende over balderne. Sveden drev ned af mig, medens han lagde sig med røven opad. Hans teenage balder dirrede hver gang Madsens spanskrør ramte dem.

Jeg lukkede øjnene og forestillede hvordan det ville være over min egen ende. Smerten, skrigene og især ydmygelsen.

————–

Siden den dag har jeg kendt min skæbne, slavens, og nu i en alder af 24 år ,kan jeg realisere den. Jeg er fri, har ingen forpligtelser, begge mine forældre er døde og jeg har ingen slægtninge. Venner har jeg aldrig haft, jeg er komplet ensom.

Jeg fandt min Herre over nettet og efter at vi havde mailet sammen sendte han mig kontrakten og nu er jeg altså: …….. HANS SLAVE

————————-

 Herren 1.

Her står han så. Min ny slave. Han er anspændt, han fugter læberne hele tiden. “Vend dig om. Saml hænderne på ryggen.” CLICK. Det giver et ryk i ham da håndjernene klapper sammen om hans håndled . Så får han hætten over hovedet. Den er sort og man kan ikke se igennem den, men den er stor og luftig, han kan sagtens trække vejret. Alligevel begynder han at græde: “Jeg kan ikke se noget… HERRE.” ”Det behøver du heller ikke.” Jeg tager fat i hans venstre arm og fører ham ned til bilen. Jeg kan mærke hvordan han ryster over hele kroppen. Det er en varevogn. Jeg åbner bagdøren. ”Læg dig på maven ovenpå den madras du kan føle.” Jeg smider en presenning over ham, så ingen kan se at der er nogen. Så kører vi. Ud til gården, ud til Louise. Derude sætter jeg ham fri. Ingen hætte ingen håndjern. Han misser med øjnene, ser på mig og på Louise. Det er altså mit herskab, tænker han.

Louise er ikke min kone. Hun er bare en god veninde, som jeg deler interesse med. Hun er gift, men hendes mand er et skvat, som hun behandler som en slave, uden at han tør gøre indvendinger.

“STRIP… HELT! Læg tøjet i denne plasticpose.” Louise har overtaget kommandoen. “Fold hænderne bag hovedet, spred benene.” Slaven adlyder, han kender sin ny rolle. “24 år siger du, han ser yngre ud, men hans pik er stor og han er velnæret. Vi må vel hellere få ham trimmet og ensrettet som de forrige. Lad os få taburetten frem.” Imedens hun taler, har hun befølt slaven over det hele. HAN STÅR HELT STILLE MED LUKKEDE ØJNE. “Hvor mange piger har du kneppet?” Slaven svarer ikke, han bare rødmer dybt.

“Sig mig. Du er vel ikke jomfru?”. Slaven rødmer endnu mere, så han nikker han.

———————-

Slaven 2.

Der er to. Herren og en kvinde. Er det hans hustru, samlever eller hvad? Hvad hedder de? Nå, det er ligegyldigt, for mig er det bare HERREN og FRUEN. Slaver tiltaler ikke deres herskaber med navne.

Jeg er nøgen, alt mit tøj og andre genstande er gemt væk. Dem jeg ser formodentlig aldrig igen Tidligst hvis kontrakten bliver ophævet, og jeg får min frihed. Det KAN ske under visse omstændigheder, på den anden side set, kan min Herre også sælge mig videre. “SÆT DIG!” Herren peger på en taburet. “Hænderne om på ryggen.”

Jeg får håndjern på igen.

“NEJ… NEJ HERRE DE MÅ IKKE. ..JEG VIL IKKE VÆRE SKALDET. LAD MIG SLIPPE.” Herren er begyndt at klippe mig med en almindelig saks. Klip, klip. Jeg kan høre saksen og se mine blonde lokker falde ned på jorden. Han klipper og klipper, jeg græder og græder. Så holder han inde, kun for at tage en elektrisk maskine frem.

“Maskine i nakken” siger Fruen. Der er intet spejl, jeg er bare klar over at jeg ser helt anderledes ud nu.

“REJS DIG: SPRED DINE BEN.” Herren knæler ned foran mig. Med den ene hånd hiver han min pik helt ud. Det gør ondt, han har et fast greb i den. Med den anden begynder han at klippe mine kønshår af med maskinen. Den tager tæt, omtrent som barbermaskine.
Vibrationerne fra maskinen forplanter sig til min pik og mine nosser. Der sker noget med mig. Jeg kan ikke stoppe min udløsning. Den vælter ud… i hånden på min Herre.

————–

Herren 2

Jeg fører ham ned til hans celle. Tager håndjernene af ham. Han står og ryster uden at sige et ord. Jeg lukker ham ind i det der skal være hans fremtidige “hjem”. Jeg ved hvad der vil ske. Han vil undersøge rummet, men han vil ikke finde hverken de skjulte mikrofoner eller overvågningskameraet. “DET ER SIDSTE GANG DU FÅR UDLØSNING UDEN TILLADELSE. Næste gang får du pisk.

DU VED HVAD DER STÅR I KONTRAKTEN”

————–

Slaven 3

Jeg undersøger rummet. Det er firkantet. Der er ingen vinduer, men loftet består af et gitter som jeg ikke kan nå, men hvor lyset strømmer ned. Det betyder, at man kan stå oppefra og se ned på mig, uden at jeg kan skjule mig. Døren er også forsynet med jerntremmer, men der en skodde, der kan skydes for. Den sidder udvendigt!

Så er der en primitiv briks med et par tæpper, minsandten et toilet, og et indmuret spejl! Det er alt.

Jeg stiller mig foran spejlet og udstøder et skrig: “NEJ… NEJ DET ER IKKE MIG! SÅDAN SER JEG IKKE UD.” Jeg er klippet helt tæt plysset, undtagen i midten hvor jeg har en stor hanekam. Sidstnævnte er næsten det værste. Det er grusomt, men der står i kontrakten: “… Råde over min krop på enhver tænkelig måde…”

Jeg ved det, jeg er slaven.

Så ser jeg ned af min nøgne krop. Min pik og mit skridt er fuldstændig glat, som da jeg var en helt nybagt teenager, ja før den tid..
Igen: Min Herre råder over mig.

Efter nogen tid kom Fruen med noget mad og noget tøj. Jeg prøvede at skjule min tilstand ved at dække mit skridt med hænderne, men blev mødt med et: “Stå ret. For fremtiden står du ret, når nogen taler til dig FORSTÅET?” “JA” mumler jeg.

SMACK en fuldblods ørefigen rammer mig “Det hedder, Ja FRUE!”

Så gik hun. Maden var god og rigelig og der var et glas vand til. Tøjet bestod af et par minitrusser til mænd. De kunne lige akkurat dække den glatte pik, et par bermudashorts der gik ned over knæene og som blev holdt oppe at en elastik i livet og en simpel kortærmet skjorte. Ingen sko.

Det snurrede i mit hoved. Fruen havde slået hårdt, men der stod jo i kontrakten, at de måtte “straffe mig korporligt.” Jeg VED det, jeg har jo selv skrevet under.
JEG ER IKKE ET INDIVID MERE, JEG ER EN GENSTAND SOM INGEN RETTIGHEDER HAR, OG SOM MAN MÅ BEHANDLE EFTER FORGODTBEFINDENDE… JEG ER EN TING.

—————

 Herren 3

Jer ser på monitoren sammen med Louise. Ganske rigtigt. Først udstødte han et skrig, da han så sig selv i spejlet, men efter at have fået tøj og mad, er han faldet til ro. Det lader til at han har affundet sig med sin skæbne. Den skæbne han selv har valgt. Han har taget tøjet af undtagen underbukserne og lagt sig på sengen. Der ligger han nu, og spekulere vel på hvad der skal ske med ham i morgen.

SÅ BEGYNDER OPDRAGELSEN.

———————

 Slaven 4

Om morgenen ringede der en elektrisk klokke. Jeg ved ikke hvornår, jeg har jo ikke noget ur mere. Samtidig lød min Herres stemme gennem en højttaler. “OP MED DIG SLAVE. Gå ud og vask dig og kom hen for enden af gangen.” Der lød et klik da dørlåsen åbnedes, den er åbenbart fjernbetjent. Lige udenfor var der en bruseniche og et håndklæde. Vandet var iskoldt!

JEG SKYNDTE MIG AT FÅ TØJET PÅ. For enden af gangen ventede de begge to, Herren og Fruen.

Du skal lave morgenmad. Den første gang viser vi dig hvordan. Derefter gør du det selv… og gør du det forkert får du tæsk!!
JA… FRUE. Jeg huskede både at sige frue og at stå ret. Jeg skulle ikke have flere ørenfigner

Jeg har før arbejdet i en restauration, så jeg klarede det nogenlunde. I hvert tilfælde fik jeg ikke tæsk. Derefter var det almindeligt husgerning. Opvask, rengøring osv. Jeg skulle også gøre min egen celle ren og lægge tæpperne pænt sammen. Fruen overvågede med et falkeblik. Det var hårdt arbejde, uden pauser, men herskabet var fair og gav mig en chance for at lære det.

Selv serveringen af frokosten slap jeg godt fra. DET VAR FØRST OM EFTERMIDDAGEN DET GIK GALT: 

Fruen ønskede et bad før middag og jeg blev sat til at ordne det. Temperere vandet, lægge badehåndklæde frem osv. Så kom hun. “Hjælp mig tøjet af slave.” Jeg rødmede. Jeg havde aldrig klædt en kvinde af før. Jeg prøvede at tage det roligt, men mit hjerte hamrede. Hun var ekstrem smuk. Høj med perfekte bryster og ende. Jeg måbede, medens jeg følte pikken rejse sig. “HVAD GLOR DU PÅ SLAVE? Hold øjnene for dig selv. DU ER ET NUL… ET INTET. HUSK DET!”

Efter badet klædte Fruen sig på. “BLIV STÅENDE, DIN HANHUND! Du trænger vist til at lære noget.. TAG DIT TØJ AF!”

Jeg ryster. Jeg er klar over at den er gal, men hvis jeg ikke adlyder, bliver det bare værre. Jeg står lige så nøgen som Fruen var før, medens jeg mumler “Undskyld. Jeg..jeg kunne ikke gøre for det. Omforladelse Frue.” Læg dig over mine knæ. Så kommer det. HÅRBØRSTEN. “AUUGH! AUV STOP …FRUE.” Jeg har aldrig prøvet det før, og jeg har aldrig troet noget kunne gøre så ondt. Jeg skriger og skriger: “Nej åååågh. Jeg skal aldrig gøre det igen. Nåde, jeg er et nul, jeg er intet. SKÅN MIG FRUE.” Hun blev ved, i det uendelige syntes jeg. Til sidst lå jeg grædende på gulvet og så efter mit tøj. “FORSVIND!”

Jeg er ikke sen til at adlyde.

Resten af dagen havde jeg ulidelige smerter i røven. Det brændte som ild, og jeg kunne knap holde mig oprejst, da jeg skulle lave middagen, end sige servere den.
Til sidst blev jeg smidt ned i cellen. Der tog jeg alt tøjet af og lagde mig på sengen uden tæppe medens jeg græd og græd.

Sådan er det altså at være slave. MEN JEG HAR JO SELV ØNSKET DET og inderst inde lurer en sær følelse af tilfredshed. JEG KAN KLARE DET.

————————-

Herren 4.

Jeg ser ham i kameraet. Han ligger på maven med hænderne over balderne De er røde som tomater. Louise har gjort sit arbejde grundigt… som altid. Han skal nok blive en god og lydig slave, når vi får pillet al selvstændighed ud af ham..
Lige nu græder han, men han vænner sig til straf… RETFÆRDIG ELLER URETFÆRDIG.

—————–

Slaven 5.

Sådan går dagene. Op om morgenen, den kolde bruser, og så arbejde. Herskabet har givet mig en barberhøvl. Den skal jeg bruge både til at barbere mig i ansigtet og holde min pik helt glat.

Der gik kun et par dage, så kom spanskrøret for første gang. Jeg havde lavet et eller andet, jeg kan ikke huske hvad, da min Herre sagde: “BUKSERNE NED, og læg dig over den stol.” Han kaldte på Louise og råbte: Tag spanskrøret med.” Nu sker det altså. I et glimt ser jeg gymnastiksalen for mig, og hører Oles hyl og skrig medens han røv vrider sig ukontrollabelt. Så kommer det: “OOOGH! IIIIIGH! NEJ HERRE HOLD OP. AUUUUUUGH!” Det er som om det ikke er et spanskrør, men en stang af hvidglødende jern der rammer mine nøgne baller. Jeg havde slet ikke forestillet mig en sådan smerte, men der var intet at gøre, bare tage imod.

Jeg fik både af Herren og af Fruen, og bagefter måtte jeg knæle, kysse spanskrøret og bede omforladelse.

Jeg har vænnet mig til det nu. Vænnet mig til: “Slave hent spanskrøret” Som regel er straffen retfærdig, jeg har vitterligt lavet noget forkert eller glemt noget, men slaver er jo ikke perfekte.
Herren bruger et spanskrør, Fruen bruger sommetider en pisk. Jeg ved ikke hvad der er værst. Om aftenen ser jeg mig selv i spejlet. Røde og blå striber overalt og det gør ondt i dagevis.

Fruen hedder Louise og er vist ikke gift med Herren. Hun har en mand, som hun er gift med, selvom hun behandler ham som en slave. Jeg har ikke selv set det men hørt hvordan han jamrer: “Nej, nej jeg vil ikke have klø. HVORFOR ER DET ALTID MIG… SØDE LOUISE JEG SKAL NOK VÆRE ARTIG.”

—————————

Herren 5

Han er faldet til ro og har lært at lyde, lært at tage tøjet af og lægge sig over stolen uden protester. Han får de klø han skal have, og han prøver at tage dem uden skrig. MEN DET LYKKES SJÆLDENT. Som regel jamrer han sig: “Auuugh auugh ooooh!” men han ved at det ikke nytter at bede om nåde, …så får han bare mere. Tværtimod, efter at have fået sin straf falder han af sig selv på knæ og siger: “Tak Herre, jeg skal aldrig gøre det igen.”

Han er god til sit arbejde, og ydmyg når vi er der. HAN SKAL NOK BLIVE EN GOD SLAVE.

————————

Slaven 6

Jeg fik et chok i går. Fruen har en mand som hun behandler næsten som en slave. Alle tre stod inde i biblioteket. Jeg havde fået besked på at komme med to drinks. Det er jeg dygtig til og min Herre roser mig ofte for det. Da jeg nærmede mig døren, hørte jeg manden græde: “NEJ… NEJ LOUISE… IKKE DET. JEG KAN IKKE. I MÅ IKKE. JEG ER IKKE BØSSE. ..HERRE GØR DET PÅ DIN EGEN SLAVE!” Så lød Fruens stemme: “ELENDIGE TRÆKKERDRENG! DU GØR SOM DU FÅR BESKED PÅ! ELLERS VED DU HVAD DER SKER.”

Jeg bankede på, men intet skete. Så åbnede jeg døren forsigtigt med bakken og de to drinks.

Bøjet over bordet stod Fruens mand, helt uden tøj. Benene var spredte og hans røv strittede op. Jeg kunne se det brune røvhul. Min Herre var ved at gøre klar til at kneppe ham. Bukserne var knappet op og pikken hevet frem. Mandens hylede stadigvæk: “Lad mig slippe, jeg vil ikke være trækkerdreng. Hører I! Louise, sig at han ikke må… Sig at han skal bruge sin slave!” Hans bønner hjalp ikke. Pludselig jog min Herre den ind. Manden udstødte et højt skrig og det gav et ryk i ham. “Ti stille” lød det fra Louise. Min Herre fortsatte. Gang på gang stødte han sin pik ind i mandens hul.

Skrigene gik over i en sagte klynken meden kroppen stadig vred sig.

“HVAD LAVER DU DER?” spurgte Fruen forbavset. “Undskyld, men jeg HAR banket på, flere gange FRUE.” Rædslen for en omgang med pisken lurede i mig. “Godt, det er ikke din skyld slave, men nu har du set, hvad du kan vente dig, hvis din Herre ønsker det. FORSVIND SÅ!”

Jeg forsvandt som et lyn, men billedet stod printet i mig. Den klynkende mand, der vred sig under min Herre.

Jeg ligger i min celle. Det kører rundt i mit hoved. “HERRE GØR DET PÅ DIN EGEN SLAVE.” Tjene og adlyde. Det står der i min slavekontrakt. Min Herre råder uindskrænket over mig, også over min krop.

HVORNÅR VIL HAN KRÆVE SIN RET?

—————–

Herren 7.

Jeg ser på ham i fjernsynet. Hvad mon han tænker. Det var ikke meningen at han skulle overvære det. Men sket er sket, og han har godt at vide, hvad der venter ham.

Han ligger på sengen, på maven. Underbukserne har han taget af og hænderne ligger under ham.
Mon han nyder det? Drømmer han om, at det bliver ham en dag. Jeg ved, at han er jomfru. Han har aldrig rørt en pige… endsige en mand.

Fortsættes HER