Det begyndte en helt normal augustdag.
Jeg kendte et godt brombær-sted i skoven hvor jeg var gået ud for at plukke en mindre spandfuld til at lave marmelade af. Da jeg lænede mig ind over en busk, for lige at få fat i de sidste allerstørste bær, var der noget som kildede på mit ene ben. Jeg troede at det var spindelvæv, det kan jeg ikke fordrage at røre ved, men så var det bare nogle lange lidt tykke hår, der hang på en gren. Uden at tænke noget videre over det, tog jeg dem med hjem, og da der ikke var noget i fjernsynet den aften, satte jeg mig til at flette hårene sammen til et fikst lille armbånd, der blev smykket med nogle små sølv-charms, jeg fandt i min mors gamle smykkeskrin.   

Jeg skal måske lige her fortælle, at jeg bor i en lille uddøende landsby i det, som kaldes udkants-Danmark. Her er den sidste butik, en kiosk, lige lukket, og busforbindelsen er nedlagt. Jeg bor her, fordi husene er ekstremt billige, og jeg lige nu er arbejdsløs, så jeg har ikke rigtig råd til at flytte. Den eneste anden beboer på min alder, midt i tyverne, er en ynkværdig alkoholiker som holder til i et totalt forfaldent hus, alle øvrige indbyggere er pensionister, tror jeg.
Så er scenen sat, og historien kan fortsætte. 

Jeg syntes egentlig jeg havde plukket en masse brombær; men da de næste dag blev kogt, kunne jeg se at jeg måtte hente en spandfuld mere for at få glassene fyldt. Mens jeg plukkede, havde jeg ind i mellem en fornemmelse af at mit nye armbånd blev levende og bevægede sig; men når jeg så på det sad det bare helt passivt på mit håndled, så det var nok ren indbildning. ”Hej”, lød det pludseligt fra den anden side af brombærbuskene, jeg kiggede i lydens retning og så til min store overraskelse en ung mands hoved stikke op. Hans skuldre var bare, resten af overkroppen kunne jeg ikke se. Håret var mørkt, langt og ret u-stylet, og næsen var underlig flad, med store næsebor. Det var nok lidt af en smagssag, om han var køn; men en ting ved hans ansigt virkede meget tiltrækkende: Det glade smil, der fik hans grønlige øjne til at stråle. ”Øh, davs”, fik jeg taget mig sammen til at fremstamme, ”hvem er du?” ”Du kan kalde mig Kent,” foreslog han, stadig venligt smilende. ”Fint, så kan du kalde mig Ukendt”, nu smilede jeg også. Han kom til at le højt, så  han rystede på hovedet, og det fik hans ører til at komme til syne, og mig til at stirre forbavset på ham. Ørerne var lange og spidse som en hests, og de bevægede sig hele tiden, som for at fange svage lyde fra forskellige retninger. Han bemærkede straks min overraskelse og kom til at se en smule mere alvorlig ud. ”Ja, som du kan se, er jeg ikke et menneske. Gå rundt om brombærbuskene og kom over til mig, du kan lige så godt få chokket med det samme.” Meget nysgerrig, men også en anelse nervøs, gik jeg de tyve meter hen til enden af buskene, om på den anden side og så tilbage mod det sted, hvor han stod. Først kunne jeg ikke se noget, så stod han der pludselig, stadig delvis skjult bag en busk, men nu kunne jeg se at han var nøgen i hvert fald ned til navlen, og her fik jeg så den næste overraskelse: Han havde ingen navle! Der  hvor den skulle sidde, var der bare glat hud med særdeles veludviklede mavemuskler inde bag. Et øjeblik var jeg ved at panikke, så tog jeg mig sammen. Hvad kan der ske? Det værste jeg kan risikere er, at der står en yngre halvnøgen mandsperson i et karnevalsudstyr og laver grin med mig, så kan jeg da bare grine med. Altså fortsatte jeg med faste skridt helt hen til ham. Hvis det var et karnevalsudstyr, så var det i hvert fald utrolig godt lavet, overkroppen var, bortset fra den lille detalje med ørerne og navlen, et menneskes. Der hvor navlen skulle have siddet gik kroppen over til at være en heste-underkrop, dækket med lysegrå hår. Halen, som konstant svingede for at jage fluer væk, var samme mørke farve som hans menneske-hår. ”Hvis ikke jeg vidste bedre, ville jeg tro du var en ægte kentaur, Kent,” sagde jeg, og fik svaret: ”Tænk, jeg var også lige ved at være overbevist om at du var et menneske, Ukendt.” Og så lo han så hjerteligt at jeg også kom til at grine. ”Nå, nu er der tre muligheder, enten er du en ægte kentaur, eller du har verdens smarteste forklædning, eller også er jeg blevet tosset, hvad synes du?” ”Jeg synes ikke du virker særligt tosset, og jeg føler mig ret ægte af en kentaur at være; men der er nok noget jeg skal forklare dig. Kentaurer findes ikke i din verden, og mennesker findes ikke i min. Der er imidlertid nogle grænseområder hvor vi kan se ind i jeres verden. Normalt kan I ikke se og høre os; men fordi du bærer noget af min krop på dit håndled, kan vi mødes lige her, og du vil endda kunne følge med mig på besøg i vores verden.” ”Kan jeg så også komme tilbage til min verden når jeg vil, eller er det rigtigt at I bortfører jomfruer og forgriber jer på dem?” Det fik ham til at more sig endnu mere, og så svarede han; ”Du kan selvfølgelig gå som det passer dig, og det der med jomfruer: Altså for det første tror jeg ikke rigtig på, at du er jomfru, og for det andet, så prøv lige at kigge på mine intimere dele.” Jeg kastede et nysgerrigt blik ind under hans bug, hans pik var længere end min underarm og lige så tyk. ”Nå, hvor mange jomfruer tror du vil kunne lide at lukke en pik af den størrelse indenfor i varmen? Og det siger jeg ikke for at prale, min er helt normal for en kentaur, der er dem, der har en meget større.” Jeg kiggede igen ind under ham; men nu var det hele forsvundet op i hans underliv.

”Ja jeg er jo ikke ude på at chokere dig mere end højst nødvendigt,” lo han. Han spurgte om jeg ville med ham på en visit i kentaur-verdenen, jeg svarede, at jeg ikke troede, jeg kunne tåle flere overraskelser lige nu, kunne vi mødes i morgen? Det var helt i orden, jeg skulle bare tage armbåndet, der var lavet af hans halehår på, så ville han være der. 

Hvordan jeg kom hjem og oven i købet huskede at få bærrene med, aner jeg ikke, jeg kom først rigtig til mig selv efter et par kopper stærk, sort kaffe. Da det blev sengetid var jeg så udmattet af dagens begivenheder, at jeg bare kastede mig på lejet. Lige inden jeg sov ind mærkede jeg at jeg havde glemt at tage armbåndet af; men jeg orkede ikke at gøre noget ved det, og så sov jeg. Ikke underligt havde jeg mærkelige og vilde drømme om kentaurer den nat, de var ikke uhyggelige, men spændende og erotiske. Jeg vågnede op med en behagelig kriblen i kroppen, og da jeg, som Kent ganske rigtigt bemærkede, ikke er nogen uskyldig jomfru, vidste jeg jo godt at det drejede sig om seksuelt begær. Men hvordan fanden kunne jeg nu gå hen og forelske mig i et fantasivæsen? Ja, hans menneskelige halvdel var da både smuk, sjov og charmerende; men hvad skulle jeg stille op med den anden halvdel? Bevares, den var flot og elegant af en hestekrop at være, problemet var bare at jeg aldrig har brudt mig synderligt om dyr, og den del af Kents anatomi, som skulle hjælpe på mit begær, sad i hans heste-del.

Nå, nok med spekulationer, jeg havde i hvert fald lyst til at møde ham igen, og måske gå en lille tur ind i hans verden, bare han nu ville være der når jeg kom.

Det var han, hans smilende ansigt stak op over buskene og han hilste glad på mig: ”Hej Ukendt, det er godt at se dig igen, jeg var lidt bange for at jeg fik skræmt dig væk i går, du så så overrasket ud.” ”Selvfølgelig blev jeg overrasket, i min verden er du et mytologisk fantasidyr, så det var en chokerende oplevelse at møde dig. Jeg har drømt om dig i nat, så nu har jeg vænnet mig lidt til tanken om at du eksisterer og nu vil jeg gerne lære dig bedre at kende. Kan vi gå et lille stykke ind i din verden?” Han nikkede ivrigt og da jeg kom helt hen til ham begyndte han bare at gå og jeg fulgte efter. Der skete intet dramatisk, faktisk kunne jeg have svoret på at det var den sædvanlige velkendte skov, vi gik igennem; men da vi kom ud af skoven kunne jeg godt se at nu var jeg et sted, jeg aldrig havde set før. Det var ikke landskabet, der så underligt ud, det var de sjove huse der gjorde udslaget. De lignede tegneseriehuse, havde ingen døre og vinduer, kun store og mindre huller i murene og tagene fik dem til at ligne svampe. Kent styrede lige hen til et af de nærmeste huse og jeg fulgte nysgerrig med ham ind. Der var ingen egentlige møbler, blot en firkantet, flad forhøjning, som nok var en slags seng, for der lå et lag frisk halm på den. Kent lagde sig ned på ‘sengen’ og jeg satte mig på kanten. Den intime fornemmelse af at vi nu var sammen, omgivet af mure gjorde at jeg uden at tænke først udbrød: ”Kent, jeg ved ikke rigtig hvad der går af mig; men jeg tror jeg er blevet en lille smule forelsket i dig, i hvert fald den øverste del af dig. Hestedelen har jeg det lidt svært med.” Kent rystede smilende på hovedet: ”Vores mytologi er fyldt med beretninger om kvinder, der elsker kentaurer, så du er ikke spor mærkelig. Rejs dig op,” sluttede han, og jeg adlød. Når vi stod op begge var vores hoveder i præcis samme højde, og inden jeg nåede at reagere greb han om mig og kyssede mig lidenskabeligt. Jeg sansede ikke at gøre andet end at gengælde hans kys, som snart blev til et tungekys. Hans mund smagte godt, lidt af græs og frugt.  Det fik mig til at tænke på at han overhovedet ikke lugtede af dyr, jeg havde jo siddet lige op ad hans hestedel og intet mærket. Jeg gjorde mig løs af hans omfavnelse, trådte et skridt tilbage og så ham lige ind i øjnene. ”Jeg har lyst til at være sammen med dig; men jeg er bange for at det ikke kan lade sig gøre.” Han nikkede, ”men hvis du vil, så er der noget vi kan gøre. Nu har du jo haft rig lejlighed til at se mig, tag tøjet af, så jeg kan se dig rigtigt.” Det lød så overbevisende at jeg uden tøven adlød. Da jeg stod nøgen over for ham så han anerkendende på min krop, kom så helt hen til mig og omfavnede mig og trykkede mig ind til sig, så mine kønshår mødte hans hestepels, det føltes lidt frækt og pirrende. Uden at spørge om lov løftede han mig op så jeg sad på sengen og begyndte at kysse mine brystvorter blidt og forsigtigt på den helt rigtige måde som fik mig til at stønne af begær. Da han mærkede det flyttede han munden til mit skød, han slikkede med velbehag min kusse-saft i sig og pressede sin tunge op i mig. Det var her jeg opdagede endnu en ejendommelighed ved hans menneske-del: hans tunge var meget lang og han kunne gøre den temmelig hård. Som jeg lå der kunne jeg kun se hans overkrop, kun når jeg ind i mellem fik et glimt af hans evigt svingende hale, blev jeg mindet om at jeg nu lå og havde sex med en kentaur, sex der netop nu kastede mig over kanten og ud i et svimlende styrt af en orgasme. ”Man skulle næsten tro, du kunne lide det,” bemærkede han smilende, da jeg var kommet til mig selv igen, ”kan jeg få dig til at hjælpe mig nu? Du behøver kun at bruge hånden.” Fra mine ikke helt dydige teenagerår har jeg en vis øvelse i at hjælpe drenge af med sæden ved håndarbejde, så da Kent havde rejst sig på bagbenene med forbenene støttet på sengen, kravlede jeg ind inder hans bagkrop, tog fat om pikken og begyndte på de bevægelser frem og tilbage jeg kendte så godt. Kent stoppede mig hurtigt og fortalte at det der, det virkede altså ikke, jeg skulle tage fat om den yderste del af pikken, pikhovedet, og klemme om det i en fast rytme, ca. en gang i sekundet. Det fik ham til at stønne højt og jeg kunne tydeligt se at hans krop sitrede og hans testikler, som normalt hang og svingede i pungen, nu blev trukket halvvejs op i hans bughule. Så kom han, det var så pludseligt at jeg ikke nåede at komme af vejen, den første stråle ramte mig på halsen og sæden løb ned over mine bryster, mens der kom prustende og stønnende lyde fra ham. Godt jeg havde taget tøjet af!  ”Tak,” sagde han stille, ”det var dejligt, skal vi gå hen og tage et bad?” Han tog mig i hånden og vi gik hen til en lille sø. Jeg syntes at det var lidt pinligt at gå ud uden tøj; men som Kent meget rigtigt bemærkede, så var kentaurer altid nøgne, og så kunne jeg jo også være det. Vandet i søen var dejlig varmt og duftede af aromatiske urter, jeg fik at vide at kentaurer var meget renlige dyr, alle badede flere gange om dagen, det var nok derfor han ikke lugtede af dyr, tænkte jeg. Efter badet klædte jeg mig på og Kent fulgte mig hen til brombærbusken, hvor vi kyssede hinanden til afsked, og jeg lovede at komme igen næste dag.

Fortsættes HER

Glæder du dig til andre noveller af samme forfatter – så tilmeld dig Naterotiks nyhedsbrev, hvis du ikke allerede får det, så bliver du informeret straks der er nye noveller på websiden.